Læsetid: 5 min.

Finne på borgerløn: ’Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere’

»Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn
’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed

’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed

Privatfoto

2. december 2017

– Du er en af de udvalgte, som får borgerløn i Finland. Hvordan fungerer det?

»Det er et tillæg til den øvrige indkomst, som kommer uden betingelser og uanset, hvor meget jeg tjener ved siden af. Finansfolk har talt om det længe, og i Finland er vi nu i gang med det største eksperiment med borgerløn nogensinde. Målet er at finde ud af, om folk bliver mere aktive eller mere passive.«

– Hvordan kom du med i projektet?

»Det er tilfældigt som et lotteri. Jeg fik et brev i december, hvori der stod, at jeg skulle være med. Man har udvalgt 2.000 arbejdsløse, og jeg var heldigvis en af dem. Jeg havde læst om eksperimentet og turde næsten ikke håbe på, at jeg ville blive valgt, så jeg blev meget glad, da brevet kom.«

– Hvad lavede du før?

»Jeg havde min egen forretning i syv år. Jeg lavede dekorative trærammer til vinduer og havde faktisk mange kunder, blandt andet i Rusland. Men for seks år siden fik jeg en depression, fordi jeg arbejdede for meget og ikke tænkte mig om. Finanskrisen kom også, og jeg havde købt et stort hus til familien, og det gav problemer og tog meget af min tid.«

– Har du haft arbejde siden?

»Ikke rigtig. Min kone er sygeplejerske, og vi har levet af hendes løn og min understøttelse, så vi er fattige. Vi bor i en lille by på landet, og det er mest træ- og metalindustri, der er her, og der er ikke mange job at få. Jeg har fået tilbudt småjob, men vi har et fjollet system i Finland, som gør, at det er meget besværligt at tage et job en enkelt dag eller en uge, når man er på understøttelse. Man skal udfylde alverdens skemaer, og der er et kæmpe bureaukrati. Og så ender man med at få udbetalt nogle få euro mere i sidste ende. Det har irriteret mig voldsomt, og jeg har følt mig fanget i systemet.«

– Hvad er forskellen på den understøttelse, du fik før, og den borgerløn, du får nu?

»Før fik jeg 640 euro (4.760 kroner, red.) om måneden. Nu får jeg 560 euro (4.160 kroner, red.). Så jeg får mindre end før. Og hvorfor er jeg så glad for det? Fordi den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting.«

– Har det fået dig til at arbejde mere?

»Ja, jeg er allerede i fuld gang med at arbejde ved siden af. Jeg har stiftet en business i juni, hvor jeg laver shamantrommer. Jeg kan lide det, men det ikke en god forretning, for jeg bryder mig ikke om masseproduktion. Trommerne er af høj kvalitet. Jeg er også begyndt at lave videoer for folk. Jeg tjener omkring 1.000 euro (7.440 kroner, red.) om måneden ved siden af, så alt i alt har jeg bedre økonomi end før. Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere og har kunnet investere penge i forretningen, blandt andet har jeg lige købt et nyt videokamera.«

– Er det alene på grund af borgerlønnen?

»Ja. For jeg har gerne villet starte mit eget igen i mange år, men det er først lykkedes nu. Vi har seks børn, så der er en del husarbejde, og jeg havde egentlig indstillet mig på, at jeg skulle fortsætte med at være hjemmegående mange år endnu, indtil det her kom.«

– Hvis alle får borgerløn, tror du så, at de vil fortsætte med at arbejde?

»Den med, at det får folk til at blive dovne, tror jeg ikke på. Det er rigtigt, at mange, som arbejder, drømmer om den næste ferie. Men os, som ikke har arbejde, drømmer altså om at få et. Man føler, at man er uden for samfundet. Desuden vil folk altid have mere, og borgerlønnen er svær at leve af.«

– Der har allerede været kritik af forsøget. Tror du, det bliver permanent?

»Jeg tror, de vil lave flere eksperimenter først, så man kan finde ud af, hvad den bedste løsning er. Problemet er, at der ikke er nok job i Finland, og det er især de unge, som ikke kan få arbejde. Mange har ideer, men de har ikke mulighed for at udføre dem. I min lokale by er der 4.000 indbyggere. De seneste 20 år er mange butikker lukket. Hvis du vil åbne en lille butik eller en café, kan du ikke lave nok penge, og så bliver folk hjemme og er arbejdsløse i stedet. Med borgerløn vil der komme mange nye kreative projekter og start up-virksomheder. Problemet er at finde penge nok til at give borgerløn til alle de første par år. Derfra tror jeg, det vil give overskud.«

– Arbejdsløsheden er på knap 9 procent i Finland. Hvorfor tror du, problemet er så stort?

»Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op.«

– Hvad brugte du din første borgerløn på?

»Normale ting. Mad, strømregningen osv. Og det er sådan set billigt at leve her. Men om vinteren er det dyrt. Strømregningen er ofte helt oppe på 500 euro om måneden, så næsten hele min borgerløn går til strømregningen.«

– Hvornår føler du dig mest finsk?

»I naturen. Jeg elsker at være alene i skoven og vide, at der er frisk luft og bær og ulve. Skoven er 20 meter fra min dør.«

– Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Jeg ville leve i fremtiden. Jeg er meget nysgerrig på alt. Historien kan jeg læse om – jeg læser meget. Men jeg ved ikke, hvordan fremtiden er.«

– Hvad skal du lave på nationaldagen?

»Ikke noget særligt. Jeg tror heller ikke, jeg gider se reportagen fra præsidentpaladset på tv. Men jeg bruger som regel dagen til at tale med mine børn om det fantastiske ved frihed og uafhængighed. Og om menneskerettigheder. Det er vigtigt at tale med dem om den slags.«

Finland fylder 100

Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.

Andre artikler i dette tillæg

  • Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen

    2. december 2017
    Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i dem
  • I familiens blodspor

    2. december 2017
    Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fra
  • Brevkassen: Er sexchat utroskab?

    2. december 2017
    Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Anne Schøtt
  • Steffen Gliese
  • Niels-Simon Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Oluf Husted
  • Nanna Wulff M.
  • ingemaje lange
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Flemming Berger
  • Randi Christiansen
  • Carsten Munk
  • Britta Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Leo Nygaard
  • Jonathan Larsen
  • Torsten Jacobsen
  • Søren Roepstorff
  • Anker Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Nikolai Beier
Thomas Overbye, Anne Schøtt, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Bjarne Andersen, Oluf Husted, Nanna Wulff M., ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Carsten Munk, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Leo Nygaard, Jonathan Larsen, Torsten Jacobsen, Søren Roepstorff, Anker Nielsen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Katrine Damm og Nikolai Beier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Grethe, jeg kan ikke tro, at det er tanken med ubi'en, at den skal stille pensionisterne ringere end i dag.

Og mht svanholm kollektivet så er det ikke for alle, man skal have penge med hjemmefra, og kontanthjælp er ikke godt nok. Da jeg var enlig mor på kontanthjælp og tænkte, at det ville være en god løsning for min lille familie, blev jeg derfor skuffet.

Du er noget negativ ifht til de, der forsøger sig med nytænkning af et system, som trænger til omstilling. Når man eksperimenterer, er det ikke alt, der bærer anden frugt end den erfaring, man har høstet. Og det er også værdifuldt, ved vi, der arbejder i kreatve fag.

Randi Christiansen

Niels simon, det er ikke spildt, at hvæsse pennen på de genstridge. Kan du sætte dem til vægs med din klare tanke, er meget nået.

Grethe Preisler

Du har ret Randi,
Det er' spildte guds ord på Balle-Lars' at forsøge at få undertegnede stemmeberettigede seniorborger i kongeriget Danmark til at flytte sin stemme fra Enhedslisten til Alternativet.

Frem og tilbage er lige langt. Men det ville da kun glæde mig, hvis det skulle lykkes for Liste Å's kampagnestab at få nogle af de forhærdede tidselgemytter og førstegangsvælgere fra 'Under-Danmark', der stemte på Dansk Fjolleparti i 2015, til at sætte deres kryds ved Kaospiloterne fra Akademiet For Utæmmet Kreativitet næste gang, der nødvendigvis skal udskrives folketingsvalg i h.t. grundlovens bestemmelser herom.

Helt som nu, kære (enke)fru Preisler. Bare på en noget enklere måde.
Du kan med fordel flytte i bofællesskab med ligestillede og på den måde forbedre økonomien - i UBI-samfundet.
Der er ingen, der blander sig - du har friheden og ansvaret - også for din økonomi.
Samfundet skal ikke sikre din engang opnåede levestandard.
Men hvem ved, hvordan det skrues sammen - hvis UBI skal betyde andet end "Uden Borgernes Interesse".

Grethe Preisler

Du kan godt spare dig ulejligheden, kære Leo Nygaard

Jeg klarer mig nok min tid ud ved at være gældfri og sætte tæring efter næring i min 'enkestand', og nærer ikke noget dybfølt ønske om at løse billet til 'Borgerbevægelsen Bien' og være med til at udbrede evangeliet om den 'cirkulære' økonomis velsignelser. Utopien hvor enhver - fra vugge til grav - skal yde efter sin egen private arbejdslyst og -evne og nyde efter andres behov for at fungere som fattigforstandere for de oldinge, syge og handicappede, der ikke har andet end deres på samme tid skattefinansierede og skattefri 'UBI' at falde tilbage på, hvis uheldet rammer dem selv.

.

Niels-Simon Larsen

Randi: I denne omgang har jeg gjort, hvad der var muligt. Jeg kan ikke overbevise gamle socialister, der har overtaget den gamle godsejerstands rolle, nemlig at holde på deres priviligier. De kæmper for deres af rentefradragsretten tilgodesete parcelhuse, deres lønniveauer (som de har tilkæmpet sig fra andre lønmodtagergrupper). De er reaktionære i den forstand, at de afskyr at gå ned i komfort til gavn for en solidaritetstanke som borgerlønnen er. Hvis de skal undvære udsigten til endnu en bil i en ny carport, viser de tænder, for meningen med den røde tanke var ikke (hvad mange af os naive sjæle troede) at afskaffe kapitalismen. Nej, det var såmænd bare (ligesom kapitalisterne) at kunne flyve atmosfæren tynd og ellers forurene, hvor det endnu var tilladt. Derfor er sådan nogle som du og jeg ofre for andres ironi, og hvis vi svarer igen på samme måde, er vi ude på de tynde grene, som debatværten lige har erindret mig om.

Michael Pedersen

Niels Simon ønsker ikke at debattere med mig fordi jeg replicerer på hans påstand om, at man da være ne moralsk anløben person, hvis man ikke kan se UBI'en lyksaligheder.

Han har fuldstændig ret i, at jeg - af moralske grunde - er arg modstander af, at der skal etableres endnu et velfærdsgode, hvis eneste udløsende faktor er: Jeg gider ikke....

I min bog tilhører UBI den kategori, der bl.a. omfatter skattesnyd, miljøsvineri, bedrageri og misbrug af de svageste borgere i vort land. Se, det er amoralsk!

Michael, jeg svarer gerne.
Sjovt nok nævner du nu nogle af de forhold, som UBI gør noget ved.
- Der er ikke skat på UBI. Derfor kan ikke snydes på det felt.
- Der vil være mulighed for hjælp til at rydde op i det svineri, kommunen ikke overkommer.
- Fristelsen for at begå socialt bedrageri fjernes effektivt.
- Misbrug af svage borgere på jobcentret forhindres.
- .....osv.
Se det anser jeg for god moral - sammen med alt det andet.
Hvad med at sætte dig grundigt ind i emnet, når du vil snakke med.

Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Herdis Weins og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Grethe, jeg er ved den søde julegrød ikke ude på at omvende nogen. Men at krydse intellektuelle klinger er en udmærket sport - både for at skærpe egen og måske tilmed andres tanke. Jeg har netop hørt, at man kan være medlem af lige så mange partier, man vil - kan det virkelig være rigtigt - og jeg overvejer et fornuftsægteskab mellem liste å og el.

Det er fx også lidt sjovt at udstille michaels teflonbelagte meninger - alt glider af. Når han ikke har noget argument, så ignorerer han.

Jeg har stadig ikke set noget overbevisende argument imod borgerløn - fra nogen. Modstanden virker følelsesbåret og irrationel.

Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

@Leo Nygaard, jeg er ikke vildt imponeret over dine argumenters vægt..

På den måde kan man jo retfærdiggøre hvad som helst:

Afskaf indkomstskatten - vupti, så kan man ikke snyde med den - fantastisk!

Giv alle 100 tDKK-250 tDKK-500 tDKK-1 mDKK om året - betingelsesløst - vupti, så gider ingen lave socialt bedrageri længere, genialt!

Lad være med at interessere dig for, om folk arbejder eller ej - vupti så kan vi nedlægge jobcentret og så kan det jo ikke "misbruge" folk (hvordan det så gør det nu, må stå hen i det uvisse), godt set!

Det med at "rydde op i det svineri, kommunen ikke overkommer" - tjah, den forstår jeg så ikke. Hvis interessen (behovet) for almindeligt arbejde nedtones, forøger det vel næppe folks indsats for at rydde op efter sig selv eller andre? Snarere forøges ligegyldigheden vel..

Borgerløn er et blålys! Det løser ingen problemer, men er den totale klientgørelse. Der er at uddele "hold kæft bolsjer" - at betale folk for at blive glade. Hvilket ingen bliver - hverken de, der parkeres i lallende uvirksomhed, eller de, der skal betale regningen. Og regningen er enorm og bliver kun større efterhånden som den almindelige accept af sløvhed breder sig blandt flere og flere og kravene til størrelsen af borgerlønnen stiger.

Ja, der er sikkert også nogle, der ville benytte borgerlønnens fjernelse af et økonomisk incitament til at fornøje sig med forskellige for dem selv meningsfulde sysler. Fint nok - mennesker kan vælge at leve som de vil, men de kan ikke samtidig tillade sig at forlange, at andre skal betale for deres hobbyaktiviteter.

Michael Pedersen

Det er for nemt, Leo.

Jeg kan ikke det som andet end et forsøg på at sminke et lig. Du, og andre tilhængere, taler om alt andet end det fundamentale problem i UBI: Retten til at nyde uden at ville yde.

Jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig eg samfund baseret på socialdemokratiske værdier, der tillader den form for egoisme.

Og spar mig for en argumentationsform der basalt bygger på, at modstanderen er uvidende eller dum og derfor ikke har ret til at deltage i debatten.

Nu rabler det for dig, Jens.
Du siger :
"Borgerløn........... er den totale klientgørelse". Det er jo netop klientgørelsen, vi vil af med.
"de, der parkeres i lallende uvirksomhed".. Det er samfundets parkering
af borgere i forskellige situationer, vi vil af med. Man skal "parkere" sig selv - tage ansvar.
"...de, der skal betale regningen". Den regning betales allerede nu, bare med pisken over nakken. "sløvhed breder sig blandt flere og flere". Hvor ved du det fra. Er der ingen sløve lønmodtagere. "...kravene til størrelsen af borgerlønnen stiger". Folketinget bestemmer på demokratisk vis, hvor stor borgerlønnen skal være.
"...borgerlønnens fjernelse af et økonomisk incitament". Det økonomiske incitament ligger i, at løn er højere end UBI.
"...andre skal betale for deres hobbyaktiviteter.". Det gør de jo allerede nu med barsel, børnepenge, ungeydelse, SU, dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, seniorydelse, efterløn, folkepension.

Som Randi, savner jeg stadig efter 6 års debat valide argumenter imod. Og når argumenterne tilmed er vendt på hovedet og mest af alt går ud på at borgerne er dovne, er det godt nok op ad bakke.

Godnat og sov videre.

Michael - Hvis du ved alt om, hvad UBI er og kan være, hvorfor viser du det så ikke. Du har vist aldrig være i systemets klør ?

Michael Pedersen

Leo
Den, der hævder at vide alt, er oftest fuld af løgn.

Jeg antager, at du med systemets klør mener sociallovgivningen. Jeg medgiver, at vi fra tid til anden hører skrækhistorier fra den kant. Sociallovgivningen er generel god, men der er steder hvor den administreres med det primære formål at spare penge frem for at hjælpe folk.

Det er ikke et argument for UBI men et argument for at der findes en syg kultur i den offentlige forvaltning.

Der er ingen offentlig aktivitet uden en regelbaggrund. Regelsanering står højt på min liste.
Når både klienter og behandlere bliver syge af stress, er der noget helt galt.

@Leo Nygaard, bare lige et par afklarende spørgsmål, som jeg aldrig har fået svar på:

1. Hvor stor skal UBI/borgerlønnen efter din mening være? (Pr. person og netto, dvs. efter skattetræk eller udbetalt uden skattepligt).

2. Jeg går ud fra, at UBI/Borgerløn er et beløb, som tilkommer alle, som i os allesammen uden hensyn til familieforhold, socialstand, alder (?). Den hedder jo "ubetinget" - dvs. at både hjemløse, flygtninge og indvandrere, arbejdsløse, folkepensionister, direktører, milliardærer, dommere, skolelærere, folketingsmedlemmer, ministre, efterlønsmodtagere, invalidepensionister, personer på revalidering, modtagere af integrationsydelse, sosu'er, frivilligt hjemmegående ægtefæller osv. skal have beløbet udbetalt (uden skattetræk, vel), og at alle andre former for økonomisk hjælp fra det offentlige samtidig bortfalder. Altså igen: efter din mening. Hvad med medicintilskud, mimrekort, huslejetilskud, boligsikring osv?

Michael - Ja, human socialpolitik !! Et meget effektivt middel er netop UBI.
Lige pointere : Jeg går ikke ind for at alle skal modtage, som de fleste i BIEN mener, men en ren tryghedssikring for borgere uden lønindtægt.

Jens, så fik jeg svaret dig på noget af dine spørgsmål.

Beløbet skal være betydeligt lavere end den aftalte mindsteløn (som jeg mene skal ophøjes til lov)

Ja, skattefri - en del af regelforenkling og antibureaukrati - mindre stat - LIBERALT !!
Sundhedsvæsenet berøres ikke, hverken gratisydelser eller tilskud til særlige behov.
Flere andre ordninger skal genvurderes - også skattesystemt.
Boligsikring er nok den eneste, der ikke kan/bør afskaffes - efter min opfattelse. Den er den væsentligste post i familiebudgettet og det vil ikke være muligt at tilpasse sin økonomi ved at flytte til noget mere beskedent. Beregningsmetoden af boligsikring/ydelse bør revideres pga det individuelle, så enlige ikke rammes for hårdt ift samboende.

Du glemte Børne-UBI. Godt principielt eksempel, min model : Gives til børn, hvis den voksne er på UBI. Det betyder, at børnecheck til lønmodtagere afskaffes og dermed til vellønnede. Skal sammenholdes med en skattereform med høj bundgrænse.

Men alt dette er følgevirkninger, som skal takles fornuftigt og smidigt.

Ja nemt er det ikke og derfor måske en politisk umulighed - foreløbig :- (

@Leo Nygaard, jeg mangler ligesom svarene...

"Betydeligt lavere end den aftalte mindsteløn" - men skattefrit, øøh - allerede her er jeg stået helt af. Mindstelønnen er forskellig i forskellige overenskomster, men ofte i omegnen af 110 DKK/t + pensionsbidrag. Det giver vel knap 19.000 DKK/måned. Er det det beløb, alle efter din mening skal have udbetalt af staten - skattefrit?

"Børne-UBI gives til børn, hvis den voksne er på UBI", skriver du. Men er alle voksne ikke det? Eller er der nogle voksne, som ikke skal have borgerløn udbetalt?

Hvordan vil du i øvrigt finansiere borgerløn, hvis vi skal have en skattereform med en høj bundgrænse?

Nej, du har ret: det virker hverken nemt, logisk, gennemtænkt eller retfærdigt - og så er det vel også en finanspolitisk umulighed. Derfor bliver det nok heller aldrig til noget - af alle disse meget gode grunde.

Jens - Du kunne jo læse ordentligt !
- Mindsteløn - Efter skat, naturligvis, for at kunne sammenligne med den skattefri UBI. Jeg siger "betydeligt lavere". Jeg har iøvrigt den opfattelse, at denne mindsteløn skal ophøjes til lov, som jeg også har nævnt flere gange før. Det gør underbetaling ulovlig og strafbart.
- Alle modtage ? Nej - se 12.55
- Finansiering - Helt som nu. Positivt tæller alle de tusinder af afskedigede behandlere. Negativ tæller det individuelle princip, fordi den gensidige forsørgelsespligt er afskaffet.
- Jeg synes det virker logisk, retfærdigt og finanspolitisk muligt, sammen med alle de andre positive sider. Det er POLITISK ikke nemt . Det kræver et grundigt kursus for politiske partier og aftenskoleelever.
Bare se her, hvor vanskeligt at bibringe dig og andre en nogenlunde forståelse - stillingtagen kræver oplysning.

Steffen Gliese

Der er for mange, der hovedløst ønsker at bevare et uretfærdigt samfund, fordi de nyder godt af den manglende retfærd.

Sider