Læsetid: 4 min.

Idédebat: Kinesisk journalistiks eneste håb er nonfiktion

Mens kinesiske medier oplever de værste forhold for undersøgende og kritisk journalistik, lever den gode historie stadig. Kinesiske journalister låner fra skønlitteraturen for at skrive nonfiktion om virkelige mennesker og deres skæbner
23. december 2017

Nogle gange kan oversatte værker inspirere, sætte gang i tendenser og skabe nye muligheder. Måske forandring.

Sådan var det, da den amerikanske journalist og forfatter Peter Hesslers bøger om hans år i Kina blev oversat til kinesisk. Han skrev om virkelige mennesker og deres virkelige skæbner og præsenterede det som læseværdige narrativer. Han skrev litterær nonfiktion om helt almindelige kinesere på en måde, det kinesiske publikum ikke var vant til. Det blev en succes, og hans bøger, der udkom på kinesisk mellem 2011 og 2013, har solgt i mere end en halv million eksemplarer.

I de sidste år har der været et boom i nonfiktive hjemstavnsberetninger fra både journalister og forskere, der rejser tilbage til den landsby, som de selv og alle andre i deres generation er flyttet fra for at prøve lykken i Kinas byer. De beskriver virkelige skæbner, afsavn og den forandring, som næsten fire årtiers økonomiske reformer af bragt til Kinas landområder i form af både affolkning og moderne bekvemmeligheder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu