Læsetid: 2 min.

Billedsprog: På min 14-årsfødselsdag havde jeg sex første gang. Min kæreste var 13 år ligesom Térése

Maleriet er fra 1938 og hedder Théréses Drømme. Det er udstillet på Metropolitan Museum of Art i New York og er malet af franskmanden Balthasar Klossowski også kendt som Balthus

AFP-METROPOLITAN MUSEUM OF ART

9. december 2017

Thérése sidder med en pude i ryggen på en liggestol. Hendes albuer er trukket tilbage; hænderne er foldet og hviler på hendes mørke hår. Hendes øjne er lukkede ligesom munden.

Térése har en hvid, kortærmet skjorte på. Hendes bryster er endnu for små til at udfylde skjorten, der slår en fold. Hun er tynd og spinkel. Lidt drenget og lidt piget, som de fleste andre børn i 12-13 årsalderen.

Den røde nederdel er trukket op over hoften, så de hvide bomuldstrusser kommer til syne. De slanke, glatte ben er spredte. Hendes højre fod hviler på gulvet. Venstre fod på stolens kant. Dagslyset gør hende gylden. På gulvet spinder en kat også med lukkede øjne, mens den slubrer fløde.

Maleriet er fra 1938 og hedder Théréses Drømme. Det er udstillet på Metropolitan Museum of Art i New York og er malet af franskmanden Balthasar Klossowski også kendt som Balthus.

Balthus’ motiver var oftest af unge kvinder/piger i en erotisk positur.

I denne uge krævede en underskiftsindsamling så maleriet fjernet fra museet. Fem dage efter havde knap 9.000 skrevet under.

Initiativtageren, en kvinde fra New York, begrundede indsamlingen med de mange og vigtige #MeToo-afsløringer om hovedsageligt mænd, der seksuelt har krænket kvinder. Metropolitan romantiserer »voyeurisme og seksualisering af børn«, lød argumentet blandt andet.

Opgøret mod Balthus’ pensel leder tankerne hen på den såkaldte ’neger’-debat på Statens Museum for Kunst sidste år, hvor nutidens moralske erkendelser indhentede fortidens, og ordet blev slettet fra værkbeskrivelserne.

Men der er en vigtig forskel: Ord som ’neger’ hører datiden til – det gør seksualiteten og samtalen om den ikke.

Théréses Drømme undersøger balancen mellem ung seksualitet og æstetik, men reduceres i diskussionen til en pædofil mands værk. Desværre. For måske er det netop kunsten og dens voyeurisme, der kan tilbyde os et indblik i de dele af den virkelighed, der er sværest at italesætte.

Har 12-13-årige en seksualitet? Må vi male den? Må vi snakke om den?

#MeToo har med al tydelighed vist behovet for at nedbryde tabuer omkring seksualitet og overgreb. Til det behøver vi et sprog, som unge kan navigere efter.

Kampagnen har aldrig handlet om at udskamme seksualitet – og da slet ikke den spirende.

Da jeg var 13 år, onanerede jeg. Dagen efter min 14-årsfødselsdag havde jeg sex for første gang. Min kæreste var 13 år ligesom Térése.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • ingemaje lange
David Zennaro, Katrine Damm og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

At unge piger og drenge har en seksualitet bør naturligvis ikke være et tabu. Skal man tro nyhederne om unges kropforskrækkelse, og kampen om den bedste selviscenesættelse, har de unge allerede for mange tabuer der stresser og skammer dem.

Men det der er tabuet ved Balthus' maleri er jo ikke pigens seksualitet, det er Balthus'. Han er etisk set ikke forskellig fra allle andre producenter af børneporno. Ideen om at "Nåja, men så længe det er et malet portræt og ikke et fotografisk, er det jo "kunst", er ærlig talt svært at forholde sig til. Især når vi taler om en kunstner, der ikke har været død særligt længe. Så, til dette:

"For måske er det netop kunsten og dens voyeurisme, der kan tilbyde os et indblik i de dele af den virkelighed, der er sværest at italesætte."

Mathias Mencke, kræver det et foto eller et maleri for dig at italesættelse alle andre af samfundets problemer, kræver det et foto eller maleri af dine børns, familie, nærmeste venners personlige problemer, sorg eller lidenskab at italesætte disse virkeligheder? Hvis du har et barn, en ven eller veninde, der er flov over deres krop, ville du så kun kunne forstå deres kvaler, hvis deres kroppe blev udstillet for offentligheden? Hvad med selverkendelse? Skal det males eller fotograferes, og i så fald hvordan, før at du kan italesætte det?

Med al respekt, så håber jeg at du kan erkende at dit ræsonnement her ikke hænger særligt godt sammen. Jeg kan udemærket forstå, at du vil beskytte kunsten, og at #metoo ikke kun fører godt med sig, men lige her er ræsonnement fint nok. Du ved sikkert mere om emnet end jeg, men jeg formoder, at internationale museer ikke udstiller særlig meget fascistisk kunst. Jeg går altså udfra, at man som kunstmuseum allerede har en villighed til at interesserer sig for, og tage stilling til, andet end blot studiet af kunstnerisk teknik og metode gennem tiderne.

Hvis man vil italesætte børn og unges seksualitet, og de kvaler, skamfølelser, akavethed og glæde, lykke og nydelse de måtte føle, så er det vel ikke fraværet af motiver af nøgne børn og unge, eller malerier af nøgne børn sammen med ældre mænd, der står i vejen.

Nydeligt og uskyldigt maleri, efter min ydmyge mening. At dømme efter debatten det har rejst, er det tilmed god og langtidsholdbar kunst.

Pigen på billedet viser sandt for dyden intet at forarges over. Du kan se præcis samme syn ved stranden eller poolen over alt i den vestlige verden, hvor børn bader, ligger, løber og leger i bikini. Om hun er 3, 13 eller 30 år er derfor ligegyldigt!

Det der misklæder debatten, er at mange tolker fortiden med nutidens briller. Nutidens hysteriske forhold til børns nøgenhed fandtes ikke, da billedet blev skabt. Det er samme historie, som da "negerbilledet" kom i søgelyset og rejste en storm.

Hvis vi henfalder til ensidig og snæver nutidstolkning af gamle værker, kan det betyde, at vi fjerner tidligere tiders kunst, og dermed mister vi vigtige fortællinger. Lad ikke ikke disse rodløse mistolkninger banlyse disse gamle kunstværker, der så tydeligt fortæller om datidens kultur.

Bjørn Pedersen

Erik Jensen, prøv lige at foretage en almindelig google billedsøgning på Balthus og se hvilke malerier og fotografier han producerede. Og hans levetid, for den sags skyld. Jeg tvivler på du derefter vil påstå, at du ser det samme som på Balthus' malerier på vestlige strande i dag...

Henrik Plaschke

Når man – journalisten og/eller redaktøren – nu har ulejliget sig med at angive accenter i skrivningen af den franske Therese - og tak for det - kan man jo ligeså godt gøre det ordentligt.

Den rette form er Thérèse og ikke Thérése. é og è er faktisk to forskellige bogstaver.