Læsetid: 4 min.

Troels Kløvedal: »Der er mange spændende ting ved at få en dødelig diagnose«

Eventyreren Troels Kløvedal skal snart dø. Han har fået ALS. Når tankerne i denne tid vandrer, tænker han på alle de dejlige kvinder, han har elsket med, pesticider i agurker, og hvornår havet i grunden er smukkest
Eventyreren Troels Kløvedal skal snart dø. Han har fået ALS. Når tankerne i denne tid vandrer, tænker han på alle de dejlige kvinder, han har elsket med, pesticider i agurker, og hvornår havet i grunden er smukkest

Janus Engel

9. december 2017

– Dette interview foregår på skrift, fordi du ikke længere kan tale. Hvordan har du det?

»Min krop forlader mig ganske roligt. Ser man på min krop, som var den en tommestok, så bliver den hver dag 1 mm svagere. Men mentalt føler jeg mig som gamle Troels.«

– Hvornår gik det op for dig, at du kommer til at dø af det her?

»Under filmoptagelserne i Grækenland, hvor jeg realiserede en gammel drøm om at skabe en serie om græsk kultur, lagde jeg mærke til, at min stemme forandrede sig. Jeg tænkte, at det nok var alderen. Men under klippearbejdet kunne jeg virkelig mærke, at den var gal. Når man har været 74 gange rundt om solen, kommer døden ikke som noget chok. Vi dør alle sammen af et eller andet, og jeg dør altså af ALS. Der er mange spændende ting ved at få en dødelig diagnose, fordi man tænker tilværelsen i et andet perspektiv, når man ved, at man går mod døden. Og det er faktisk interessant.«

– Hvordan vil du have, at folk tænker tilbage på dig?

»Så sent som i weekenden sagde jeg til min kone, Else Marie, og min datter, Gurli Marie: ’Glem alt det med berømmelse, film, lange togter, bøger i store oplag og priser af mange slags. Det er overflade. Det eneste, jeg vil huskes for, er, at jeg var et ordentligt menneske.’«

Titlen på Troels Kløvedals bog er en let omskrivning af Pascal Quignards roman ’Alle morgener på jorden’, en yndlingsbog, for mest af alt har han holdt af morgenerne, og som ung traf han en mental beslutning om, at alle morgener skulle være poetiske.
Læs også

– Hvad tænker du mest på, når tankerne vandrer i denne tid?

»Jeg spekulerer meget over, hvordan jeg har raget denne sjældne sygdom til mig, som kun rammer tre ud af 100.000. Og jeg tænker, at det er mærkeligt i 2017 at lide af en sygdom, man ikke kan blive behandlet for. Og hvad mon sygdommen kommer af? Lægerne ved det ikke. Er det pesticider i maden? Eller er det en sygdom, jeg har raget til mig i udlandet? ALS skulle være udbredt blandt amerikanske soldater, men hvad har jeg at gøre med amerikanske soldater? Jeg tænker også på, at min frokost det meste af livet har bestået af en skål med græsk salat. Nu viser det sig, at agurker er mere fyldt med pesticider end nogen anden grøntsag. Tankerne går selvfølgelig også på de dejlige damer, jeg har elsket med, alle vennerne og alt det, vi har grinet af sammen.«

Ulrik Jantzen

– Du skriver i din nye biografi, ’Alle mine morgener på jorden’, at du tidligt i livet traf en beslutning om, at alle dine morgener skal være poetiske. Hvordan gør man sin morgen poetisk?

»Det er noget, man beslutter sig for. Jeg har altid prøvet at gøre hver dag ny og spændende. Stress og jag gider jeg ikke. Da børnene var små og sendt i skole, satte jeg mig under tulipantræet i baghaven og læste skønlitteratur. Når jeg sejlede, satte jeg mig op ved ankerspillet, hvis søen ellers tillod det. Jeg har bestræbt mig på at gøre alle mine morgener smukke, for jeg ved, at livet ender med et par meter jord over kistelåget. Det er en stor gave hele livet at tænke på, at man en dag skal dø.«

– Hvilket sted i verden ville du ønske, at du havde tilbragt mere tid?

»Alle steder. Min første jordomsejling tog kun fire år. Det var som at se ud af et vindue på klem. Den næste tog 14 år, og den tredje var endnu længere. Det med, at verden bliver mindre og mindre, er noget vrøvl. Jo mere du ser dig om, desto større bliver den. Jeg kunne have levet et par hundrede år mere – så mange ting mangler jeg stadig at se.«

– Hvad er det bedste og det værste, som ungdomsoprøret har bragt til Danmark?

»Det bedste ser du alle vegne i dag. Generationen efter min er lykkeligere og friere mennesker. I kan tage uddannelser, når I har lyst, I har en fri seksualitet og lever med en velstand, der aldrig før er set i Europa. Mange af dem, der stadig kritiserer ungdomsoprøret, aner ikke, hvad vi gjorde oprør mod. Før oprøret var det forbudt at tage en pige eller en dreng med op på et lejet værelse, håndværkermestrene behandlede deres lærlinge uforskammet, og i skolerne flød næseblodet ned ad trapperne, så mange tæsk fik vi. Der var en klasseopdeling af samfundet, som kun folk i min alder ved noget om. Det dårlige var dem, der tog for mange stoffer og tog skade af det for livet.«

– Hvordan vil du begraves?

»Jeg synes, man skylder sin familie, at de har et sted at gå hen. Derfor vil jeg have et gravsted. Jeg er født under krigen og oplevede, at koncentrationslejrene blev holdt skjult for mig af mine forældre, og derfor forbinder jeg kremeringer med disse uhyrligheder. Og jeg har det fint med at blive spist af orme. Jeg har jo selv levet af andre dyr hele livet. Hvis jeg var druknet – som så mange søfolk er igennem tiden – var jeg jo også blevet spist af andre dyr.«

– Hvor er havet smukkest?

»Havet er smukkest efter stormvejr. Men om det er under de magellanske skyer i Sydhavet, Davisstrædet i Grønland eller en sommermorgen i Mariager fjord er umuligt at svare på. Ligesom man heller ikke kan sige, hvor i verden der er smukkest. Lykke er ikke ét sted, men en sindstilstand.«

– Hvad tænker du om aktiv dødshjælp?

»Jeg har altid syntes, at lovgivningen er fin, som den er. Men jeg har selvfølgelig spekuleret meget over det på det seneste, fordi min sygdom går mod total lammelse. ALS-patienter bliver tilbudt at blive hjulpet over i døden, når man synes, at nu kan det være nok.«

»Kære Lærke. Det var, hvad det blev til, og nu får jeg lidt champagne gennem min sonde. Bedste hilsner fra Troels.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Olaf Tehrani
  • Odin Rasmussen
  • Morten Johansen
  • Anna Louise Finck-Heidemann
  • Katrine Damm
  • Stig Bøg
  • Hans Larsen
Carsten Mortensen, Olaf Tehrani, Odin Rasmussen, Morten Johansen, Anna Louise Finck-Heidemann, Katrine Damm, Stig Bøg og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Hvis ikke dette er en moden mands værdige afsked med livet, så ved jeg ikke hvad det er.

Troels, jeg håber at din sidste rejse bliver smertefri, omend nok ikke udelt behagelig.

Arne Albatros Olsen, Henriette Bøhne, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Gustav Alexander, Karsten Lundsby, Per Torbensen, Peter Nielsen, Mogens Holme og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Kun den kære store Troels kan sige:
"Der er mange spændende ting ved at få en dødelig diagnose.."!
Kølvandet efter dig Troels, vil blive stående i lang lang tid..

Børge Neiiendam, Anders Reinholdt, Christel Pierson, Povl Jensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Jeg har rejst meget i mit liv, været dybt inde i mange kulturer meget anderledes end vores. Jeg bryder mig ikke om at se rejseprogrammer i fjernsynet, for det billede af fremmede kulturer, der fremstilles, har ikke ret meget med realiteterne at gøre. Kulturernes essens formås ikke indfanget og udtryk i programmerne. Kun Troels har mestret evnen at få kulturernes sjæl udtrykt i sine programmer. Kun hans programmer gider jeg se. Han er en mand med et virkelig levet liv bag sig, livsklog som bare f**... Jeg siger tak til ham for hvad han har givet os mennesker.

Børge Neiiendam og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Jeg har læst de fleste af dine bøger Troels. Du er fantastisk fortæller.. Den bog der har givet mig mest er, "Kinesrne syr med tynd tråd" er der ikke nogen af deres mange medikamenter, der kan hjælpe dig? Som krigsreporter har jeg ofte været tæt på døde, og ofte noget af en kryster. Det er du bestemt ikke.
Katho

Kølvandet
Det er så mærkeligt Troels
du venter på færgen
men vi har jo alle løst billet
og vi står alle i kø

Mens livet bærer os fra ø til ø
af sorger og glæder
livet som i døden maler
farven på vore ansigter
med sandhedens glød

Du og jeg var mere nær
end du vidste, sådan føler vist de fleste
også min barndom var noget rod
også jeg sejlede i de tidlige tressere
men efter have slået igen på en voksen

Også jeg blev fri på havet
og glemte skolens tvang og vold
og huskede bagefter kun
havets fine utrolige blå
med flyvefisk og springere
og nye drømme
som jeg altid genså
med glæde
i dine film og bøger

Og sætningerne der blev siddende som
på Bali så jeg gud gå lyslevende på gaden
eller den uhyggelige reminder
på havet flød en kokosnød
og alt det andet du øste af
blev til en ubeskrivelig rigdom
af håb og glæde og flugt
og vilje og tro og varme
og tillid nok til tusinder
til millioner
til alle de hjerter
du fik til at banke i samme takt
af fællesskab trods alt
samarbejde trods alt,
det gjorde du med kaptajnens
vedholdenhed, styrke og ubestikkelighed,
kølvandet efter dig Troels
vil blive stående i mange mange år
først på vandet i utallige morgenrøder
og bagefter for altid i vore sind

Karl Aage Thomsen, Hanne Koplev, Børge Neiiendam, Peder Bahne, Anders Reinholdt og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

"Så sent som i weekenden sagde jeg til min kone, Else Marie, og min datter, Gurli Marie: ’Glem alt det med berømmelse, film, lange togter, bøger i store oplag og priser af mange slags. Det er overflade. Det eneste, jeg vil huskes for, er, at jeg var et ordentligt menneske.’"
total respekt Troels, meget få mennesker kan leve et så privilegeret liv og stadig bevare den indre storhed.