Læsetid: 2 min.

I Tove Janssons Mumidal finder vi et trygt sted at være skræmt fra vid og sans

Tove Janssons Mumi-univers er så mangefacetteret, at akademikere næppe inden for en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere dets psykologiske dybder
Tove Jansson i sit atelier.

Tove Jansson i sit atelier.

Reino Loppinen via Wikimedia

2. december 2017

Det er umuligt at tale om Mumidalen uden at tale om Anden Verdenskrig.

Den første bog i Tove Janssons serie om mumitroldene udkom i 1945, og De små trolde og den store oversvømmelse, som den hedder, er en flygtningefortælling. Mumimor og Mumitrolden leder efter Mumifar i et kaos efterladt af en kæmpe oversvømmelse, der har skyllet folks huse væk og splittet familier.

Endelig lægger deres båd til ved Mumidalens frodige strand, hvor de genfinder Mumifar. På rejsen har de mødt mange nye venner, nogle af dem bliver hos dem, og flere støder til. Mumidalen er et utopia for krigens grundstødte skæbner, og Mumitroldens lille familie bliver samlingspunktet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
  • Thomas Overbye
  • Per Jongberg
  • Katrine Damm
  • Lars Rasmussen
  • Birthe Gawinski
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Steffen Gliese, Thomas Overbye, Per Jongberg, Katrine Damm, Lars Rasmussen, Birthe Gawinski og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Birthe Gawinski

God lille artikel om en stor kunstner og forfatter, men jeg synes, det er ærgerligt, at Mumibøgerne næsten altid bliver defineret som børnelitteratur, det er efter min mening litteratur for alle aldre.

Torben Skov, Steffen Gliese, Katrine Damm og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar