’Jeg popper først champagnen, når sagen er vundet’

»Vil nogen have noget at drikke?« spørger byrettens sekretær. »Altså vand,« indskyder hun. »Man kan kun få vand.« Tiltalte, den 34-årige K, grynter lidt nervøst ned i sin store vinterjakke og prøver alligevel at bede om et glas Gammel Dansk. Han tager sin kasket af, hænger den på retssalens stumtjener og sætter sig midt i retssalen, parat til at svare på anklagerens spørgsmål.

K er tiltalt for at have været i besiddelse af euforiserende stoffer. Hans fingeraftryk er blevet fundet på en plastikpose med 25 joints, en plade hash, 79 gram skunk og 48 gram hash, som politiets narkohunde sidste vinter sniffede sig frem til ude på Christiania. K nægter sig skyldig.

»Hvad er din tilknytning til Christiania?« spørger anklageren.

»Jeg kommer der i ny og næ,« siger K. »Men ikke så meget som før.«

K er en stor mand. Høj og bred. Han har posede skaterbukser på og om halsen hviler en tyk guldkæde. Han kører en hånd gennem sit karseklippede rødblonde hår og fortæller, at han tilbage i 2016, hvor plastikposen blev fundet, jævnligt tog fra Vestegnen til Christiania for at købe hash.

»Jeg lider af Hortons hovedpine« siger K. I dag er han i et forløb på hospitalet, men tilbage i vinteren 2016 fik han ingen hjælp. Han selvmedicinerede sig derfor med hash mod smerterne, som han beskriver som »at få stukket en kniv i øjet og drejet den rundt«.

Direkte adspurgt, om det er K, der har gemt plastikposen med stoffer på Christiania, svarer K nej. »Det er jeg sgu blevet for gammel til. Jeg er også lige blevet far for ni måneder siden,« siger han.

K har ifølge sin forsvarer, Birgitte Skjødt, haft det, hun betegner som en »svær opvækst«. I overskrifter opruller hun hans livshistorie: K har afsluttet 9. klasse, men har ellers ingen uddannelse. Han har arbejdet som flyttemand, men måtte opgive det, fordi hovedpinen blev for slem. Han har en tidligere dom for besiddelse af euforiserende stoffer, har fået frakendt sit kørekort for at køre for stærkt, og to gange om ugen møder han op hos kommunen, der hjælper ham med at søge fleksjob. Fritiden bruger han med sin kæreste og sine akvariefisk. Derudover går han ture med sin hund, ryger hash hver dag og drømmer om at åbne en hundekennel.

’K har sat sine snitter på den’

Anklageren indkalder sit vidne, politibetjenten Steffen, som fandt plastikposen på Christiania. Steffen er sporty klædt i vindjakke, stramme bukser og støvler. Han fortæller, hvordan en narkohund 29. februar 2016 omkring klokken 19.00 markerede bag et oliefyr i en kælder under Fredens Ark. Presset ind bag fyret lå en pose med forskellige hashprodukter, som Steffen vurderede var ekstra forsyninger til en af boderne i Pusher Street. Posen blev sendt til teknisk undersøgelse, »og der kom et hit tilbage på, at K har sat sine snitter på den«, siger vidnet.

I alt blev der fundet fire fingeraftryk uden på plastikposen. Tre tilhører K. Det sidste er der ikke fundet et match på. I plastikposen lå de forskellige hashprodukter pakket ind i yderligere hver sin pose. De blev alle testet for fingeraftryk, men viste ingenting. Vedkommende, der har pakket stofferne ind, har altså brugt handsker.

Efter fundet af K’s fingeraftryk, ransagede politiet hans hjem. Steffen var en af de betjente, som gennemgik K’s lejlighed for at se efter ting, der kunne koble ham til den organiserede hashhandel på Christiania. Politiet fandt ingen stoffer. »Men vi fandt en digital vægt og nogle miniposer,« siger Steffen. Digitalvægte er meget fintfølende og har typisk en præcision helt ned til 0,1 gram.

Vidnet fortæller, at det er den slags, pusherne afvejer deres stof på. Miniplasticposerne genkender han også som dem, der bliver brugt i forbindelse med hashhandlen på Christiania.

Vikingeknapper og hårspænder

»Hvorfor har du de ting i din lejlighed?« vil anklageren vide. K fortæller, at han bruger vægten, når han ruller sine joints. »Jeg har ikke så mange penge, så jeg har ikke råd til at rutte med det,« siger han. Miniposerne bruger han efter eget udsagn til »vikingeknapper, hårspænder og gamle patroner«, som han finder i naturen omkring Roskilde, hvor han ofte går tur med sin metaldetektor. »Jeg er med i en metaldetektorforening,« siger han. »Poserne er til de sjove sager, vi finder«.

Den køber anklageren ikke. Han mener, at K bør idømmes to til tre måneders fængsel. Forsvareren Birgitte Skjødt kræver derimod, at hendes klient frifindes. »Jeg synes, anklagemyndigheden har en virkelig dårlig sag her,« siger hun og rejser sig for – så patosfyldt, man nu kan tillade sig i en dansk retssag – at give sine afsluttende bemærkninger.

»Denne sag handler dybest set om, hvorvidt et fingeraftryk kan stå alene som bevis,« siger hun og holder en lang kunstpause. »Min klient har fortalt, at han tilbage i 2016 kom meget på Christiania,« siger hun. »Derfor mener jeg også, det er sandsynligt, at nogen må have fundet en pose med hans fingeraftryk på derude og brugt den til at gemme stoffer i.«

Dommerne forlader lokalet for at votere. K vender sig mod sin forsvarer og siger, at hun har gjort et godt stykke arbejde. »Jeg synes også, at ham anklageren har en tynd sag,« siger K. »Men jeg popper ikke champagnen, før sagen er vundet,« hvisker han til hende.

Dommerne er alle tre enige i, at K skal frifindes. »Fundet af fingeraftryk kan ikke stå alene. Det knytter ikke tiltalte til den organiserede hashhandel på Christiania,« siger dommeren.

K tager sin vinterjakke på, skubber kasketten tilbage op på hovedet og iler ud af retssalen. »Det skal fejres,« siger han og hopper op i luften og slår hælene sammen.