Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Jeg vil helst ikke lyde julebitter

Farmor
16. december 2017

Min søn og svigerdatter har i år valgt at rejse langt væk for at fejre jul og nytår med deres tre børn.

De orker ikke ræset, siger de, og vil gerne have sol og varme.

Det må de naturligvis bestemme, problemet er bare, at jeg dels er ked af at fejre jul uden dem (min søn er enebarn) og dels tænker, om de i virkeligheden også rejser væk, fordi de er utilfredse med julen hos mig og min mand.

Jeg undrer mig også over, hvorfor de ikke har spurgt os, om vi vil med. Med andre ord: Jeg er skuffet. Men også bange for at lyde forsmået og kritisk, hvis jeg taler med dem om det. Hvad skal jeg gøre?

Svar I:

Du skal gøre noget, der måske kan smerte dig lidt her og nu, men som på langt sigt vil gøre godt: Du skal ønske dem god rejse – og ikke røbe nogen form for misnøje.

Jeg bemærker, at du har en mand. Jamen, hvorfor benytter du og han ikke lejligheden til at holde den jul, som I aldrig har haft mulighed for før?

Måske kan I selv nå at bestille en rejse. Ellers gå steder hen i juledagene, hvor I kan opleve noget nyt og spændende. Spis noget anderledes. Hør en anden slags musik. Eller modsat: Mæsk jer i alt det, som I er kommet til at holde af som tradition. Men nu bare uden de plagsomme børn og børnebørn. Har I ikke været bare jer to til at holde jul – inden I pådrog jer en større familie?

Der kommer intet godt ud af at skumle over, om de har været utilfredse med den jul, du og din mand har tilbudt. Du skal tage dem for pålydende: De trænger til sol og varme. Det kan vi alle gøre på denne årstid. Jeg og min husstand flygter med vores cykler til Chiles fjordlandskaber og Argentinas søhøjland. Og håber, at vi ikke krænker nogen, der havde tænkt sig at gøre krav på vores tilstedeværelse her i landet.

— David Rehling

Svar II:

Jeg kan faktisk godt forstå, at du er ked af det. Og jeg tror, at du skal snakke med din søn – efter jul, vel at mærke. Giv dem nu et kys, en håndfuld gaver, der ikke vejer eller fylder, og ønsk dem glædelig tropejul.

Når januar så har lagt sin dyne over os, kan du spørge ham, hvad deres tanker var om julen. Ikke for at sikre dig, at de ikke gør det næste år, men for at du får ro på tankerne. Følelsen af afvisning fylder naturligvis meget for dig lige nu, men lur mig, om han ikke kan skabe noget ro i mylderet.

Sandsynligheden er jo, at det ikke skal ses som en kritik af jer eller jeres jul, men blot er et udtryk for, at de lige nu, som den lille familie i en større familie har brug for at være sammen på en anden måde.

Gør de det samme næste år, så gør et frigørelsesprojekt ud af nødvendigheden, og tag så din mand under armen og smut selv sydpå til grillet julefisk og ’feliz navidad’. Du har helt sikkert også taget din tørn med de brunede kartofler i dit liv. Jeg ønsker dig en fredfyldt jul, farmor!

— Anna von Sperling

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Majbritt Nielsen

Når de kommer hjem og fortæller om ferien. Så foreslå at næste gang kunne du godt tænke dig at tage med.

Og få lige klarlagt om at al gaveræsset er bandlyst? Så det ikke skal dukke op som problem. :)