Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvordan lærer jeg naboen at sortere affald?

30. december 2017

Lisbeth, pensionist

Jeg bor i rækkehus i København og er for nylig blevet folkepensionist. I den anledning opfordrer folk mig til at få en hobby, og det har jeg fået. Jeg har nu omsider fået tid til at gennemgå alle mine ting og sager. Her opstod så min hobby. Jeg sorterer affald, og det gælder alt.

Jeg har besøgt flere steder i Jylland, hvor de har samme hobby. Selv det mindste rustne søm kommer afsted til genbrug. Jyder er langt foran os dovne københavnere.

Tag nu mine naboer. Veluddannede med gode job, folk som man ikke skulle tro smider flasker i restaffalsskraldespanden, men det gør de. Og hvad gør jeg ved det? Jeg tager dem op og sender dem til genbrug. Deres skraldespand står inde på min grund, og de er søde nok, så det er ok.

Vi kan jo sige, de er fortabte sjæle. Men jeg synes, deres børn skal lære, at den cirkulære økonomi er fremtiden. Hvordan skal jeg gribe det an? Skal jeg 1) sige lige ud, at nu skal de tage sig sammen og sortere; 2)  flytte deres skraldespand over på deres grund; 3) fortælle entusiastisk om min nye hobby?

Svar I:

Tillykke med din nye hobby. Som med alt andet rykker det gode eksempel mere end skæld ud, løftede pegefingre eller den bitre ’så-gør-jeg-det-bare-selv’-metode. Du skal derfor ikke forsømme nogen lejlighed til at fortælle dem, hvor sjovt, vigtigt og meningsfuldt sortering af affald er for dig.

Dit brev viser, at du har alle anekdoterne og argumenterne kørt i stilling – bare fyr løs. Det kan godt være, de bliver lidt trætte, men det vil uden tvivl gøre indtryk og plante et frø, som i begyndelsen mest er dårlig samvittighed, dernæst et indre pres for at ændre de dårlige vaner.

Du skriver også, at de har børn. Føl dig ikke for fin til at ramme de fortabte naboer via den næste generation: Inviter ungerne ind på varm chokolade – og affaldssorteringsforedrag. Før du ved af det, har du vundet kampen indefra. Alene med godhed.

— Line Vaaben

Svar II:

Som du beskriver dine naboer, forestiller jeg mig en karikatur på den hykleriske, selvretfærdige københavner-elite, alle elsker at hade. De er veluddannede og bor i et dyrt rækkehus. De stemmer måske endda på Alternativet og kører i Tesla. I hvert fald vil de helt sikkert hævde at være på de gode kræfters side i kampen mod klimakatastrofen. Men de gider ikke besværet med at få den tomme dåse flåede cherrytomater placeret i den rigtige skraldespand. Ligesom John Lennon, der skrev »Imagine« med den ene hånd, mens han bankede sin kone med den anden, sympatiserer de med den store kamp mod klimaforandringer, men deltager ikke i den lille, konkrete kamp for, at mere husholdningsaffald bliver genanvendt.

Alligevel foreslår jeg mulighed 3. Det kan plante lidt konstruktiv dårlig samvittighed. En mere konfrontatorisk eller belærende tilgang ender som oftest i yderligere trods.

— Mathias Sindberg

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Hvis jeg var Lisbeths nabo ville jeg købe hendes grund som min skraldespand står på og rive hendes hus ned.