Læsetid: 2 min.

Læser du bøger: Jens Ingvordsen

Juleinspektør i Den Gamle By har en juleopfordring: Genlæs H.C. Andersen – langsomt og grundigt
23. december 2017

– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»H.C. Andersens samlede eventyr. Ganske som Homer, Dante og Shakespeare er han gået lidt i glemmebogen, og det er synd. Han var en vidunderlig forfatter. Han kunne være sarkastisk, bidsk, flabet og meget grov. Han kunne være bizar og kynisk, men også romantisk. Hans tekster er både vittige og visionære. Han var en ypperlig menneskekender, og ret beset handler alle hans eventyr om os mennesker – på godt og ondt. Så hvis man ønsker at lære en helt anden og meget mere underfundig og tvetydig H.C. Andersen at kende, er rådet enkelt: Læs hans eventyr igen – men langsomt og grundigt.«

–Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Lawrence Durrells Alexandria-kvartetten. Godt nok er bøgerne skrevet i slutningen af 1950’erne, men de er for mig eviggyldige. Jeg stødte på Alexandria-kvartetten i 1980 på en arkæologisk udgravning i Carthago. Umådelig velskrevet. Det hele begynder som en nærmest banal kærlighedsaffære, men hele tiden bliver der lagt nye lag på historien. Jeg nyder stadig at fordybe mig i den.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu