Læsetid: 8 min.

Da uskylden gik af hashen

70-årige Sten Lundager har haft et heftigt liv som smugler af sammenlagt knap 20 ton hash. Det hele begyndte, da han i et oprør mod sine kommunistiske forældres pligtopfyldende liv rejste til Indien i 1969 som hippie. Her fandt han ud af, hvor let det var at smugle hash hjem til Danmark, så næste rejse og lidt røg kunne finansieres
Sten Lundager har efter eget udsagn været med til at smugle 20 ton hash. Det har jeg ingen skrupler over. Vi røg det selv, og vi kunne ikke forstå, hvorfor det skulle være forbudt, siger han.

Sten Lundager har efter eget udsagn været med til at smugle 20 ton hash. Det har jeg ingen skrupler over. Vi røg det selv, og vi kunne ikke forstå, hvorfor det skulle være forbudt, siger han.

16. december 2017

Det begyndte i den uskyldige ende med nogle enkelte hashplader skjult i et skakspil eller tapet til kroppen. Det fortsatte og voksede med dobbeltbundede Cavalet-tasker med hash og senere pakkede biler med hash skjult i alle hulrum. Og det blev fulgt op af sejlbåde fra Marokko nord om Skotland med hundredvis af kg hash, dumpning af sække med hash i Sydsverige fra fly. Senere kom import af thai-sticks, som på det tidspunkt var den stærkeste form for cannabis.

Sten Lundager har efter eget udsagn i den aktuelle bog Smugler været med til smugle tæt på 20 ton hash fra Marokko, Afghanistan og Thailand til bl.a. Danmark, Sverige og USA. Og for resten også knap 40 kg colombiansk kokain til USA. Smuglertilværelsen sluttede brat, da han i 1991 blev fængslet i USA.

Det er tiden som cocaine cowboy – forhærdet kokainsmugler – der stadig mange år efter gør Sten flov. 

»Jeg har svært ved at acceptere det, jeg gjorde der,« siger han.

Selv om Sten Lundager har taget meget kokain og også smuglet 40 kg til USA for at skaffe penge til nye hashsmuglerier, har han aldrig set sig selv som en narko-dealer, der solgte hård narkotika på gaden eller ved en skole. Hans luksusliv var bygget på stoffer og kriminalitet, erkender Sten, der i dag er 70 år og arbejder for Kofoeds Skole som kontaktperson for grønlandske udsatte.

Hvad så med hashen? Jamen, i Sten Lundagers øjne er hash ikke narkotika.

»Så det har jeg ingen skrupler over. Vi røg det selv, og vi kunne ikke forstå, hvorfor det skulle være forbudt,« siger han.

Han så sig selv som en slags frihedskæmper, der kæmpede for folkets ret til at ryge den fede. Men han erkender også, at det netop var forbuddet, som gav adgang til mange penge.

I begyndelsen var hashsmugleriet eventyrlyst og en hippieagtig genvej til et liv i sus og dus med masser af penge og smarte biler. Men de sidste mange år af smuglertilværelsen var det mere som et ustoppeligt hamsterhjul, hvor Sten Lundager ifølge bogen hele tiden måtte organisere nye smuglerier for at dække tab ved tidligere beslaglagte transporter. De var finansieret med penge, som var lånt i det kriminelle miljø – og som skulle betales tilbage.

Oprøret mod slid og slæb

Så tilbage til begyndelsen, før uskylden forsvandt. Baggrunden for karrieren som hashsmugler var også et ønske om frihed. Og for Sten Lundager var frihed i hvert fald ikke hans forældres nøjsomme liv i en toværelsers på Solnavej i Søborg. Heller ikke traditionerne i familien, der i generationer havde været fremtrædende kommunister.

Morfaren var således den navnkundige ’General Johansen’, der havde spillet en nøglerolle i opbygningen af modstandsstyrker under den tyske besættelse. Også Stens far havde smuglet våben under besættelsen, og efter krigen var han trykkeriarbejder på Berlingske Tidende.

Forældrene var fra den generation, der havde bevæget sig fra kun at have lokum i gården, koldt vand i køkkenet og kakkelovn til nu at kunne drømme om bil og sommerhus. Men velfærdssamfundet var ikke kommet gratis.

»Indtil jeg flyttede hjemmefra som 16-årig, så jeg hver morgen min far stå op, gå på arbejde, komme hjem, få hjemmesko og en pille og en lille lur. Om aftenen var han ude til politiske møder. Hele dette skemalagte og pligtopfyldende slid ville jeg væk fra. Jeg ville opleve noget og ud i verden.«

Selv blev Sten Lundager sat i malerlære, da han gik ud af Søborg Skole i midten af syvende klasse.

»Det var et hårdt miljø som lærling dengang. Arbejdet var hårdt. Og man kunne godt få et drag over nakken eller en lussing fra en svend, men der var også masser af arbejde, da jeg blev udlært. Og der var masser af druk, kitdage og drukture.«

Hippiesporet til Indien

I efteråret 1969 fik Sten Lundager et telegram fra en barndomsven, der lige som ham havde været en af ’hasherne’ og røget ’rød Libanon’ uden for det lokale værtshus Club 69. Vennen var taget til Indien, og Sten skulle straks komme derned.

I Søborg solgte Sten Lundager alt sit habengut inklusiv stereoanlægget og sin pæne jakke. Han blaffede til Istanbul og indlogerede sig på tagterrassen af Gülhane Hotel, hvorfra det klassiske hippietrail førte ham gennem Iran, Afghanistan, Pakistan og Indien.

På strandene i Goa så han nogle amerikanske dealere, der levede et luksusliv ved at forsyne de mange turister med hash og stoffer. Det forblændede ham og fik afgørende betydning for hans eget liv.

»Der var karma og stil over hippierne og de amerikanske dealere. Det var helt modsat sutterne hjemme i Søborg og alt det, jeg havde stiftet bekendtskab med i min læretid.«

Den første gang, Sten Lundager smuglede hash, pakkede han to-tre kg ind i bunden af et skakspil, som blev sendt hjem. Han havde altid været ret fingerfærdig, og det fik han hurtigt stor nytte af.

»Jeg brugte også bøger med hård ryg, som jeg forsigtigt fjernede, og lagde tynde hashplader ind, før ryggen kom på igen.«

Når skakspillet og bøgerne var velankommet til Danmark, kunne Sten selv ryge de 20 gram og sælge de 80. Han gik stadig på arbejde som maler, men hashsalget gav råd til den næste rejse.

»Vi solgte til venner i Søborg og Gentofte og på Club 69. Det var først meget senere, at det blev Christiania og andre steder.«

De dobbeltbundede kufferter

Næste rejse gik til Marokko. Sammen med en ven fra Gentofte besøgte Sten Lundager en marokkansk hashbonde, og ved hjælp af en dobbelt bund i en lædertaske og fem kg hash tapet til kroppen kunne Sten Lundager tilbage i Søborg tjene 25.000 kroner på at sælge hashen. Det var næsten en årsløn for en maler.

»Jeg husker en efterårstur i Dyrehaven, hvor jeg sparkede til bladene: Fuck, det er for nemt, tænkte jeg.«

Derfra voksede smugleriet i 25 år, hvor Sten Lundagers tilværelse kom til at dreje sig om hash, penge og grænsekontrol. Han begyndte at klæde sig som en forretningsmand og rejste til Rawalpindhi i det nordlige Pakistan. Der købte han to af de karakteristiske Cavalet-tasker, og med en kniv skar han bunden ud af den ene og limede den omhyggeligt udenpå den anden. Det samme med to attachétasker. Dobbeltbundene gav plads til 12,5 kg af den fineste afghanerpollen. Også flyrejsen hjem var nøje planlagt: Rawalpindi-Amsterdam-Stavanger-Oslo.

»Jeg gik glat igennem. I Oslo sagde jeg ’Stavanger’, lige som flyets andre nordmænd, der kom fra Stavanger, og så var det en indlandsrejse uden særlig kontrol. Jeg lejede en bil og kørte til København.«

Nu havde Sten mange penge. Han købte en rød BMW 2002 og flyttede i luksuskollektiv i Olfert Fischers Gade og tilbragte nætterne på den mondæne jetset-sted Club 17 i det indre København. For en malersvend var det en fantastisk tid.

Hans far sagde ingenting, når Sten i jakkesæt og solbriller kom kørende i en ny bil.

»Jeg bildte mig selv ind, at der ikke var noget mærkeligt i det. Men på Solnavej kunne alle da se, at kommunisten Kaj Lundagers søn ikke var kommet ærligt til den.«

Med bil, fly og skib

Som smugler arbejdede Sten Lundager dels for sig selv, dels sammen med andre dealere, han havde lært at kende. Han var med til at sætte de dobbeltbundede tasker i system, hvor et voksende netværk af unge – ja, selv en mor – rejste hjem til Danmark med en Cavalet-taske. Selv skulle Sten ud over at smugle penge til den marokkanske hashbonde også få hashen til Sydspanien, så den kunne gemmes i Cavalet-tasker.

Næste skridt var biler, ofte den krøllede 2CV, der blev købt i Danmark og kørt til Spanien. Her fyldte en mekaniker alle tilgængelige og utilgængelige hulrum med hash, hvorefter bilerne blev kørt til Danmark. Sten Lundager fik øje for hulrum. I biler, tasker, Nivea-dåser, barbermaskiner, alle mulige steder, hvor hash kunne gemmes af vejen.

Han fandt også på en måde at undgå at skulle smugle hashen fra Marokko til Sydspanien på. Den marokkanske hashbonde var efterhånden også blevet en velhavende mand og havde fået udvidet sine aktiviteter. Ud for Marokkos kyst kunne en stor sejlbåd få lastet 400 kg hash om bord, som så blev fragtet nord om Skotland til en dansk havn.

På et tidspunkt blev Sten Lundager involveret i en aktion, hvor sækkevis af marokkansk hash med 250 kg skulle flyves ind over Sydsverige og dumpes i en lysning. To piloter, hvoraf den ene var Vietnam-veteran, lejede et lille privatfly i Amsterdam og fløj til en improviseret landingsbane i Ketamabjergene i Marokko. Her blev flyet lastet, og turen gik tilbage til Jönköping, hvor Sten Lundager, en amerikansk radiomand og nogle hjælpere stod klar i en lysning inde mellem granerne klar til at hente sækkene.

Næste tur gik galt. Lasten gik tabt, og Stens samarbejdspartnere blev fængslet i Marokko. Sten følte efterhånden jorden brænde under sig og rejste til Miami og besøgte en pige, han tidligere havde været kæreste med. Her fik han arbejde på et bådværft, men fortsatte i øvrigt sin smuglertilværelse, bl.a. som cocaine cowboy. Senere flyttede han til Caribien og endnu senere til Sydspanien og levede i luksus, mens han fortsatte smuglerierne.

Opbremsningen

I 1991 blev Sten Lundager arresteret af amerikansk politi, da han rejste til USA. Efter fire måneders fængsel blev han sendt retur til Danmark, hvor han også skulle afsone godt tre måneder i Hillerød Arrest. Så var han en fri mand.

»Det var billigt sluppet. Mange af mine venner og kontakter havde fået lange fængselsstraffe i 1980’erne.«

Sten Lundager havde haft mange penge, men han blev ikke en rig mand. Som smugler kunne han ikke eje noget, så biler, huse og andre værdier havde altid stået i kæresternes navne.

»Pengene blev brugt. Jeg levede en tilværelse på 1. klasse med fede biler og dyre hoteller, og jeg rejste hele verden rundt. Som malersvend ville jeg højst have haft råd til et lille hus og ferie tre uger om året.«

Tilbage i Danmark fik han en uddannelse som designer. Han holdt op med at ryge hash og fik en hustru og en datter. Fra et tidligere forhold havde han en søn, som han dårligt nok havde set vokse op.

»Jeg er ikke stolt over det, jeg har budt mine allernærmeste. Det er noget lort, at jeg i mange år ikke havde nogen tæthed med min søn.«

Derefter levede Sten Lundager i mange år, hvad han kalder »et ganske almindeligt borgerligt liv, hvor jeg gik på arbejde og til forældremøder og alt det der om aftenen«.

Han er klar over, at cirklen dermed sluttede. Med en kernefamilie med kone og barn endte Sten Lundager akkurat der, hvor hans oprør begyndte.

»Jeg har været utrolig glad for at kunne leve i en familie og se min datter vokse op, selv om det tog en del år, før jeg kunne holde op med altid at kigge mig over skulderen. En dårlig vane fra gamle dage.«

Sten Lundager: Smugler – fra hippie til hashbagmand. Fortalt til Nana Askov. 256 sider. 249 kr. People’s Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Mette Poulsen
Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, David Zennaro og Mette Poulsen anbefalede denne artikel

Kommentarer