»Hvad skulle du med tobakken?«

Rettens sekretær tramper gennem lokalet. Man kan næsten høre på hendes skridt, at hun er utilfreds. Hun taster det samme telefonnummer igen og igen og sukker dybt, hver gang telefonen i den anden ende går på svarer.

Alle er på plads og klar til at gå i gang med formiddagens retssag. Den tiltalte – 44-årige M – sidder klar ved afhøringsbordet. Forsvarer og anklager har begge hældt vand op og spredt deres papirer ud over det hele. Ude på gangen sidder vidnet Peter og venter på at blive kaldt ind.

Én af domsmændene er ikke mødt op, og der går 45 minutter før en vikar i pink sweater træder ind klar til at assistere. I ventetiden sidder tiltalte rank og stille ved sin plads. Han er meget høj og virker næsten for stor til afhøringsbordet. I hænderne holder han en plasticpose, som indeholder en masse breve fra SKAT. Indimellem glatter han posen. En enkelt gang vender han sig om og siger noget på arabisk til sin bror, som er med som støtte.

M er tiltalt for bevidst at have undladt at fortolde den vandpibetobak, som han i oktober sidste år indførte til Danmark fra de Forenede Arabiske Emirater. På vej ud af Kastrup Lufthavn blev han stoppet i den grønne toldsluse og fik sin bagage scannet. Man må toldfrit indføre 250 gram vandpibetobak. M rejste med 36 kilo.

Så snart bøden fra Told og Skat efterfølgende landede i hans postkasse, gik han ind og betalte den.

M erkender de faktiske forhold, så det, retten skal tage stilling til, er, om M handlede med forsæt. 

M’s forsvarer, Mikkel Holm Nielsen, forklarer, at M ikke handlede i ond vilje, men begik en fejl ved ikke at have sat sig ind i toldreglerne. Anklageren vil derimod have ham straffet for bevidst at prøve at snyde den danske statskasse for omkring 40.000 kroner i afgifter.

»Jeg mener, at tiltalte skal idømmes 30 dages betinget fængsel og udvises af Danmark,« siger hun.

Nikker hver gang

Alt, hvad der bliver sagt i retten, bliver oversat. M er svensk statsborger – oprindeligt fra Syrien – og selv om han arbejder i København og har gjort det i 12 år, taler han næsten ikke dansk. Ved hans side sidder derfor en tolk, som simultant oversætter de danske ord, paragraffer og udvisningsregler til arabisk. Indimellem spørger dommeren, om tiltalte er med på alt, hvad der bliver sagt, og tiltalte nikker hver gang.

Anklageren er først til at afhøre M.

»Hvad skulle du med tobakken?« spørger hun. 

»Ryge det,« siger M igennem tolken. »Det var til både mig selv og min familie.«

»Vidste du, at det er forbudt at indføre så meget vandpibetobak til Danmark uden at fortolde det?«

»Nej. Jeg skulle direkte videre til Sverige, hvor jeg bor, og når jeg blev stoppet ved ID

-kontrollen på broen, ville jeg sige, at jeg havde vandpibetobak med hjem fra ferie. Det fortalte jeg også ude i lufthavnen.«

»Mhmm,« mumler anklageren skeptisk og går videre med sine spørgsmål.

Hun vil blandt andet vide, om M lagde mærke til, at der var to udgange at vælge mellem, da han skulle ud af lufthavnen. Den ene er grøn og for dem, der ikke har noget at fortolde. Den anden er rød og for dem, der har noget afgiftspligtigt med hjem. Begge udgange er tydeligt markeret i både gulvet, loftet og på væggene.

»Jeg lagde ikke mærke til nogen skilte,« siger M. »Jeg har rejst mange gange i Kastrup Lufthavn, og jeg brugte bare den udgang, jeg altid bruger.«

»Har du før haft noget med hjem fra udlandet, som skulle fortoldes?« spørger anklageren. 

»Nej, aldrig,« siger M.

En dum fejl

Vidnet Peter bliver kaldt ind. Han er tolder i Kastrup Lufthavn og er iført sit arbejdstøj – lyseblå skjorte, bukser med reflekser og sikkerhedssko. Han har en stor sort tømmerlus på sin ene tommelfingernegl.

Peter fortæller, at M ikke modsatte sig, at hans bagage blev gennemgået. 

»Sagde tiltalte noget om, at han ville fortolde vandpibetobakken i Sverige?« spørger anklageren. 

»Nej,« siger vidnet. »Jeg ville have skrevet ned, hvis han havde sagt det. Ikke, at det havde ændret

noget, for man har jo pligt til at opgive varerne i det første EU-land, man rejser ind i.«

Peter tager plads på tilhørerrækken. Han vil gerne blive og høre, hvordan sagen ender. Anklageren holder sine afsluttende bemærkninger. Hun fremhæver tre tidligere sager, som, hun mener, er sammenlignelige, og som alle er endt med udvisning og indrejseforbud.

»Samlet set mener jeg ikke, at tiltaltes forklaring holder,« konkluderer hun og sætter sig ned.

Forsvarer Mikkel Holm Nielsen rejser sig.

»Der er ingen tvivl om, at det er groft uagtsomt ikke at sætte sig ind i toldreglerne, men det vil være helt uproportionalt at udvise M for kriminalitet af denne art,« siger han.

Derudover fremhæver han, at M betalte bøden med det samme, og at han ikke er tidligere straffet. Desuden mener forsvareren, at de internationale konventioner står i vejen for en udvisning.

»M har en meget stærk tilknytning til Danmark. Han har sin far og fire søskende her, og han arbejder i København hver eneste dag og har gjort det i 12 år.«

Dommeren spørger, om tiltalte har noget at tilføje, inden der voteres.

»Ikke rigtigt,« siger han. »Men mit arbejde er meget, meget vigtigt for mig. Min familie og jeg er afhængige af, at jeg har det job. Jeg har begået en fejl. Det var ikke min hensigt. Det var en dum fejl.«

Dommerne rejser sig.

Anklageren spiser et æble og scroller gennem Instagram på sin mobil.

M får 20 dages betinget fængsel og slipper for udvisning.

I morgen kan han igen tage på arbejde.