Det er umuligt at tale om Mumidalen uden at tale om Anden Verdenskrig.
Den første bog i Tove Janssons serie om mumitroldene udkom i 1945, og De små trolde og den store oversvømmelse, som den hedder, er en flygtningefortælling. Mumimor og Mumitrolden leder efter Mumifar i et kaos efterladt af en kæmpe oversvømmelse, der har skyllet folks huse væk og splittet familier.
Endelig lægger deres båd til ved Mumidalens frodige strand, hvor de genfinder Mumifar. På rejsen har de mødt mange nye venner, nogle af dem bliver hos dem, og flere støder til. Mumidalen er et utopia for krigens grundstødte skæbner, og Mumitroldens lille familie bliver samlingspunktet.
Og så kan vi godt holde op med at tale om Anden Verdenskrig. For Tove Janssons Mumidal er ikke bare et naivt kernefamilieutopia udsprunget af civilisationskritik. Det er så mangefacetteret et univers, at akademikere næppe indenfor en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere de psykologiske dybder i den ængstelige Mumitrolds filosofiske samtaler med den livskloge og modige Mumrik, den bistre Mys retfærdige harme, Mumimors stoiske ro, Mumifars evige erindringsskriveri, Hemulens tværhed osv.

Kompleksitet og sammensathed
Faktisk kan man tale om, at alle mumitroldenes forskellige karaktertræk tilsammen udgør én mumi, og dermed ligger der i Tove Janssons meget forskellige mumier både en beskrivelse af menneskehedens mangfoldighed og menneskets sammensathed.
Og jo mere man anerkender hvert enkelt menneskes betydning og ret til at være sig selv, jo mere af det begynder der at komme til syne – ligesom i den måske mest elskede fortælling fra Mumidalen: Det usynlige barn.
Tove Janssons Mumidal er et trygt og rart sted at være skræmt fra vid og sans. Mange børn har sikkert haft svært ved at sove efter at have hørt beskrivelsen af Mumidalens mest frygtede, men også meget komplekse figur, Murren: »Hendes hylen var den mest ensomme lyd, jeg nogensinde har hørt.«
Lyden blev svagere, kom nærmere igen – den forsvandt… Det var endnu værre, når hun var stille. Så forestillede man sig, hvordan hendes skygge fløj hen over jorden i lyset fra den opgående måne.« (Mumifars Erindringsbog). Og så isfruen, der glider stille, men målrettet, ude fra isen ind mod land i Troldvinter og spreder kulde.
Ikke være bange for at være bange
Troldvinter markerer et særligt sted i Tove Janssons forfatterskab. Jo længere vi kommer hen i forfatterskabet og mumifortællingerne, des længere kommer vi ind i storskovens dybeste del. Troldvinter starter med, at Mumitrolden vågner af sit trygge hi og oplever den barske vinter. Det bliver Mumitroldens udviklingshistorie.
Mumitroldens barndom er meget nordisk. Den kolde, men uundgåelige vinter, er overgangen til voksenlivet, og den kan man jo desværre ikke i længden sove sig fra. Derfor er den med som et sted, man skal og kan mestre.
Mumitrolden finder sig selv et sted derude i snestormen, og læseren finder i Mumidalen et univers, hvor man ikke skal være bange for at være bange.
Den Finske Kanon
Finlands skove har gennem årene fostret børn, hvis skaberværk hele verden kender – eller burde kende til. Derfor giver vi jer ’Den Finske Kanon’ – en gennemgang af de største finske skabere inden for litteratur, lyrik, film, musik, design, billedkunst og arkitektur. Fra Alvar Aaltos lys til Mumi-dalens mørke.
Seneste artikler
Helene Schjerfbecks værker er på én gang internationale i deres udsyn og udpræget finske i deres introverte melankoli
2. december 2017Billedkunstneren Helene Schjerfbeck var om nogen den, der bragte det moderne gennembrud til Finland. Hendes værk fremstår i dag som enestående i international målestokHalvandet hundrede år senere er Aleksis Kivis hovedværk stadig det ’finskeste’ af dem alle
2. december 2017Aleksis Kivis ’Syv brødre’ fra 1870 står med sin djærvhed og saftige humor som klassikeren i finsksproget litteraturJo mere deprimeret en skuespiller er, desto mere ler publikum
2. december 2017Set fra udlandet er finsk film stadig lig med Aki Kaurismäki, den sorthumoristiske humanist, der laver musikalske, stiliserede fabler om mennesker på bunden af samfundet
Finland fylder 100
Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.
Andre artikler i dette tillæg
Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen
2. december 2017Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i demI familiens blodspor
2. december 2017Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fraBrevkassen: Er sexchat utroskab?
2. december 2017Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
God lille artikel om en stor kunstner og forfatter, men jeg synes, det er ærgerligt, at Mumibøgerne næsten altid bliver defineret som børnelitteratur, det er efter min mening litteratur for alle aldre.