Feature
Læsetid: 8 min.

Trump lovede hjælp til kulindustrien. Nu lukker kraftværkerne i Texas

Folk i den lille by Rockdale var næppe overraskede, da ejerne af et kulkraftværk og en mine fyrede 450 arbejdere midt i oktober. De stemte på Trump, selv om de vidste, hans løfte til dem ikke holder. I Texas udkonkurrerer naturgas og vindkraft kul. Men beboerne var uforberedte på den økonomiske konsekvens, der vil følge nedlæggelsen af byens eneste store arbejdsgiver
Ernie Cates ejer Texas Medical Distributor, der har 50 medarbejdere i Rockdale. Han tvivler på et økonomisk comeback for byen. ’Engang udviste koncernerne loyalitet over for lokalsamfundet. Sådan er det ikke længere,’ siger han. ’Men jeg bliver her med min virksomhed.’

Ernie Cates ejer Texas Medical Distributor, der har 50 medarbejdere i Rockdale. Han tvivler på et økonomisk comeback for byen. ’Engang udviste koncernerne loyalitet over for lokalsamfundet. Sådan er det ikke længere,’ siger han. ’Men jeg bliver her med min virksomhed.’

Moderne Tider
11. november 2017

En fredag for en måned siden havde den 22-årige maskinarbejder Cody Skubal netop afsluttet sin nattevagt på kulkraftværket Sandow Power Plant i den lille provinsby Rockdale i Texas og var på vej hjem i bilen. Klokken var seks om morgenen, og en sms tikkede ind fra en arbejdskammerat:

Ledelsen havde indkaldt til et møde for alle ansatte klokken kvart over seks, skrev vennen. Cody Skubal kørte videre.

Klokken halv syv kom en ny sms ind.

»De nedlægger kraftværket 11. januar,« stod der, og med ét stod Cody Skubal og 450 andre arbejdere på kraftværket og i den nærliggende kulmine, Three Oaks, uden et job i nærmeste fremtid. Dét i en by med bare 5.500 indbyggere.

Tabet af 450 arbejdspladser er i sig selv et katastrofalt økonomisk slag for en så lille by og for amtet Milam, hvor der bor kun 25.000 mennesker. Derudover forsvinder 400-500 job hos hoteller og i restauranter og andre virksomheder, der leverer ydelser og varer til kulkraftværket og kulminen.

Lukningen betyder, at Rockdales største arbejdspladser inden længe er skolen og gymnasiet.

Den næststørste bliver Texas Medical Distributor med 50 medarbejdere. Ejeren Ernie Cates sidder på Lee’s Landing, en morgenmadscafé på Rockdales hovedstrøg.

»Omtrent 1.000 job vil forsvinde i løbet af det næste år,« slår han fast.

»Jeg kan ikke se, hvordan vi skulle kunne tiltrække en anden industrikoncern.«

Restauranten tjener som mødested for de lokale. Her kender alle hinanden. Ingen tror på global opvarmning, alle har stemt på Trump, og alle udviser en elskværdig gæstfrihed over for udefrakommende. Ernie Cates påtager sig ligefrem en rolle som vært for Information, som de næste fire en halv time opretter en slags provisorisk kontor på cafeen. Han står for at invitere alle de lokale, vi gerne vil tale med. Langt de fleste kommer.

Omstilling undervejs

Udviklingen i Rockdale skriver sig ind i historien om udhulingen af USA’s industri, der har fundet sted i årtier. I 1980’erne flyttede fabrikker fra nord- til sydstaterne med billig arbejdskraft og en svag fagbevægelse.

Herfra blev store dele af den fremstillende industri flyttet videre til Asien og Latinamerika. Undervejs mistede millioner af organiserede industriarbejdere en hæderlig løn, en betalt sygesikring og pensionsydelse. For at overleve måtte mange tage til takke med to eller tre lavtlønnede job i servicesektoren – alternativt forlod de hjemstavnen for at finde arbejde et andet sted i USA.

Det er en befolkningsgruppe, der har været talt utrolig meget om det seneste år – for det var blandt disse trængte arbejdere, at Donald Trump hentede usædvanligt mange stemmer ved præsidentvalget sidste år. Han lovede at beskytte dem.

Men der er andre kræfter på spil. De for Rockdales indbyggeres så ulykkelige lukninger skyldes ikke udflytning, men at der er en accelererende omstilling i gang – fra kulkraft til den mindre forurenende og klimabelastende naturgas samt til vedvarende energikilder som vind.

Det kan lyde som et paradoks. Målt pr. indbygger belaster ingen amerikanske delstater klimaet mere end Texas – en stat på størrelse med Frankrig og med et bruttonationalprodukt som Australiens. Men samtidig går omstillingen til naturgas og vindkraft hurtigere her end noget andet sted i USA.

»Alt er større i Texas. Bilerne. Byerne. Landskabet,« fortæller klimatologen Daniel Cohan, lektor på Rice University i Houston.

Ernie Cates på sit kontor i firmaet Texas Medical Distributor, som holder til i udkanten af Rockdale. Hunden Piper er altid med ham på arbejde og har derfor fået sin egen lænestol.

Ernie Cates på sit kontor i firmaet Texas Medical Distributor, som holder til i udkanten af Rockdale. Hunden Piper er altid med ham på arbejde og har derfor fået sin egen lænestol.

Selv om Californien har ti millioner flere indbyggere, udleder Texas stadig mest CO2. Men i dag er halvdelen af elektricitetsmarkedet dækket af naturgas, der altså for længst har overhalet kul. Kul står nu for 19,5 procent af markedet, fortæller han.

»Lukningen af kulkraftværket i Rockdale og et andet i det østlige Texas vil endda betyde, at vindkraft næste år bliver en vigtigere energikilde end kulkraft.«

Cohan peger endvidere på, at vindkraft i nogle egne af Texas faktisk udkonkurrerer naturgas på prisen – selv hvis man fratrækker forbundsstatens subsidier til vindmøllefarme.

»Den dyreste elektricitet fremstilles af kul, herefter følger naturgas og til sidst vind,« siger han.

På den måde er Texas virkelig godt med.

Til gengæld er Texas faldet langt bagud i forhold til andre delstater, når det kommer til opførelsen af solkraftværker. Det til trods for, at solen skinner mere end 200 dage om året. Dog ligger der solbatteriparker med en kapacitet på 20.000 megawatt på tegnebrættet, og hvis der ellers kommer finansiering til dem, vil de udfylde en femtedel af Texas’ elbehov.

»Jeg tør godt forudsige, at kulkraftens tid vil være ovre i Texas i 2030,« siger lektor Cohan.

»Med al vores sol og vind er vi bedre positioneret end nogen anden delstat til at stille hurtigere om til vedvarende energikilder.«

Et vemodigt farvel

På Lees Landing i Rockdale har restauratør Lee Parsleys datter, servitricen Jaycee, ringet til sin kæreste, Cody Skubal. Han er ude i skoven for at skyde hjorte med bue og pil. Men en time senere dukker han op med sin storebror, Scott, og dennes hustru, Morgan. Begge brødre har modtaget en fyreseddel – Cody fik beskeden pr. sms på vej hjem fra job.

Deres far arbejdede samme sted, men han undslap sparekniven og fik en anden stilling i koncernen.

Brødrene er unge og relativt fortrøstningsfulde. Cody Skubal har allerede fundet et job, hvis kvalifikationer svarer til hans tekniske uddannelse. Men lønnen er lavere, og firmaet er så lille, at det ikke har råd til at tilbyde sygesikring og pensionsydelse.

»Det betyder, at jeg bliver nødt til at stille mine planer om at flytte ind i et trailer home i bero. Jeg har ikke råd lige nu til at forbinde huset til elektricitet, vand og kloaksystem,« fortæller Cody Skubal.

Hans drøm om at flytte hjemmefra må altså vente.

Ligesom 449 andre indbyggere i Rockdale mister Cody Skubal sit job, når byens kulkraftværk og en mine lukker i januar. Han har dog allerede fundet et nyt – desværre er lønnen lavere, og der er ingen sygesikring og pension. ’Det betyder, at jeg bliver nødt til at stille mine planer om at flytte ind i et ’trailer home’ i bero,’ siger han.

Ligesom 449 andre indbyggere i Rockdale mister Cody Skubal sit job, når byens kulkraftværk og en mine lukker i januar. Han har dog allerede fundet et nyt – desværre er lønnen lavere, og der er ingen sygesikring og pension. ’Det betyder, at jeg bliver nødt til at stille mine planer om at flytte ind i et ’trailer home’ i bero,’ siger han.

Storebror Scott ser lyst på fremtiden.

»Jeg har altid drømt om at lave mit eget firma. Det skal installere døre. Jeg er allerede i fuld gang,« fortæller han.

Begge to kan berette om arbejdskammerater med familier og børn og faste udgifter, som går en svær tid i møde.

»Ikke fordi der mangler arbejdspladser i Texas. I oliefelterne kan man altid finde noget. Problemet er den lavere løn og en daglig køretid på to-tre timer,« forklarer Cody Skubal.

Flere af hans kammerater er dog opbragte over situationen og ved ikke deres levende råd.

»Det er, som om verden er styrtet sammen under dem,« siger han og kommer så med en forudsigelse:

»Den dag, jeg får børn, vil kulkraft ikke længere eksistere i Texas.«

»Det er bare sørgeligt. Industrien har givet os vellønnede og trygge job i flere generationer.«

Stop krigen mod kul

Det er altså ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt andelen af kulkraft vil svinde ind. Det store spørgsmål er snarere: hvornår. I 2015 forpligtede Obama USA på en række klimamål om at reducere CO2-udledningen som en del af Paris-aftalen, men den aftale har Trump trukket USA ud af.

I stedet satser han stort på at rede job ved at udsætte afviklingen af kulkraft. Med det formål at pålægge industrien færre udgifter hævede chefen for miljøagenturet, Scott Pruitt, i oktober den øvre grænse for kraftværkers udslip af helbredsfarlig kuldioxid med 14 procent sammenlignet med 2016. Det betyder mere udledning af CO2 i atmosfæren.

»Præsident Barack Obamas krig mod kul er nu overstået,« bedyrede Pruitt i en tale i Tennessee.

Men for de 450 afskedigede arbejdere i Rockdale kommer miljøagenturets indgreb for sent.

»Beregninger foretaget af finansielle analytikere viser, at Luminant-koncernen kunne spare 20-30 millioner dollar om året ved at lukke Sandow Power Plant, kulminen og et andet kulkraftværk i det østlige Texas. Trods Trumps valgløfte om at støtte kulbranchen var en fortsat produktion ganske enkelt ikke rentabel,« anfører klimatolog Daniel Cohan.

Buck Hairston gik på pension sidste år efter 53 års arbejde først hos aluminumsfabrikken Alcoa og senere i kulkraftværket. To sønner mister deres job i minen til januar. ’Byens økonomi kommer ind i en nedadgående spiral. Firmaer, der er afhængige af værket, vil skære ned på arbejdsstyrken eller lukke. Huspriserne vil falde,’ siger han.

Buck Hairston gik på pension sidste år efter 53 års arbejde først hos aluminumsfabrikken Alcoa og senere i kulkraftværket. To sønner mister deres job i minen til januar. ’Byens økonomi kommer ind i en nedadgående spiral. Firmaer, der er afhængige af værket, vil skære ned på arbejdsstyrken eller lukke. Huspriserne vil falde,’ siger han.

 Trumps tomme gestus

De 450 afskedigede arbejdere i Rockdale havde allerede set skriften på væggen.

»For mig er det ikke en overraskelse, at kraftværket skal lukkes, og minen nedlægges,« siger Buck Hairston, der gik på pension sidste år efter 53 år som lagerarbejder på kulkraftværket Sandow.

Inden han træder indenfor hos Lee’s Landing, har han været ude på sin farm og reparere et hegn, som er blevet trampet ned af en tyr.

En årsag til nedlæggelsen er kulkraftens høje produktionspris, siger han.

»I Obama-årene skulle koncernen bruge en hel masse penge på at tilpasse sig nye regulativer fra miljøagenturet. Trump lover en mere lempelig miljøregulering, men den kommer for sent.«

Den pensionerede arbejder kalder Trumps valgløfte for »en tom gestus«.

»Det er let at hævde, at man kan bringe arbejdspladserne i kulbranchen tilbage. Virkeligheden er langt mere kompliceret,« siger Hairston. Også han stemte på Trump.

Buck Hairston og hans hustru bliver ikke direkte berørt af lukningen. De lever af folkepension, en privat pension og indtægterne fra den farm på 800 hektar og en bestand på 100 stk. kvæg, som de ejer. Buck Hairston supplerer deres faste indtægt ved at sælge køer på en ugentlig auktion i den nærliggende by Cameron.

Lukningen af kulkraftværket Sandow Power Plant rammer ikke alene arbejderne og deres familier. Faldende huspriser vil føre til en udhuling af kommunens skattegrundlag og færre penge til skolerne, Rockdale Elementary School og Rockdale High School.

Lukningen af kulkraftværket Sandow Power Plant rammer ikke alene arbejderne og deres familier. Faldende huspriser vil føre til en udhuling af kommunens skattegrundlag og færre penge til skolerne, Rockdale Elementary School og Rockdale High School.

En æra ender her

Indtil begyndelsen af 1950’erne var Rockdale en lille flække.

Buck Hairston husker, da kulvirksomheden Sandow lagde fundamentet til den første af tre produktionsenheder i 1953. Kulkraftværket skulle forsyne Alcoas nærliggende aluminiumsfabrik med elektricitet, og i løbet af de næste 50 år voksede byens befolkning og velstand hastigt.

Men i 2008 besluttede Alcoas moderselskab at flytte smeltningen af aluminium et andet sted hen. Det var det første chok.

»Heldigvis besluttede kulkraftværkets ejere at bygge to nye moderne produktionsenheder i 2008. Det reddede nogle af de tabte arbejdspladser,« fortæller Hairston.

»Men nu lukker de altså også ned.«

Den pensionerede arbejder ser ikke lyst på fremtiden. Begge hans sønner har mistet deres arbejde.

»Vores lokaløkonomi vil komme ind i en nedadgående spiral. Firmaer, der er afhængige af værket, vil skære ned på arbejdsstyrken eller lukke. Huspriserne vil falde. Det betyder, at kommunen må hæve grundskylden, der betaler for skolerne og meget af den offentlige service.«

Hairston sukker.

En æra er ovre for denne lille by. Levestandarden vil uvægerligt falde. Mange vil pludselig stå uden sygesikring. I andre delstater ville de arbejdsløse kvalificere sig til gratis sygehjælp, Medicaid, under Obamas sundhedsreform. Men den konservative regering og parlamentet i Texas afviste af ideologiske grunde dette tilbud fra Washington.

Tilbage er virksomheder som Texas Medical Distributor, som Ernie Cates ejer. Også han tvivler på et økonomisk comeback for Rockdale.

»Fremtiden er at tage en videregående uddannelse, men folk her i byen har ikke råd til at gå på college. Så snart de var færdige med high school, kunne de før i tiden få job på kraftværket eller i minen,« siger han.

»Engang udviste koncernerne loyalitet overfor lokalsamfundet. Sådan er det ikke længere. Men jeg bliver her med min virksomhed.«

 

Serie

USA et år efter Trumps sejr

Hvordan oplever amerikanerne en af de mest usædvanlige præsidenter i USA’s historie? USA-korrespondent Martin Burcharth og fotoredaktør Sigrid Nygaard har rejst gennem USA’s hastigst voksende delstat, Texas, for at møde nogle af Donald Trumps kernevælgere et år efter hans valgsejr. Vi møder kvægfarmere, orkanofre i Houston, en højreradikal militsleder, arbejdsløse minearbejdere. Vi besøger en megakirke, latinoer i slumkvarterer ved grænsen, desperate immigranter i en mexicansk by og endelig de texanske naboer til Trumps vel nok største prestigeprojekt: Muren til Mexico.

Seneste artikler

  • Amerikanere ved grænsen: Trumps mur er løsrevet fra virkeligheden

    16. december 2017
    Det er svært at finde indbyggere nær Texas’ 2.000 km lange grænse til Mexico, der tænder på præsidentens berømte valgslogan. Beboere, hvis jord skal eksproprieres, vil trække byggeriet i langdrag med indsigelser og dyre krav om kompensation. Værst af alt risikerer muren visse steder at forårsage oversvømmelser af byer under heftige regnskyl
  • ’Når vi tager på arbejde, ved vi ikke, om vi kommer hjem til vores børn om aftenen. Sådan har det været, siden Trump kom til’

    12. december 2017
    Flere hundredtusinde dokumentløse mexicanske immigranter, der lever i slumagtige bosættelser i sydvestlige Texas, er så skræmte over Trump-regeringens kompromisløse deportationspolitik, at de ikke tør vove sig uden for deres nabolag. Nogle har endda opgivet deres job af frygt for at blive stoppet af politiet
  • Amerikas evangeliske kristne er Israels skytsengle

    2. december 2017
    I en megakirke i Texas inviterer præsten og hans menighed på 6.000 evangeliske kristne hvert år det lokale jødiske samfund til at komme og fejre Israel og dets ubrydelige bånd med USA. Dette efterår udartede ceremonien sig til et tv-transmitteret propagandashow rettet mod Iran og tilhængere i USA af en boykot af den jødiske stat
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kul kædes sammen med gode, vellønnede jobs, men det må være muligt at skabe eller finde gode jobs, der er mere nyttige end at sørge for at kul bliver brændt af. Selv inden for energi-forsyning der ikke drejer sig om afbrænding af fossiler, er der brug for mange mennesker. Omstillingen af el-forsyningen og transport-sektoren (til ikke-fossile kilder), kræver en massiv udskiftning af maskiner og udstyr. Tilsvarende er der mange mennesker der skal skifte job og industri. Menneskene skal også med i omstillingen, før det bliver en succes.

De gamle el-værker, der lukkes i disse år og kommende årtier, er jo typisk få og store ("centrale") el-værker, der erstattes med flere mindre enheder, hvad enten det er vindmølleparker, solcelleparker, biogasanlæg eller produktionsvirksomheder af udstyret eller installatører (som tager rundt til de mange decentrale enheder). Det giver så den ulempe at mange mennesker i et lokalområde mister arbejdet ca. samtidig.

Tidligere gav en stabil el-forsyning stabile jobs, og det blev klaret med kul, men det er ikke kul der på magisk vist skaber stabile jobs, snarere forsyningssikkerheden, og salgsprisen på strømmen der var relativt stabil og relativt lav sammenlignet med fx oliepriser. Jobs i kul-industrien (der har med el- og varme-forsyning at gøre) kan næppe reddes, når først denne industri bliver udkonkurreret på deres energis salgspris. Men jo lettere det er at finde et nyt job, jo mindre tilbøjelige er folk til at tro på, at kul-relaterede arbejdspladser kan reddes.

Kul skal ikke ses som noget der kan give gode jobs fremover, selvom det kunne se sådan ud i de de forrige 50 til 60 år.

Trond Meiring, Niki Dan Berthelsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

I disse sammenhæng er det ikke politikerne, der bestemmer.

Sagen er, at disse energiselskaber ejes af aktionærer, og hvis ikke aktionærerne og deres bestyrelser tror på en fremtid for fossil brændsel, så investerer de ikke penge i disse anlæg.
Men sagen er også, at hvis aktieselskabsbestyrelserne presses af politikerne til at vælge en anden energiform, end de ønsker, sælger aktionærerne blot deres aktier i selskabet, og investerer i noget andet.

Og som bekendt har aktionærerne, i både elværker og i de store olieselskaber, for længe siden droppet både a-kraft, kul og anden fossil brændstof - selv også USA´s største olieselskab. Så Donald John Trump og hans ligemænd står ganske alene.

Anne Eriksen, Trond Meiring og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

"Trump lovede hjælp til kulindustrien"

Jamen den fik de jo så også. Altså hjælp til at lukke. Vi lever jo i en new-speech tidsalder. Nu mangler vi bare, at vores hjemlige new-speech svindler regering hjælper det konventionelle landbrug på samme vis.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Kim Houmøller, Flemming Berger og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det nyligt overståede COP møde i Bonn demonstrede med al ønskelig tydelighed at Trump administrationens fodslæbende politik ikke har gehør i delstaterne, som for de flestes vedkommende har fået øjnene op for, hvad vej vinden blæser