Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvorfor hader jeg turister?

Turisthaderen, Nørrebro
20. januar 2018

Jeg betragter mig selv som meget frisindet. Bor på Nørrebro, er kritisk over for flygtningestramninger, begræder højredrejningen og retorikken i udlændingedebatten. Alt det dér.

Men. Intet kan vække min vrede som udenlandske turister i København. De fylder og går i vejen, de forstår ikke vores kulturelle koder, og de er decideret livsfarlige, når de sætter sig op på en cykel. Jeg får lyst til at råbe:

»Skrid hjem, hvor I kommer fra!«

Hvad er der galt med mig? Er jeg i virkeligheden skabsxenofob? Og har I nogle gode råd til, hvordan jeg tøjler dette uforklarlige had?

Svar I:

Dit dilemma er ualmindelig latterligt, men også latterlig almindeligt. Alle undgår vi at være, hvor turisterne er. Vi undgår Tivoli, Starbucks og Strøget, men også nogle af de mest hyggelige og populære cafeer f.eks. på Nørrebro. Og som om det ikke er nok, gør vi det samme, når vi selv er turister.

Jeg skriver disse linjer fra en café i London, hvor jeg er på forlænget weekend, og hvor jeg minutiøst har forsøgt at virke som en ikke-turist. Jeg er endda så latterlig, at hver gang nogen gider høre det, gør jeg et nummer ud af at beklage, hvordan det ellers spændende, »autentiske« og multietniske kvarter Dalston efterhånden er overrendt af »turister«.

Hvorfor al den turistmodstand, spørger du så. Måske fordi vi er mere turister end nogensinde, samtidig med at vi for alt i verden skal være unikke individer. Det er svært. Men mit råd til dig (og mig) er – frit efter Michael Jackson: Tænk på dem som et spejl. Du er dem, og de er dig. Det, du bliver irritereret over ved dem, bliver du sikkert også irriteret over ved dig selv. Så altså. Hvis du vil gøre verden til et bedre sted, så kig på dig selv og make a chaaange ...

– Rasmus Elmelund

Svar II:

Så. Nu skal du holde fast: Det, du hader, er dig selv. Jeg ved det, for jeg har haft det som dig. Jeg havde tidligere lyst til at zappe samtlige uduelige turister ud af København: Når en flok franskmænd helt lalleglade slog sig ned med picnickurv på en lille grøn plet ved Søerne ved Fredensbro. Når et svensk par glad og fro nød en dyr, sej bøf og et glas sur hvidvin i ballonglas på Strøget.

Men jeg har også indset, hvor ubehaget kommer fra: For jeg er selvsamme slags turist, når jeg bevæger mig uden for mit smagsregime i Danmark. Jeg spiser med ømme ben halvdårlige tapas i et overkommercialiseret forretningskvarter i Barcelona. Jeg kikser i den franske trafik. Jeg farer vild i de sociale koder.

Så overvej, om ikke det er dig selv, du hader, når du ser andre fumle med din by. Tilgiv din egen utjekkede usikkerhed – og elsk turisternes.

— Katrine Hornstrup Yde

Kinesiske turister på Markusspladsen i Venedig. Kina er på ingen tid blevet verdens største turistgruppe: I 2000 var der ti mio. kinesiske turister i verden, i dag er der 137 mio.
Læs også
Serie

Brevkassen

Et spørgsmål – to svar.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Når jeg ser turister, ser jeg - udover den kulturelle udveksling - klingende mønt i statskassen. Og danmark er ikke noget billigt land at rejse i. Jeg repræsenterer danmark. Af disse grunde gør jeg mig altid umage for at møde vore gæster muntert, venligt - og med en hjælpende hånd, skulle det af den ene eller anden grund, f.eks. manglende respekt for landets skikke, være nødvendigt. Jeg ved, hvor meget det betyder, at møde venlighed og hjælpsomhed, når man er ude og rejse.

Nu er Danmark jo heller ikke det mest overrendte turistland. Proev sydeuropa i hoejsaesonen som f.eks. Venedig, Barcelona, Dubrovnik og visse oeer i Graekenland. Her er der tale om regulaer stampede.

Randi Christiansen

Turist stampede - godt udtryk. I f.eks. ægypten har man jo været nødt til at begrænse adgangen til oldtidsværkerne - og når man på tv ser, hvorledes der valfartes til machu picchu og andre steder i det område, er det klart en massiv og sikkert også ødelæggende trafik. Men hvor er det også spændende både at modtage gæster fra og at rejse ud til nær og fjern - 'at rejse er at leve' (hca). Så udfordringen må være - ligesom med alt andet - at gøre det på en økologisk bæredygtig måde.

Jeg har boet 14 aar i Barcelona, og det er kun blevet vaerre og vaerre med aarene. Disneyficeringen af byen er grotesk. De lokale har protesteret i mange aar, og vores borgmester har forsoegt at faa styr paa bla. airbnb cirkusset, hvilket er delvis lykkedes, men hun er op i mod hotel og restaurationsbranchen, der gaar totalt ind for ussel mammon. Baeredygtig oekologi er at finde i provinsen en del steder, men BCN er blevet offer for egen success, og byens vidunderlige identitet er naesten forsvundet.

Bjarne Bisgaard Jensen

You aint seen nothing yet. Bare vent til kinerserne og inderne for alvor kommer igang. Læste andetsteds at der næste år bliver mindst 5 flyruter ugentligt melem Kina og DK for at imødekomme den kinesiske efterspørgsel. Så det vil blive endnu mere nødvendigt med et velsmurt smil.

Lise Lotte Rahbek

Det eneste i verden den enkelte reelt kan ændre, er sig selv.

HOLD OP MED SELV AT TAGE PÅ TURISTREJSE!