Læsetid: 4 min.

’Min kritik af røvhulsopførsel er ikke ensbetydende med, at jeg kritiserer Peter Aalbæks kunstneriske virke’

’Jeg kan godt forstå, at nogle overvejer, om de vil samarbejde med Kevin Spacey og andre, der er blevet anklaget for at forgribe sig eller opføre sig upassende over for personer i en mindre magtfuld position end dem selv,’ siger Nanna Frank Rasmussen, nyudnævnt formand for foreningen Danske Filmkritikere
’Weinstein-skandalen er et udtryk for en maskulin magt, der præger mange brancher – ikke kun filmbranchen. Skandalen afslørerede, at vi har haft en tilbøjelighed til at tro mere på én magtfuld mand end 20 kvinder udsat for krænkelse,’ siger Nanna Frank Rasmussen om den verserende #MeToo-debat.

’Weinstein-skandalen er et udtryk for en maskulin magt, der præger mange brancher – ikke kun filmbranchen. Skandalen afslørerede, at vi har haft en tilbøjelighed til at tro mere på én magtfuld mand end 20 kvinder udsat for krænkelse,’ siger Nanna Frank Rasmussen om den verserende #MeToo-debat.

Fra DR

4. november 2017

– Den amerikanske skuespiller Kevin Spacey er i denne uge blevet anklaget for overgreb mod en mindreårig. Hvordan adskiller man Kevin Spaceys skuespilpræsentationer fra anklagerne mod ham?

»Jeg synes selvfølgelig, at anklagerne er meget sørgelige. Men de gør ikke hans skuespilpræstationer dårligere i mine øjne. Jeg kan dog godt forstå, at nogle overvejer, om de vil samarbejde med Kevin Spacey og andre, der er blevet anklaget for at forgribe sig eller opføre sig upassende over for personer i en mindre magtfuld position end dem selv. Men det er vigtigt at huske, at Kevin Spacey ikke er dømt.«

– Alligevel er der truffet beslutning om at stoppe House of Cards. Hvad mener du om det?

»Det virker som en voldsom reaktion. Og det kan ikke alene være den ene anklage, der har været afgørende. Men samtidig synes jeg, at det er fantastisk, at en stor medieproducent som Netflix tager det her alvorligt og melder ud, at de ikke vil være med til at promovere menneskers karrierer, hvis de ikke kan opføre sig ordentligt.«

– Opleves anklagerne mod Kevin Spacey anderledes af samfundet i dag end tidligere? Jeg tænker blandt andet på pædofilianklagerne mod Roman Polanski ...

»Absolut. Vi tager i højere grad offerets fremfor krænkerens parti. Vi har helt klart set et holdningsskred – eksempelvis med protesterne mod Cinémathèque Française, der har lavet en udstilling med Polanskis værker. Det ville vi nok ikke have set for bare ti år siden. Men vi har stadigvæk et højt bjerg at bestige i forhold til fordomme, ronkedormentalitet og det, at vi kvinder så ofte skal forholde os til vores køn, når vi går på arbejde.«

– Hvordan kan #Metoo og Weinstein-skandalen perspektiveres til en dansk kontekst?

»Weinstein-skandalen er et udtryk for en maskulin magt, der præger mange brancher – ikke kun filmbranchen. Skandalen afslørerede, at vi har haft en tilbøjelighed til at tro mere på én magtfuld mand end 20 kvinder udsat for krænkelse. Der er en frygt for at gå mod autoriteterne i enhver afskygning. Den kultur findes også i dansk filmproduktion – forhåbentligt ikke i lige så stort omfang – men den eksisterer.«

– Hvilke feministiske kampe skal tages i den danske filmbranche i dag?

»Det er fortsat en branche både i ind- og udland, der er super konservativ og svær at vende. En branche, der holder fast i gamle dogmer om, at det, der er værd at se på lærredet, groft sagt er hvide, midaldrende mænds historie. Det bekymrer mig ikke kun som feminist, men også som filmelsker. For det skaber en enøjet historiefortælling, der ikke afspejler den verden, vi lever i, ligesom vi går glip at en masse talent. Jeg mener, filmbranchen har brug for en revolution. Et spark i nosserne er ikke nok.«

– Hvordan laver man sådan en revolution?

»Det handler om, hvordan vi distribuerer film, hvor store budgetter film bør have, om at få flere kvinder ind i filmbranchen, satse mere på talentudvikling og aktivt rekruttere bredere i samfundet, og så handler det om at gøre op med den sexistiske opførsel, der findes i branchen. Forestillingen om, at man skal være excentrisk instruktørkunstner for at slå igennem, må også omtænkes.«

– Du har for nyligt selv skrevet en kronik, hvor du anklager Peter Aalbæk for at befamle dig. Hvorfor?

»Min historie handler ikke om mig og Peter Aalbæk. Den handler om en kultur, hvor man accepterer krænkende adfærd, hvor man får at vide, at man er snerpet, hvis man siger, man er udsat for krænkende adfærd. Jeg håber, der er ved at gå hul på den opfattelse, at man kan slippe afsted med at opføre sig mandschauvinistisk, og ikke mindst, at andre skal acceptere den opførsel for at være inde i varmen.«

– Når du siger, at det ikke kun handler om dig og Peter Aalbæk, betyder det så, at han kun er toppen af isbjerget?

»Jeg er sikker på, at mange er bange for, at deres navn bliver nævnt næste gang. Jeg har fortalt min historie, men andre kvinder skal ikke føle sig presset til at fortælle deres. Der eksisterer en ekstremt stor frygt for at blive stemplet som den snerpede og hysteriske, fordi branchen er så lille. Får du det mærkat, er du i risiko for ikke at få et job igen. Jeg har dog en klar fornemmelse af, at der gemmer sig mange væmmelige historier i filmbranchen.«

– Kevin Spacey skulle egentlig modtage en ærespris senere på året, som nu er droppet. Du er jo også formand for Danske Filmkritikere, der uddeler Bodilprisen, så hvad mener du om det?

»Jeg tvivler på, at vi nogensinde ville tage en pris fra nogen, der havde fået den for en given præstation eller et givent værk – for dér er selve præstationen i centrum. Når vi taler om ærespriser, forholder det sig anerledes. Der ville vi fra sag til sag nøje vurdere, om vi ville tage det store skridt at fratage en allerede uddelt pris fra en given person.«

– Bør Peter Aalbæk fratages sin Æresbodil fra 2001?

»Peter Aalbæk har absolut fortjent den pris for sit fantastiske arbejde for dansk film og med Zentropa. Personligt kan jeg godt adskille tingene. Man kan godt lave fremragende film og opføre sig decideret dumt. Og min kritik af røvhulsopførslen er ikke ensbetydende med, at jeg kritiserer Aalbæks kunstneriske virke.«

– Men samtidig siger du, at det kræver en revolution at ændre den danske filmbranche. Hvordan kan man skabe en revolution uden et opgør med fortiden?

»Jeg mener godt, at man kan tage et opgør med det bestående uden at undsige alt, der er gået forud. Vi står alle sammen på skuldrene af dem, der kom før os, men det må ikke holde os tilbage fra at gøre op med nuværende magtstrukturer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er den feset ind. Den her "diskussion" begynder at blive ret trættende. Folk gentager sig i det uendelige, og journalisterne spørger ligeså. Jeg forstår godt, at det må være ydmygende i det øjeblik det sker, men 20 år....kom nu videre.
Nå, men det er nok blot mig, der ikke vil acceptere, at køn & identitet skal fylde så meget på bekostning af langt alvorligere ting end et klap bagi: klimaforandring, samfundet der eroderer, højredrejningen.
Sat på spidsen, så elsker magthaverne den slags afledningsdebatter, for så længe vi forarges over den slibrige Ål, så taler vi ikke om den syge kapitalisme.

Jørgen Kærbro Jensen, Tino Rozzo, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikkel Kristensen, kjeld jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

kære Nanna Frank - dit sprog står i vejen for dit budskab. ud over dette er jeg på linje med Arne Lund herover - dog synes denne debat mest afslører, at hovmod stå for fald. Peter Ålbæk har været på den vej længe, det skal bare lige gå op for Deadline og Politiken også.

"Man kan godt lave fremragende film og opføre sig decideret dumt".
Jeg kender kun forholdene på Zentropa fra pressen, men det har jo i årevis været åbenlyst, at Peter Ålbæk på næsten daglig basis har opført sig "decideret dumt", mens han har sprøjtet (sic!) den ene fremragende film ud efter den anden.
Giv ham dog den æres pris, som I for få uger siden syntes, han fortjente.
I har formodentlig alle kendt hans habitus og adfærd i årevis.
Hvorfor så pludselig ændre mening nu?
Jeg opfatter manden som en klam stodder, men det er jo ikke ulovligt - og hysteriet er blevet lige lovligt voldsomt.