Læsetid 2 min.

Test dig selv: Hvor meget ved du om vores finske broderfolk?

Du ved måske, at Finland hvert år afholder verdensmesterskab i koneløb. Men ved du også, hvad præmien er?

Du ved måske, at Finland hvert år afholder verdensmesterskab i koneløb. Men ved du også, hvad præmien er?

Timo Hartikainen

30. november 2017

Finland ligger tæt på os – alligevel er Finland et fjernt land for mange danskere. Vi griner lidt af finnerne og siger måske noget med sauna, koneløb, vodka eller knive.

Eller vi læser fnisende højt fra den finske oversættelse af teksten på shampooflasken, juicekartonen og færdigretten (hvidløg hedder Kynsilaukka.)

Men hvor meget ved vi egentlig om vores nordiske broderland?

I anledningen af 100-året for Finlands uafhængighed har Information på lørdag lavet en særudgave af Moderne Tider. Vi lægger ud med denne quiz – svar på ti spørgsmål om Finland og du kan enten hovere over din viden op til fejringen af hundredeåret for den finske uafhængighed – eller få lektier for.

Finland fylder 100

Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.

Andre artikler i dette tillæg

  • Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen

    2. december 2017
    Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i dem
  • I familiens blodspor

    2. december 2017
    Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fra
  • Brevkassen: Er sexchat utroskab?

    2. december 2017
    Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen

Øv nej, det gik virkelig ikke særlig godt, dumpet!, min selvtillid er hårdt ramt! Men jeg vidste, at finnerne er vilde med tango! Og så ved jeg, at finner går med kniv, men det blev der ikke spurgt om.

Så jeg forlanger omkamp!

Lars Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Ja, jeg valgte vodka, men det var nok bare ønsketænkning fra min side. Og nu er min selvtillid så knækket, at jeg faktisk overvejer at investere i en flaske god finsk vodka og spille jochen hele natten - det er nemlig lønningsdag for kontanthjælpsmodtagere i nat!

I øvrigt varede den anden vinterkrig tre år, som jeg påstod, så faktisk havde jeg ret, selvom quizmasteren nok vil dække sig ind under, at den anden finske vinterkrig i dag kaldes "fortsættelseskrigen". Og så varede den første vinterkrig faktisk fire måneder, og ikke tre. Så der er meget i vejen!!!

I det hele taget er det uretfærdigt at stille danske danskere fra Danmark spørgsmål udi navne, som vi hverken kan stave eller udtale, og så nonchalant kaste Mannerheim ind i dette uhellige mix - for selvfølgelig stemmer man så på Mannerheim af ren og skær glæde over at kunne læse og udtale hvad der står, selvom man selvfølgelig godt ved, at manden aldrig har vundet en fredspris. Rent bondefangeri!

Jeg håber, at der i tillægget er en guide i udtale af finske navne.

Og jeg fastholder mit krav om omkamp!

Lars Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Trond Meiring og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Bakker op om omkamp. Jeg slap sgu heller ikke så godt fra det, selvom jeg forestiller mig at være ret godt orienteret, hvad angår nyere historie og samfunds- og politiske forhold.
Nå, men en lille historie. Kan huske en periode i starten af mit voksen liv hvor DR i tråd med nordisk samarbejde viste finsk tv-teater. Det var en ret så skræmmende oplevelse. Ikke på grund af vold eller andre fysiske excesser, men udelukkende fordi det hele var så mørkt og melankolsk og der kunne gå flere minutter hvor personerne ikke henvendte sig til hinanden, og hvis de gjorde var det for mændenes vedkommende mest i form af grynten eller sætninger af max 5 ord.
Kunne være spændende at se finsk tv-teater i dag. Bare en opfordring

Lars Rasmussen, Trond Meiring, Jan Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Jeg fik 6 rigtige ud af 10.
Da jeg for nogle år siden havde lavet et guideprogram for nogle finske oversættere (finner der oversætter fra dansk til TV m.m. ), havde de bl. a. masser af sød lakrids med som tak. Det var jeg lidt forundret (og herreskuffet over, spiser ikke lakrids), og de fortalte, at man i Finland producerer enorme mængder af det og eksporterer det stort. Jeg fik nærmest indtryk af, at det for finner havde samme status som Anton Bergs fineste, fyldte chokolader hos os.

Brugerbillede for Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen

Mon ikke vi skulle overveje en national test i Finsk historie og kultur ? Men om alle omstændigheder Finland vort smukke nordiske broderland med de tusinde søer, med Alvar Aalto brugskunst, med Jean Sibelius klassiske musik, med Kalevala digtene. Finland er en rejse værd. Vi glemmer ikke Finlands heroiske kamp mod Sovjetunionen i Vinterkrigen 1939-1940 og i Fortsættelseskrigen 1941-1944. Den finske SISU ånd viste finnernes seje styrke. De stod imod Den Røde Hær, som med en styrke mange gange større end den finske hær invaderede landet. Den Røde Hær ville løbe Finland over ende. Den hvide vinterklædte finske hær og General Mannerheim er en del af Nordens historie i dag. Tillykke Finland (Suomi) og Alle finske borgere med 100 års dagen for Finlands selvstændighed den 6 December 1917. Vis dit smukke flag Finland: Det blå kors på hvid baggrund.

Brugerbillede for David Zennaro

Jæs! 7 ud af 10. Men jeg har så også været i Finland et par gange. Dejligt land med dejlige mennesker. Det eneste mærkelige er deres sprog, som man bare ikke kan forstå et ord af.

Brugerbillede for Lars Rasmussen

Over to millioner saunaer... Hvem skulle have troet, at der er så mange saunaer i finnernes land? Det er utroligt! Og en lille digression trænger sig nu på: en historie om en mand i finsk sauna.

Historien er vistnok fuldstændig sand. I hvert fald er der tale om litteratur på højt, højt niveau...

(...)

Vi kører i fuld fart gennem Rovaniemis øde gader nedsunket i en hvid himmel der ved jordoverfladen er skåret over af horisontens lyserøde ar. Klokken er måske ti om aftenen, måske seks om morgenen. En bleg sol vugger over tagene, husene har farve som slebet glas, floden skinner trist mellem træerne.

Vi er hurtigt fremme ved en landsby af militærbarakker, bygget i udkanten af en sølvglinsende birkeskov lige uden for byen. Her har Nordfrontens Overkommando sit hovedkvarter. En officer kommer hen til Dietl og siger leende: “Himmler sidder i Kommandoens sauna. Lad os få ham at se nøgen”. Hans ord bliver modtaget med et latterbrøl. Dietl iler af sted mod en barak af fyrrestammer, bygget tæt på skoven. Han skubber døren op og vi går ind.

Det indre af saunaen, Finlands badstue, består af et stort ildsted og en varmekedel som på de glohede sten, der er stablet op over den duftende birketræsild, drypper vand som skaber dampskyer. På bænkene der er anbragt trinvis oven på hinanden langs med væggen sidder eller ligger en halv snes nøgne mænd. Helt hvide, bløde, slatne, forsvarsløse. Så ufatteligt nøgne at man skulle tro de ikke havde nogen hud. Deres kød ligner skaldyrskød: blegrosa farve og syrlig lugt af skaldyr. De har en stor tyk brystkasse, de har svulmende hængepatter. Deres hårde strenge ansigt, dette tyske ansigt, står i skærende kontrast til de hvide og slatne nøgne lemmer, det virker nærmest som en maske. Disse nøgne mænd sidder eller ligger på bænkene som trætte lig. Indimellem løfter de langsomt og møjsommeligt armen for at tørre sveden væk som drypper fra deres hvidlige lemmer fulde af gule fregner: en slags glinsende skab. De sidder eller ligger på bænkene som trætte lig.

De nøgne tyskere er forunderligt forsvarsløse. Uden hemmeligheder. De skræmmer ikke nogen mere. Hemmeligheden ved deres styrke ligger ikke i deres hud, knogler eller blod, men i deres uniform. De er så nøgne at de kun føler sig påklædt når de er i uniform. Deres egentlige hud er uniformen. Hvis Europas folk vidste hvilken slatten, forsvarsløs og død nøgenhed der gemmer sig under den feltgrå tyske uniform, ville den tyske hær ikke kunne skræmme det svageste og mest våbenløse folk. Et barn ville turde stille sig op foran en samlet tysk bataljon. Det er nok at se dem nøgne for at forstå den hemmelige betydning af deres nationale liv, deres historie som nation. De var nøgne foran os som generte og forlegne lig. General Dietl løftede armen og skreg “Heil Hitler!” med kraftig røst. “Heil Hitler!”, svarede de nøgne mænd og løftede møjsommeligt armen der var bevæbnet med en pisk af birkegrene. Det var riset til piskningen, saunaens mest karakteristiske øjeblik, dens helligste ritus. Men også bevægelsen af disse arme med pisk var svag og kraftesløs.

Blandt de nøgne mænd var der en på den nederste bænk som jeg mente jeg kendte. Sveden dryppede ned ad ansigtet på ham langs med de markerede kindben; de nærsynede øjne, frataget brillerne, skinnede med et hvidligt blødt lys ligesom fiskeøjne. Han sad med oprejst pande i en hovmodig og uforskammet holdning og kastede indimellem hovedet tilbage, og ved dette uventede og bratte ryk løb der strømme af sved ud af øjnene, næseborene og ørerne på ham, som om hans hoved var fuldt af vand. Han sad med hænderne på knæene som en skoledreng der har fået skældud. Mellem underarmene stak en lille oppustet og lyserød hængemave frem med en underligt fremtrædende navle der stak af mod det sart lyserøde som en fin rosenknop, en barnenavle i en gammelmandsmave.

Jeg havde aldrig set så nøgen, så lyserød en mave: så skær at man fik lyst til at stikke gaflen i den. De store sveddråber der løb ned ad brystet og gled på det skære maveskind samlede sig i kønshårene som dug på en busk. Under kønshårene hang to små spæde nødder i en papirspose: og han så ud til at være lige så stolt over sine to små nødder som Herkules over sin virilitet. Denne mand gik tilsyneladende i opløsning for øjnene af os, så meget svedte han, og jeg frygtede at der et øjeblik efter ikke ville være andet tilbage af ham end et tomt slattent hylster, for også hans knogler syntes at blive bløde, geléagtige og gå i opløsning. Denne mand lignede en sorbet i en ovn. Et “amen” og der ville ikke være andet tilbage af ham end en svedplet på gulvet.

Da Dietl løftede armen og sagde “heil Hitler!”, rejste manden sig op og jeg genkendte ham. Det var manden fra elevatoren, det var Himmler. Han stod foran os (han var platfodet og storetæerne vendte opad på en løjerlig måde) med sine korte arme hængene ned langs siden. En svedstrøm sprøjtede frem fra hans fingerspidser. Også fra kønshårene sprudlede en strøm af vand, så Himmler lignede faktisk statuen af Manneken Pis i Bruxelles. Rundt om brysterne sås to små lodne ringe, to glorier af hvidlige hår; fra brystvorterne sprudlede sveden som mælk.

I forsøget på at støtte sig til væggen for ikke at glide på det våde og glatte gulv vendte han sig om og viste to solide runde balder som havde træbænkens åretegninger prentet ind som en tatovering. Endelig genvandt han balancen og da han havde vendt sig om løftede han armen og åbnede munden, men sveden der løb ned over hans ansigt og fyldte hans mund forhindrede ham i at sige “heil Hitler!”. Og ved denne hans gestus, som de andre nøgne mænd opfattede som et signal til piskning, hævede de risene og startede med at slå på hinanden for så i fællesskab at rette risene mod Himmlers skuldre, ryg og balder med tiltagende voldsomhed.

Birkegrenene efterlod på det slappe kød hvide aftryk fra bladene som straks blev røde og forsvandt igen. En flygtig birkebladsskov kom frem og forsvandt på Himmlers hud. De nøgne mænd rejste sig op og sænkede piskene af al kraft: deres vejrtrækning hørtes som en kort hvislen fra de opsvulmede læber. Himmler forsøgte til at begynde med at værge for sig, han skærmede ansigtet med armene og lo, men det var en anstrengt latter som afslørede vrede og frygt. Og da piskene blev sænket og nappede ham i siderne vendte han sig først til den ene og så til den anden side og dækkede maven med albuerne, drejede rundt på tåspidserne, trak skuldrene op om nakken og lo under piskeslagene med en hysterisk latter som om han led mere under at blive kildet end at blive pisket. Til sidst opdagede Himmler at saunadøren var åben bag os, han strakte armene frem for at bane sig vej, fik skabt en åbning og smuttede ud, efterfulgt af de nøgne mænd som ikke afstod fra at banke løs på ham, flygtede ned mod floden og sprang i vandet.

(...)

— Curzio Malaparte, Kaput, side 359ff.