Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skulle jeg have betalt for hendes squash?

Mor til tre, København
30. december 2017

Jeg bor i et område, hvor der bor folk fra mange forskellige samfundslag. Vi mødes allesammen i den lokale Lidl. Forleden stod en ældre kvinde foran mig med en pose kartofler og en squash. Hun spurgte, hvad squashen kostede, og da hun fik prisen, valgte hun at lægge den tilbage og kun købe kartoflerne.

Jeg havde vildt meget lyst til at smide squashen oven i min bunke af varer, betale den og give hende den. Men jeg gjorde det ikke, fordi jeg var bange for, at det ville virke forkert.

Var det en fejl? Hvad ville I selv have gjort?

Svar I:

En squash er lige på grænsen af, hvad man kan hjælpe fremmede med, uden at skabe unødig forlegenhed. Måske er det, fordi jeg ikke så godt kan lide squash, men jeg tænker, den ældre kvinde måske har tænkt, at hun godt kunne nøjes med de grøntsager, hun havde derhjemme, og at hun ikke selv har oplevet det som et afsavn.

Jeg ville have ladet squashen være squash, fordi jeg ikke ville risikere, at hun følte sig set som en stakkel. Det er en squash ikke værd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Man skal under ingen omstændigheder give almisser til mennesker der ikke har bedt om det, så prøver man på stemple dem som fattige.
Vil du give penge til mennesker der har behov, så giv dem til tiggere, eller betal en HUS FORBI sælger 30-40-50 kr for et blad. De tager gladeligt imod din gave.

Lars Bo Jensen

Jeg gav 5 kr. til en foranstående i køen, da hun stod og ledte efter hvilken vare hun ikke skulle have alligevel. Det blev positivt modtaget.

Henriette Bøhne, Egon Stich, Torben K L Jensen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

En middelalderlig dame der stod foran mig i køen i den lokale kvicklybutik kunne ikke betale med sit kreditkort og panik kom op i øjnene - så jeg betalte hendes regning med mit eget,fortalte hvad jeg hed og bad hende om at lægge pengene i kiosken næste gang hun kom forbi - anerkendende smil og nik fra resten af køen og og tak for lån senere var hvad jeg fik ud af det.. Det er ikke svært.