Læsetid: 3 min.

Weinstein giver Italien deja-vu-fornemmelser

I Italien er der delte meninger om skandalen om Hollywood-produceren Harvey Weinsteins seksuelle overgreb. Nogle trækker på skuldrene, mens andre forsøger at genoplive Berlusconi-æraens debat om køn, magt og karriere
Den italienske skuespillerinde og instruktør Asia Argento har fortalt The New Yorker, at Weinstein har forgrebet sig på hende. I Italien bliver hun nu kritiseret for ikke at have brugt sin relativt privilegerede position som datter af en berømt skrækfilminstruktør til langt tidligere at advare andre kvinder mod Weinstein.

Den italienske skuespillerinde og instruktør Asia Argento har fortalt The New Yorker, at Weinstein har forgrebet sig på hende. I Italien bliver hun nu kritiseret for ikke at have brugt sin relativt privilegerede position som datter af en berømt skrækfilminstruktør til langt tidligere at advare andre kvinder mod Weinstein.

Zannoni Julien

11. november 2017

Hele verden forarges over Harvey Weinstein-afsløringerne.

Eller næsten:

»Vi italienere trækker lidt på smilebåndet,« siger Marina Cicogna, der selv har produceret Oscar-vindende film, til nyhedssitet Dagospia.

Diskussionen er udtryk for amerikansk puritanisme og hykleri, mener Cicogna. Hvordan kan f.eks. filmkunstens grande dame, Meryl Streep, hævde at være overrasket over Weinsteins adfærd?

»Han er en arrogant, grænseoverskridende mand, som straks vil opnå sine mål og viser det på en ubehagelig måde. Det lægger man mærke til efter fem minutter, det tager ikke 20 år,« siger Cicogna.

I Italien drejer sagen sig mest om den italienske skuespillerinde og instruktør Asia Argento, der har fortalt The New Yorker om Weinsteins overgreb. Hun bliver kritiseret for ikke at have brugt sin relativt privilegerede position som datter af en berømt skrækfilminstruktør til langt tidligere at advare andre kvinder mod Weinstein.

Hun burde kende vilkårene, mener journalisten Renato Farina:

»Alle ved, men fortier, at især i underholdningsbranchen – men lidt overalt – er seksuel afpresning en slags passerseddel, når kvinder gør karriere,« skriver Farina i avisen Libero.

»Når en magtfuld mand siger: ’Løft op i kjolen, så vinder du i lotteriet,’ er der jo også piger, der, uanset omkostningerne, siger nej.«

På de sociale medier beskyldes Argento for ekshibitionisme – f.eks. skriver journalisten Selvaggia Lucarelli på Facebook: »Lad nu være med at lege forkæmper for alle ofre for seksuelt misbrug, overgreb og voldtægter. Vi kan gå med til, at du havnede i en modbydelig strømhvirvel af ulækre byttehandler og nu har fortrudt det. Men med 20 års forsinkelse.«

Feministisk Røde Kors

De italienske reaktioner på Weinstein/Argento-skandalen er blevet rapporteret flittigt i amerikanske medier – mest som eksempler på en dybt rodfæstet patriakalsk kultur.

Italiens store aviser bakker dog Argento op i en sådan grad, at f.eks. La Stampa i et interview høfligt undlod at påpege selvmodsigelser i hendes forklaringer om sit forhold til Weinstein.     

I det politisk-filosofiske tidsskrift MicroMega hævder sociologen Elettra Santori, at Argento således nærmest er blevet »helgenkåret«:

»Den mest respekterede del af landets presse har valgt at behandle sagen med den matriakalske feminismes fordomme, Røde Kors-agtigt og overbeskyttende, som om Asia ikke – hverken nu eller under overgrebene – var et moralsk væsen med egen vilje og selvbestemmelsesret, men en skrøbelig porcelænsdukke med skår i, der skal repareres og passes på.«

Køn og sex er ikke nødvendigvis sagens vigtigste aspekt, mener Santori.

Det hele startede under overskriften ’Harvey Weinstein betalte sig gennem årtier fra anklager om sexchikane’ i New York Times den 5. oktober. 
Læs også

»Jeg håber, at min søn, hvis han en dag bliver tvunget til at vælge mellem værdighed og karriere, vil vælge det første (…) for det er på det fælles terræn, hvor succes har førsteprioritet, at chefens magtmisbrug og arbejdstagernes eftergivenhed af og til mødes.«

Begrebet victim-blaming, som skulle forsvare voldtægtsofre mod beskyldninger om medansvar, risikerer at blive »tidens store hold kæft-bolsje«, som tabuiserer »sociologiske spørgsmål om offerets adfærd«, frygter Santori.

»Det er en form for censur og selvcensur af forsigtighedshensyn, som forhindrer enhver nuancering af ræsonnementet ud over den nødvendige solidaritet med offeret for overgreb.«

Sex som karrierepleje

Den del af den italienske presse, som kontrolleres direkte eller indirekte af den tidligere regeringsleder Silvio Berlusconi, er dog ikke tynget af disse hæmninger. F.eks. udtaler Liberos chefredaktør, Vittorio Feltri, at Argento nok har nydt overgrebene.

For knap 10 år siden, da afsløringerne af Berlusconis udnyttelse af unge kvinder med ambitioner om en karriere i politik eller underholdningsbranchen begyndte at komme frem, protesterede de italienske feminister.

Men efter et par år i skyggen som følge af eurokrisen og en dom for groft skatsvig kan den nu 81-årige Berlusconi igen få afgørende indflydelse på landets regering efter det kommende valg. Derfor er ’Delta-strukturen’ – som samspillet mellem hans parti og medieindustrien ofte kaldes – i fuld gang med at normalisere seksuel underkastelse som fornuftig karrierepleje.

Og eksparlamentarikeren Renato Farina, der tidligere har været ekskluderet fra den italienske publicistklub for at sprede løgnagtige rygter om den offentlige anklager i flere retssager mod Berlusconi, Ilda Boccassini, forsvarer de rige mænds rettigheder:

»Det er ikke en forbrydelse at være en gammel gris,« skriver Farina i Libero.

Et andet italiensk bidrag til skandalen er imidlertid blevet glemt i debatten. For to år siden tilvejebragte fotomodellen Ambra Battilana bevis mod Weinstein i form af en lydoptagelse. Hun havde tidligere deltaget i en af Berlusconis berygtede bunga bunga-fester og vidnede mod ham i retten. Andre kvinder er nu sigtet for falsk vidnesbyrd, efter at Berlusconi ved appelretten blev frikendt for magtmisbrug og udnyttelse af en mindreårig prostitueret. 

Weinstein kom altså til at gramse på en kvinde, der allerede som 18-årig havde trodset Italiens mægtigste mand. 

»Denne sag giver mig genoprejsning,« lyder den kortfattede kommentar til La Repubblica fra modellen, der nu bruger sin filippinske mors efternavn, Gutierrez.

»Nu kan ingen påstå, at jeg opdigter ting.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu