I retten: »Min eksmands mors søster har de samme smykker«

Det er første gang, B er tiltalt i en sag. Den lave, midaldrende kvinde er en smule febrilsk i bevægelserne. Sagen drejer sig om det, som på jævnt dansk kaldes forsikringssvindel. B har ifølge anklagemyndigheden »uberettiget oplyst tyveri af tre smykkesæt til sit forsikringsselskab«.

På tilhørerpladserne sætter hendes eksmand og hendes to sønner sig. Sønnerne er velklædte og har blankt, mørkt hår.

Den 18. september 2015 er der indbrud i B’s hus. Senere indberetter B’s familie, at der er blevet stjålet smykker for 97.990 kroner. I december 2015 indsender B’s søn fire billeder af forskellige smykker til forsikringsselskabet Gjensidige. Anklageren viser billederne til den kvindelige dommer og de to lægdommere. På det ene af dem ser man B iført en grøn trøje og en guldhalskæde. De andre billeder er kun af smykker.

Gjensidige Forsikring har fået en ekspert til at analysere billedfilerne, og tre af de fire billeder er taget i november 2015. Altså godt to måneder efter indbruddet. B bliver bedt om at tage plads ved vindeskranken.

»Hvilke smykker blev stjålet?« vil anklageren vide, men B svarer ikke rigtig på spørgsmålet.

Anklager: Kræver tre til seks måneders fængsel, eventuelt betinget, da B er tidligere ustraffet.

Mia Mottelson

Forsvareren Martin Andersen opfordrer til korte og præcise spørgsmål. I en mail har han gjort opmærksom på, at B er født i Indien, og hendes modersmål er engelsk.

»Sig til, hvis du ikke kan følge med. Det er vigtigt at du forstår, hvad der bliver spurgt om,« siger dommeren til B.

»Det billede, hvor du har en grøn trøje på, hvornår er det taget?« spørger anklageren.

»Det kan jeg ikke huske,« svarer B.

»Hvor kommer smykkerne fra?« vil anklageren vide.

»Jeg har arvet dem fra min svigermor,« svarer B.

Det viser sig, at B ikke har arvet smykkerne, men fået dem foræret.

»Har du fået dem ved en særlig begivenhed? En fødselsdag?« spørger anklageren.

»Jeg kan ikke huske det,« svarer B.

Anklageren spørger igen, hvornår billederne er taget

»Jeg kan ikke huske datoen. Men det er efter indbruddet.«

»Hvordan kan det gå for sig?«

»Min eksmands mors søster har de samme smykker. Så min eksmand tog billedet,« lyder B’s forklaring.

Forsvareren får ordet. Han siger, at B i 2004 fik konstateret en fibromyalgi-relateret lidelse og har svært ved at huske ting. Hun har siden 2006 været på førtidspension.

Rar svigermor

Anklageren afspiller en telefonsamtale mellem B og en konsulent for forsikringsselskabet Gjensidige. Forsvareren skynder sig at understrege, at samtalen finder sted, efter at Gjensidige har fundet ud af, at billederne er taget efter indbruddet.

Snakken er venlig. Konsulenten spørger ind til halskæden på billedet med den grønne trøje:

»Den fik jeg sidste år til min fødselsdag,« siger B på optagelsen.

Konsulenten spørger, hvem hun fik dem af.

»Min svigermor.«

»Hvad så med halskæden og de blomstrede øreringe?«

Det er smykkerne fra et andet billede.

»Dem fik jeg for tre-fire år siden i gave.«

»Hvem gav dem?«

»Min svigermor«

»Det er da en rar svigermor, du har.«

»Meget, meget rar,« siger B, som også fortæller, at hun husker, at billedet er taget til hendes fødselsdag sidste år.

»Altså i oktober 1014,« konstaterer konsulenten.

Da afspilningen af telefonsamtalen er slut, spørger anklageren ind til den skiftende forklaring. Han vil vide, hvorfor B sagde, at billederne er taget i 2014 på telefonsamtalen - når hun netop i retten har sagt, at de er taget efter indbrudet i 2015. B svarer, at hun misforstod spørgsmålet under telefonsamtalen:

»Jeg var forvirret. Jeg ville have sagt, at det var min mands mosters smykker.«

»Men hvorfor sagde du ikke det? Du bliver spurgt om billederne og fortæller om smykkerne og …«

»Hvornår kommer spørgsmålet?« afbryder forsvareren.

Forsvarer: Mener, at tiltalte skal frifindes.

Mia Mottelson

»Det kommer!« vrisser anklageren og spørger videre ind til forklaringen på lydoptagelsen.

»Billedet med den grønne trøje var taget i 2014, sagde du. Det andet billede er taget ved din fødselsdag i 2014, sagde du ...«

»Jeg kan ikke huske det,« svarer B.

»Hvad skal vi tro på?« spørger anklageren med henvisning til de forskellige forklaringer i telefonen og i retten.

»Det er ikke et spørgsmål,« protesterer forsvareren.

»Jeg synes også, der er blevet svaret i det omfang, det er relevant,« siger dommeren.

Garvet politimand

I de afsluttende bemærkninger lægger anklageren vægt på den skiftende forklaring og datoen på billederne. Det viser, at det er bevidst svindel, mener han.

»At hendes mands moster kommer til landet med smykker, der er præcis identiske, forekommer usandsynligt,« siger han også.

»Det, der klart står tilbage, er et forsøg på forsikringssvig.«

Forsvareren mener, at lydoptagelsen ikke kan bruges som centralt bevis. Han lægger vægt på, at konsulenten har arbejdet 14 år i politiet. Det lyder som en venskabelig samtale, men i virkeligheden er det en afhøring, hvor en garvet politimand forsøger at lokke B i en fælde, mener han. Vel at mærke uden at informere om, at han godt ved, at billederne er taget på et andet tidspunkt.

»Han siger det ikke, som det er.«

Normalt vil man være forpligtet til at lægge alt frem, understreger forsvareren.

»Det i strid med menneskerettighederne. Den metode fra forsikringsselskaberne bør ikke danne præcedens.«

Godt 20 minutter senere, kommer dommerne ind igen.

»Du er frifundet, og statskassen skal betale sagens omkostninger,« siger dommeren.

Hun lægger vægt på, at man »ikke kan antage, at optagelsen ikke er præget af misforståelser« samt, at det ikke er B, men folk fra hendes familie, som har anmeldt og indsendt billederne til forsikringsselskabet.