Et liv er forbi: Hun glemte aldrig sulten

Under krigen i 1941 i Viipuri i Finland gik den otteårige Anja Esteri Kauppinen med sin far ud i den sneklædte skov. Hjemme ventede hendes mor og lillesøsteren Marjetta. Familien havde ikke mere mad. Ikke så meget som en roe. Derfor gik far og datter nu mellem træerne i håb om at finde et dyr, de kunne dræbe med de dolke, de begge havde med i bæltet.

Mange år senere fortalte hun historien til sine børnebørn, når hun skulle forklare, hvorfor hun blev sendt til Danmark som et af omkring 4000 såkaldte finnebørn. Det var Anja Esteri selv, der havde set en plakat på banegården om, at børn kunne komme på ophold sydpå – væk fra sult, kulde og krig.

Først sagde forældrene nej. Men til sidst overgav de sig, og mens lillesøsteren blev sendt til noget familie i Sverige, tog Anja Esteri i begyndelsen af juni 1942 toget hele vejen til Sønderjylland. Her stod manufakturhandler Walther og Elly Gundersen og deres to børn, Bent og Karin, klar til at tage imod Anja, der blev leveret med en papirlap om halsen påført navn og nummer.