Læsetid: 4 min.

Forsinket mansplaining

#Timingiseverything
Midt i november skrev Ole Bornedal pludselig en lang, mærkelig tirade imod #MeToo om, at kunstnerisk skabelse kræver ofre. Han gjorde det øjensynligt uden at ænse, at #MeToo blandt andet handler om, at det i Bornedals filmverden plejer at være sådan, at det er kvinderne, der må ofre sig.

Midt i november skrev Ole Bornedal pludselig en lang, mærkelig tirade imod #MeToo om, at kunstnerisk skabelse kræver ofre. Han gjorde det øjensynligt uden at ænse, at #MeToo blandt andet handler om, at det i Bornedals filmverden plejer at være sådan, at det er kvinderne, der må ofre sig.

Finn Frandsen

23. december 2017

En af årets allermest positive nyheder, #MeToo-bevægelsen, fortsætter med at trække spor gennem den sociale virkelighed.

Magtfulde mænd, som ind til for kort tid siden har kunnet misbruge kvinder uden at skulle bekymre sig det mindste om konsekvenserne, skal nu endelig være bange.

Hvad kunne egentlig være bedre, end at en folkelig bevægelse er i stand til at bringe tyranner til fald?

Der er imidlertid to forskellige måder at falde på som følge af bevægelsen.

Den ene er afsløringen, ydmygelsen, den offentlige udhængning som følge af en anklage.

Den anden, mindre direkte, er, hvad man kunne kalde selvudleveringen.

Mand afbryder kvinde

Der var en meget sigende tavshed i lang tid, da #MeToo-bevægelsen opstod. Der var ikke med det samme en række mænd, der stillede sig op i offentligheden og sagde, at nu gik det også for vidt med alle de kvinder og deres snak om overgreb.

Måske var det netop det, der udmærkede bevægelsens begyndelse: At man simpelthen først var nødt til at lytte og tænke sig om. Det var, som om den sædvanlige mansplaining af historier om overgreb og ydmygelser ikke rigtig kunne komme i gang.

Det afgørende i mansplaining er timingen. Mand afbryder kvinde, inden hun har talt færdig, for at forklare hende, hvad det var, hun var i gang med at sige, og for at præcisere, hvad hun burde have sagt. Det er, som om vi kulturelt har opøvet et kendskab til det helt rette øjeblik, hvor en mand kan afbryde og som det naturligste fortsætte en kvindes tale.

Men i kølvandet på #MeToo var denne timing helt skæv. I et langt øjeblik var den metaforiske patriark for enden af bordet som et rådyr fanget i lyskeglen fra et tog i høj fart. Han sad forstenet og tavs. Og da han gav sig til at tale, var det tydeligt, at det ikke bare var for sent. Det var også, som om vi med tavsheden som baggrund kunne høre, hvor latterlig og sølle hans tale hele tiden havde været.

Den sovende prinsesse

Midt i november skrev Ole Bornedal pludselig en lang, mærkelig tirade imod #MeToo om, at kunstnerisk skabelse kræver ofre. Han gjorde det øjensynligt uden at ænse, at #MeToo blandt andet handler om, at det i Bornedals filmverden plejer at være sådan, at det er kvinderne, der må ofre sig.

Lidt senere bidrog musikeren Rasmus Nøhr med et igen alt for langt indlæg om, at en journalist, der har skrevet flere artikler om #MeToo, havde fået ham til at føle sig usynlig i gymnasiet. Igen uden rigtig at ænse, at det, #MeToo blandt andet handler om, er, at kvinder selv burde have lov til at bestemme over, hvem de har lyst til at se på og ikke se på.

Meget bedre eksempel på mænds egen forestillede ret til at bestemme over kvinders seksualitet findes næppe: Fordi jeg er interesseret i dig eller er sød ved dig, så skylder du mig din seksuelle opmærksomhed.

Det kan synes at være en ret forskruet logik, men den går faktisk igen i uendeligt mange historier og kulturprodukter, som vi i lang tid har omgivet os med. Fra prinsen, der kysser den sovende prinsesse, så hun straks vågner op og elsker ham for evigt, til den søde men kejtede fyr i Hollywood-filmen, som altid får kvinden, han har udset sig, ligegyldigt hvad omstændighederne så i øvrigt måtte være.

Manden vågner

Men måske det mest sigende af de forsinkede mandlige svar var det, som Weekendavisens Martin Krasnik kom med, da han mindede #MeToo-bevægelsen om, at den skulle huske at være kritisk over for muslimer. For der er jo i den muslimske verden, lige for næsen af os, et virkeligt patriarkat, som kalder på vores opmærksomhed.

Han syntes bestemt, at det var en vigtig debat, #MeToo havde sat i gang. Og han var bestemt ikke imod det, som kvinderne går rundt og siger. Han var helt enig, han ville bare lige afslutte deres tale, så den handlede om det, den egentlig burde handle om.

Hvis timingen havde været korrekt, ville det have været et perfekt billede på mansplaining tilsat et element af good guy.

Men timingen var helt skæv. Krasnik lavede forsinket mansplaining og lykkedes dermed ironisk nok blot med at fremvise, at det netop var mansplaining, han selv, Bornedal og andre før ham havde haft gang i.

Hvis patriarken for enden af bordet ikke når at afbryde kvindens tale, og hun i stedet når at sige det hele, og alle lytter og i stilhed generelt er enige, så bliver det pludselig rigtig underligt, når han endelig vågner op og bryder ind. I stedet for at gøre hendes sætning færdig, gentager han den som et klodset ekko, og det bliver ikke bedre af, at det eneste han kan komme i tanker om at tilføje, er en almindelig visdom, som alle omkring bordet har hørt om før.

Han efterlades rettelig alene, dér ved bordet, mens de andre rydder af, og han er lidt forvirret over, at hans indsigtsfulde forklaringer ikke mødte den applaus, som de plejer at få.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Ulla Søgaard
  • Alvin Jensen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Jørn Vilvig
  • Anders Graae
  • Steffen Gliese
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Troels Ken Pedersen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Ulla Søgaard, Alvin Jensen, Bo Stefan Nielsen, Jørn Vilvig, Anders Graae, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Thomas Tanghus, Sebastian Sylvester Rosenberg, Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen, Katrine Damm, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Engang havde mænd meget nemmere end kvinder ved at leve deres drømme ud. Smukke og sexede kvinder kan bruge deres fordele ligesom mænd med magt kan. Smukke kvinder bliver tiltrukket af mænd med magt og penge. Ligestilling er ikke kun sexuel magt.

Har vi lyst til en kultur, hvor forholdet mellem mænd og kvinder er en handel, hvor kvindens valuta er skønhed og sexethed, og mandens valuta er magt og penge? Er det en civiliseret måde at leve på? Personlig synes jeg at det ville være et kæmpe tab, hvis det blev den generelle norm.

ingemaje lange, Sus johnsen, Birgitte Rodh, Peter Land, Alvin Jensen, Viggo Okholm, Bo Stefan Nielsen, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mansplaining: Overgreb og krænkelser af kvinder er jo bare fordi de er så dejlige og smukke, at man(d) i magtposition ikke kan lade være.

Pis mig i øret - som Bertel Haarder sagde under risengrødskrisen.

ingemaje lange, Sus johnsen, Alvin Jensen, ulla enevoldsen, Hanne Ribens, Bo Stefan Nielsen, Jørn Andersen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Marie Jensen, Frede Jørgensen, Michael Kongstad Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Penelope holdt bejlerne fra døren ved at trevle sit vævede stykke brudeklæde op hver nat, så hun kunne udsætte det tidspunkt, hvor hun i mangel af Odysseus hjemkomst måtte tage en anden.. Homer var godt klar over kvindens styrker trods konventionerne.

Mou og Mary Board fører antikkens konventioner op til den absolutte nutid, men det kan man enten ikke, eller også er fortolkningen 'fake' efter min mening.

Kvinderne sagde dengang til deres mænd:
- stå op, gå ud ag jag, med Pans beskyttelse, eller gå ud og byg på Akropolis med Iktinos som arkitekt og Zeus som beskytter.
- stå op og gå en tur på torvet og snak med Sokrates og bliv klog.
- jeg skal nok ordne bærrene og tøjet under Athenes beskyttelse.

Der var mindst lige så mange kvindelige guder som mandlige.

Mary Beard hæfter sig meget ved den offentlige tale, som hun mener kvinder var udelukket fra.
Sokrates var ligeglad med taler, men en hund efter samtaler.

Mary Beard interesserer sig for mænd, der tilhører eliten, men ikke dem, der tilhører folket. De mænd, der står sammen på arbejdspladsen og kan ende med at skubbe til eliten - uden mange ord., har ikke hendes interesse. Har ingen mediers interesse. Har ikke 'vækstens' interesse og bla, bla, bla.

Jeg har aldrig godtaget sangen om kvindernes manglende autoritet. Den høres ganske tydeligt i en kvindestemme.

Frank Buch, Jørn Andersen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

En kvinde er ikke i verdenen for at gøre manden lykkelig, det gælder så også omvendt.
Gå med Guds fred siger præsten-:)

Grethe Preisler

Sludder Michael Kongstad Nielsen,

Penelope holdt ikke sine friere fra døren med et brudeklæde, hun vævede på om dagen og trævlede op om natten.

Hun holdt dem tværtimod hen i håb så længe, at de nær havde ædt hende ud af huset, mens hun selv vævede på et ligklæde til sin svigerfar (Laertes), som vandrede hvileløst rundt på ejendommen og inderligt håbede, at hans søn og arving (Odysseus) nåede hjem i live, før familien blev totalt ruineret som følge af svigerdatterens overdrevne gæstfrihed.

Niels Duus Nielsen

En lidt tam analyse, efter min ringe mening. Men okay, vi kan alle have en dårlig dag, også CVA, lader det til.

#metoo-bevægelsen ville ellers have været et glimrende afsæt til en diskussion af intersektionalitet og situeret erkendelse. Feministisk intersektionel epistemologi er en kontroversiel disciplin, fordi fortalerne på den ene side hævder, at undertrykte grupper qua deres situation som undertrykte har et særlig epistemisk privilegium, mens kritikerne på den anden side hævder, at positionen lider af en køns-, race- eller klassebestemt bias.

Feminismen som bevægelse voksede sig stærk ved, at kvinder fortalte hinanden om deres konkrete samfundsmæssige erfaringer, ligesom #metoobevægelsen gør i dag. Derigennem blev kvinderne bevidste om en særlig undertrykkelsesstruktur, som ikke lader sig isolere i to adskilte erfaringer som fx en erfaring som kvinde og en erfaring som undertrykt, fordi de to erfaringer havde en fællesmængde (intersektionalitet). Klassisk analyse kommer her til kort, hvorfor der er brug for vild analyse.

Men feminismens epistemiske privilegium lader sig ifølge sagens natur ikke universalisere, hvorfor det risikerer at udarte til moralsk relativisme og i værste fald til radikal skepticisme. Det undrer mig, at CVA helt overser disse mildest talt problematiske sider af intersektionaliteten.

'...ikke når at afbryde kvindens tale, og hun i stedet når at sige det hele, og alle lytter og i stilhed generelt er enige...'
1) Hun får jo aldrig talt färdig, gör hun? Hypotetisk situation.
2) Når ingen modsiger 'kvinden' er det ikke nödvendigvis fordi alle er enige. Der er mindst en anden mulig forklaring på den sag. Go figure!

Gustav Alexander

Jeg troede faktisk at Center for Vild Analyse blev drevet af filosofi uddannede? Alligevel er det tætteste man kommer på et analytisk begreb i teksten netop "mansplaining", som vidst mangler noget filosofisk tyngde, hvis det skal legitimere sig som perspektiv.

Har mænd særligt maskuline måder at fortælle/forklare på? Det er jo total teoretisk skizofreni, hvis mænd på den ene side har en 'essens', der fordre ""mansplaining"" men at køn åbenbart stadig skal være 100% socialt konstrueret. Det må da være det ene eller det andet, for de moderne nymisandriske feminister? Man kan da på den måde associere en verbal adfærd med et køn, hvis man samtidig ønsker at dekonstruere kønnet som en biologisk struktur.

Der er naturligivis intet galt i MeToo - selvom bevægelsen falder en del ved siden af. Men selve begrebet mansplaining er analytisk ubrugeligt, da det udelukkende dækker over den moderne feminismes nymisandri.

En letvægter af en analyse, der desværre virker ret ubegavet.

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen her fra CVA er en underlig bekræftelse på det, den selv vil kritisere. Man kunne kalde det boomerang-effekten.
Først - kan en sprogkyndig sige mig, hvad "mansplaining" betyder?
(Jeg går ud fra, at s'et hører til 1. led i ordet, og "plaining" kunne så betyde 'at gøre plan, tydelig, åbenlys, simpel, latterlig', men også som "plain" (vb) betyde 'klage, sørge').

Pointen i artiklen er, at mænd er patriarker, der overtager kvindens tale og gør den færdig på den rigtige måde. Fx. burde # MeToo-kampagnen have handlet om muslimske mænd i al almindelighed, siger Krasnik, og Bornedal siger som sædvanligt nogle mærkværdigheder, det havde været bedst at forbigå . Men CVA bruger samme metode som den indbildte patriark, med forsinket timing forklarer Centret hvad Krasnik i virkeligheden skulle have sagt, nemlig at den muslimske verden er synderen, det ved alle. Det kunne MeToo nøjes med at henvise til.

Hvis man er lidt tættere på at studere den muslimske verden vil man opdage, at kvinden i huset spiller en kæmpe rolle og har stor autoritet, og selvsagt ikke er typisk MeToo-offer.

Michael Kongstad Nielsen

Mit tidligere indlæg i denne tråd (23. 12. kl. 17.49) var en kommentar affødt af
linket fra Maj-Britt Kent Hansen
23. december, 2017 - 15:53.
hvilket vel forstås.

Søren Mau tager udgangspunkt i hvad hvad kalder en af vestens absolutte grundtekster, Homers Odysseen, hvor man ifølge Mau støder på en kulturel skabelon, at offentlig tale tilhører magten, og magten tilhører manden.

Jeg mener analysen og fortolkningen er vildt overdrevet, særligt fordi det er Penelopes søn, der prøver at trøste sin mor, der lider afsavn ved tabet (manglen) af sin mand, Odysseus, men som på ingen måde er 'herre' i huset.

Teksten er konventions bundet, som en "du ved nok - sådan plejer man at sige", men ikke vigtig, for sønnen ved godt, at det ikke hjælper Penelope, trøster ikke nok.

Det er derfor dumt at lade det lille hjørne af Homers historie statuere 'beviset' på mænds til alle tider bestående magt og magtbegær. Homer kendte til alle andre sider af kønnenes magt og afmagt.

Jeg tillod mig at henvise til historien med bejlerne , der flokkedes omkring Penelope. Og Grethe Preisler har da ret, det var ikke brudeklæder hun vævede og om natten trevlede op igen, men min erindring om den historie er da god, synes jeg. At være ombejlet er ikke alle forundt, men ikke at ville have nogen af dem er mere sjældent. Penelope var eksempel på retskaffenhed og trofasthed ud over det normale. Hun kæmpede mod konventionerne, fx, i Grækenland, at kvinder ikke må gå alene for længe.

Tak til de herrer i kommentarsporet for at give glimrende eksempler på artiklens tema.

Ulla Søgaard, Sus johnsen, Birgitte Rodh, Sofie Jørgensen, charlotte keck, Alvin Jensen, Dennis Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Hanne Ribens, ulla enevoldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvor har jeg tit i en diskussion, sagt et eller andet markant, som er forbigået i tavshed. For så længere henne se, at mit synspunkt, så at sige, er blevet "tyvstjålet" af en mand og gjort til hans "løsning af problemet" , hvorpå alle klapper af ham (i overført betydning) Som kvinde er det brand hamrende irriterende. Men man må så medgive at mændene er de klogeste på "nogle" punkter, beregning f.k.s ! !

Sus johnsen, Birgitte Rodh, charlotte keck, Alvin Jensen, Dennis Jørgensen, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er en for mig underlig diskussion om køn, magt, viden, ligestilling og vel også seksualitet. Mit udgangspunkt i forholdet kvinde mand vil altid være menneske til .menneske. Vi har så forskellig køn, hvilket en skaber eller en udvikling har bestemt, så vi som mennesker overlever og formerer os. Vi har så i denne process fået muligheden for nydelse nærhed og kærlighed. For at det kan lade sig gøre skal der være en form for modspil og anerkendelse i hele samspillet. Hele den diskussion her om mænds manglende situationsfornemmeler i deres tro på at erobring kan ske gennem magt og grovheder er vel bund og grund pinligt synes jeg. Mænds libido er en biologisk forudsætning for seksuelt samvær, men mon ikke vi mænd på trods af den kan og skal styre den og mon så ikke kvinder i dag er menneske nok til at anerkende den og samtidig er bevidste om hvordan kagen skæres. Alle i dag ved jo inderst inde hvad den lille forskel er og det burde slet ikke være nødvendigt at lege stereotyper som mand og magt. Måske ville det være sundt om begge køn kunne mødes som naturen har skabt os uden en trevl under bruserne inden man gik hjem efter idræt og andet og inden man gik i en svømmehal. Men uha Viggo hvad tænker du på !

Maj-Britt Kent Hansen

Hanne Ribens, 25.12, kl. 21.19 - hvor jeg kender det. Man er hurtig i opfattelsen og i replikken. Måske er vi FOR hurtige? FOR kvikke? Det er irriterende at opleve det gang på gang, ligesom det er sjældent, at det modsatte køn bekræfter sin enighed med os, men flere deraf derimod hyppigt taler hinanden efter munden indbyrdes.

Birgitte Rodh, charlotte keck og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

USA er et enormt land og på mange måder meget anderledes i forhold til Danmark og langt mindre kontrolleret. Der er langt større forskel på rig og fattig - selvom, der også er noget, der minder om en skandinavisk lignende middelklasse. Der er ikke den samme grad af sociale ydelser - og samfundet er langtfra så reguleret som fx Danmark, men rigtigt Frankrig og UK er også store lande sammenlignet med Danmark. I DK er det langt sværere at gemme sig en fx i UK og USA hvor magteliterne er styrtende rige, men selvfølgelig er der også strukturer som undertrykker kvinder i Danmark. Danmark kan på nogen måder opfattes som en slags amerikansk delstat i Europa selvom vi selvfølgelig ikke kan stemme til deres præsidentvalg - så er båndene også de økonomiske meget tætte til USA. USA er temmeligt paradoksalt på den ene side ligner deres humanistiske normer dem vi ellers kender fra Sverige, men på den anden side har de en præsident som Donald Trump. At der er sexsuelt misbrug i den amerikanske filmindustri passer godt til hvad man ellers har hørt om misbrug i underholdnings industrien fx. narko misbrug. Men jeg kan kun godkende et budskab til alle piger og drenge om at de kan blive hvad det vil.

Tak for en meget spændende analyse. Jeg er helt uforstående over for kritikken af, at den ikke er god, fordi den mangler fagudtryk.
En fornuftig kvindelig læser inddrager en artikel om den kendte forsker Mary Beards analyser af kvindens stilling i en af de antikke kernetekster - Odysseen.
Og så er der en mandlig læser, der deltager i debatten ved at kritisere Beards analyser og præsentere en fejllæsning af Odysseen og den antikke græske kultur.
Magen til mansplaining skal man lede længe efter. Han lader endda den udmærkede mandlige skribent Søren Mau stå som ophavsmand til fru Beards analyse.
Forestil jer, hvis en kvinde uden viden om et givent emne stillede sig op og kritiserede den mandlige autoritet med sin egen hjemmestrikkede analyse!

@Charlotte Keck : " Forestil jer, hvis en kvinde uden viden om et givent emne stillede sig op og kritiserede den mandlige autoritet med sin egen hjemmestrikkede analyse!" det har i mange år været anset for progressivt i overklassemiljøer at især deres kvinder var lidt kritiske og lidt mere venstreorienterede end deres mænd eller fædre.

Problemet for denen analyse er, at den anvender et karikeret billede af manden og kvinden. Der er kvinder, der ligeledes har prøvet af "afbryde" metoo, ligesom der er mænd. Problemer er at nogle ikke ved, hvornår en forklaring ødelægger en forståelse.

@Odin Rasmussen Og det er du stødt på i det offentlige rum? Kvinder uden specialistbaggrund, der kritiserer den mandlige professors fagligt funderede analyse, som hun i øvrigt tillægger en kvindelig journalist?

Michael Kongstad Nielsen

Jeg spurgte tidligere i denne tråd, om der var en sprogkyndig til stede, der kunne forklare, hvad artiklens hovedord "mansplaining" betød. Det har ingen svaret på.
Det kan enten betyde, at spørgsmålet er himmelråbende dumt, eller at ingen kan svare på det.

Charlotte Keck, det er et karikeret billede, fordi det lader til at kun mænd ønsker at forklare, selvom der er tale om et fænomen, som alle med et fagligt engagement gerne vil forstå. Der er forskel på Bornedals svar og Krasnik, som trods alt forsøger at brede fænomenet ud til ikke kun at omhandle "priviligerede" hvide kvinder og meget priviligerede rige mænd.

Mansplaining: at nogle mænd synes de af uklare årsager skal forklare kvinder noget på let nedladende - bedrevidende - overbærende vis, som kvinden ikke har bedt om og i øvrigt ved i forvejen. Sådan ca.
Jeg var selv let undrende første gang jeg hørte begrebet, men der er faktisk noget om det ;)

Michael Kongstad Nielsen

Katrine Damm
28. december, 2017 - 17:05

- hvis den kommentar var svar til mig, så tak.
Men er du sikker?
Jeg ved at "explain" betyder 'forklare', men "plaining", eller "mansplaining" aner jeg ikke, hvad betyder.
Gør du?

Michael K N: tænker at "manexplaining" er knap så mundret, deraf mansplaining...
Nyt ord skabt til at beskrive ovenstående.
Måske en mand kan forklare det bedre;)

Michael Kongstad Nielsen og Birgitte Rodh anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nej, jeg bruger ikke google som ordbog. Men jeg har prøvet med Google Oversæt - uden resultat. Jeg har slået op i alle mine ordbøger - uden resultat. Jeg havde endda forventet, at sådan en som dig, kære Maj- Britt, ville komme ud med en sproglig forklaring, men nej.

Måske foretrækker I smarte ord ingen forstår. Det gør jeg på ingen måde. Særligt når ordet er lånt fra fx. engelsk. Og endnu mere særligt, når ordet slet ikke findes på engelsk. Hvor smart kan det være?

Michael Kongstad Nielsen -
ordet er sgu da let at forstå, nemlig som sammentrækning af man+explaning, noget de fleste kvinder har oplevet, især som unge.
Og der opstår altså hele tiden nye ord, som google translate - der ikke duer til ret meget andet end stavekontrol - ikke lige har opfattet endnu.

Halfdan Muurholm

Opdelingen i kvinder og mænd er en dualistisk illusion, der forsøger at generalisere og indsnævre. De mennesker jeg kender, er ikke først og fremmest noget i kraft af deres køn, men af deres personlige styrker og svagheder. Fint at Metoo bølgen rammer os alle, det er både på høje tid og tiltrængt. Men fri mig for alle de skyttegrave og generaliseringer, der ingen vegne fører. Derudover er jeg heller ikke tilhænger af folkedomstole såsom Facebook og Twitter, hvor anklagede dømmes uden rettergang og i mange tilfælde mulighed for at forsvare sig endsige nuancere konteksten.

Tinne Stubbe Østergaard

#MeToo handler netop IKKE om at anklage eller konkrete krænkere. I tilfældet Harvey Weinstein arbejdede på The New Yorker og New York Times gennem meget lang tid på at kunne dokumentere rygter og anklager, der cirkulerede privat. Det var meget vanskeligt at få de krænkede eller Weinsteins medvidende kolleger til at udtale sig offentligt, fordi de med rette frygtede, at det kunne ødelægge deres karriere.

"His behavior has been an open secret to many in Hollywood and beyond, but previous attempts by many publications, including The New Yorker, to investigate and publish the story over the years fell short of the demands of journalistic evidence. Too few people were willing to speak, much less allow a reporter to use their names, and Weinstein and his associates used nondisclosure agreements, payoffs, and legal threats to suppress their accounts. Asia Argento, an Italian film actress and director, said that she did not speak out until now—Weinstein, she told me, forcibly performed oral sex on her—because she feared that Weinstein would “crush” her. “I know he has crushed a lot of people before,” Argento said. “That’s why this story—in my case, it’s twenty years old, some of them are older—has never come out.”
On October 5th, the New York Times, in a powerful report by Jodi Kantor and Megan Twohey, revealed multiple allegations of sexual harassment against Weinstein, an article that led to the resignation of four members of the Weinstein Company’s all-male board, and to Weinstein’s firing."
Fra https://www.newyorker.com/news/news-desk/from-aggressive-overtures-to-se...

Salma Hayek beskrev først sine ubehagelige oplevelser med Weinstein efter at mange andre havde stået frem og #MeToo-bevægelsen var i gang - læs den som et eksempel på hvor svært det har været for de fleste at afsløre deres historier. Weinsteins overgreb er veldokumenterede, han betalte flere for at tie og han er ikke offer for en folkedomstol eller en heksejagt.
https://www.nytimes.com/interactive/2017/12/13/opinion/contributors/salm...

Men igen: #MeToo handler IKKE om at være offer eller forfølge konkrete krænkere, #MeToo handler om at belyse krænkende seksualiseret adfærd og magtmisbrug for at gøre op med den slags adfærd, uanset hvem, der prøver at stive deres ego eller identitet af med en sådan adfærd. #MeToo kan ikke relativiseres eller bagatelliseres med 'et klap i numsen for 25 år siden', 'hvorfor kritiserer feministerne ikke muslimske mænd' (øhhh - de kritiserer ALLE former for kønsbaserede krænkelser gennem FN med CSW, Beijing Platform for Action, CEDAW osv osv OG kommer med handlingsforslag), 'der er også kvinder, der tager mænd på låret' eller 'nu er det gået for vidt' - nej, #MeToo er klassisk kvindebevægelse i nye medier og målet er som altid oplysning og frihed for alle mennesker - ikke bestemte gruppers 'ret' til at dominere andre grupper.

Michael Kongstad Nielsen

Herdis Weins
28. december, 2017 - 20:02
og
Maj-Britt Kent Hansen
28. december, 2017 - 21:34

Tusind tak for jeres forklaringer.

Maj-Britt : - polemisk var det nu ikke, efter min opfattelse, men udtryk for ærgrelse over dumsmarte ord, hentet fra engelsk, som alt for mange ikke ved hvad betyder, mig inklusive. Et andet eksempel er "gentrificering" om gamle bydeles overtagelse af 'lavadelen'

Jeg er modstander af at gøre sig smart og fin og høj i hatten ved at bruge ord, kun få kender, det er simpelthen udemokratisk og svækker budskabets kraft.

Herdis Weins: - når det ikke faldt mig nemt at gennemskue ordet, er det nok fordi, det ikke er en udbredt praksis som jeg hylder, at bedrive man+explaning, ... mansplaining.
Det ligger mig lidt halv fjernt, selvom jeg nok har set eksempler på det, fx. i denne karikatur:

"Opinionsundersøgelse"
https://www.youtube.com/watch?v=wY2h5vpSsGY

Michael Kongstad Nielsen

Jamen Viggo, nu har de to skønne damer netop givet os forklaringen, så skal vi ikke anfægte den.
Man kan jo betyde menneske eller mand, hvis det betyder menneske, så er 'mansplaining' jo ikke ikke kun en mands disciplin, men kan i lige høj grad være en kvinde disciplin.