Interview
Læsetid: 5 min.

’Vi er betonmennesker, der ikke kan rykke sig’

’Vi bliver tit fremstillet som dovne mennesker og andenrangsmennesker, der ikke laver dagens gode gerning,’ siger sygeplejerske gennem 27 år Gitte Solgård om innovationsminister Sophie Løhdes (V) udtalelse om, at offentligt ansatte har fået for meget i løn
Moderne Tider
23. december 2017

– Flere offentligt ansatte har i ugens løb under #Sophieslønfest fremlagt deres lønsedler. Hvorfor valgte du at offentliggøre din lønseddel?

»Jeg mener helt generelt, at vi får for dårlig løn i forhold til det arbejde, vi udfører. Noget af det, jeg går mest op i, er at kæmpe for en bedre løn. Når jeg kigger på min lønseddel fra 2011, så kan jeg jo konstatere, at jeg får mindre i løn i dag. Derfor blev jeg forarget over Sophie Løhdes udtalelser. Som sygeplejerske føler jeg, at det er os, der betaler for de dér årlige 2 procentsbesparelser, fordi vi konstant skal arbejde hurtigere og hurtigere.«

– Hvor meget tjener du?

»Jeg blev uddannet i 1991 og har i dag en grundløn på 27.795 kroner før skat, og så har jeg nogle personlige tillæg, der gør, jeg kommer op på en samlet grundløn på 31.000 kroner om måneden før skat.«

– Hvilke reaktioner har du fået på dit opslag?

»Folk har støttet mig. De synes, at det er sejt, at jeg er gået ind i kampen. Det gælder både kolleger og personer, der ikke er sygeplejersker.«

– Hvad ville være en rimelig løn for dig?

»Jamen, en grundløn på 35.000 kroner ville ikke være urimelig. Og det er ikke engang højt sat, synes jeg. I dag har vi et system, der ikke tilskynder til, at man dygtiggør sig. Hvis én i det private synes, at hun er hammergod, så går hun til sin chef for at forhandle løn. Men det kan vi ikke. Det betyder, at der ingen tilskyndelse og påskønnelse er i vores arbejde. Vi er betonmennesker, der ikke kan rykke sig.«

– Hvorfor tror du, at Sophie Løhde blander sig i overenskomstforhandlingerne?

»Jeg tror, det må være taktik. Ministeren ved udmærket godt, at det ikke giver mening kun at sammenligne vores procentvise lønstigning fra 2008 og frem med det privates. Vi skal huske på, at grunden til, at vi fik en lønstigning dengang, var, at det private arbejdsmarked havde buldret afsted op til krisen. Det er typisk for det offentlige, at lønstigningen først kommer nogle år efter, at det private har oplevet lønstigninger. Ministeren burde hellere sammenligne vores lønstigninger med lønstigningerne i det private før krisen. Men det ved hun selvfølgelig godt.«

– Hvad vil du sige til Løhde?

»For det første vil jeg sige, at det er uartigt og en uskik, at hun blander sig. For det bryder med den danske model. Hvis der reelt ikke er noget at forhandle om, så kan hun jo lige så godt lave et indgreb ligesom med lærerne sidste gang. Så bør ministeren melde klart ud og sige det. Jeg vil hellere leve i et åbenlyst diktatur, end i et skjult et – det siger jeg for at provokere lidt – for det er næsten mere reelt, end alt det her spil for galleriet.«

Gitte Solgård

  • Født 1966
  • Sygeplejerske siden 1991
  • Bestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark siden 2003
  • Har arbejdet med nyrepatienter på hæmodialyseafdelingen på Odense Universitetshospital siden 1999
  • Har netop fejret sølvbryllup med sin mand, Anders. Sammen har de to børn.

– Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

»Jeg havde en naiv drøm om, at jeg ville arbejde for Røde Kors og så ud og redde hele verden. Det var Gitte på fem års ønske. Så det har faktisk været en livslang drøm. Og jeg synes stadigvæk, at det er et fantastisk spændende arbejde at være sygeplejerske. Langt hen ad vejen er det verdens bedste arbejde.«

– Vil du også anbefale arbejdet til dine børn?

»… jaørh, det vil jeg. For jeg elsker mit arbejde. Men det, der hæmmer, er selvfølgelig, at det altid er mig, der mangler derhjemme til juleaften og til nytårsaften og til påske. Dér er det selvfølgelig sjovere at være folkeskolelærer som min mand, der altid holder fri, når det er sjovt. Hæmningen er og bliver arbejdstiderne.«

– Hvad elsker du ved dit job?

»Jeg arbejder med kroniske nyrepatienter og har gjort det i mange år. Det er en mere specialiseret opgave, hvor jeg får lov at nørde og se de samme patienter igen og igen. De kommer til behandling tre-fire gange om ugen, så jeg får en relation til mine patienter, og det er jeg lykkelig for.«

– En undersøgelse har vist, at når man spørger de unge (18-24 år), hvad der er mest prestige forbundet med – at arbejde i det private eller det offentlige – svarer kun 4 procent det offentlige, mod 70 procent i det private. Hvad tænker du om det?

»Jeg tænker, at det er en katastrofe for vores velfærdssamfund, hvis det skal bestå. Og jeg tror, det skyldes den måde, vi bliver italesat på hele tiden. Vi bliver tit fremstillet som dovne mennesker og andenrangsmennesker, der ikke laver dagens gode gerning. Det handler om manglende anerkendelse. Og det viser sig også på lønsedlen.«

– Hvordan skal vi sikre, at de dygtigste læger, skolelærere og sygeplejersker vælger at arbejde i det offentlige frem for det private?

»Vi skal lære at forstå, at når man arbejder med mennesker, så kan man ikke køre arbejdspladsen som en bilfabrik. For mennesker kan ikke ligge på et samlebånd. Nogle kaster op, nogle skider i bleen. Der sker hele tiden noget uventet. Og vi skal have respekt for relationen mellem mennesker, og det kræver tid og rummelighed. Vi skal have tid til at snakke sammen for at skabe tillid, og det kan man ikke på en fabrik.«

– Mere generelt, hvad giver dig så håb?

»Det er svært … Jeg vil egentlig hellere sige, hvad der deprimerer mig …«

– Hvad gør så det?

»Det gør regeringens og Folketingets måde at tale om fremmede og flygtninge, der har brug for hjælp, på. Jeg synes, det hele er blevet så uanstændigt, at mine tæer kryber sammen i skoene. Jeg forstår ikke, hvordan vi har udviklet os til at blive menneskefjendske. Vi kan ikke længere sætte os i hinandens sted ... Det, der så alligevel giver mig lidt håb, er, når nogen tør tale dem imod og tro på, at vi kan være lidt bedre mennesker.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Jespersen

Jeg kan som offentlig ansat kende lønniveauet, og jeg er ikke uenig i, at det er for lavt. Men for ikke at sprede fake news, må vi vel også lige høre, hvor stor indbetalingen til pension er. Et sted mellem tre og femtusinde pr måned, vil jeg tro. Det er også rigtige penge, som er en del af overenskomsten.

- men en del af indtjeningen, der jo reelt fra nettoløn og i sidste ende også mindsker eller ligefrem erstatter folkepensionen, Henrik Jespersen.

ulla enevoldsen

Lad Løhde gå ned i løn! Tag ethvert eftervederlag fra hende, skær hendes pension til, så det svarer til en sygeplejerskes. Ved I ikke at de vil presse lønnen, ved I ikke, at det her er mere neoliberal ødelæggelse af vore samfund, sammenhængskraft og sikkerhed? Tænk at nogen overhovedet tager Løhde alvorligt. Gør man det, må det være fordi man selv tjener på at gøre befolkningen fattigere. Det er tid til omfordeling, ikke som nu, hvor omfordelingen hver dag går fra fattig til rig. Nej: Lad de rige betale (tilbage), som Enhedslisten (engang) sagde det.

Morten Rasmussen

Det er altid på bruttolønnen (inkl. pension) at løn skal sammenlignes. Det glemmer mange offentligt ansatte ofte.... i det offentlige er der ofte ca. 15-18% pension oveni i lønnen, mens der i det private ofte kun er 8-12% pension oveni lønnen (hvorefter den ansatte selv skal indbetale et beløb). Førend de offentligt ansatte forstår det, er det svært at sammenligne og diskutere på et oplyst grundlag!

Helene Kristensen

Måske skulle de private begynde at presse deres fagforeninger - evt. melde sig ind i en fagforening, og få nogle fornuftige pensionsordninger ind i aftalerne. Problemet er vel i bund og grund, at de private foretrækker at få pengene her og nu, hvor de offentlige ordninger er skruet sammen, så man sparer op. At det at spare op i pensionsordninger så nok er dumt på den lange bane, er så noget andet. Man behøver vel ikke ligefrem at være synsk for at kunne forudse, at om kort tid vil pensionsopsparinger blive modregnet i den offentlige pension. I lighed med efterlønnen vil grådige politikere formodentlig snart hyle op om alle de nassere, der har betalt ind til pension.

Der er 3 væsentlige ting, som folk (især privatansatte) overser i denne debat:
1. For 20 år siden besluttede man, at lønudviklingen i det offentlige skulle OP på niveau med lønudviklingen i det private. Dette begyndte for alvor at træde i kraft for 10 år siden - det er derfor meget “belejligt” at ministeren nu vælger netop perioden ‘De Sidste 10 År’ som et udtryk for en skæv udvikling. Der er i praksis intet andet sket, end at lønudviklingen i det offentlige er “normaliseret” med den i det private (for nu at bruge et ord, liberalisterne kan forstå).
2. De sidste 10 år er der ansat forholdsvis flere akademikere i det offentlige. Dette vil i sig selv også drive den gennemsnitlige lønudvikling op i det offentlige.
3. At indføre løn-ulighed i det offentlige - så hver offentlige ansatte i princippet skal forhandle deres egen køn - vil medføre forringelse af velfærden! De opgaver, som offentlige ansatte løser, er meget komplekse, og kræver typisk samarbejde i større grupper. I sådanne scenarier har løn-ulighed en kontraproduktiv effekt på samarbejdsevne og fleksibilitet, viser undersøgelser!

Kilde: https://politiken.dk/debat/klummer/art6268031/Giv-de-offentligt-ansatte-...ønforhøjelse-Løhde

/P