Læsetid: 5 min.

’Jeg spiste burger nummer to, mens jeg kiggede de slanke kvinder lige i øjnene’

Mad er en central del af komiker og kropsaktivist Sofie Hagens aktivisme. Hun går dog sjældent selv i køkkenet, men glæder sig over, at der ikke ses ned på færdigretter i England, hvor hun bor
’Der er ikke som sådan noget, jeg ikke vil spise af politiske årsager. Men jeg prøver ikke at spise svinekød, når jeg er sammen med muslimer,’ siger Sofie Hagen

’Der er ikke som sådan noget, jeg ikke vil spise af politiske årsager. Men jeg prøver ikke at spise svinekød, når jeg er sammen med muslimer,’ siger Sofie Hagen

Jakob Dall

30. december 2017

– Fra 1-10 hvor venstreorienteret er du?

»30.«

– Fra 1-10 hvor madglad er du?

»Jeg tror, at jeg er en 7’er. Mad er en stor del af min hverdag. Jeg bruger det som belønning, trøst og som noget socialt. Men jeg er jo en tyk person, der har haft en spiseforstyrrelse i størstedelen af mit liv, så jeg vil altid have et kompliceret forhold til mad. Lad mig sige det sådan, at hvis mad ikke var en faktor i verden, og man ikke behøvede at spise for at overleve, så ville jeg nok være gladere.«

– Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»Det var, da jeg var i Dubai og sad og spiste en burger på en restaurant. Ved siden af sad der en gruppe af irriterende, hvide, slanke ciskvinder, der grinede, hviskede til hinanden, mens de kiggede og pegede på mig. Det oplever jeg som tyk person ofte. Men lige dér havde jeg en overvældende følelse af, at det var uretfærdigt, og at det nærmest var et politisk statement for mig som tyk at sidde i offentligheden og spise. Så jeg kaldte tjeneren over og bestilte burger nummer to. Og så spiste jeg den, mens jeg kiggede kvinderne lige i øjnene. Det var nok det mest venstreorienterede aktivistiske madøjeblik i mit liv.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Ikke rigtig noget. Mit job består så meget af at rejse og være væk hjemmefra – nogle gange flere måneder ad gangen – at jeg nærmest ikke kan have faste ingredienser i mit køleskab. Men jeg har altid is i fryseren, for det kan holde sig i flere måneder, og det glemmer jeg, at jeg har. Når jeg så sidder og er lækkersulten og åbner fryseren, kan jeg glæde mig over, at fortidsmig har købt en masse is.«

– Hvad er din livret?

»Min livret har altid været stegte ål med kartofler og persillesovs. Men det er kun min mormor, der kan lave det rigtigt, og jeg kender ikke opskriften. Min yndlingsdessert hedder Eton mess.«

– Hvad kunne du – af politiske årsager – aldrig finde på at spise?

»Der er ikke som sådan noget, jeg ikke vil spise af politiske årsager. Men jeg prøver ikke at spise svinekød, når jeg er sammen med muslimer.«

– Hvorfor?

»Bare ud af respekt. Der er aldrig nogen muslimer, der har bedt mig om ikke at gøre det. Men det har jeg bare ikke lyst til.«

– Det lyder ikke, som om der er noget, du skammer dig over at elske at spise, fordi det ikke harmonerer med din politiske overbevisning?

»Nej. Og som tyk-politisk er det egentlig et statement i sig selv ikke at skamme sig over noget, der har med mad at gøre.«

– Hvad gør du med rester?

»For det meste smider jeg dem ud, for som regel skal jeg noget dagen efter. Men hvis jeg laver mad, hvilket jeg sjældent gør, så laver jeg en enkelt portion og prøver ikke at levne.«

– Hvor ofte spiser du kød?

»Jeg spiser kød dagligt, og det har jeg absolut ingen kvaler ved. Jeg synes, at hele den her vegetar-veganer-bølge er blevet ekstremt elitær. Man bliver nødt til at tænke på, at der er ufatteligt mange mennesker, der ikke har mulighed for at lave den ændring i deres kost. Der er nogle familier, hvor en enlig mor med to-tre børn skal passe flere job for at få det til at køre rundt, og hun har måske ikke tid til at sætte sig ind i, hvor man kan købe billige kikærter. Der er det bare nødt til at blive noget hurtigt og nemt, fordi man ikke har det mentale overskud, tid eller økonomi til at lave vegetarisk mad. Det er utroligt privilegeret at kunne være vegetar og veganer. Og ja ja, det er da klart det bedste for kloden. Men man skal ikke dømme folk for ikke at være det. Det er en form for arrogance, som man desværre ser meget hos venstrefløjen.«

»I det hele taget synes jeg, at der er et enormt snobberi omkring mad i Danmark. Da jeg kom til England, gik det op for mig, hvor meget mere almindeligt det er at købe en færdigret i supermarkedet, fordi folk arbejder en time længere, og flere har længere transporttid til og fra arbejde. Så folk har ikke tid til at være snobbede omkring, hvad de spiser. I Danmark, derimod, har vi så meget overskud, at vi ikke har andet at bruge vores tid og penge på end mad.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Meget. Det er jo en central del af min politiske aktivisme, at man som tyk skal turde at spise i offentligheden.«

– Hvad er det bedste, venstrefløjen har tilført madkulturen?

»Det er ikke direkte venstrefløjens fortjeneste, men man kan vel sige, at jo mere multikulturalisme, der er, desto mere forskellig god mad er der, som ikke kun er krydret med salt og peber.«

Livretten: Eton mess

Pisk fløde til flødeskum, køb og knas marengs, og skær jordbær i små stykker.

Bland til sidst det hele sammen, og server med det samme.

Joachim Sperling: Sprækker af fortvivlelse og sårbarhed

»Jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke kendte navnet Sofie Hagen. Men det er da for vildt at kunne slå igennem på scenen i London som dansker, så måske skulle jeg prøve at vågne lidt op.«

»Sofie Hagen er hudløst ærlig, for samtidig med at hun dyrker sin overvægt, er der sprækker af fortvivlelse og sårbarhed, som nok har bragt hende langt i karrieren. At turde udstille sine overflødige kilo og alt, hvad det indebærer, er noget, millioner af mennesker kan forholde sig til, og det giver bonus på den store scene, hvis man også er sjov.«

»Det er ok, at Sofie Hagen korrekser alt det hellige, men overvægt og fejlernæring er altså for alvorlig en sag til, at vi kun skal grine af det. Vi skal spise mindre kød og mere grønt, og englænderne bør indrette deres samfund anderledes, så de får mere tid til at lave ordentlig mad. Mange englændere spiser elendigt, og derfor har Jamie Oliver ikke levet forgæves.«

»Sofie Hagens livret er hvinende sød og fed, og jeg kunne aldrig drømme om at lave den selv.«

Serie

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det er utroligt privilegeret at kunne være vegetar og veganer."

Nej, omvendt! Set i forhold til resten af verden er det utroligt privilegeret at kunne spise så meget kød, som man gør i "Vesten". Når u-lande bliver rigere, ser man også, at deres kødforbrug stiger.

Men derudover har hun da en "forfriskende" tilgang til tilværelsens ulidelige lethed....

Gustav Alexander

Kommentarene angående veganisme er da den éneste gode pointe.Det er ovenud dyrt og markedet lukrerer stort på at lave pesudo-kød produkter, der sælges til samme pris som kød men bestemt ikke er det. Veganisme appellerer til rige mennesker med en "sund livsstil". Er du en del af arbejderklassen har du godt nok vigtigere ting at bekymre dig om end den daglige morgen løbetur i Botanisk Have, eller relativt funktionelle alternativer til animalsk protein.

Det er da besværligt at være almen lønmodtager, når højrefløjen stjæler deres dagpenge, pension og lønstigninger i mens venstrefløjen afskaffer alle de sunde og billige kilder til hele animalske proteiner: buræg, substitutering af rent hakkekød for diverse grøntsagsblandinger etc. Her står arbejderen mellem en sten og et hårdt sted.

Hvordan bliver man venstreorienteret af at hylde morbid overvægt? Socialisme som ideologi handler jo ikke om kategorisk tolerance og social accept af hvad som helst. Det handler slet ikke om at skulle gøre sig fri fra samfundsnormer eller kulturelle forventninger. Dem vil vi jo altid have! normløshed kan vel ikke være et mål i sig selv og det er desværre endestationen for diverse tolerancebevægelser, herunder idéen om at stærk overvægt ikke bør stigmatiseres.

Dennis Jørgensen, Henriette Bøhne, Karsten Aaen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Er noget mad ventre-orienteret eller er noget mad højre-orienteret? Nej, det er da ej! Måske i 1970erne, hvor personer på venstrefløjen spiste mikro-makro-mad, spiste bio-dynamisk og ud fra syre-base-balancen. Men bestemt da ikke her i 2017, hvor folk, både på højrefløjen og venstrefløjen, altså spiser både kebab, köfte, medisterpølse, and til jul, drikker cola, en god flaske amerone og en god engelsk eller dansk bøf i weekenden samt griller hver sommer.

Henriette Bøhne

Karsten Aaen,
Ikke efter min mening - men at spise meget mere end man har brug for i bar trods nede i Dubai, er vist et lidt for stort klimaaftryk til at være venstreorienteret, efter min ydmyge mening.

Odin Rasmussen

Pointen er at samfundet har en sundhedspolitik som foreskriver sunde vaner fx. at man ikke skal ryge og man skal ikke spise for meget hvad jo er gode råd, men samtidig lidt totalitært i sit udtryk også gør man oprør mod idealerne ved alligevel at ryge og spise usundt. Begreberne er forklaret i koncepterne om 'bio-magt' og 'bio-politik' .