Alle kender Finlandia, Jean Sibelius’ korte, men ikke desto mindre overvældende orkesterstykke fra 1899. Det satte en brand i de finske hjerter i en tid, hvor Finland som russisk storfyrstendømme blev ekstra hårdt undertrykt af zarens stedfortrædere.
Finnerne har måske i stykket hørt folket holdt i lænker i den dystre langsomme begyndelse i mol, hørt en begyndende løsrivelse i den hurtige hoveddel, stadig i mol, og hørt den blide durhymne som folkets kærlighed til fædrelandet.
Sibelius (1865-1957) havde syv år forinden fået opført et større anlagt og lige så opsigtsvækkende værk, symfonien Kullervo for to solister, mandskor og orkester. Den udspringer af nationaleposset Kalevala, som blev genstand for en enorm kulturel eksponering især i 1890’erne.
Kalevala er finnernes samling af mytologiske fortællinger om deres oprindelse, og Kullervo er den tragiske helt, som mangen en mandlig finne har kunnet identificere sig med.
Musik til læsningen? Hør BBC’s symfoniorkester opføre ’Finlandia’:
Sibelius’ baggrund var svensk sprog og kultur, men fra og med dette værk, der henter sit stof fra urgamle melodier og rytmer indsamlet i det østlige Karelen, bekender han sig med lige så stor vægt til finsk sprog og kultur. Det fortsatte med Karelia-musikken og de fire tonedigte om den muntre helt Lemminkaïnen, hvorfra den magiske Svanen fra Tuonela snart vandt klassikerstatus.
Med alle disse værker bibragte Sibelius det finske sind en ganske særlig tonalitet, og det er ingen overdrivelse at hævde, at han medvirkede stærkt til at befæste den vågnende nations identitet.
Sibelius så det imidlertid som sin sande mission at skrive symfonier uden et nationalt program. Dette arbejde med at udvikle symfoniens form, dens processer med motiv og tema blev en livslang kamp, som strakte sig helt ind i det selvvalgte indre eksil i de sidste tre årtier af hans liv. Her blev en ottende symfoni til, som enten er kastet i kaminens flammer eller ligger bortgemt et sikkert sted.
Sibelius’ greatest hits
- ’2. symfoni’ (1902)
- ’4. symfoni’ (1911)
- ’5. symfoni’ (1919)
- ’7. symfoni’ (1924)
- ’En saga’, tonedigt (1892)
- ’Svanen fra Tuonela’, tonedigt (1895)
- ’Karelia-suiten for orkester’ (1897)
- ’Finlandia’, tonedigt (1899)
- ’Violinkoncert’ (1903)
- ’Valse triste for lille orkester’ (1904)
- ’Pohjolas datter’, symfonisk fantasi (1906)
- Strygekvartet i d-mol ’Voces intimae’ (1909)
En af musikkens største arkitekter
Man kommer jævnligt ud for det synspunkt, at Sibelius’ syv symfonier på den ene eller anden måde handler om de finske skove, de stjerneklare nætter og de tusind søer. Eller om Finlands kamp for selvstændighed.
Det gør de ikke på den konkrete måde. Efter at Carl Nielsen havde hørt 2. symfoni i København i 1909, skrev han i et brev til Sibelius, at han beundrede den strømmende, ejendommeligt uensartede magt, der herskede i symfonien. Han hørte ingen kampe for national frihed, som de fleste finner gjorde på den tid og måske stadigvæk gør.
Men det er stensikkert, at Sibelius på en dybtgående måde var inspireret af naturen, at han lyttede sig ind til konstante tilstedeværelser i den omgivende natur. Ligesom han elskede de store fugle, svanerne, gæssene og tranerne, deres flugt og deres lyd. Og disse mikrosansninger blev omsat i en fuldstændig egenartet musik, som taler til mennesker overalt på kloden, og det er for så vidt ikke nemt at beskrive, hvad der egentlig foregår i musikalsk forstand.
Men man kan formulere det på denne overordnede måde: Sibelius var en af musikkens største arkitekter. Hans mesterværker kan høres som fortløbende transformationer fra en senromantisk farvet verden til tidløse bygningsværker af slående skønhed og mageløs udtrykskraft.
Valdemar Lønsted er forfatter til den første dansksprogede bog om Jean Sibelius’ liv, værk og samtid fra 2016.
Den Finske Kanon
Finlands skove har gennem årene fostret børn, hvis skaberværk hele verden kender – eller burde kende til. Derfor giver vi jer ’Den Finske Kanon’ – en gennemgang af de største finske skabere inden for litteratur, lyrik, film, musik, design, billedkunst og arkitektur. Fra Alvar Aaltos lys til Mumi-dalens mørke.
Seneste artikler
Jo mere deprimeret en skuespiller er, desto mere ler publikum
2. december 2017Set fra udlandet er finsk film stadig lig med Aki Kaurismäki, den sorthumoristiske humanist, der laver musikalske, stiliserede fabler om mennesker på bunden af samfundetEdith Södergran var den første og indtil videre eneste kvindelige digter, der alene revolutionerede digtningen
2. december 2017Den moderne skandinaviske poesi kom til verden i kølvandet på den russiske revolution og den finske borgerkrig. Den allerførste af den nye generation af digtere var Edith SödergranI Tove Janssons Mumidal finder vi et trygt sted at være skræmt fra vid og sans
2. december 2017Tove Janssons Mumi-univers er så mangefacetteret, at akademikere næppe inden for en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere dets psykologiske dybder
Finland fylder 100
Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.
Andre artikler i dette tillæg
Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen
2. december 2017Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i demI familiens blodspor
2. december 2017Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fraBrevkassen: Er sexchat utroskab?
2. december 2017Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
Tak for vidunderlig musik
Fedt at komme lidt bagom de gængse klicheer og nemme forhåndsantagelser. En artikel der giver lyst til at både læse og lytte mere!
Tak! :)