Læsetid: 5 min.

Finne på borgerløn: ’Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere’

»Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn
’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed

’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed

Privatfoto

2. december 2017

– Du er en af de udvalgte, som får borgerløn i Finland. Hvordan fungerer det?

»Det er et tillæg til den øvrige indkomst, som kommer uden betingelser og uanset, hvor meget jeg tjener ved siden af. Finansfolk har talt om det længe, og i Finland er vi nu i gang med det største eksperiment med borgerløn nogensinde. Målet er at finde ud af, om folk bliver mere aktive eller mere passive.«

– Hvordan kom du med i projektet?

»Det er tilfældigt som et lotteri. Jeg fik et brev i december, hvori der stod, at jeg skulle være med. Man har udvalgt 2.000 arbejdsløse, og jeg var heldigvis en af dem. Jeg havde læst om eksperimentet og turde næsten ikke håbe på, at jeg ville blive valgt, så jeg blev meget glad, da brevet kom.«

– Hvad lavede du før?

»Jeg havde min egen forretning i syv år. Jeg lavede dekorative trærammer til vinduer og havde faktisk mange kunder, blandt andet i Rusland. Men for seks år siden fik jeg en depression, fordi jeg arbejdede for meget og ikke tænkte mig om. Finanskrisen kom også, og jeg havde købt et stort hus til familien, og det gav problemer og tog meget af min tid.«

– Har du haft arbejde siden?

»Ikke rigtig. Min kone er sygeplejerske, og vi har levet af hendes løn og min understøttelse, så vi er fattige. Vi bor i en lille by på landet, og det er mest træ- og metalindustri, der er her, og der er ikke mange job at få. Jeg har fået tilbudt småjob, men vi har et fjollet system i Finland, som gør, at det er meget besværligt at tage et job en enkelt dag eller en uge, når man er på understøttelse. Man skal udfylde alverdens skemaer, og der er et kæmpe bureaukrati. Og så ender man med at få udbetalt nogle få euro mere i sidste ende. Det har irriteret mig voldsomt, og jeg har følt mig fanget i systemet.«

– Hvad er forskellen på den understøttelse, du fik før, og den borgerløn, du får nu?

»Før fik jeg 640 euro (4.760 kroner, red.) om måneden. Nu får jeg 560 euro (4.160 kroner, red.). Så jeg får mindre end før. Og hvorfor er jeg så glad for det? Fordi den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting.«

– Har det fået dig til at arbejde mere?

»Ja, jeg er allerede i fuld gang med at arbejde ved siden af. Jeg har stiftet en business i juni, hvor jeg laver shamantrommer. Jeg kan lide det, men det ikke en god forretning, for jeg bryder mig ikke om masseproduktion. Trommerne er af høj kvalitet. Jeg er også begyndt at lave videoer for folk. Jeg tjener omkring 1.000 euro (7.440 kroner, red.) om måneden ved siden af, så alt i alt har jeg bedre økonomi end før. Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere og har kunnet investere penge i forretningen, blandt andet har jeg lige købt et nyt videokamera.«

– Er det alene på grund af borgerlønnen?

»Ja. For jeg har gerne villet starte mit eget igen i mange år, men det er først lykkedes nu. Vi har seks børn, så der er en del husarbejde, og jeg havde egentlig indstillet mig på, at jeg skulle fortsætte med at være hjemmegående mange år endnu, indtil det her kom.«

– Hvis alle får borgerløn, tror du så, at de vil fortsætte med at arbejde?

»Den med, at det får folk til at blive dovne, tror jeg ikke på. Det er rigtigt, at mange, som arbejder, drømmer om den næste ferie. Men os, som ikke har arbejde, drømmer altså om at få et. Man føler, at man er uden for samfundet. Desuden vil folk altid have mere, og borgerlønnen er svær at leve af.«

– Der har allerede været kritik af forsøget. Tror du, det bliver permanent?

»Jeg tror, de vil lave flere eksperimenter først, så man kan finde ud af, hvad den bedste løsning er. Problemet er, at der ikke er nok job i Finland, og det er især de unge, som ikke kan få arbejde. Mange har ideer, men de har ikke mulighed for at udføre dem. I min lokale by er der 4.000 indbyggere. De seneste 20 år er mange butikker lukket. Hvis du vil åbne en lille butik eller en café, kan du ikke lave nok penge, og så bliver folk hjemme og er arbejdsløse i stedet. Med borgerløn vil der komme mange nye kreative projekter og start up-virksomheder. Problemet er at finde penge nok til at give borgerløn til alle de første par år. Derfra tror jeg, det vil give overskud.«

– Arbejdsløsheden er på knap 9 procent i Finland. Hvorfor tror du, problemet er så stort?

»Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op.«

– Hvad brugte du din første borgerløn på?

»Normale ting. Mad, strømregningen osv. Og det er sådan set billigt at leve her. Men om vinteren er det dyrt. Strømregningen er ofte helt oppe på 500 euro om måneden, så næsten hele min borgerløn går til strømregningen.«

– Hvornår føler du dig mest finsk?

»I naturen. Jeg elsker at være alene i skoven og vide, at der er frisk luft og bær og ulve. Skoven er 20 meter fra min dør.«

– Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Jeg ville leve i fremtiden. Jeg er meget nysgerrig på alt. Historien kan jeg læse om – jeg læser meget. Men jeg ved ikke, hvordan fremtiden er.«

– Hvad skal du lave på nationaldagen?

»Ikke noget særligt. Jeg tror heller ikke, jeg gider se reportagen fra præsidentpaladset på tv. Men jeg bruger som regel dagen til at tale med mine børn om det fantastiske ved frihed og uafhængighed. Og om menneskerettigheder. Det er vigtigt at tale med dem om den slags.«

Finland fylder 100

Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.

Andre artikler i dette tillæg

  • Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen

    2. december 2017
    Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i dem
  • I familiens blodspor

    2. december 2017
    Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fra
  • Brevkassen: Er sexchat utroskab?

    2. december 2017
    Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Anne Schøtt
  • Steffen Gliese
  • Niels-Simon Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Oluf Husted
  • Nanna Wulff M.
  • ingemaje lange
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Flemming Berger
  • Randi Christiansen
  • Carsten Munk
  • Britta Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Leo Nygaard
  • Jonathan Larsen
  • Torsten Jacobsen
  • Søren Roepstorff
  • Anker Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Nikolai Beier
Thomas Overbye, Anne Schøtt, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Bjarne Andersen, Oluf Husted, Nanna Wulff M., ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Carsten Munk, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Leo Nygaard, Jonathan Larsen, Torsten Jacobsen, Søren Roepstorff, Anker Nielsen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Katrine Damm og Nikolai Beier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Winther, det er jo heller ikke det, de gør, de opnår en frihed og uafhængighed af dem, som de i dag uden videre tvinges til at hjælpe med at fylde deres egne lommer.
Der er ingen værdighed i tvang.

Niels-Simon Larsen

Der er mange, der mener som Jens Winther, især socialdemokrater, så lad os se på type-indvendingen: Man skal hverken ligge andre mennesker eller samfundet til last.

I og for sig en ganske sund tanke, men desværre er der for lang afstand mellem teori og praksis. Hver gang man låner en bog på biblioteket, er man en nasserøv. Man burde selv købe bogen hos boghandleren. Forfatterne får en biblioteksafgift, dvs at skatteyderne betaler. De, der aldrig låner en bog, betaler alligevel til dem, der låner en ny hver dag. Gennemumoralsk system, som vi elsker, og der er masser af lignende eksempler. Syge kommer til læge, og på hospitalet. Hypokondere, der fiser til læge hver andet øjeblik, ser vi gennem fingre med. Der er ‘largeness’ over feltet. Vi går ikke op i småsnyd, som vil tage for megen tid at komme efter.

Set på den måde er Danmark et ødselt land. Hvis vi nu havde borgerløn, ville billedet være det samme. Majoriteten havde samfundssind, minoriteten ville snyde, men båden ville kunne sejle. Spørgsmålet er derfor, hvad der giver den bedste sejlads?

Det er derfor vi skal diskutere ‘sejlads’. Vi skal ikke lappe hullerne i skuden, vi skal bygge en ny. Der er jo ingen, der har et forkromet overblik over de nuværende huller i systemet. Længere oppe i tråden gør en opmærksom på forskellige ‘leaks’. Vi har dem også nationalt. Det eneste, der kan sikre den nederste del af befolkningen, er borgerløn. Når vi får den, kan vi gå videre og omdanne landet til et sandt demokrati. Basisløn er kun begyndelsen, for dermed fravrister vi magthaverne våbnene: Sult, udstødelse, mindreværd, stress, depression og selvforagt.
Sult har vi ikke officielt, men jeg har lige talt med en kvinde, der mens hun var enlig mor i en periode havde 75 kr om dagen til husholdningen. Og sådan er der så meget...

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Randi Christiansen, Leo Nygaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det er forresten et sjovt foto af shamantrommebyggeren, der ledsager interviewet med ham.

Jeg kan ikke lade være med at fundere på, om det er ham selv eller fotografen - hvem han eller hun så ellers er - der har fundet på at iscenesætte ham som Tove Janssons "Mumifar" ude i den kolde sne i polstret vinrød lænestol og tænkeposition som Rodins "Grubleren" under "Troldmandens hat".

Det lige før man venter, at Lille My iført Mumimors broderede tevarmer skal komme fræsende ind i billedet fra venstre med Mumimors sølvbakke som bobslæde og Hemulen i den lilla trøje med de gule zigzag-striber i hælene på sig på langrendsski.

Det er som om alle de, der har kommenteret på mit indlæg slet ikke har læst, at jeg skrev "arbejdsføre" - dvs mennesker, der er i stand til at arbejde.

@Leo Nygaard: næh, jeg mener ikke, at nogen i Danmark skal sulte og tigge - og det er heller ikke nødvendigt i dagens Danmark. Men forudsætningen for, at det fortsat kan være sådan, er, at de, der rent faktisk kan arbejde og dermed bidrage, gør det. Og ikke fravælger jobs, som de af den ene eller anden grund ikke synes er passende/interessante for dem.

Der er tilsyneladende arbejde til et par hundrede tusinde udenlandske indvandrere i Danmark - på overenskomstmæssige vilkår. Hvorfor er de jobs ikke besat med de danskere, der føler sig "frasorteret"? Hvem har frasorteret hvem? Der er ikke ret mange arbejdsgivere, som ikke - alt andet lige - hellere ville ansætte en dansk end en udenlandsk medarbejder. Men hvis danskeren som udgangspunkt har den holdning, at han/hun ikke gider de jobs, der er - ja, så kan man da ikke fortænke virksomhederne at hyre udlændinge. Men så er det altså ikke virksomhederne , der "frasorterer".

@Gliese, alle har krav på frihed og uafhængighed - men de er samtidig forpligtet til at skaffe deres eget udkomme - hvis de kan. Der står KAN - ikke vil. At hylde frihed (fritid) og uafhængighed (at man kan bruge tiden, som man vil) - men samtidig forudsætte og forvente, at andre betaler regningerne, er dovenskab og slaphed. Det ken jeg ikke have respekt for!Det handler ikke om tvang, men om rimelighed. Hvad med dem, der bliver tvunget til at betale, fordi andre ikke gider?

Den gamle tåbelige marxistiske påstand om, at lønarbejderne fylder arbejdsgiverens lommer, er ikke mere berettiget end en påstand om, at arbejdsgiverne fylder lønarbejdernes lommer. Eller at skatteyderne tvinges til at fylde de dovnes lommer!

@Niels-Simon, hvis vi kommer dertil, at mennesker ikke føler en forpligtelse til selv at skabe deres udkomme - og oven i det bidrage til dem, der grundet fx sygdom ikke kan bidrage, så går velfærdssamfundet til grunde. I et samfund som det danske kan det ikke være frivilligt, om man vil klare sig selv og bidrage til helheden - det må og bør være en pligt.

@Herdis W, jeg har ingen sympati for skattesnyd - overhovedet! Men lad være med at forveksle Panama/Lux og andre papers med 100% skattesnyd. En stor del af ATPs og pensionskassernes investeringer går af forskellige årsager, som ikke har noget med skattesnyd at gøre, via de lande, der omtales som skattely. Men ja, der er helt sikkert nogle store virksomheder og rige, der udnytter skattelylande til skatteunddragelse. Det skal forfølges og straffes - så enkelt er det. Men at der foregår skattesnyd berettiger ikke arbejdsføre mennesker til at fise den af på de lovlydige skattebetaleres regning, vel?

Grethe Preisler

Eventyrdigteren og billedkunstneren Tove Jansson døde ugift og barnløs i sommeren 2001.
Ære være hendes minde.

Gad vide, hvem der har købt ophavsretten til hendes vidunderlige Mumitrolde og nu tjener kassen på at fabrikere og distribuere alt det kommercielle hejs og merchandise på samlebånd, der oversvømmer det globale julemarked anno 2017.

Niels-Simon Larsen

Jens Winther: Det er som om, du tror, at ingen vil arbejde i borgerlønssamfundet, og at alt initiativ er trukket ud af folk. Nogle mente også engang, at hvis vi indførte arbejdsløshedsunderstøttelse, var der ingen, der gad gå på arbejde. Efterlønnen var så populær, at mange valgte at gå tidligt på efterløn.

Det er på tide at stille spørgsmålet om, hvorfor vi lønarbejder? Jeg vil kalde det en beskidt vane. Man gør det bare, men så snart, der viser sig en anden mulighed, falder vi fra. Selvfølgelig vil vi en masse andet end at lønarbejde, men jeg tror, at alle eller næsten alle gerne vil være aktive i en sammenhæng, der ikke nedbryder dem.
Vi skal bort fra at se livet i et lønarbejdsperspektiv, bort fra at leve et liv som forgyldte slaver. Det er det socialdemokratiet har oplært os til. Det er altid en socialdemokrat, der fremhæver, hvor ansvarsfuldt og vidunderligt det er at stå op om morgenen og smøre madpakker.
Du taler også varmt for velfærdsstaten. Danmark er et af de mest ressourceforbrugende lande, altså naturødelæggende. Hvis alle var som os, brød det hele sammen. DK er et usselt eksempel til efterfølgelse. Det skal meget mere frem i debatten.
Hvad er det for en samfundsmodel, du taler for, og er den bæredygtig?

Niels Duus Nielsen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Sub specie æternitatis er selv det dyrest købte gratis.
Så køb en kam og red din kone,
du får den for halvanden krone
i urtekræmmerens butik.
Og blir' hun sur, fordi hun fik
en kam, men ønsked' sig et ur
af ægte guld med diamanter,
så prøv med et par uldne vanter
i hønsestrik fra cykelsmeden,
som åbnede en biks forleden
på ubetinget borgerløn.
Giv bare aldrig op, min søn,
tålmodighed er dydens løn.

@Niels-Simon, en samfundsmodel, hvor indbyggerne ikke føler en pligt til at arbejde for at tjene penge til deres eget underhold og til at sikre en anstændig tilværelse for dem, som ikke kan arbejde (børn og syge) er ikke bæredygtig!

Niels-Simon Larsen

Jens Winther: Hvad er det for en model du har i tankerne? Det er ikke borgerlønssamfundet, for der er vi alle aktive ‘uden at gå på arbejde’. Netop min situation som pensionist, hvor jeg morer mig dagen lang med alle mine politiske og kulturelle aktiviteter.
Vi skal ikke arbejde for at tjene ussel mommon. Vi skal være aktive for at skabe et liv med mening. Når alle får en basisløn, er der ingen, der skal sikres noget som helst, for de får, så de kan leve anstændigt. Skal en have en invalidebil sker det gennem en sagsbehandler inden for sundhedssystemet. Borgerløn er bare en basisløn. Hvorfor så bange for den?

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vores indgroede opfattelse af ‘arbejde’ har altid undret mig. Der er noget gammeltestamentligt over det. Du skal...! Du skal elske...! Vi skal både det ene og det andet. Vi skal yde før nyde. Underliggende er der et sort syn på mennesket, der blot er en doven hund, der først rejser sig, når det har fået et spark, eller der er penge i udsigt. Med den indstilling kan der kun være forskellige niveauer af slaver, og det er så det, vi ser til hverdag: Lovprisning af det forgyldte slavebur. Derfor har vi kongehus, kirke, militær, DA og LO m.m., kontanthjælp og et utal af tilskud, hvoraf jeg sidder på et af dem i form af mit mimrekort. “Rejs jer fordømte her på Jorden, rejs dig du (nej ikke sultne men) fede slavehær”. En fedladen slavehær rejser sig ikke. Det er problemet. Vi har det for godt til at gøre oprør. Derfor skal vi ned i komfort, forbrug og i klientgørelse. Det er det, borgerløn skal handle om. Intersessen skal væk fra pengefikseringen. Vi skal blive myndige, selvberoende og tage ansvar. Det er borgerløn.

Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har søgt forklaringen og dermed argumentationen sådan :
I den lange proces med at flytte funktioner ud af familien - og man kunne starte i stenalderen - er disse funktioner landet ovre i lønarbejdet, overvåget af arbejdsgivere, offentlige kontorer og big brother stat. Det alsidige menneske er blevet specialiseret med en højere status.
Alle uden lønarbejde er udenforskabet og derfor af lavere værdi som menneske.
Sådan er det blevet ! Sådan er grundlaget for alle de 20 bureaukratiske regelsæt, som UBI skal erstatte. Sådan genvindes respekten for den enkelte og friheden for borgere på begge sider af "skranken".
Et åndeligt sundt menneske i et sundt samfund.

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

@Niels-Simon, der er såmænd ikke så meget at undre sig over. Vores fremherskende syn på arbejde, den protestantiske/calvinistiske arbejdsmoral - også beskrevet af Max Weber, er i høj grad definerende for de skandinaviske lande, Holland, Storbritannien, Tyskland og Schweiz. Og det er den etik og arbejdsmoral, der har gjort disse samfund til velstående og socialt velfungerende velfærdsstater.

Såfremt denne arbejdsmoral degenererer - hvilket reelt er hvad du taler for - kollapser velfærdssamfundet økonomisk og socialt.

Begrebet "borgerløn" - altså at alle fra staten modtager en vis kontant og ubetinget udbetaling - er udtryk for den definitive og ubetingede klientgørelse. At forveksle borgerløn med personlig myndighed, selvberoen og individuelt ansvar er en total misforståelse - borgerløn indebærer derimod afskaffelse af individets ansvar for sig selv og det omgivende samfund.

Jens Winter
Jeg er helt uenig - både hvad angår moral, etik, klientgørelse, velfungerende velfærdsstat og personligt ansvar.
Men også i hele den politisk-ideologiske om vækstsamfundet, der skinner igennem i dit indlæg.
Jeg vil ikke bruge energi på at modargumentere, blot sige, at DU misforstår totalt.

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jens Winther: Skal jeg nu høre på, at calvinister og pietister har været frontløbere for velfærdsstaten? Nå, lad os bare sige det. Deres asketiske livsførelse har vi dog ikke taget til os, men deres slette eksempel har sat sig ødelæggende spor. De skånede ingen i jagten på penge, og det gør vi heller ikke. Religionens absurditet trængte ind alle vegne.
Velfærdsstaten hviler på, at vi forbruger Jordens ressourcer, derfor er der ikke noget godt at sige om det. Hvis vi havde opbygget en bæredygtig velfærdsstat, havde jeg taget hatten af, men det var der ingen, der ville, og nu er det mere umuligt end nogensinde. Forbrugersamfundet med sin velfærd er en forbrydelse mod menneskeheden.
Du siger, at borgerløn er den totale klientgørelse. Nej, borgerløn er noget, vi giver til hinanden. Der sidder ikke en patron og deler penge ud. Staten er bare borgernes fordelingscentral, der uddeler en slags samfundsdividende, som vi bliver enige om. Det skal der modenhed til at gøre.
Du ser borger og samfund i pengenes lys. Det er at sætte os ned på et lavere bæredygtighedstrin. Vi skal væk fra pengenes dominans. Tænk på, hvad der går af administrationsressourcer til at holde hansterhjulene i gang.

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Du skal ikke arbejde.

Det er et valg, du træffer. Hvis du ikke vil arbejde, så må du leve af din opsparing.

Det kan aldrig blive andre menneskers byrde.

Michael - Det vi sige, at du er tilhænger af, at den der ikke vil tage et lønarbejde skal finde sig i :
- at få analyseret krop og sjæl af staten, og efter et "negativt" resultat skal i tvangsarbejde til han segner og kan søge førtidspension.
- at undvære samfundets hjælp til at passe sit lille barn, hvis hun/han ønsker det.
- at hans større børn ikke nyder større hjælp end naboen med 700.000 i årsløn
- at det er hans fødselsår, der afgør om han har evner og fysik til af arbejde i sit fag.
- at det kun er få år han selv kan bestemme, mod forud betaling, om han kan modtage efterløn.
- at han ikke selv kan og skal tage stilling til hvor i det nære samfund, han gør mest nytte.
- at han stadig skal udsættes for mistænkeliggørelse, overvågning og angiveri for socialt bedrageri, fordi han som enlig har en kæreste som overnatter.
- at han og naboen og hans nabos kone uden lønarbejde skal modtage forskellige ydelser. De handler jo alle i brugsen til samme priser.
- at hans penge til ferie skal administreres af en statslig fond.

Og at du er tilhænger af :
- at staten skal bruge milliarder på at administrere alt dette, istedet for at de involverede borgere kan beskæftige sig med noget gavnligt, hvor det savnes i samfundet, både som fagmenneske i erhvervene og som varme hænder i det offentlige.
- at hele pengevandringen fra stat til borger beskattes - staten giver med den ene hånd, men tager med den anden. UBI er jo skattefri.

Kort sagt : Du mener, at der ikke er brug for forbedringer i denne del af samfundetslivet, og som Jens Winter, at det er det her beskrevne samfund, der "er den etik og arbejdsmoral, der har gjort disse samfund til velstående og socialt velfungerende velfærdsstater." ?
Og jeg kan tilføje - denne enorme offentlige sektor, der skaber al lykke, tilfredshed og sundhed blandt alle borgere. ?

Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Leo

Det er den længste stråmand, jeg har set på disse sider.

Jeg er bekendt med, at du er stor tilhænger af UBI, respekt for det, men jeg mener, at du forsøger at gøre UBI’en til en socialpolitisk schweizerkniv.

Og så synes du skulle læse mit indlæg en gang til, og se at der står “vill og ikke “kan”.

Niels-Simon Larsen

Michael: Selvfølgelig skal du da arbejde i dit ansigts sved, lige meget hvor stor en skade dit arbejde gør. Fremstil så megen gift du kan, spred det ud og gå glad hjem. Fremstil våben og fortsæt udryddelsen af dine fjender. Din løn skal være stor i et hinsides velsignet af kirken. Vær brutal, bare du gør noget, der avler penge og endnu flere penge.

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er flere årsager til at de vestlige samfund er så rige.
Den største ef dem, er at vi har stjålet og koloniseret os til værdier fra andre lande og verdensdele og den arbejdskraft, vi fandt der.
Den næststørste er den pietistiske arbejdsmoral har gjort os blinde for, hvor meget lort vi laver, mens vi arbejder os ihjel for at tækkes en gud, hvis søn er Mammon.

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Michael, jo, jeg så du skrev : "Hvis du ikke vil arbejde, så må du leve af din opsparing."
Kan du høre pisken over rygstykkerne. Hvis galejslaven ikke vil trække i årene i krigsgalejen, må han sulte eller i værste fald blive smidt over bord.

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Det lyder til at nogle af debattørerne er overbevis om, at alle ville blive mere lykkelige om vi bombede samfundet tilbage til en mellemting mellem middelalderen og stenalderen. Dengang menneskene var befriet for åndløst trælleri (eller var de..?), havde rigeligt med tid til at hengive sig til kunstneriske og andre æteriske sysler (eller..?), levede i harmoni og fred med hinanden (eller..?) og havde en lang og lykkelig alderdom (næh, de døde nedslidte og syge i 30-års alderen - og social mobilitet eksisterede ikke).

De vil sikkert hævde, at alle velfærdssystemets ubestridelige fordele kan bevares. Men det er et blålys, for et velfungerende sundhedsvæsen, alderdomsforsorg osv. og social mobilitet forudsætter sund, bæredygtig økonomisk vækst - ikke med fokus på volumen (mere forbrug af lav kvalitet), men med med fokus på kvalitet (ressourceeffektivitet, holdbarhed, økologi). Vækst - herunder BNP-vækst - er ikke nødvendigvis et spørgsmål om mængde (flere varer). Den økonomiske vækst kan lige så vel komme til udtryk i uændrede mængder, men højere kvalitet (og dermed dyrere produkter).

Helt tydeligt, at der i denne debat og lignende før, er åbenbaret en afgrundsdyb forskel i opfattelsen af hvor samfundet skal bevæge sig hen - og hvad det gode liv er.
Når jeg bedømmer og tager stilling, ser jeg på alle de negative sider af samfundet. Dem er der rigeligt af.
Resultatet er en helhedsopfattelse - ikke begrænset til denne snak om Borgerløn.

Jeg mangler lige et aspekt i denne sag.
Mange UBI tilhængere mener at alle borgere skal modtage. Det er jeg uenig i.
Når man som jeg ønsker at reducere den store pengecirkulation mellem borger og samfund - aflevere med den ene hånd og modtage med den anden - må man være tilhænger af, at UBI er en social ydelse - en tryghedssikring - hvor ydelsen erstatter alle de nuværende. Så bliver der ens forhold for alle uden tvivl og usikkerhed, dog individuelt, så civilstand og bofællesskab ikke betyder noget.
At der kan, og nødvendigvis skal, gennemføres en skattereform er ganske relevant, men det behøver ikke at være samtidig.
Det er real politik at tage ændringerne i overkommelige bidder.

Det har været en spændende debat, som sikkert dukker op igen.

Michael Pedersen

Leo, stop nu med fis.

Overførselsindkomster er til dem, der vil, men ikke kan.

Dem, der kan, men ikke vil, må klare sig selv, de skal ikke lade andre betale.

Det må vær dejligt med så simpelt et syn på virkeligheden, Michael.
Du kender nok ikke nogen, der vil, men ikke får lov.
Eller dem, der ikke er plads til, og derfor skal pines.
Eller dem, der vil noget andet til gavn i det nære samfund.
Jeg talte med en idag. Han solgte HUS FORBI. Han ville gerne, men samfundet havde ikke plads til ham, så blev han klient i dit fantastiske velfærdssamfund.
Jeg hylder også den personlige frihed under ansvar. For mig er UBI et liberalt projekt.
Men det forstår du nok slet ikke.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen, Herdis Weins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Også jeg siger tak for debatten, og særlig tak til Mikael.
Nu var det et oplæg fra Finland, der aktiverede os, men der kommer noget nærmere på. Jeg kan ikke love noget fra Borgerlønsgruppen i Alternativet før engang sidst på vinteren eller først på foråret. Det er svært, når man skal udtale sig på partiets vegne. I EL er der en borgerlønsgruppe, og de radikale begynder også at røre på sig, og det sker i Ålborg. Der kommer gang i sagerne, kan jeg se.

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Jens Winther, 06. december, 2017 - 12:40
@Niels-Simon, en samfundsmodel, hvor indbyggerne ikke føler en pligt til at arbejde for at tjene penge til deres eget underhold og til at sikre en anstændig tilværelse for dem, som ikke kan arbejde (børn og syge) er ikke bæredygtig!"

Jens Winther, en samfundsmodel, hvor fællesskabet (det, man ikke kan melde sig ud af) ikke føler en pligt til at sikre en anstændig tilværelse for alle er ikke bæredygtig! I stedet har vi den nuværende samfundsmodel, som er en konkurrencestat, hvor alle kæmper om ressourcerne, hvor vinderne misbruger deres magt, og hvor taberne får en lang næse. Det er tydeligvis heller ikke bæredygtigt, og betyder, at vi alle hastigt nærmer os jordhulerne - igen. Pt er det kun nogen af os - og her tænker jeg naturligvis på hele jordens befolkning - der må lide en ofte langt værre skæbne, hvilket entydigt skyldes den samfundsmodel, du hylder.

Og så er der de af os, som bare ikke har råd til sko til 2000 kr eller bare til nye sko. Men der er så meget, de priviligerede ikke forstår, blot fordi de selv har haft evne og mulighed til at udnytte deres livsvilkår på en måde, som sikrer deres eget udkomme. Det ville være befriende, om vi i fællesskab kunne erhverve os et mere rummeligt syn, på hvad det vil sige at være en nyttig borger. Som sagt, at bidrage til rotteræset i konkurrencestaten er meget unyttigt.

God jul - især til de enlige forsørgere som må stå i kø til julehjælp.

@Randi Christiansen, jeg siger jo netop, at en forudsætning for, at det er realistisk, at vi som samfund kan sikre, at de, der ikke kan arbejde, har en tålelig (og helst anstændig) tilværelse, er, at de som kan arbejde rent faktisk gør det. Hvis de, der kan arbejde (og betale for deres eget og for de svages underhold), ikke arbejder, er det urealistisk, at vi kan sikre alle en tålelig tilværelse.

Der bliver ganske enkelt for få mennesker om at producere den værdi, der skal til, for at alle kan leve ordentligt. Det her har ikke noget med ond vilje eller privilegieblindhed at gøre. Det er ren matematik.

Og så synes jeg, at du skulle få luft til hjernen. Det er fint nok, at du er drevet af en social indignation over at nogle har det bedre end andre. Men Danmark er IKKE en konkurrencestat, hvor alle kæmper om ressourcerne, og vi nærmer os IKKE jordhulerne. Ingen af os!

De mennesker, du kalder privilegerede har for størstedelens vedkommende selv satset, slidt og slæbt for at bringe sig i deres gode situation. Og samtidig er det rent faktisk dem, der yder det største bidrag til, at vi kan have et velfærdssamfund, hvor der bliver taget hånd om børn, syge og gamle. Jeg kender ikke nogen "privilegerede", som brokker sig over at betale skat for at finansiere velfærdssamfundet. Men de forventer i al rimelighed, at andre, der også kan bidrage, rent faktisk gør det.

Det er ganske almindeligt lønnet arbejde - det du kalder "rotteræset i konkurrencestaten" - som gør det muligt for os at have folkeskoler, sygehuse, sosu-assistenter osv.

Hvis vi allesammen "erhverver os et mere rummeligt syn på, hvad det vil sige at være en nyttig borger" (at det at forvente en alm, arbejdsindsats ikke er rimeligt), hvis vi allesammen stiger af "rotteræset", så er der ingen værdi at fordele. Så lukker og slukker velfærdssamfundet!

Michael Pedersen

Det fremmer ikke din sag, Leo, at du bliver mere og mere skinger.

Jeg kan ikke se, at basisindkomst er et liberalt projekt. Jeg ved ikke en gang om man kan klaske en ideologi på dette. Det nærmeste jeg kommer er en uhellig alliance af pladder humanisme og ekstrem egoisme:

"Selvfølgelig skal du da ikke bidrag til fællesskabet, hvis du ikke har lyst, og det er da helt fint at du hellere vil realisere dig selv, så her får du x.000 kr om måneden og selvfølgelig fuld ret til alle velfærdsgoderne. Og jeg er helt sikker på, at dine kollegaer gerne udskyder deres pensionering med et par år for at få tingene til at hænge sammen. De er alligevel så nedslidte, at de ikke opdager det."

Randi Christiansen

" ... at de som kan arbejde rent faktisk gør det."

Et bærende udsagn, for hvem skal afgøre hvem, der kan arbejde og under hvilke forhold?

De danske forhold, du refererer til, er baseret på den globale konkurrencestatsmodel og derfor også belastet af de medfølgende forhold, jeg beskrev. Hvilket medfører, at også danske arbejds-og lønvilkår for lav-og mellemindkomstgrupperne presses og forringes. Stadig flere får stress, livsstils-miljø-og socialt relaterede sygdomme, og at skulle vurdere andres arbejdsevne er en både vanskelig og ubehagelig uskik. Vi er medfødt sociale væsener, vi har brug for hinanden, vi er del af det fællesskab, som vi ikke kan melde os ud af, men vi bliver dysfunktionelle, hvis der trækkes for store veksler på vores ressourcer.

I stedet for jens, at gå ud fra at skoen er perfekt og passer alle, kunne du måske overveje, om det er skoen, der er for lille til at passe alle. Samfundskontrakten står ikke skrevet i sten, men bør være fleksibel ifht de miljø-og socioøkonomiske udfordringer. Og det er dem, for hvem skoen trykker, der må sige til. Så kan du vælge at affærdige disse mennesker med din tese om, at vort retssystem er perfekt og ufejlbarligt, men det løser ikke andet end måske din sjælefred? Måske er der noget, som trykker for din blodtilførsel til hjerne og hjerte?

@Randi Christiansen, "..de som kan arbejde.." Og hvem skal så afgøre, om de kan arbejde?

Tjah, i den ideelle verden ville det være op til folks egen samvittighed at afgøre det spørgsmål. Lige som det ville være op til folks egen samvittighed fx at beregne deres skat korrekt. Der er noget overformynderisk og mistillid bag al kontrol!

Desværre lever vi ikke i den ideelle verden, og samfundet har ikke fuld og ubetinget tillid til den enkeltes samvittighed. Det er overformynderisk, helt klart. Men ligesom fx skatteberegningen foretages af det offentlige på baggrund af indrapporteringer fra andre end dem, skatteberegningen vedrører - så forholder det offentlig sig også til folks arbejdsevne uden fuldt og ubetinget at stole på deres egen vurdering.

At undlade at bidrage til samfundet fordi man ikke gider arbejde, er faktisk lige så forargeligt som at forsøge at unddrage sig at betale skat af de penge, men tjener! Der er absolut ingen forskel. I begge tilfælde er det udtryk for ringe moral og mangel på solidaritet!

Min blodtilførsel fungerer aldeles udmærket - også efter andres vurdering.

Randi Christiansen

Men jens, du synes enten at foretrække denne tingenes tilstand eller at mistro muligheden for, at vi kan basere vores fællesskab på den grad af gensidig tillid, som er mest hensigtsmæssig. Hvilket naturligvis som nævnt forudsætter en ramme, der giver grobund for, at mennesker kan optimere deres sociale kompetencer - nu hvor det er blevet så tydeligt, at nuværende privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet er vejen til ødelæggelse.

Og har vi brug for bagstoppere som dig? Ja måske, så længe de ikke står i vejen for denne miljø-og socioøkonomiske optimering.

Og mht mit behov for luft til hjernen kan jeg forsikre dig om, at jeg er fuldt ud i stand til at tilgodese dette - også efter andres vurdering.

Du kan åbenbart ikke nære dig for at blive upassende personlig, hvilket ikke underbygger tilliden til din nøgterne og utilknyttede intellektuelle formåen.

Michael Pedersen

Så lige, at Niels-Simon Larsen kommenterede på mit første indlæg, og her benyttede han lejligheden til antyde, at man kan da kun være modstander af basisindkomst, hvis man er mere end moralsk anløben.

Selv hvis jeg drev en økologisk landbrug, familien havde negativ CO2 udledning, brugte det meste af min fritid i fredsbevægelsen og som besøgsven for socialt udsatte, ville de stadig gøre mig stadig til en moralsk anløben person, da jeg formaster mig at være modstander af basisindkomst.

@Randi, selvom jeg betragter vores land som et af de bedste samfund, er der en hel del i dagens Danmark, der efter min opfattelse burde ændres til det bedre.

Men at anse indførelsen af "borgerløn" for en samfundsgavnlig ændring er efter min opfattelse helt galt. "Borgerløn" er lige så absurd som et skattesystem baseret på individuel frivillighed (frivillige bidrag).

Jens og Michael - I er åbenbart bundet af rød-blå polarisering. Det er jeg ikke. Når man er fri heraf, ser verden anderledes ud.
Borgerløn er borgergavnlig - tillidsskabende, frihedsskabende, antibureaukratisk, antistatsstyring - og derfor samfundsgavnlig.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jens, ser lige atter niels simons kommentar 05. december, 2017 - 13:05 - som er meget klar tale.

Men din misantropi er åbenbart et uigennemtrængeligt panser omkring en manglende tillid til, at mennesker grundlæggende er sociale væsener fremfor egoister. Vel at mærke når de kan se, at deres overlevelse ikke er truet af andre egoister. Så bliver det - som nu - en individuel kamp om overlevelse.

Det er derfor omstillingen har to ben, som er den sociale og den miljømæssige dimension - den ene ikke uden den anden. Og du bør ihvertfald kunne få øje på, at nuværende model ikke leverer varen. Den har lissom haft sin tid og mere end det til at bevise sig.

Verden står overfor enorme udfordringer, som kræver et højt niveau af samarbejde og ikke mindst fordomsfri nytænkning. En tænkning, som er baseret på forståelsen, at alt er forbundet. En forbundethed, som kvantefysikken viser os, men som er indlejret så tydeligt i skabelsen, at det egentlig er sært, at mennesker alligevel kan være så blinde for den.

At spise af kundskabens træ uden tilsvarende eksistentiel indsigt har sandelig bragt os i farligt uføre. Nu er det på høje tid at læse naturens besked - at trække vejret, og være en bevidst del af fotosyntesen. Det er smukt. Vågn op til dåd. Amen.

@Randi, meget kan du beskylde mig for, men ikke misantropi.

Jeg møder altid andre mennesker med stor tillidsfuldhed - både privat og erhvervsmæssigt, og jeg har så stor tiltro til menneskehedens evne til at udvikle sig og skabe fremgang - socialt, miljømæssigt, teknisk og økonomisk - at jeg slet ikke deler dit pessimistiske sortsyn på nutiden, endsige fremtiden. Menneskeheden møder nu som før udfordringer, men vi har aldrig været bedre rustet til eller haft større vilje til at overvinde de udfordringer, der ligger foran os.

Min tillid til andre mennesker er så godt som aldrig blevet misbrugt. De enkelte gange jeg har har oplevet afgørende tillidsbrud har været i min kontakt med det offentlige. Desværre har jeg i et lille antal tilfælde oplevet offentligt ansatte "menige" medarbejdere løbe fra klare, men mundtlige aftaler og direkte lyve. Det slags sker uendelig sjældent i det private erhvervsliv. Jeg har i hvert fald ikke oplevet det i mine foreløbig næsten 40 års arbejde i det private erhvervsliv.

Misantrop - nej!

Randi Christiansen

Jamen i så fald jens, er din tillid meget selektiv, for på det overordnede plan, hvor omstillingen må foregå, har du, såvidt jeg kan forstå - 09. december, 2017 - 16:15 - ikke tillid til, at omstillingen logisk set kan grundlægges på sociale kompetencer som indbyrdes tillid og samarbejde i stedet for på kontrol og konkurrence?

@Randi, det fremgår klart, at mine bemærkninger omkring kontrol vs. tillid er udtryk for det offentliges faktisk adfærd, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med mine ønsker.

Men OK, ligesom jeg synes, at det er i orden at SKAT pålægger arbejdsgivere og banker at indberette folks indkomst i stedet for at stole på folks egne indberetninger, synes jeg faktisk også at det er i orden, at man checker folks arbejdsevne, inden man tildeler dem offentlige ydelser på grund af påstået manglende arbejdsevne. Det kalder man god forvaltningsskik. Der er faktisk en del eksempler på, at SKATs og andre offentlige myndigheders kontrol har været utilstrækkelig.

Men jeg kan da godt se, at der kunne spares en hel del ansatte i socialforvaltninger, arbejdsformidling, arbejdsløshedskasser, SKAT osv. hvis vi overgik til dit tillidsbaserede system i stedet for at kontrollere.

Jens - vend lige skråen. Med UBI er det "folk", der checker sin evne og lyst.
Indførte vi UBI på næste mandag, var folk de samme i næste uge som idag.
Man ændrer ikke folkekarakteren og moralen, nedarvet gennem generationer, over night.
Dovne, flittige, snydere, moralske, hæderlige, forbrydere, hellige og hedninger - alle er de de samme.
Når du nu slutter positivt, så fortsæt med at finde mere godt, istedet for gamle vaner.

Randi Christiansen

Jens, med borgerløn så slipper vi jo fuldstændig for dette kontroltrip, og menneskers energi vil blive frisat til at gøre det, som er i overensstemmelse med deres behov. Hvilket uden tvivl vil vise sig at være til fordel for helheden i og med mennesker er aktive, sociale væsener, hvis de ikke er syge på krop og/eller sjæl.

Randi Christiansen

Michael, din slavementalitet forhindrer, at du har et større overblik. Selvom piketty og andre har afsløret, at en lille elite har magten over fællesejet og bestemmer rationerne på fængselsgangene, ser du det ikke. Eller du vil ikke se det, for det kan jo være smertefuldt at indse, at man er fanget og ikke kan få øje på den åbne dør ud til friheden. Men sandheden vil altid komme for en dag, det er kun et spørgsmål om tid og om hvormange lidelser, menneskene må gennemgå, før de læser skriften på væggen, som er naturens iboende lovmæssigheder. Dem, vi er underlagt, og som vi derfor gør bedst i at samarbejde med, hvis ikke garnet skal kvæle os - som det er i færd med. Det er muligt, du synes, du kan trække vejret frit, og hvis det er tilfældet, så nyd det så længe det varer. Glædelig jul.

Michael Pedersen

Randi, nu ved jeg ikke, hvad du mener med min slavementalitet, og det tager jeg med sindsro, da jeg fra tid anden oplever, at du ikke helt har styr på ord med mange stavelser.

Og, som det ofte er, så er det mig en gåde, hvorfor du kan bringe Pikkety ind i en debat, der grundlæggende handler om, hvorvidt de, der - i din terminologi - bidraget til fællesejet, skal acceptere, at de, der ikke ønsker at bidrage, frit og uden konsekvens kan vælge at gøre sådan.

Randi Christiansen

Michael, det må være dig, der har problemer med lix tallet.

Piketty har - som nævnt - vist, at nuværende samfundsmodel tillader en lille elite (vha illegitime metoder, min tilføjelse) at bemægtige sig størstedelen af fællesejet. Samtidig kolporterer de løgnehistorien om at hvis de - "der ikke ønsker at bidrage, frit og uden konsekvens kunne vælge at gøre sådan" - er dem, der nasser på fællesskabet. Det forholder sig omvendt.

Randi Christiansen

' .... løgnehistorien om at hvis de - "der ikke ønsker at bidrage, frit og uden konsekvens kunne vælge at gøre sådan" - er det dem, der nasser på fællesskabet. Det forholder sig omvendt.'

Niels-Simon Larsen

Michael prøver at være smart længere oppe i tråden, men afslører, hvor lidt han kender den type mennesker, han trækker frem. Derfor dette svar:
Jeg kender folk fra økologiske landbrug og fredsbevægelsen osv., og det er netop disse folk, der får gavn af borgerløn. Michael kender tydeligvis ingen fra den kategori, men bruger det blot som spilfægteri i en teoretisk debat. Den slags gider jeg ikke deltage i, da det er helt uden jordforbindelse.

Grethe Preisler

Svanholm-kollektivet i Horns Herred driver et af de ældste og stadigvæk velfungerende økologiske landbrug i DK. Så hvis man er helt bidt af tanken om 'et liv i pagt med naturen', var det måske en ide at søge om optagelse i Svanholm-kollektivet, før man har spildt alle sine erhvervsaktive år på politiske luftkasteller a la Kaospiloternes fra 'Akademiet For Utæmmet Kreativitet' og Tvind-imperiets skattefiflerier til glæde for ingen andre end dem, der har fundet livets mening i at koste rundt med deres hårdtarbejdende idealistiske 'småtter', mens de selv skummer fløden i form af skattefinansieret 'kompensation for tabt arbejdsindkomst' og 'iværksætterstøtte' til kreative reklamefremstød for alt mellem himmel og jord.

Guderne skal vide, at medlemmerne af Enhedslistens folketingsgruppe endnu ikke har fundet 'De Vises Sten', som kan forvandle bly til det pure guld. Men de er trods alt lidt mere velbevandrede i makroøkonomiske teorier end Alternativets ditto og lidt vanskeligere at løbe om hjørner med for 'regnedrengene' fra VLAK- regeringens finansministerium og de Saxo Bank-finansierede 'borgerlige liberalister' fra 'Tænketanken Cepos'.

Bare lige minde om, at UBI ikke "kun" omfatter arbejdsmarkedet, men alle borgere i alle aldre "fra vugge til grav"....... en demokratisering af hele samfundets sociale magtforhold og en adskillelse af samfundsforhold, der ikke bør sammenblandes.

Grethe Preisler

Og hvad så, når ungerne er fløjet fra reden, og ægtefællen er død eller flyttet hjemmefra af andre grunde, Leo Nygaard?

Kan den skattefri UBI til enlige tidligere folkepensionister så dække alle udgifterne til realisering af ønsket om at leve 'længst muligt i eget parcelhus'. Eller skal den udbetales som kompensation for tab af ægtefælle og medforsørger oven i den skattepligtige folkepension?

Sider