Læsetid 5 min.

’Jeg var Finlands mest forhadte mand’

Han er formentligt den eneste finne, som ikke drikker kaffe. Han længes efter at spise røgede fisk i skoven med sin far, og han medgiver, at finner spiser hurtigt og i stilhed. Mød den finske patriot og madekspert Jaakko Nuutila
2. december 2017

– Hvor madglad er du på en skala fra 1-10?

»10. Jeg fik mit første batteridrevne piskeris, da jeg var tre. Jeg har arbejdet som kok på nogle af Europas bedste restauranter, udgivet adskillige kogebøger, været formand for sammenslutningen af finske kokke, skrevet en ph.d. om fødevaresystemet og promoveret finsk mad i hele verden. Jeg er 51 år, og hele min karriere har handlet om mad.«

– Hvor placerer du dig selv politisk?

»På højrefløjen. Jeg er meget patriotisk og holder af de konservative dyder. Jeg kærer mig om min familie, religion og mit fædreland. Jeg er f.eks. stadig en del af reserven, og jeg glæder mig til at fejre Finlands 100 års selvstændighed med min familie. Jeg forestiller mig at lave tjur. Det er en stor sort skovhøne. Den findes ikke i Danmark.«

– Hvad er det bedste, det finske køkken har beriget verden med?

»Rugbrød.«

– Ej hold op, det var da danskerne, der opfandt det ...

»Niks. Jeg kender godt jeres mørke firkantede brød, men det har intet at gøre med finsk rugbrød. Vores er fladt, rundt, bagt i stenovn og en uomgængelig hjørnesten i det finske køkken. Man spiser det overalt i landet, til alle måltider, og det var især et hit under Vinterkrigen, hvor folk sultede og ikke havde nogen penge.«

– Ok så. Hvad er den værste ret, finnerne har opfundet?

»Mämmi. Det er en slags dessert lavet på rugmel, sirup og appelsinskal. Det er meget klæbrigt og dufter sødt af korn. Retten stammer fra klostrene, hvor man spiste den inden fasten. Jeg har fire børn, og ingen af dem kan fordrage det. Selv spiser jeg det én gang om året op til påske, og det er nok. Udlændinge har aldrig rigtig lyst til at smage. De synes, det ligner noget, nogen har spist og kastet op.«

– Hvilken finsk ret er din yndlingsspise?

»Friske sild fra Østersøen stegt og serveret med en puré bestående af kartofler, jordskokker og dild. Det er solidt, traditionelt og et godt måltid, som alle har råd til. Jeg mener, at alle har ret til ordentlig mad, uanset hvor mange penge de tjener.«

– Beskriv din mest autentiske finske madoplevelse.

»Da jeg var barn, havde vi et sommerhus, som lå ved en sø, hvor fiskerne altid stod og fangede ørreder. En dag fik vi børn en spand små fisk, som vi gik hjem til sommerhuset og røgede med vores far. Vi spiste dem varme, hoved til hale, og vores hund fik også sin andel. Jeg har selvfølgelig spist finere mad, men det føltes helt vidunderligt at sidde udenfor og spise i stilhed med sin far og den store finske skov omkring sig.«

– Fortæl en fordom om finner og mad.

»Nej, du skal fortælle mig én, og så skal jeg sige, om det passer.«

– Ok, jeg har tre: Finner drikker meget kaffe, finner drikker meget alkohol, og finner spiser hurtigt og i tavshed. Passer det?

»Haha, de er alle sammen gode! Vi drikker ikke så meget, som omverden tror – i hvert fald ikke længere. Men de to andre passer stadig. Finner drikker gerne otte kopper sort kaffe om dagen. Jeg er undtagelsen. Kaffe giver mig ondt i maven, så jeg nøjes med at nippe til en espresso en gang om måneden. Lige nu føler jeg, at jeg taler og taler, men finner er generelt sky og tavse. Vi spiser i stilhed og siger ikke et ord til vedkommende, der sidder ved siden af os i bussen. Til gengæld tager vi revanche, når vi går i sauna. Så smider vi alt tøjet og knevrer løs med alle. Her er vi nemlig alle nøgne og lige.«

– Hvad synes du om dansk mad?

»Jeg har smagt mange slemme ting i både Sverige, Norge og på Island, men aldrig i Danmark. Jeg elsker jeres wienerbrød. I er meget heldige at have det. Jeg kunne dø for et stykke wienerbrød lige nu.«

– Har du en madpolitisk kæphest?

»Økologi. Det er det logiske valg. Både for fødevaresikkerheden og naturens velbefindende. Og man kan altså godt være højreorienteret og samtidig gå op i økologi. For nogle år siden foreslog jeg, at man skulle lægge afgifter på pesticider, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg i den periode var Finlands mest forhadte mand. Landmændene syntes, jeg var frygtelig, og forslaget blev da heller aldrig vedtaget.«

Livretten: Stegte sild med kartoffel- og jordskokkepuré (4 personer)

800 gram friske, rensede sild.

½ dl citronsaft.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

1 dl rugmel.

1 dl hvedemel.

salt.

300 g skrællede kartofler.

300 g skrællede jordskokker.

50 g smør.

friskhakket dild.

Pøs citronsaft på sildene. Bland de to meltyper med salt. Put kartofler og jordskokker i en gryde, hæld vand på, og kog, til de er møre. Panér sildene i melet. Opvarm en stor stegepande, og tilsæt smør. Læg sildene på panden, og steg dem på begge sider, indtil de er gyldenbrune. Hæld det meste af vandet fra gryden med kartofler og jordskokker. Lad lidt blive tilbage i gryden. Tilsæt 50 g smør, og krydr med salt og hakket dild.

Joachim Sperling: Jaakko imponerer mig. Han virker oprigtig og kompetent

Nu har jeg aldrig helt forstået finner, og det eneste fra Finland, jeg rigtig kan påstå at have smagt, er finsk lakrids. Men Jaakko imponerer mig. Han virker oprigtig, kompetent og som en, der virkelig bidrager til madkulturen i Finland. Hurra for det.

Jeg er dog ikke sikker på, at jeg vil sætte pris på hans hovedret, for det bliver meget tungt at kombinere den fede sild med kartofler og jordskokker. Hvorfor spiser han ikke silden sammen med det højtbesungne finske rugbrød? Det jo netop syren fra rugbrødet, der gør, at silden glider nemmere ned.

Jeg fæstner mig ved, at Jaakko ikke tror, at vi har retter i Danmark, der smager afskyeligt. Det har han nok ret i, hvis vi lige ser bort fra det, de spiser på Grønland og Færøerne.

Det nærmeste, vi her i landet kommer noget væmmeligt, er blodpølse med æblemos, men her lader de fleste sig nok bare skræmme af ordet blod, selv om flere burde hoppe om bord i denne danske klassiker, der også sikrer, at vi bruger hele dyret, frem for som nu, hvor blodet bliver til dyrefoder.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han vurderer hver uge livretten.

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer hver uge alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Finland fylder 100

Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.

Andre artikler i dette tillæg

  • Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen

    2. december 2017
    Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i dem
  • I familiens blodspor

    2. december 2017
    Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fra
  • Brevkassen: Er sexchat utroskab?

    2. december 2017
    Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Birger Bartholomæussen

Jeg har en gang fået finsk saunapølse på en multietnisk restaurant i Hamborg. "Køkkenet" bestod af to store fryseskabe med færdigretter og 3 mikrobølgeovne. Finsk saunapølse var en kæmpepølse med nogle tværsnit, hvori var stukket tomatskiver, som blev overhældt med ost. Og så ind i mikrobølgeovnen. Voila - på 2 minutter kunne "kokken" (som også var tjener og eneste personale) servere en rygende varm saunapølse