Læsetid: 13 min.

Fremtiden vender tilbage til Bulgarien

Efter årtiers hjerneflugt tager de unge nu hjem til Bulgarien – veluddannede, energiske og ambitiøse. Forældregenerationen fatter ikke helt, hvad der sker
I en skatehal i Varna forsøger en gruppe frivillige at give unge tro på tilværelsen. Det er et af de få steder, hvor unge kan bruge deres aftener. Assia Zaharieva håber, at hun kan holde fast på nogle af dem, der ellers ville forlade byen.

I en skatehal i Varna forsøger en gruppe frivillige at give unge tro på tilværelsen. Det er et af de få steder, hvor unge kan bruge deres aftener. Assia Zaharieva håber, at hun kan holde fast på nogle af dem, der ellers ville forlade byen.

Ulrik Hasemann

23. december 2017

Tilbage i 2012 pakkede Oggy Popov alle sine ejendele bag i sin BMW og kørte hjem til Bulgarien. Efter 12 år i udlandet ville han til Sofia.

Ved årtusindeskiftet var han sprunget på en bus til Belgien, bare 17 år gammel, og selv om han ikke havde en plan, var han sikker på, at der ville være mange flere muligheder end hjemme i Bulgarien. Han arbejdede først som opvasker, siden som kok, og så uddannede han sig inden for it med en drøm om at stifte sin egen tech-virksomhed. Det viste sig, at han havde godt styr på internettets muligheder, og det gav job i firmaer både i Belgien og Holland, hvor han stod for deres marketing på nettet.

»Set udefra var det måske ikke det smarteste at tage hjem. Jeg arbejdede med nogle af de bedste i branchen, jeg fik betalt bil, benzin, internet og telefon af firmaet, jeg rejste til Asien og til konferencer i Las Vegas. Jeg havde alt,« fortæller Oggy Popov.

Han har et stramt tag i både håndtrykket og samtalen, som går i præcis den retning, han bestemmer. Han fortæller, at Sofia er et godt sted at gå i byen, og at han er arbejdsnarkoman. Arbejdsuniformen er en blå skjorte stoppet ned i et par mørke bukser – kombineret med et moderigtigt ur. Vi møder ham på en søndag, og det er ikke uvant for ham også at kalde den en arbejdsdag.

Oggy Popov tog tilbage til Bulgarien for at bygge det firma, der allerede så småt var begyndt at leve online: en app-baseret tilbudsavis, som vi også kender fra Danmark, hvor brugere kan finde den butik, der har den bedste pris på alt fra peber til motorolie. Det var i Bulgarien, han havde råd til at få kontorlokaler og ansatte i firmaet, det var i Bulgarien, han med sin kone kunne føle sig hjemme igen efter at have været i udlandet i årevis. Og det var i Bulgarien, BMW’en blev stjålet fra deres carport ti dage efter, de kom hjem.

I mødelokalet på Oggy Popovs kontor står et bordtennisbord, og det spiller han på med sine 30 medarbejdere. Efter 12 år i udlandet vendte han for fem år siden hjem til hovedstaden Sofia for at stifte sin tech-virksomhed.

Ulrik Hasemann

Mangel på veluddannet arbejdskraft

Siden Jerntæppet faldt, har Bulgariens bedste hjerner søgt mod større og grønnere græsgange. I en undersøgelse fra 2013 svarede flere end 80 procent af de medicinstuderende på universitetet i Sofia, at de havde planer om at finde en arbejdsplads i udlandet. Tendensen hos de medicinstuderende er langt fra enestående, den bliver kaldt brain drain og har efterladt landet med mangel på veluddannet arbejdskraft.

Men nu begynder tendensen stille og roligt at vende. Ifølge Bulgariens Nationale Statistikinstitut er migrationsraten lavere nu, end den har været på noget tidspunkt i de seneste tre årtier. Mennesker som Oggy Popov vender hjem – energiske, veluddannede og ambitiøse – med et ønske om at drive udviklingen frem i Bulgarien.

En af grundene er, at konkurrencen for start-ups er mindre end i de vestlige EU-lande, og det var også grunden til, at Oggy Popov vendte hjem. Hans firma var langt billigere at etablere her end i Holland.

Til gengæld var det ikke alle, han havde til jobsamtale, der klarede sig lige godt:

»Det her er jo Sofia og ikke New York. Det har været en udfordring at finde mennesker, der har de rette visioner og færdigheder.«

Med tiden lykkedes det for Oggy Popov at få ansat et hold, han er godt tilfreds med. Mange af hans ansatte har oplevet verden uden for Bulgariens grænser ligesom ham selv.

Fyldt til frokost

Yoanna Ivanova er en anden hjemvendt bulgarer. Som 19-årig tog hun til Berlin med en enkeltbillet uden planer om en retur, men efter fire år i Tyskland og en uddannelse i statskundskab trak Balkan i hende.

Nu sidder hun med en cappuccino på The Rainbow Factory i Sofia, en af byens hippe caféer, så hip, at den nærmest ikke er til at finde. Kun et lille skilt med en regnbue indikerer, hvad der gemmer sig bag de duggede ruder. I dag er caféen fyldt med frokostspisende bulgarere, som tager en pause fra arbejdet.

Yoanna Ivanova er netop blevet fastansat som journalist på Capital, et af landets få uafhængige nyhedsmedier. Her har hun med egne ord muligheden for at forbedre Bulgarien.

»I Tyskland gik mine medstuderende op i, at det er diskriminerende, at en kjole er symbolet for kvindetoilettet – og der er vi altså bare langt bagud i Bulgarien. I Tyskland følte jeg ikke rigtig, at jeg kunne gøre en forskel, men det kan jeg her. Når jeg skriver om kvinders rettigheder i Bulgarien, så bliver der lagt mærke til det, for det er ikke et emne, der tales særlig meget om.«

Der er en helt ny tro på fremtiden for Bulgarien, forklarer Yoanna Ivanova.

»Her er sådan en vibrerende og levende stemning blandt os unge i Sofia,« siger hun om de hjemvendte unge, der fylder byens dansegulve og restauranter – og opretter organisationer, der skal gøre opmærksom på alt fra klimaproblemer til børns krav på god skolegang.

»Jeg er en del af en generation, der ikke bare vil arbejde for penge, men som vil arbejde for en sag, og det kan vi virkelig her i Bulgarien. Selv om mine forældre er imod det. De synes, jeg skulle være blevet i Tyskland.«

Yoanna Ivanova.

Ulrik Hasemann

Udlandet ændrer dig

I omegnen af 35.000 bulgarere er flyttet tilbage i løbet af de seneste tre år. Mange af dem tror som Oggy Popov og Yoanna Ivanova på udviklingen i Bulgarien.

Men langt fra alle bulgarere er så optimistiske. Yoanna Ivanovas forældre er ikke de eneste, der har svært ved at se de store fremtidsmuligheder for unge i landet. Organisationen Tuk Tam – Her og der – er en ngo, der hjælper hjemvendte bulgarere, og deres største online succes i år har været en satirisk guide til at overbringe nyheden til sine forældre om, at man vender hjem.

»Bare lad være med at fortælle det,« lyder et af rådene.

Forældrene er typisk bange for, at deres børn dropper et liv fyldt med gode jobmuligheder og høj levestandard i udlandet og aldrig kan opnå det samme i Bulgarien.

Derfor lyder et andet råd:

»Fortæl dem, at du allerede har fået et job.«

Med de mange hjemvendte bulgarere er der masser af arbejde for Tuk Tam, som blandt andet laver velkomstguides. Til deres seneste event mødte 1200 mennesker op til speed-dating mellem firmaer på udkig efter kvalificeret arbejdskraft blandt bulgarere, der enten allerede var vendt hjem eller går med tanker om det. Og på det sociale plan har organisationens arrangementer resulteret i både venskaber, ægteskab og børn.

Det er nødvendigt med de her arrangementer, fortæller Oggy Popov, for når man vender hjem, kan det være svært at relatere til de venner, der blev i Bulgarien.

»Mit perspektiv ændrede sig, da jeg var i udlandet. Jeg har ikke længere så meget til fælles med dem, der blev. Det irriterer mig, at de kun ser problemer og beklager sig. Og når jeg siger: ’Så lad os gøre noget ved det’, kommer de bare med undskyldninger.«

Ulrik Hasemann

Boomerang

Tendensen til, at de unge vender hjem, begrænser sig ikke til Bulgarien. Dansk Arbejdsgiverforening kigger med gru på en opgørelse fra 3. december i år. Den viser, at 65 procent færre udlændinge kommer til Danmark for at arbejde end for bare 15 måneder siden, og det er hovedsageligt folk fra Østeuropa, der ikke længere søger mod Danmark. Tendensen tilskrives blandt andet nye muligheder og blomstrende økonomi i de østeuropæiske lande.

En rapport fra Colliers International, udgivet i sommer, kommer også frem til, at emigrationen fra Østeuropa har toppet, og at der nu vil komme en boomerangeffekt.

Som i de fleste andre lande søger veluddannede mod byerne, hvor de store virksomheder holder til. I Bulgarien gælder det næsten kun Sofia. Yoanna Ivanova er ingen undtagelse. Hun er vokset op i landets tredjestørste by, Varna, som ligger ud til Sortehavet. Og selv om hendes forældre stadig bor der, er det hovedstaden, hun har slået sig ned i.

»Sofia føles virkelig som en vestlig by. Her sker der noget hele tiden, og det er ærlig talt svært at være tilfreds i Varna efter at have boet her. Flere ringer til mig fra udlandet og fortæller, at de også gerne vil hjem igen – men det er ikke hjem til Varna. Det er til Sofia.«

Tomme strandstole i Varna

I Varna holder en Lada og en Mini Cooper parkeret ved siden af hinanden foran en bygning beboet af store træer, der vokser ud igennem vinduerne. Byens gågade fører ned mod Sortehavet, hvor tomme strandstole står foran tomme hoteller langs strandpromenaden.

Byen tjener især sine penge i sommermånederne på turister, for planen om en motorvej mellem Varna og Sofia er ikke blevet til noget endnu. Køreturen mellem de to byer er hullet og langsom, og det har også sat farten ned på byens udvikling. Virksomhederne holder sig væk.

Alligevel er parken lige bag de tomme hoteller fyldt lørdag eftermiddag med spadserende lokale. En af dem er pensionisten Gizda Toseva, der er på tur med sin mand under armen.

»Det værste, der kan ske for en by som den her, er, at alle de unge forlader den, for vi bevæger os jo ikke fremad længere. Men jeg kan godt forstå dem, for her er ingen job. Min datter er flyttet til Tyskland, hvor hun har et godt liv og råd til at sende penge til mig, så mit liv også bliver bedre.«

Sea Garden hedder parken, der strækker sig langs havet. Ved indgangen fra byens centrum er den domineret af et gammelt, kunstigt vandfald ned gennem klippeskråningerne. Under kommunismen strømmede vandet igennem, men nu er det slut, og tilbage er der bare en lille sø, dér hvor alt vandet førhen fossede. Nu ligger gamle plasticposer i overfladen og en cykel på bunden.

Ulrik Hasemann

Parkstierne er asfalterede og leder op til en boulevard med farverige, plantede blomster i midten, og i siderne står buster af de største bulgarske mænd gennem tiden. Det, der engang var en toiletbygning, ligger faldefærdigt hen og er erstattet af blå festivaltoiletter fordelt hist og her gennem parken.

På en EU-finansieret fodboldbane i kunstgræs – det eneste i parken, der er bygget for nylig – løber en flok 15-årige drenge og brænder krudt af.

»Jeg vil til udlandet. Dér kan jeg få en bedre uddannelse og et bedre arbejde. Der er bare bedre muligheder,« fortæller angriberen Alexander Denchev.

Målmanden siger, at han godt kunne forestille sig at blive. Mest fordi, det er hans hjem, og havet er flot.

Tre mænd i skatersko

Det er begrænset, hvad der fra kommunens side bliver gjort for at holde på de unge i Varna, og de fleste arrangementer og steder, de kan komme, bliver drevet af frivillige.

Et af de steder er skatehallen Hale. Møblerne har andre smidt ud eller doneret, og lydisolationen har haft et tidligere liv på et af byens få diskoteker.

Lidt for ofte er de mange fjederløse sofaer og lænestole dog tomme for teenagere, og denne lørdag aften sidder tre mænd i 30’erne og tegner den nye rampe til lyden af Nirvana.

»Ved I, om der kommer nogen i aften?« spørger 38-årige Ivaylo Dobrev.

Ligesom de to andre mænd i skatersko har han halvlangt hår og bygger ramper for at give de unge flere muligheder og byen mere at byde på.

»Det var meningen, at der skulle være holdt en fødselsdagsfest her, men jeg tror ikke, de kommer. De ville nok ikke betale alligevel,« svarer 29-årige Assia Zaharieva og tager sine inline-rulleskøjter på.

Efter 17 år i Hamborg, som hun var flyttet til med sine forældre, sagde hun for et år siden farvel til familien, de tyske venner og et godt job og boardede et fly tilbage til sin fødeby, Varna. Hun er flyttet tilbage til Bulgarien for at leve af sin passion: at køre på inliners. Hun giver unge i byen lektioner fem dage om ugen.

»Folk her ved ikke, hvordan de realiserer deres drømme. Der er tit en lidt for afslappet attitude. Folk er dovne og gør ikke rigtig noget ved deres problemer. Men når de kommer i min rulleskøjteskole, lærer de at udfordre og overvinde deres frygt.«

I Hale kan man også spille billard, trommer og arkadespil eller holde en fest. Assia Zaharieva ser de unge som nøglen til Varnas fremtid. Derfor er de tomme sofaer og stole et problem:

»Det er skidt, at så mange flytter herfra. Varna bliver til en landsby i stedet for en by, men jeg ved ikke, hvordan vi skal holde på de unge. Jeg tror, det bedste, der kan ske, er, at folk tager et par år til udlandet og udvider deres horisont lidt. Og så skal de komme tilbage og copy/paste så meget som muligt af det, de har lært,« siger hun.

Yana Maksimova er 18 år og en af dem, Assia Zaharieva prøver at inspirere. Hun bruger de fleste aftener her i Hale.

»De ting, jeg godt kan lide ved Varna, er havet, Hale og de mennesker, jeg kender her. Men ellers kan jeg ikke se noget at blive for.«

Yana Maksimova sidder med næsen nede i computeren og laver en plakat i sit Paint-program. En invitation til en fest i Hale med slavisk tema. Der vil være vodka og balkanmusik.

»Næste år vil jeg tage til Spanien og studere. Jeg vil gerne opleve noget mere af verden, blive klogere og så komme hjem og forbedre Varna. Folk her skal være mere åbne over for andre mennesker og nye ideer. Jeg synes, folk skal være mere nysgerrige på, hvad der sker uden for deres egen lille verden.«

Varna skal forbedres

Ivaylo Dobrev fra skatehallen har allerede taget nogle ture til udlandet og haft kortere studieophold uden for Bulgarien, men for ham kan intet slå at gå tur med sin hund gennem parken og langs standen i Varna.

»Nogen skal jo blive, hvis Varna skal blive til noget. Ellers er her ikke til at bo,« siger han.

Derfor tog han et job ved kommunen, da den fik EU-penge til at renovere gågaden og bytorvet.

»Vi snakker altid om alt det, der er galt her. Så jeg måtte jo selv gøre noget ved det i stedet for bare at tale om det.«

Ivaylo Dobrev.

Ulrik Hasemann

Nu er gågaden færdiglagt, og Ivaylo Dobrev lever af småprojekter såsom at hjælpe med at bygge et udendørs bibliotek efter konceptet: Tag en bog, efterlad en bog. De satte 1.000 bøger op til at begynde med, men nu er der ingen tilbage.

Ivaylo Dobrev bruger meget tid i sit værksted. Hans lille laboratorium. I en gammel fabriksbygning, der ikke har haft mere maling at skalle af i årevis, bag en ståldør overmalet med graffiti, hænger skruetvinger fra hver en overflade, og boremaskiner findes i alle størrelser og skruer i alle længder.

Her har han skåret træet og bygget det mislykkede åbne bibliotek, og her går han hen, når en idé skal prøves af.

Ivaylo Dobrev i sit værksted.

Ulrik Hasemann

»God arkitektur og indretning kan gøre byen bedre. Da vi lavede det nye torv, var der nogle barakker ved siden af legepladsen, hvor nogle ubehagelige typer solgte stoffer. Da vi fjernede barakkerne, forsvandt de også,« siger Ivaylo Dobrev.

I øjeblikket arbejder han også på designet til nogle bordfodboldborde, der skal stå frit tilgængeligt på et torv i Varna, og han har fået sat låg på byens skraldespande, så mågerne ikke trækker skraldet rundt i gaderne.

»Der er en bulgarsk sang om, hvordan vi når op til amerikanernes niveau. Men nu joker vi med, hvordan vi når rumænernes. Det er et virkelig stort problem, at alle de progressive unge flytter væk, og dem, der bliver, er dem uden uddannelse.«

Bulgarien på en ny måde

Bagerst i en gammel kommunistisk fabriksbygning i Sofia, et par etager fra et tidligere porno-indspilningsstudie, ligger Oggy Popovs kontor, der er som skåret ud af en film om Silicon Valley.

Hvert skrivebord i det åbne kontormiljø er dekoreret med bamser og personlige kopper, skillevæggene er af glas og over indgangen til mødelokalet hænger festvimpler. En bordtennisbold flyver fra side til side mellem chefen og en af de ansatte.

Oggy Popov er direktør, men har valgt at placere sit skrivebord blandt alle de andre ansatte, for ledelsesstilen skal være inddragende og demokratisk. Møblerne er bygget af paller, køleskabet er klar til fest, og væggene fyldt med citater, der skal inspirere. Her bliver online-tilbudsaviserne sat sammen, og han har på fem år opbygget et firma med 30 ansatte. Indtil videre. Oggy Popov drømmer om at lave tilbudsaviser til hele Europa, og han har allerede et stort marked i Sydafrika.

»Jeg håber, folk kan blive inspireret af den måde, vi gør det på. Vi viser folk, at der er en anden måde at drive et firma på, end den Bulgarien kender til. I det her firma får man mere ansvar, når man har arbejdet sig til det. Ikke ved at kende de rigtige mennesker.«

Oggy Popov beskriver sig selv som mere i balance hjemme i Bulgarien med et velfungerende socialt liv og mulighed for at kunne hjælpe sine aldrende forældre.

»Måske bliver jeg her for altid, men det er ikke sikkert, for verden er stor. Jeg føler mig mere som en europæer end en bulgarer.«

Oggy Popov erstattede hurtigt den stjålne BMW, men han vil snart skifte bil igen. Den nye skal køre på el.

Artiklen er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet.

Serie

Fremtid i fællesskab?

Da briterne stemte sig ud af EU, stemte de unge i overvældende grad for at blive. Generationskløften går igen over hele Europa, hvor unge og ældre står på hver deres side i forhold til EU, fremtid, fædreland og fællesskab. Information er rejst til et nyt, et halvnyt og et helt gammelt medlemsland for at undersøge splittelsen i tre artikler fra Bulgarien, Polen og Italien

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • ingemaje lange
David Zennaro og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu