Læsetid 4 min.

Edith Södergran var den første og indtil videre eneste kvindelige digter, der alene revolutionerede digtningen

Den moderne skandinaviske poesi kom til verden i kølvandet på den russiske revolution og den finske borgerkrig. Den allerførste af den nye generation af digtere var Edith Södergran
Edith Södergran skrev sine første digte på tysk og russisk, nogle få endda på fransk, før hun fandt ind i det svenske, som var hendes modersmål.

Edith Södergran skrev sine første digte på tysk og russisk, nogle få endda på fransk, før hun fandt ind i det svenske, som var hendes modersmål.

2. december 2017

»Alt ved denne kvinde var underligt. Paradoksalt blandet, men alligevel jernhårdt konsekvent. Hendes af sygdom og andre lidelser tærede vindlette krop – hendes kraftsprudlende digte. Hendes barnligt naive håndskrift – hendes raffineret modne tanker. Og det forunderligste var vel, at hendes aldeles oprindelige, og dog til de kontinentale morgendagsdigtere sig sluttende kunst kom helt af hende selv: Det kendskab hun havde til digterkollegerne ude i Europa var ganske lille. Det er få store kunstnere, der på den måde kan kalde deres kunst deres egen. Umådeligt rige må skabelsens kilder i hende have været.«

Sådan skrev Elmer Diktonius i 1923 i Arbetarbladet i Helsingfors efter Edith Södergrans død, kun 31 år gammel.

Politisk var de to uenige, hun sympatiserede med de hvide, han kæmpede med de røde i den da netop afsluttede, blodige og uforsonlige borgerkrig, der hærgede Finland i kølvandet på den russiske revolution. Men begge hørte de, sammen med Gunnar Björling, Hagar Olsson, Rabbe Enckell og Henry Parland, til den nye generation af digtere, der først af alle skrev moderne poesi i Skandinavien.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Lars Rasmussen
    Lars Rasmussen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Odin Rasmussen
    Odin Rasmussen
Jørn Andersen, Lars Rasmussen, ingemaje lange og Odin Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lars Rasmussen

Et digt om dagen holder mumitrolden væk, denne kantianske repræsentant for borgerbohemerne, the bobos...

    “Hvad frygter jeg? Jeg er en del af uendeligheden.
    Jeg er en del af altets store kraft,
    en ensom verden blandt millioner verdner,
    som en stjerne af første grad der slukkes sidst.
    Triumf af leve, triumf at aande, triumf at være til!
    Triumf at føle tiden iskold løbe gennem sine aarer
    og høre nattens tavse flod
    og staa paa bjerget under solen.
    Jeg gaar paa sol, jeg staar paa sol.
    Jeg ved ikke af noget andet end sol.
    Tid - forvandlerske, tid - ødelæggerske, tid - fortryllerske,
    kommer du med nye rænker, tusinder rænker for at byde mig en tilværelse
    som et lille frø, som en snoet slange, som en klippe midt i havet.
    Tid - du morderske - vig fra mig!
    Solen fylder mit bryst med liflig honning til randen
    og den siger: engang slukkes alle stjerner,
    men de lyser altid uden angst.”

— Edith Södergran, Triumf at være til.

Brugerbillede for Jørn Andersen

Poul Borums filosofi påførte ham en dødelig kol sygdom , Rudolf Steiners filosofi lever videre i bedste velgående.