Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Apokalyptisk sammenhold

Hvad kan kampen mod kræft lære os om vores forhold til naturen?
Cigaretten – den individuelle cigaret – er et oplagt mål for kræftkampagnen. Men næste blik på problemet må handle om hele kulturen.

Cigaretten – den individuelle cigaret – er et oplagt mål for kræftkampagnen. Men næste blik på problemet må handle om hele kulturen.

Phil Nijhuis

9. december 2017

Der er noget helt rigtigt over de kampagner, som over en lang årrække har kørt imod kræft, den frygtelige sygdom, som de fleste af os har været i berøring med på den ene eller den anden måde. Særligt i ugerne op til det store indsamlingsshow, Knæk Cancer, er det, som om alle rykker sammen. Alle begynder at trække på samme læst.

I radioen kører der forskellige spil og lege, der skal medvirke til at indsamle penge. Skolebørn stiller små boder op ved vejene. De kreative opfinder cykelture for den gode sag, eller laver arrangementer og underholder på nye måder.

På selve den store indsamlingsaften kulminerer det hele. Masser af kendte mennesker stiller sig til rådighed, nationalskjaldene er klar på scenen, politikere fra alle fløje møder op, telefonerne kimer og ganske almindelige mennesker fortæller rørende historier på direkte tv. Imens kører en lang stribe i bunden af skærmen med private virksomheders donationer, givet af altruistiske ledere og gavmilde personalekasser. I selve showet er der en både alvorlig, men også kærlig tone. Hele det menneskelige register er i spil. Vi græder, og vi griner, og vi holder sammen. Med små pins på tøjet markerer vi, at vi kæmper.

Den ydre natur

Kampen mod kræft synes at have indtaget en helt særlig plads i vores efterhånden temmelig apokalyptiske virkelighed. ’Kræft’ er på en måde blevet selvet navnet for det uforudsigelige; for det, som tilfældigt kan ramme os og flå et liv i stykker. I et risikosamfund er vi måske delvist blevet vant til, at der er farer alle vegne, men alligevel er det på en måde rart at kunne koncentrere kampen mod én ond modstander.

Det ukontrollerede puttes ind i et temmelig klassisk skema, der handler om, at vi må tage det næste skridt i kampen mod den vilde natur. Lægevidenskaben har gennem historien vundet store sejre for menneskeheden, og nu styrer vi imod den næste store udfordring. I kampen mod kræft har denne kamp endog fået en humanistisk, til tider næsten spirituel overbygning, som handler om alt fra at bevare modet og kæmpe videre til idealet om værdighed osv. Kræften samler både den rationelle, videnskabelige tanke og den mere spirituelle, næsten religiøst farvede indstilling.

Er der ikke også en åbenlys sammenhæng mellem mere motion i hverdagen, når man lader bilen stå og tager cyklen i stedet for, og forebyggelsen af kræft? Ud over en reduktion af CO2-udledningen vil færre biler på vejene også gøre luften renere, hvilket har en væsentlig betydning for antallet af kræftramte, da luftforurening øger risikoen for kræft, spørger Rasmus Willig i dagens omstillingskommentar.
Læs også

Hvad der er på spil her, er det, man samlet kunne kalde ’kulturarbejde’. Som civiliserede mennesker har vi alle dage været stillet over for den ydre natur, og det at have en kultur er netop at kunne svare igen på naturens angreb på os. Menneskeheden er i den forstand (ind til videre) en stor succes. Vi bliver ældre, klogere, vi udvikler teknologi, som kan løse de mest krævende udfordringer. Selv kræft.

Der er en helt særlig patos i menneskets kamp mod naturen, og det er måske denne patos, som skaber det, man kunne kalde et apokalyptisk sammenhold. I Hollywoods katastrofefilm ser vi, hvad der sker, når det går galt, og naturen vinder. Men måske giver det os blot endnu mere mod på at kæmpe endnu hårdere, stå endnu stærkere sammen, donere endnu mere, rejse os og komme videre.

Den ydre kultur

Og netop her burde man stramme skruen en smule. For sandt nok er kampen mod kræft vigtig, men er der ikke også noget, som ideologisk forløber alt for let? Eller man burde spørge på en anden måde: Hvorfor er det, at sådan noget som klimaforandringer slet ikke har den samme status som kræft? Hvorfor skaber det ikke den samme type af sammenhold, når det faktisk rummer lignende apokalyptiske dimensioner?

Måske fordi klimaforandringerne ikke så let lader sig distancere fra vores egen rolle: Her er det ikke ’blot’ et spørgsmål om den ydre natur, som videnskaben kan tackle objektivt og sagligt, men et spørgsmål om, hvordan vi mennesker forvalter vores egen frihed.

Kampagner mod kræft har karakter af, at det er noget fjernt og ydre, vi kæmper imod. Bagsiden af denne solidariske mobilisering er bare, at vi samtidig bruger den som en måde at fjerne blikket fra de spørgsmål, der har at gøre med kulturens eget bidrag til problemet: udledning af kemiske stoffer, vi ikke har styr på, dieselos; plastikblødgørere, pesticider og dårlige arbejdsforhold.

Rygning er blevet et legitimt mål for kritik, men netop som et individuelt og moralsk problem – så snart problemerne bliver politiske og økonomiske, søger vi igen væk og hen imod den Store Natur, som vi må stå sammen for at beskytte os imod.

Hvad vi har behov for at lære, er måske, at vi bliver nødt til at inkludere vores eget blik i den natur, der ser tilbage på os. Her er der virkelig brug for alle de solidariske kræfter, der kan mobiliseres, og en radikal kreativitet, opfindsomhed og styrke. Knæk Cancer er kun begyndelsen. Nu kommer: Knæk Kulturen.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
Benno Hansen, Katrine Damm og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej, det er mest spændende og sjovt at læse jeres analyser.
Et hovsa nu: vi trækker ikke på samme læst - helt ærligt altså.
Vi trækker på samme hammel.
Og skomageren skal blive ved sin læst!
Slut: Knæk Kulturen. Det kommer vel rigtig meget an på hvilken Kultur. Er det DF eller EL eller ??
Så gerne mere præcist om det, synes jeg.