Interview
Læsetid: 5 min.

Finne på borgerløn: ’Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere’

»Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn
’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed

’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed

Privatfoto

Moderne Tider
2. december 2017

– Du er en af de udvalgte, som får borgerløn i Finland. Hvordan fungerer det?

»Det er et tillæg til den øvrige indkomst, som kommer uden betingelser og uanset, hvor meget jeg tjener ved siden af. Finansfolk har talt om det længe, og i Finland er vi nu i gang med det største eksperiment med borgerløn nogensinde. Målet er at finde ud af, om folk bliver mere aktive eller mere passive.«

– Hvordan kom du med i projektet?

»Det er tilfældigt som et lotteri. Jeg fik et brev i december, hvori der stod, at jeg skulle være med. Man har udvalgt 2.000 arbejdsløse, og jeg var heldigvis en af dem. Jeg havde læst om eksperimentet og turde næsten ikke håbe på, at jeg ville blive valgt, så jeg blev meget glad, da brevet kom.«

– Hvad lavede du før?

»Jeg havde min egen forretning i syv år. Jeg lavede dekorative trærammer til vinduer og havde faktisk mange kunder, blandt andet i Rusland. Men for seks år siden fik jeg en depression, fordi jeg arbejdede for meget og ikke tænkte mig om. Finanskrisen kom også, og jeg havde købt et stort hus til familien, og det gav problemer og tog meget af min tid.«

– Har du haft arbejde siden?

»Ikke rigtig. Min kone er sygeplejerske, og vi har levet af hendes løn og min understøttelse, så vi er fattige. Vi bor i en lille by på landet, og det er mest træ- og metalindustri, der er her, og der er ikke mange job at få. Jeg har fået tilbudt småjob, men vi har et fjollet system i Finland, som gør, at det er meget besværligt at tage et job en enkelt dag eller en uge, når man er på understøttelse. Man skal udfylde alverdens skemaer, og der er et kæmpe bureaukrati. Og så ender man med at få udbetalt nogle få euro mere i sidste ende. Det har irriteret mig voldsomt, og jeg har følt mig fanget i systemet.«

– Hvad er forskellen på den understøttelse, du fik før, og den borgerløn, du får nu?

»Før fik jeg 640 euro (4.760 kroner, red.) om måneden. Nu får jeg 560 euro (4.160 kroner, red.). Så jeg får mindre end før. Og hvorfor er jeg så glad for det? Fordi den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting.«

– Har det fået dig til at arbejde mere?

»Ja, jeg er allerede i fuld gang med at arbejde ved siden af. Jeg har stiftet en business i juni, hvor jeg laver shamantrommer. Jeg kan lide det, men det ikke en god forretning, for jeg bryder mig ikke om masseproduktion. Trommerne er af høj kvalitet. Jeg er også begyndt at lave videoer for folk. Jeg tjener omkring 1.000 euro (7.440 kroner, red.) om måneden ved siden af, så alt i alt har jeg bedre økonomi end før. Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere og har kunnet investere penge i forretningen, blandt andet har jeg lige købt et nyt videokamera.«

– Er det alene på grund af borgerlønnen?

»Ja. For jeg har gerne villet starte mit eget igen i mange år, men det er først lykkedes nu. Vi har seks børn, så der er en del husarbejde, og jeg havde egentlig indstillet mig på, at jeg skulle fortsætte med at være hjemmegående mange år endnu, indtil det her kom.«

– Hvis alle får borgerløn, tror du så, at de vil fortsætte med at arbejde?

»Den med, at det får folk til at blive dovne, tror jeg ikke på. Det er rigtigt, at mange, som arbejder, drømmer om den næste ferie. Men os, som ikke har arbejde, drømmer altså om at få et. Man føler, at man er uden for samfundet. Desuden vil folk altid have mere, og borgerlønnen er svær at leve af.«

– Der har allerede været kritik af forsøget. Tror du, det bliver permanent?

»Jeg tror, de vil lave flere eksperimenter først, så man kan finde ud af, hvad den bedste løsning er. Problemet er, at der ikke er nok job i Finland, og det er især de unge, som ikke kan få arbejde. Mange har ideer, men de har ikke mulighed for at udføre dem. I min lokale by er der 4.000 indbyggere. De seneste 20 år er mange butikker lukket. Hvis du vil åbne en lille butik eller en café, kan du ikke lave nok penge, og så bliver folk hjemme og er arbejdsløse i stedet. Med borgerløn vil der komme mange nye kreative projekter og start up-virksomheder. Problemet er at finde penge nok til at give borgerløn til alle de første par år. Derfra tror jeg, det vil give overskud.«

– Arbejdsløsheden er på knap 9 procent i Finland. Hvorfor tror du, problemet er så stort?

»Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op.«

– Hvad brugte du din første borgerløn på?

»Normale ting. Mad, strømregningen osv. Og det er sådan set billigt at leve her. Men om vinteren er det dyrt. Strømregningen er ofte helt oppe på 500 euro om måneden, så næsten hele min borgerløn går til strømregningen.«

– Hvornår føler du dig mest finsk?

»I naturen. Jeg elsker at være alene i skoven og vide, at der er frisk luft og bær og ulve. Skoven er 20 meter fra min dør.«

– Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Jeg ville leve i fremtiden. Jeg er meget nysgerrig på alt. Historien kan jeg læse om – jeg læser meget. Men jeg ved ikke, hvordan fremtiden er.«

– Hvad skal du lave på nationaldagen?

»Ikke noget særligt. Jeg tror heller ikke, jeg gider se reportagen fra præsidentpaladset på tv. Men jeg bruger som regel dagen til at tale med mine børn om det fantastiske ved frihed og uafhængighed. Og om menneskerettigheder. Det er vigtigt at tale med dem om den slags.«

Finland fylder 100

Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.

Andre artikler i dette tillæg

  • Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen

    2. december 2017
    Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i dem
  • I familiens blodspor

    2. december 2017
    Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fra
  • Brevkassen: Er sexchat utroskab?

    2. december 2017
    Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Opløftende :-)

Niels-Simon Larsen, Bjarne Andersen, Børge Neiiendam, Randi Christiansen, Carsten Munk og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Jamen, det er jo lige derfor alle borgelige partier - inklussiv S - på det bestemteste afviser borgerløn. De ledige skal da ikke være glade !
Og betonsocialister har det desværre på samme måde - de ser også i al for høj grad mennesket som et arbejdsdyr. Hos dem er det så for fællesskabet i stedet for virksomheder, men grundsynet er det samme - der skal vækstes og derfor arbejdes af alt og alle så meget som muligt.

Steffen Gliese, Anne Schøtt, René Arestrup, Niels-Simon Larsen, Bjarne Andersen, Vibeke Hansen, Halfdan Muurholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Larsen, Børge Neiiendam, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Der er jo et dilemma. Hvis man vil have den levestandard vi har er det nødvendigt med arbejdsdeling hvor langt de fleste uddannes i et fag og fokuserer på deres specialområde. Det er fint nok at lave shamantrommer, men hvor mange er villige til at tage konsekvensen og bo 8 mennesker i en toværelses, spise havregrød de fleste dage og drikke et glas rødvin til jul?

Juha Jarvinen er Alternativets udgave af Starkanov-arbejderen og "the american dream" på engang. Iværksætter med offentlig tilskud. Jeg har det fint med, at der er en fantast eller to måske flere der lever på den måde, men hvis det bliver almindeligt er samfundet på vej mod en levestandard som ved århundredeskiftet - altså 1900.

Jens Winther, Mette Poulsen, Hans Aagaard, Bjarne Frederiksen, Christian Larsen, Torben K L Jensen, Grethe Preisler og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jeg kan stadig ikke se det idealistiske eller for den sags skyld forløsende i borgerløn. Der er stadig tale om en situation hvor kapitalejere og lønmodtagere betaler skat til en ydelse, som så går tilbage til borgerne - Særligt de fattige indtil videre.

Man vil jo stadig kunne påstå fra kapitalens side at de "dovne" borgerlønsmodtagere burde arbejde for deres penge. Det er stadig et spørgsmål om hvor stor en del af kagen man under de "mindre produktive" elementer. Det neoliberale samfund har ikke lidt én ridse ved sådan en institution. I nogen grad er det måske tværtimod styrket, fordi det nu kan cementeres af en almisse forretning, der kan give kapitalejerne en falsk moralsk overlegenhed, da de 'bærer' samfundets svageste (og måske endda dem alle, hvis borgerløn i sandhed skal unversaliseres!)

Man aner også en drøm om borgerløn som en fordringsmodel for start-ups og de forjættede små erhvervsdrivende.. Se på de globale - og nationale - tendenser mod konglomeration .. Det er jo umuligt i øjnene at den virkelighed vi lever i; det svarer til at hører Brezhnev snakke om institutionen af det klasseløse samfund, som en aktuel, snarlig mulighed i det daværende Sovjet. Den pureste ideologi.

"Før fik jeg 640 euro (4.760 kroner, red.) om måneden. Nu får jeg 560 euro (4.160 kroner"

Nåå, en spareøvelse. Reducer udbetalingerne og spar 5000 offentligt ansatte, som så ikke længere skal bruges til kontrol, valideringer, økonomi, lovgivninger og kontrol.

ulla enevoldsen, Henriette Bøhne, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De mange raske der er på kontanthjælp i mere end fx ét år er meget tæt på at være på borgerløn. Der er kun en fortravlet sagsbehandler og en tyk bunke forordninger til forskel.

Anders Reinholdt, Christel Larsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Flertallet af vælgerne er jo manipuleret til at tro, at det er i deres egen interesse, at vi til stadighed har et overudbud af arbejdskraft(det såkaldte arbejdsudbud) personligt foretrækker jeg at kalde det for arbejdskraftsudbud!
Derfor er tilstanden, at man foregøgler en større gruppe mennesker, at der en dag vil blive brug for dem på arbejdsmarkedet. Indtil da kan de bruge deres liv på meningsløse løntrykkende aktiveringer og praktikophold i diverse supermarkeder. Men der bliver aldrig brug for for dem, og det ved selv Mads Lundby H. fra Cepos.

Det ville være mere menneskeligt at give disse mennesker fred, i stedet for at piske dem rundt i manegen - men så falder hele den ganske fantasifulde liberalistiske økonomiske teoretiske model fra hinanden før tid. Men falde sammen - det skal den nok!

Jeg ser ikke det scenarie for mig som Brøndum beskriver ovenfor, det må jeg sige. Til gengæld kan jeg godt se andre problemer med "borgerløn". Bl.a. det at man anbringer folk i en fattigdomssituation. Men det gør vi på den anden side allerede i dag - mange er i dag tvunget til at leve under dårlige økonomiske vilkår - svarende til det som Brøndum beskriver!

Morten Nielsen, Niels-Simon Larsen, Bjarne Andersen, ulla enevoldsen, Henriette Bøhne, Anders Reinholdt, Johnny Winther Ronnenberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen skrev: "De mange raske der er på kontanthjælp i mere end fx ét år er meget tæt på at være på borgerløn. Der er kun en fortravlet sagsbehandler og en tyk bunke forordninger til forskel."

Ja. Og det er en VERDEN til forskel!

Anne Schøtt, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Johnny Winther Ronnenberg, Randi Christiansen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

John S. Hansen, vedrørende: "Til gengæld kan jeg godt se andre problemer med "borgerløn". Bl.a. det at man anbringer folk i en fattigdomssituation."

Jeg mener også her, at der er stor forskel mellem det eksisterende system og det, fx Juha oplever under forsøget med UBI: I det eksisterende system er menneskene fastlåste. Det gælder for rigtigt mange af de jobsøgende, men i hvert fald i DK i allerhøjeste grad for dem, der har 'andre problemer end ledighed', dvs. dem der har en nedsat (eller ikke-eksisterende) arbejdsevne.

De mennesker, der har en arbejdsevne - også selv om den er nedsat - får en kæmpe chance for at komme videre i deres liv og i forhold til deres jobmuligheder (lige som Juha).

Og, Henrik Brøndum, hvad ved vi om efterspørgsel på shamantrommer? Især vi, der lever under det nedværdigende og ødelæggende realpolitiske system som i DK kunne tænkes at oparbejde et betydeligt behov på trommerne: Dels for at komme os efter mishandlinger i jobcentrene, dels kunne de måske bruges for at råbe politikerne op ...

Anne Schøtt, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Christel Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Britta B. Hansen

Det er ikke efterspørgselen, stor eller lille, der er problemet. Men produktionsmåden. Hvis man vil have rigdom for flere end de ganske få, er der bare nogen der skal arbejde på fabrik og i et industrialiseret landbrug.

Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum - efterspørgslen på shamantrommer behøver ikke at være særlig stor, for at det kan blive en god forretning, hvis bare den udbydes til salg på internettet.

Internethandel har netop vist, at de ting som ligger yderst til højre i potensfordelingen, og som traditionelt har været tabsgivende for detailhandelen, kan skabe grundlag for massiv indtjening, fordi 5 eksemplarer solgt i Danmark og 12 i Tyskland osv. pludselig bliver til rigtig mange trommer på verdensplan - det er dette fænomen, der har gjort amazon så stort, som firmaet er. Alle de marginale udgivelæser, som boghandleren ikke havde på lager, fordi de måske ikke kunne sælges, kan findes på amazons lager, fordi amazon har så stort et kundegrundlag, at der er kunder til selv den mest obskure digtsamling.

Borgerlønnen giver så borgeren muligheden for og friheden til at skrive sin digtsamling eller producere sin tromme, som så kan blive en meningsfuld levevej.

Steffen Gliese, Johnny Winther Ronnenberg, Steen K Petersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Til de, der ikke kender udtrykket "potensfordeling":

https://en.wikipedia.org/wiki/Power_law

Niels Duus Nielsen

Og hvad angår, at der er nogen der SKAL arbejde indenfor industri og landbrug: Giv os gode arbejds- og lønforhold, så vil vi komme helt af os selv, når vi har behov for flere shamantrommer, end borgerlønnen og salget af digtsamlingen giver mulighed for.

Selv vil jeg hellere spille computerspil end arbejde på fabrik eller skrive digte, så for mig er borgerlønnen sådan set bare et andet navn for det regime, jeg allerede lever under, men med den VERDEN til forskel, som Britta Hansen gør opmærksom på.

I morgen skal jeg igen på pipfuglekursus - hver mandag i seks uger - og allerede i mandags fik jeg en aftale med kursuslederen om, at hvis han lod mig være i fred og overholdt formalia, ville jeg til gengæld undlade at sabotere hans undervisning og overholde formalia.

Den rituelle tvangsaktivering er med andre ord spild af tid og penge, et spild, som kunne elimineres ved at indføre borgerløn. Kursuslederen kunne så tjene lidt ved siden af borgerlønnen ved at holde kurser for dem, som har lyst til at lære at skrive et cv. Eller tage et vellønnet job på en fabrik, hvis han virkelug gerne vil have en BMW.

Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Johnny Winther Ronnenberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Jørgen Larsen, Randi Christiansen, Britta Hansen, Henrik Bjerre, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Og de af os, som går med selvforsynings-aspirationer kan få lov at leve det ud, mens andre spiller computerspil, laver shamantrommer, skriver digte, eller iværksætter og driver virksomheder med gode arbejdsvilkår og fabriksarbejdet bliver overtaget af robotter.

Men vi mangler altså stadig at tage os af dem, som ikke har arbejdsevne.

Bjarne Andersen, Henriette Bøhne, Nanna Wulff M., Johnny Winther Ronnenberg, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Jonathan Frosten, Steen K Petersen, Randi Christiansen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen

Nu er det længe siden jeg har arbejdet på fabrik eller andet ufaglært, så jeg ved ikke hvad jeg taler om. Men er det så elendige vilkår?

Fuldkommen korrekt, Lise Lotte Rahbek! Derfor er/bliver det vigtigt, at holde nøje øje med, hvad fx liberale input til en form for 'borgerløn' vil være. Den SKAL være ledsaget af et urokkeligt socialprogram.

Henrik, måske ét skridt ad gangen? Ikke alle mennesker, der kan og vil arbejde, formår, ønsker eller tilstræber at åbne en fabrikshal! Håndværkere, kunstner, skribenter, freelancere vil kunne overleve uden at blive tvangsindlagt til meningsløse (pipfugle)kurser (elsker din måde, at håndtere dem på, Niels!). Bortset fra fysisk/psykisk tortur i al almindelighed er der absolut intet værre for et menneske, end at blive tvunget til noget - begrebet 'tvangsindlagt' kommer jo et sted fra. Systemet i sin nuværende form bærer (for nogle eller en del af dem, der er tvunget til at deltage i det) stærke træk af bl.a. psykisk tortur. Måske prioriterer vi forskelligt, og du prøver mest at kigge på de markedsrelaterede aspekter, men uanset hvad: mishandlingen skal STOPPE!

Og Henrik, hvis du er på fb, så prøv lige at kigge forbi de grupper, der findes omkring emnet, bl.a. Jobcentrenes ofre m.m. Ellers vil jeg anbefale et kig på Lorry's rapport her: https://www.tv2lorry.dk/artikel/ulovligt-ledige-blev-undersoegt-af-laege... , så du og andre, der muligvis ikke har været i berøring med Jobcentrene (især i KBH!) får sig et lille indtryk.

Anne Schøtt, Bjarne Andersen, ulla enevoldsen, John Poulsen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Henrik Brøndum
03. december, 2017 - 12:47
@Niels Nielsen
Nu er det længe siden jeg har arbejdet på fabrik eller andet ufaglært, så jeg ved ikke hvad jeg taler om. Men er det så elendige vilkår"

Ja! Tænk kz slagterier, kassemedarbejdere, rengøring og andet ensformigt, nedslidende og beskidt arbejde til en ussel løn.

Steffen Gliese, ulla enevoldsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum, det er også længe siden, jeg arbejdede på fabrik, men selv på Postterminalen, som vel kan betragtes som i den lettere og mindre beskidte ende af det, vi kalder industrien, blev man da både beskidt, fik ondt i ryggen og benene og smadret sin døgnrytme på grund af de besynderlige arbejdstider - hvorfor vi da også havde forhandlet os til en nogenlunde rimelig løn.

Der er da dage, hvor det ikke ville genere mig at assistere mine gamle kolleger mod betaling, men som systemet er skruet sammen er det enten eller - man kan ikke arbejde efter evne og behov, således som samfundet er skruet sammen; enten arbejder man røven ud af bukserne til man går ned med stress, eller også passer man sin arbejdsløshed og passer godt på ikke at forstyrre systemet med tilfældige lønindtægter, for det kan det slet ikke magte.

Et system derimod, hvor de nøjsomme kan overleve på en borgerløn, og de mere krævende kan supplere borgerlønnen ved at bytte deres tid og arbejdskraft for penge, ville gøre det muligt for også en taber som mig at bidrage til samfundet. Som det er nu, er jeg en ren udgift - men det er åbenbart sådan de borgerlige vil have det, så når det ikke kan være anderledes, må jeg jo få det bedst mulige ud af det, og så skide hul i samfundsøkonomien og det fælles bedste og nøjes med at brokke mig over regeringen.

Og Britta, hvad angår de virkeligt handicappede, dem helt uden arbejdsevne - ikke luksusstakler som mig, der sagtens kunne bestride et skånejob en 15-20 timer om ugen, hvis det skulle være (vel at mærke hvis der var nogen, der ville ansætte mig, hvad der ikke er) - skal de efter min mening have et tillæg til borgerlønnen, så de får dækket medicin, hjælpemidler og hvad der eller kræves for at kunne leve et værdigt liv uden at skulle sulte.

René Arestrup, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Christel Larsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, John Poulsen, Jørgen Kærbro Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lyt til Leo, han har en god plan. Han vil ikke gå skridtet videre sammen med mig, han er nemlig af hjertet liberal, mens jeg er af hjertet socialist. Hvilket ikke skiller os ad i dette spørgsmål, vi er enige om, at et skridt ad gangen er fint nok. Vi når alligevel ikke frem til Utopia i min tid, men lad os da komme så langt på vejen derhen, som vi kan blive enige om.

Flemming Berger, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

"Den SKAL være ledsaget af et urokkeligt socialprogram."

Det kommer ikke til at ske uanset hvem der sidder ved roret. Den eneste måde at finansiere det på er de 5.000 offentligt ansatte der i dag står for kontrol, hjælp, kontrol, økonomistyring, kontrol, udvikling, kontrol, ledelse og kontrol.

Torben K L Jensen

Al den liberale snak om "borgerløn" som et fremskridt er lige så stor en løgn som "trickle down"-effekten. Magthaverne (de økonomiske dvs. politikerne) er BANGE for at det eksploderer fra neden i en revolution. Og blive ved med øge udbuddet af arbejdskraft der ikke er brug for er sgu det dummeste argument siden Jorden var flad - fordi det var det man kunne se. Det eneste der KAN gøres er at uddanne mennesker til den fagre nye verden uden kontrol i hoved og røv. En uddannelse til fællesskab og et demokrati der kun er stærkt gennem deltagelse og engagement.

Torben K L Jensen ser ud til at fortsætte den ældgamle løgn om, at bare man får en god uddannelse, så er alt godt.
Uddannelse er INGEN garanti for, at der er nogen, der vil benytte ens arbejdskraft. Sådan virker verden slet ikke mere, og har ikke gjort det længe, og ethvert forsøg på blot at insinuere noget sådant er en kæmpe fejl.
Denne tråd lyser ikke af den store viden om hvad UBI reelt er og hvad det gavner. Der findes utroligt meget god information og materiale derude om UBI og dets mange fordele. For fordele er der, det vidner en lang række virkelige forsøg ganske godt derom. Og ikke mindst i en ai-robotiseret verden bliver det et massivt krav hvis vi ønsker fredelig sameksistens.
Vi skal have plads til natur, menneske, miljø.....der er meget få klare veje .... UBI er en af de helt klare....

Grethe Preisler

Kunsthåndværkeren Juri Jarvinen, som er 39 år, far til seks, og gift med en sygeplejerske, har indtil for nylig overlevet på sin kones gage og den socialhjælp, den finske stat har tildelt ham som belønning for at "stå til rådighed for arbejdsmarkedet" i samfulde 13 år.

Nu har Juri så "vundet i lotteriet" og får nogenlunde samme beløb udbetalt som "ubetinget borgerløn" og fundet meningen med tilværelsen igen som iværksætter af en virksomhed, der med tiden kan vokse sig større og beskæftige flere end Juri med fabrikation og distribution af "håndbyggede shamantrommer af høj kvalitet" til eksportmarkedet.

For der vel trods alt grænser for, hvor mange håndbyggede shamantrommer de offentligt ansatte "skrankepaver og papirnussere" fra arbejdsanvisningen, som kan fritstilles med ubetinget borgerløn, hvis og når forsøgsordningen bliver permanent og generel, kan aftage på det finske hjemmemarked?

Torben K L Jensen

John Poulsen - Du læser hvad jeg skriver som en muhamedaner ville læse Biblen - tag dig sammen mand.

Grethe Preisler

Akademiet for fri og utæmmet kreativitet
c/o Alternativet, Ridebanefløjen på Christiansborg

"Alt det trylleri, der gi's, foregår på samme vis:
put en hvid kanin i hatten, træk den så igen op a' den.
---------
Før du laver trylleri, husk og put kaninen i."
(Kumbel)

Philip B. Johnsen

Demokrati og kapitalisme eller forbrugerisme om man vil, er ‘kamp’ om resurserne, hvor konkurencestaten konstant sikre kapitalakkumulation, intet er gratis, det skal altid være dyrest, at være fattig.

Vejen til glæde i dette regime er således, ‘mere til mig og mere der er mit’, det kommer ikke af sig selv, det kræver magt, kontrol og effektivitet, derfor sorteres de svageste i gruppe for sig, så effektivt og hurtigt som muligt.

Borgerløn kan kun blive til noget i det nuværende regime, hvis det skaber fattigdom, men det er bestemt muligt.

Gig economy er fremtiden, muligvis bed borgerløn hvis det skaber mere ulighed og fattiggørelse.
Gig economy
A labour market characterised by the prevalence of short-term contracts or freelance work, as opposed to permanent jobs.
A form of exploitation with very little workplace protection.

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: http://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

Randi Christiansen

Hvad er gig economy? Linksene virker ikke

Philip B. Johnsen

@Randi Christiansen tak for du opmærksomheden.

The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
https://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

Randi Christiansen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg kan anbefale Henrik Brøndum at tage et vikariat på en fabrik i bare en uge og så belære os andre om hvor berigende det er ;-)

Niels-Simon Larsen

“Jeg er gladere”.
Det kan blive farligt det her. Det må ikke ske, at folk i en ordning, man dårligt nok kan kalde borgerløn, bliver gladere. Så revner systemet. Det skal forbydes dem at være gladere.

Jeg tager mig ikke spor af indvendingerne, der kommer frem her. Der er jo ingen, der kan komme med et bedre forslag end borgerløn. Det betyder derfor, at alle indvendingerne går til fordel for det nuværende systems bevarelse. Det er der nogle, der skal tænke lidt over.

Nogle fremmaner et trist billede af et fattigere samfund. Jeg voksede op i 50’erne. Var det så forfærdeligt? Det husker jeg ikke det fjerneste om. Jeg forstår ikke dem, der udpensler skrækvisioner om et fattigere samfund, for jeg har kun skræksyner over et rigere samfund, og det får vi. Vi styrer direkte mod at gøre planeten ubeboelig og det kan ikke gå hurtigt nok. Black friday over det hele.

Niels Duus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Esben Lykke, Steffen Gliese, Herdis Weins, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det ligner stadig mere, at det er finansmafiaen, som skal overbevises. Men den tænker ikke på mennesker, og dens forståelse for profit er ond. Vi lever i ødelæggelsernes århundrede, kali yuga er over os.

Niels Duus Nielsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det, der gør debatten om borgerløn svær (i den grad den i det hele taget kommer frem), er, at man tænker sig, at bl. skal forbedre systemet. Det skal den ikke. Den skal erstatte det. Det skal være en ny tankegang, ny mentalitet, en ny humanisme. Vi skal se på det at være aktiv borger på en anden måde. Som pensionist (og på en slags bl.) forsøger jeg hele tiden at give mit liv mening. Gøre det bæredygtigt. Det stopper aldrig og kører 24/7. Jeg har en god tilværelse. Det at være holdt fast i et arbejde, man ikke kan lide eller holdt udenfor, er en plage. Hvorfor ikke befri os selv?
Hele tiden skal man høre på, at bl. er umulig af økonomiske og psykologiske grunde. Lønarbejdet er helligt. Alle skal død og pine lønarbejde. Det står i Bibelen og alle andre bøger. Man kunne jo bare sige, at for det første skulle vi lade være med at ødelægge. Gjorde vi det, var meget nået, men det står ingen steder. Til gengæld opfordres vi hele tiden til at ødelægge Jorden, på 117 måder. Alle vores gamle guder var brutale, og Gud Herren den mest brutale. Derfor undrer det mig ikke, at folk så gerne vil finde minussider ved bl. De er opdraget til det. Vi er så at sige opdraget til at søge vores egen undergng og få ros for det i et hinsides. Stor dreng/pige!

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Åbne kasser = lukkede grænser

Niels-Simon Larsen

Nils Bøjden: Uha, så skrider det hele, og så må vi hellere fortsætte medlemskabet af lappeskræddernes forening. Det er jo det, du hele tiden har sagt, eller har du en anden løsning?

Næh, vi skulle aldrig have givet udlændinge lov at stemme til kommunalvalget, indført almindelig valgret, kvindernes ligestilling osv. En hel masse ting har været til vores fordærv, uden vi rigtigt har lagt mærke til det. Borgerløn er sikkert også sådan en sniger.

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

En finnes borgerløn er det, der absolut tiltrækker sig den største opmærksomhed i denne serie om Finlands 100 års selvstændighed. Er det finnerne, eller os selv, vi er optaget af?

Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon Larsen
Jeg synes i dette tilfælde at Nils Bøjden har en pointe.
Hvordan vil borgerløns-tilhængerne forholde sig til udefrakommende mennesker,
indtil borgerlønnen kan blive et internationalt fænomen??

Niels-Simon Larsen

Lise Lotte: Absolut en pointe, og dem er der mange af. Det er bare ikke fra den side, man skal se emnet, for så kan man godt skrinlægge det. Jeg kunne nævne, om man skal have lov at tage sin bl. med til Thailand eller et endnu fattigere land og leve der i sus og dus for næsen af fattige mennesker.
For mig hedder det: Skal vi indføre bl., fordi det er det eneste værdige, og så indrette vores samfund efter det? Igen kan folk så komme med deres: Hvad-så-med ditten og datten? Spørgsmålet er, om vi kan holde ud at se på vantrivsel. Vi skal afskaffe denne enorme tolerance over for dysfunktionelt samfundsliv. Det svarer fuldstændig til tolerancen over for klimaforandringerne. Her er fornægtelse blevet et karaktertræk hos os - det går nok, og er det nu så slemt osv.

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg fatter sgu ikke, hvordan arbejdsføre mennesker kan mene, at det er rimeligt og retfærdigt at andre skal betale dem for at fise huslejen af.

For ansvarlige mennesker kan det da heller ikke være tilfredsstillende at ligge andre til last - man bør have et vist minimum af stolthed og vilje til at klare sig selv.

@Johnny Winther Ronnenberg, det berigende består bl.a. i tilfredsstillelsen i at klare sig selv og ikke ligge andre til last. Det et er et spørgsmål om personlig værdighed!

Jens Winther -
der er ingen værdighed i at skulle tigge en arbejdsgiver om et job, der er dårligt lønnet og har elendige arbejdsvilkår.
Det er det, borgerløn vil forhindre, så alle jobs foregår på ordentlige vilkår.
Skulle det få nogle arbejdsgivere til at måtte lukke ned, så er det i den grad selvforskyldt og berettiget.

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Jens Winther -
jeg undrer mig i øvrigt over , at du har en grundopfattelse af, at ledige er folk, der bare vil score kassen på andres arbejde.
Den opfattelse må du have dannet dig ud fra en om gang med folk, der tænker helt anderledes end dem, jeg - ledige eller ej - omgås .
Men jeg kan da konstatere, at Panama Papers og Paradise Papers afslører at rigtigt, rigtigt mange folk ikke kan nøjes med den kæmpefortjeneste, de har arbejdet sig til, men også vil score extra fortjeneste på at undlade at betale til det fællesskab, der skabte dem.
De fortjener alle de verbale æsk, der regner ned over dem.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Jens Winther, det er jo heller ikke det, de gør, de opnår en frihed og uafhængighed af dem, som de i dag uden videre tvinges til at hjælpe med at fylde deres egne lommer.
Der er ingen værdighed i tvang.

Niels-Simon Larsen

Der er mange, der mener som Jens Winther, især socialdemokrater, så lad os se på type-indvendingen: Man skal hverken ligge andre mennesker eller samfundet til last.

I og for sig en ganske sund tanke, men desværre er der for lang afstand mellem teori og praksis. Hver gang man låner en bog på biblioteket, er man en nasserøv. Man burde selv købe bogen hos boghandleren. Forfatterne får en biblioteksafgift, dvs at skatteyderne betaler. De, der aldrig låner en bog, betaler alligevel til dem, der låner en ny hver dag. Gennemumoralsk system, som vi elsker, og der er masser af lignende eksempler. Syge kommer til læge, og på hospitalet. Hypokondere, der fiser til læge hver andet øjeblik, ser vi gennem fingre med. Der er ‘largeness’ over feltet. Vi går ikke op i småsnyd, som vil tage for megen tid at komme efter.

Set på den måde er Danmark et ødselt land. Hvis vi nu havde borgerløn, ville billedet være det samme. Majoriteten havde samfundssind, minoriteten ville snyde, men båden ville kunne sejle. Spørgsmålet er derfor, hvad der giver den bedste sejlads?

Det er derfor vi skal diskutere ‘sejlads’. Vi skal ikke lappe hullerne i skuden, vi skal bygge en ny. Der er jo ingen, der har et forkromet overblik over de nuværende huller i systemet. Længere oppe i tråden gør en opmærksom på forskellige ‘leaks’. Vi har dem også nationalt. Det eneste, der kan sikre den nederste del af befolkningen, er borgerløn. Når vi får den, kan vi gå videre og omdanne landet til et sandt demokrati. Basisløn er kun begyndelsen, for dermed fravrister vi magthaverne våbnene: Sult, udstødelse, mindreværd, stress, depression og selvforagt.
Sult har vi ikke officielt, men jeg har lige talt med en kvinde, der mens hun var enlig mor i en periode havde 75 kr om dagen til husholdningen. Og sådan er der så meget...

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det er forresten et sjovt foto af shamantrommebyggeren, der ledsager interviewet med ham.

Jeg kan ikke lade være med at fundere på, om det er ham selv eller fotografen - hvem han eller hun så ellers er - der har fundet på at iscenesætte ham som Tove Janssons "Mumifar" ude i den kolde sne i polstret vinrød lænestol og tænkeposition som Rodins "Grubleren" under "Troldmandens hat".

Det lige før man venter, at Lille My iført Mumimors broderede tevarmer skal komme fræsende ind i billedet fra venstre med Mumimors sølvbakke som bobslæde og Hemulen i den lilla trøje med de gule zigzag-striber i hælene på sig på langrendsski.

Det er som om alle de, der har kommenteret på mit indlæg slet ikke har læst, at jeg skrev "arbejdsføre" - dvs mennesker, der er i stand til at arbejde.

@Leo Nygaard: næh, jeg mener ikke, at nogen i Danmark skal sulte og tigge - og det er heller ikke nødvendigt i dagens Danmark. Men forudsætningen for, at det fortsat kan være sådan, er, at de, der rent faktisk kan arbejde og dermed bidrage, gør det. Og ikke fravælger jobs, som de af den ene eller anden grund ikke synes er passende/interessante for dem.

Der er tilsyneladende arbejde til et par hundrede tusinde udenlandske indvandrere i Danmark - på overenskomstmæssige vilkår. Hvorfor er de jobs ikke besat med de danskere, der føler sig "frasorteret"? Hvem har frasorteret hvem? Der er ikke ret mange arbejdsgivere, som ikke - alt andet lige - hellere ville ansætte en dansk end en udenlandsk medarbejder. Men hvis danskeren som udgangspunkt har den holdning, at han/hun ikke gider de jobs, der er - ja, så kan man da ikke fortænke virksomhederne at hyre udlændinge. Men så er det altså ikke virksomhederne , der "frasorterer".

@Gliese, alle har krav på frihed og uafhængighed - men de er samtidig forpligtet til at skaffe deres eget udkomme - hvis de kan. Der står KAN - ikke vil. At hylde frihed (fritid) og uafhængighed (at man kan bruge tiden, som man vil) - men samtidig forudsætte og forvente, at andre betaler regningerne, er dovenskab og slaphed. Det ken jeg ikke have respekt for!Det handler ikke om tvang, men om rimelighed. Hvad med dem, der bliver tvunget til at betale, fordi andre ikke gider?

Den gamle tåbelige marxistiske påstand om, at lønarbejderne fylder arbejdsgiverens lommer, er ikke mere berettiget end en påstand om, at arbejdsgiverne fylder lønarbejdernes lommer. Eller at skatteyderne tvinges til at fylde de dovnes lommer!

@Niels-Simon, hvis vi kommer dertil, at mennesker ikke føler en forpligtelse til selv at skabe deres udkomme - og oven i det bidrage til dem, der grundet fx sygdom ikke kan bidrage, så går velfærdssamfundet til grunde. I et samfund som det danske kan det ikke være frivilligt, om man vil klare sig selv og bidrage til helheden - det må og bør være en pligt.

@Herdis W, jeg har ingen sympati for skattesnyd - overhovedet! Men lad være med at forveksle Panama/Lux og andre papers med 100% skattesnyd. En stor del af ATPs og pensionskassernes investeringer går af forskellige årsager, som ikke har noget med skattesnyd at gøre, via de lande, der omtales som skattely. Men ja, der er helt sikkert nogle store virksomheder og rige, der udnytter skattelylande til skatteunddragelse. Det skal forfølges og straffes - så enkelt er det. Men at der foregår skattesnyd berettiger ikke arbejdsføre mennesker til at fise den af på de lovlydige skattebetaleres regning, vel?

Grethe Preisler

Eventyrdigteren og billedkunstneren Tove Jansson døde ugift og barnløs i sommeren 2001.
Ære være hendes minde.

Gad vide, hvem der har købt ophavsretten til hendes vidunderlige Mumitrolde og nu tjener kassen på at fabrikere og distribuere alt det kommercielle hejs og merchandise på samlebånd, der oversvømmer det globale julemarked anno 2017.

Niels-Simon Larsen

Jens Winther: Det er som om, du tror, at ingen vil arbejde i borgerlønssamfundet, og at alt initiativ er trukket ud af folk. Nogle mente også engang, at hvis vi indførte arbejdsløshedsunderstøttelse, var der ingen, der gad gå på arbejde. Efterlønnen var så populær, at mange valgte at gå tidligt på efterløn.

Det er på tide at stille spørgsmålet om, hvorfor vi lønarbejder? Jeg vil kalde det en beskidt vane. Man gør det bare, men så snart, der viser sig en anden mulighed, falder vi fra. Selvfølgelig vil vi en masse andet end at lønarbejde, men jeg tror, at alle eller næsten alle gerne vil være aktive i en sammenhæng, der ikke nedbryder dem.
Vi skal bort fra at se livet i et lønarbejdsperspektiv, bort fra at leve et liv som forgyldte slaver. Det er det socialdemokratiet har oplært os til. Det er altid en socialdemokrat, der fremhæver, hvor ansvarsfuldt og vidunderligt det er at stå op om morgenen og smøre madpakker.
Du taler også varmt for velfærdsstaten. Danmark er et af de mest ressourceforbrugende lande, altså naturødelæggende. Hvis alle var som os, brød det hele sammen. DK er et usselt eksempel til efterfølgelse. Det skal meget mere frem i debatten.
Hvad er det for en samfundsmodel, du taler for, og er den bæredygtig?

Niels Duus Nielsen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Sub specie æternitatis er selv det dyrest købte gratis.
Så køb en kam og red din kone,
du får den for halvanden krone
i urtekræmmerens butik.
Og blir' hun sur, fordi hun fik
en kam, men ønsked' sig et ur
af ægte guld med diamanter,
så prøv med et par uldne vanter
i hønsestrik fra cykelsmeden,
som åbnede en biks forleden
på ubetinget borgerløn.
Giv bare aldrig op, min søn,
tålmodighed er dydens løn.

@Niels-Simon, en samfundsmodel, hvor indbyggerne ikke føler en pligt til at arbejde for at tjene penge til deres eget underhold og til at sikre en anstændig tilværelse for dem, som ikke kan arbejde (børn og syge) er ikke bæredygtig!

Niels-Simon Larsen

Jens Winther: Hvad er det for en model du har i tankerne? Det er ikke borgerlønssamfundet, for der er vi alle aktive ‘uden at gå på arbejde’. Netop min situation som pensionist, hvor jeg morer mig dagen lang med alle mine politiske og kulturelle aktiviteter.
Vi skal ikke arbejde for at tjene ussel mommon. Vi skal være aktive for at skabe et liv med mening. Når alle får en basisløn, er der ingen, der skal sikres noget som helst, for de får, så de kan leve anstændigt. Skal en have en invalidebil sker det gennem en sagsbehandler inden for sundhedssystemet. Borgerløn er bare en basisløn. Hvorfor så bange for den?

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Sider