Satire
Læsetid: 3 min.

DR har intet på Dagbladet Information. Her er en RIGTIG rød julekalender

DR’s ’Jul i republikken’ var for rød til P1. Vorherre bevares! På Information har vi lavet venstreorienteret propaganda i årtier, og vi lader os ikke afskrække af medieforlig og Søren Espersen. Så vi præsenterer nu – med ubetinget stolthed – den rødeste og mest revolutionære julekalender: ’Julerevolutionen’
I Informations rigtigt røde julekalender plages Lunte (Flemming Jensen) undervejs af moralske skrupler og opsøger den ældre autoritetsfigur, Overnissen (Jørgen Dragsdahl), som leverer en rørende og ræverød brandtale: »Husk, at I arbejder for et ædelt mål,« siger han.

I Informations rigtigt røde julekalender plages Lunte (Flemming Jensen) undervejs af moralske skrupler og opsøger den ældre autoritetsfigur, Overnissen (Jørgen Dragsdahl), som leverer en rørende og ræverød brandtale: »Husk, at I arbejder for et ædelt mål,« siger han.

Jan Dagø

Moderne Tider
9. december 2017

Synopsis til julekalenderen ’Julerevolutionen’

Den revolutionære socialistiske guerillagruppe, Nissebanden, arbejder for at omstyrte den neoliberale samfundsorden. Medlemmerne er:

  • Lunte (Flemming Jensen)
  • Skipper (Christian Harlang)
  • Hr. Mortensen (Niels Harrit)
  • Puk (Emma Holten)
  • Gemüse (Lotte Folke Kaarsholm)

Julekalenderen er en slags road movie, hvor de fem revolutionisser kører rundt i landet i et julerødt folkevognsrugbrød med Jan Stage (Frank Aaen) som chauffør. Serien er bygget op om »hitlisten«, gruppens liste over neoliberale, patriarkalske, xenofobiske systemdyr, der står i vejen for den røde revolution og derfor skal skaffes af vejen.

Afsnit 1-6

Gruppen lægger ud med trusselsbreve og brandattentater mod mere perifere samfundsstøtter som direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist og Bjarne Corydon.

Men i fjerde afsnit får gruppen sit store gennembrud, da Nikolaj Kirk, som sympatiserer med Nissebanden, arrangerer en økologisk streetfoodfestival i Hellerup, der reelt dækker over et bagholdsangreb. Suzanne Bjerrehus, Karen Hækkerup og Claus Meyer bliver taget som gidsler, og banden torturerer dem ved at læse op af Ingolf Gabold-biografien Drama og tvinge dem til at sy muleposer med Carsten Jensens kontrafej. Til sidst bryder de sammen og sværger Nissebanden troskab.

Begivenhederne bliver et vendepunkt for banden. Nu tror de for alvor på projektet!

Afsnit 7-12

Lars Trier Mogensen tipper Nissebanden om, at finansminister Kristian Jensen skal deltage i en radiodebat på Radio24Syv. Den langhårede socialist lukker banden ind af en bagindgang, Skipper overmander Jensen, men opdager først for sent, at det ikke er dén Kristian Jensen, men derimod chefredaktør Christian Jensen fra Politiken, som var i studiet for at diskutere journalistikkens moralske ansvar for højrepopulismen.

Nissebanden bliver dog enige om, at Politiken også er et systembevarende organ. Desuden kan man ikke lave revolution uden utilsigtede hændelser.

»Æg og omeletter,« som Jan Stage siger i sidste scene i afsnit 9.

Efterfølgende er det tæt på at gå galt. De to politibetjente Claus og Bent (Claus Oxfeldt og Bent Blüdnikow) er på sporet af gruppen, og Nissebanden må trække på hele sit netværk af røde lakajer for at klare skærene. Dennis Kristensen gemmer dem i et FOA-ejet sommerhus på Møn, og journalist Peter Kofod overtaler den antifascistiske hackergruppe, NizBand, til at angribe Moderniseringsstyrelsens servere og sprede fake news, som leder panserne på afveje.

Afsnit 12-18

Undervejs opstår der tvivl og splittelse i banden. Særligt Puk og Lunte plages af moralske skrupler og opsøger den ældre autoritetsfigur, Overnissen (Jørgen Dragsdahl), som leverer en rørende og ræverød brandtale: »Husk, at I arbejder for et ædelt mål,« siger han.

Lunte bryder sammen, da han indser, hvor meget lidelse der er i verden, Puk trøster ham, og de to har en kort affære. Næste morgen er deres revolutionstro stærkere end nogensinde.

I det efterfølgende afsnit bruger Puk sin kvindelige charme til at forføre den evigt liderlige og strategisk uintelligente Naser Khader, og efter deres ene nat sammen vågner Naser alene på i en tom seng med en besked på sin mobiltelefon: Puk har taget nøgenbilleder af ham, mens han sov, og truer nu med at offentliggøre dem, hvis han ikke støtter op om Nissebandens sag.

Det er Puks første alvorlige aktion, og hendes udvikling er dermed komplet: Hun er klar til at gå hele vejen for det fælles projekt.

Afsnit 18-24

I dagene op til jul bryder staten totalt sammen. Dronningen afsættes og sendes i eksil på Bornholm, og den grøn-røde socialistiske republik er endelig en realitet.

Efter lange interne diskussioner indsætter Nissebanden Bjarne Corydon som præsident – han havde oprindelig stået på ’hitlisten’ og overlevede kun med nød og næppe en bilbombe i afsnit 5, men i revolutionens slutspil vender Corydon på en tallerken og omfavner Nissebandens idealer.

»Jeg står for det, jeg altid har stået for,« siger han i et tv-interview umiddelbart efter sin indsættelsestale.

Flæskesteg til julemiddagen forbydes ved lov, og der indføres tvungen vegansk fællesspisning i alle større byer, hvor der også uddeles gratis narko og borgerløn til alle. De mange kapitalismeforherligende julegaver konfiskeres og gemmes godt af vejen i et baglokale i Nissebandens hule. I stedet får alle danskere et eksemplar af Hardt og Negris nyklassiker Imperiet.

Det var meningen, at militæret skulle nedlægges i forbindelse med revolutionen, men beslutningen bliver foreløbigt udskudt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg vil anbefale Støjberg som julemand i dette eventyr. Ville glæde mig til at læse hendes forklaring på hvorfor det ikke er et brud på traditionen, at de artige børn i udvisningscentrene, ikke skal have julegaver, bortset fra at nogle af dem er muslimer.

Karsten Lundsby, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Absolut bedste julehumor i årtier. Man skal virkelig være firkantet og tør for at mene andet. Gad godt se den færdigproduceret. STOR ros til Information.

Alvin Jensen, David Zennaro, Karsten Lundsby og Rasmus Bartram anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

der er nu mange facetter i det DR Julekalender halløj - måske var den for rød? men måske var den også injurierende overfor kongehuset og dermed, altså ulovlig - iflg. Kirsten Birgit er den danske version (republikken Danmark) et plagiat af en engelsk bog der the Queen and I skrevet af Sue Townsend - altså kopieret og stjålet ... jeg ved det ikke // men måske derfor Information ikke må købe den heller?

Anders Vestesen

Bare tænk på hvor meget raseri der havde været, hvis DF havde lavet en julekalender...

Jørgen Dragsdahl

Jeg takker meget for denne store ære - "Overnisse", det er en livsambition, som nu er opfyldt.

Malan Helge, Karsten Lundsby, Aage Bo Knudsen, Alvin Jensen, Steen Sohn, Vibeke Hansen, Jesper Eskelund, Mikka Tecza, Thomas Tanghus, Kristian Villesen, Kenneth Krabat, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Skal overskriften ikke være "DF har intet på Dagbladet Information"?