Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Skal jeg tro på ’lad os være venner’-parolen?

Ham den kærlighedssyge
23. december 2017

Jeg er for nylig begyndt at date en smule igen. I den forbindelse har jeg mødt en sød fyr, som gav mig måske bare en lille kildren i maven. Vi svinger rigtig godt, han er rigtig pæn – og hvad mere er der så at ønske sig?

Det er her, dilemmaet kommer. Han nævnte nemlig for to ugers tid siden meget direkte i en besked, at han ikke var interesseret i mig, men at han samtidig godt kunne se os som venner. Det blev jeg temmelig skuffet over, for ’lad os bare være venner’-parolen har jeg hørt mange gange før – vi ender som regel med at være alt andet end venner.

Men alt ved ham tyder på, at han stadig er MEGET interesseret. Han skriver til mig, at jeg er sød, og presser på for at mødes. Han har rykket flere aftaler for at muliggøre det, og nu henter han mig sågar efter en eksamen i næste uge. Men samtidig er han ’ikke interesseret’ i at være mere end venner ...

Er jeg ved at blive sindssyg? Deltager jeg i en slags Schrödingers dating, hvor han både er forelsket og ikkeforelsket i mig på samme tid? Er det bare mig, der læser for meget ind i det, fordi jeg er interesseret i ham?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Gå langt uden om mennesker med uklar kommunikation - og om ham med mindre du virkelig kan nøjes med at nyde, det han tilbyder. En vovelig affære. Han lyder som en player, en sociopat, der bruger ufine tricks. Giv ham tilbage med samme mønt - hvis du kan, men jeg ville holde mig væk.

Jeg tror, der er mange mennesker, der generelt har svært ved at sige til og fra - det behøver ikke nødvendigvis at være en person som er ude på at udnytte - jeg kender ikke personen og kan ikke udtale mig i det konkrete tilfælde. Det er svært at droppe en flirt hvis man har følelser i klemme og at de ikke bliver gengældt. Det kan være svært at give slip. Måske skader det ikke at øve sig lidt. Gør det forbi hvis du kan, der kommer garanteret en ny på et tidspunkt. I øvrigt har jeg bemærket hvor dårligt tidligere kærester kan have det med hinanden.

Henrik L Nielsen

Jeg kender en ung mand, som bruger præcis samme fremgangsmåde. Han henter dem og kører gerne langt for at mødes. Når så de har knaldet kan de, hvis de insisterer, få lidt hjælp til en taxa ned til toget.

Løb, kære spørger, og se dig ikke tilbage.

Send en kølig sms om, at du er alt for optaget af 1000vis af andre ting til at mødes med ham.
Og glemham så. Han har kun brug for endnu en skalp i samlingen.

Torsten Jacobsen

Jeg kan kun istemme koret om at du bør løbe langt væk, uden at se dig tilbage.

Dog er det vel ikke helt rimeligt, Randi Christensen, at udråbe manden til at være sociopat? I og for sig melder han tilsyneladende helt klart ud? Han nyder samværet, men vil ikke binde sig? Det er der vel ikke noget galt med, så længe der er rene linjer?

Og der er rene linjer her: Han vil dig ikke, som andet end en legekammerat.

Randi Christiansen

Ok torsten, det er måske overdrevet at udnævne ham til sociopat, fordi han er lidt, som da man var barn, når man havde mødt en ny legekammerat. Det er nok snarere spørgeren, som må melde klart ud, at hun altså er interesseret i andet og mere end 'at være venner'. Men det tør hun nok ikke.

Anne Mette Jørgensen

Der kan være mange grunde til mandens opførsel.
Min mormor( født i 1903) sagde: Kærligheden falder lige let på en lort, som på en lilje.
Måske er han bare kontrolfreak. Måske ved han, at han ikke duer i en seng. Måske ved han, at at man bliver mere attraktiv ved at spille kostbar. Måske sender han lign. beskeder til mange. Måske er han farlig. Uanset årsag ville jeg løbe langt væk.
Lad være med at besvare hans beskeder. . Giv ham den kolde skulder.
Meld selv klart ud, men så risikerer du, at han vil trække lidt i land og han vil sige: Jo,men jeg vil jo så gerne lære dig bedre at kende og så har han dig på krogen,hvis du hopper på den.
Rend hurtigere end en hest kan rende. Hvis ikke tror jeg du vil fortryde.

Majbritt Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar