Læsetid: 3 min.

Advokatens djævel

Ingen frygter anarkiet mere end den, der konstant gør oprør mod pænheden, konformiteten og småborgerligheden
Paulus beskrev i Romerbrevet, hvordan han først kom til at kende synden gennem loven: ’Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: ’Du må ikke begære!’ Men med buddet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død.’

Paulus beskrev i Romerbrevet, hvordan han først kom til at kende synden gennem loven: ’Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: ’Du må ikke begære!’ Men med buddet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død.’

M.C.Esteban/Iberfoto

6. januar 2018

Ved en filosofisk konference i slutningen af 2017 ville en tilhører stille et kritisk spørgsmål og præsenterede sig derfor som »advokatens djævel«. Det var tydeligvis en lille fortalelse; spørgeren ville i virkeligheden sige »djævelens advokat«.

Men af og til har sådanne fortalelser mere i sig, end man skulle tro.

Diskussionen, som spørgsmålet udsprang af, omhandlede blandt andet den slovenske filosof og sociolog Renata Salecls undersøgelser af grænseoverskridende handlemønstre blandt især amerikanske advokater. Salecl har f.eks. bidt mærke i, at der er påfaldende mange sager med temmelig perverse handlemønstre blandt advokater, fra særligt indrettede små kameraer, som bruges til at filme op under kvinders nederdele, til de mere udførlige.

Hun fortæller blandt andet en historie om en advokat, der anbragte sig selv i en bizar situation på sit kontor sammen med en callgirl, samtidig med at han havde bedt sin elskerinde om at møde ham netop dér. En firedobbelt grænseoverskridelse kan man sige: Ikke alene havde han en elskerinde, og ikke alene var han hende utro med en callgirl – han arrangerede selv afsløringen af denne utroskab, og det skulle oven i købet netop finde sted i lovens egen katedral.

Paulus’ begær

Udtrykket ’advokatens djævel’ er derfor måske i virkeligheden relativt ligefremt at give mening til: Selv advokater, der er trænet til at adlyde lovens ånd og bogstav på den mest neutrale og saglige måde, kan have en mørk bagside og nære et intenst begær efter ulovlige handlinger.

Og vi burde måske endda stramme dette: Især advokater, der er trænet til at adlyde lovens ånd og bogstav på den mest neutrale og saglige måde, kan have en mørk bagside og nære et intenst begær efter ulovlige handlinger.

Denne stramning er ikke kun retfærdiggjort af de empiriske tilfælde, hvor advokater opfører sig mærkeligt. Spørgsmålet stikker dybere – eller angår alle bredere, kunne man også sige. Det ligger i selve det at have en lov i det hele taget, at der samtidig med den installeres et begær efter dens overtrædelse.

Det vidste allerede Paulus, der i Romerbrevet beskrev, hvordan han først kom til at kende synden gennem loven: »Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: ’Du må ikke begære!’ Men med buddet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død.«

Perversionens konformitet

Paulus beskriver en generel menneskelig tendens, som også er velbeskrevet i psykoanalysen. Der er i det hele taget en intrikat dialektik mellem lov og transgression. Selv om advokater måske er særligt udfordrede, er der faktisk mere tale om en almen betingelse: For den, der eksisterer under en lov, om den så er juridisk, kulturel, religiøs eller moralsk, gælder, at loven selv netop er det, der skaber forestillingen om dens overskridelse.

Derfor gælder imidlertid også det omvendte: Det er ikke blot advokaten, der har en djævel siddende på skulderen, som hele tiden frister ham til at udfordre loven; det er også sådan, at den mere umiddelbart perverse og transgressive er dybt afhængig af loven for at have noget at overskride.

Dette omvendte djævelskab er, hvad filosoffen Kirsten Hyldgaard har kaldt »perversionens konformitet«: Meget ofte er selv de mest outrerede og grænseoverskridende praksisser inderligt konservative i den forstand, at de er fuldstændig afhængige af en lov at definere sig selv ud fra. Ingen frygter anarkiet mere end den, der konstant gør oprør mod pænheden, konformiteten og småborgerligheden.

Store patter

Måske er det også her, vi finder den mærkværdige gensidige afhængighed mellem to grupper, der fylder stadigt mere i den offentlige debat: på den ene side forsvarerne af den uindskrænkede ytringsfrihed, retten til at råbe »store patter« og være racistisk og sexistisk, hvis det nu lige er det, man går og føler trang til – og på den anden side forsvarerne for den gode tone og de ’sikre zoner’, hvor chauvinisme og aggression for alt i verden skal undgås.

Den ene grænseoverskridende og provokerende; den anden formanende og nøjeregnende, men begge utænkelige uden deres modpart. Hvis ikke der var grænser for ytringsfriheden, ville der ikke have været nogen heltedåd i at være vulgær eller hånlig – og hvis der ikke havde været nogen, der ikke forstod at tale ordenligt, ville der heller ikke havde været nogen pointe i at insistere på korrekthed. I stedet for at vælge side mellem dem kunne det være en ide at indrømme, at enhver djævel har brug for en advokat – og at enhver advokat rummer sin egen djævel.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer