Læsetid: 5 min.

’En bulldozer kan være løsningen nogle steder’

’Hvis vi gør beboerne afhængige af os, så har vi ikke gjort vores arbejde, når vi trækker os ud om fire år, eller hvor lang tid projektet nu kommer til at køre’
6. januar 2018

– Vangkvarteret i Holbæk er på ghettolisten. Hvem er den typiske beboer i Vangkvarteret?

»De er lige så forskellige som alle andre steder. Men 55 procent har en ikkevestlig baggrund, 46 procent står uden for arbejdsmarkedet, og der er et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau end i resten af landet. Gennemsnitsindkomsten er også lavere.«

– Hvad består dit arbejde i det boligsociale team i?

»Vi giver kommunen en platform, så de kan nå helt ud til de mest udsatte med deres velfærdsydelser, og så har vi til opgave at opbygge civilsamfundet indefra. Jeg er projektleder for det hele. Et eksempel på en aktivitet kan være vores lommepengeprojekt, hvor to gårdmænd giver unge penge for at hjælpe til. De møder mandag og onsdag efter skole og planter blomster, fjerner skrald, passer børn osv. Det er ud fra en tankegang om, at de skal lære at passe et arbejde, møde til tiden, læse en lønseddel, skrive et cv osv.«

Lis Franciska Jensen
 

  • 47 år
  • Boligsocial projektleder i Vangkvarteret, som er på regeringens ghettoliste.
  • Er uddannet skolelærer og har tidligere arbejdet på Bjergmarkskolen i Holbæk. Har siden taget en kandidatgrad i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet

– Er det med til at skabe problemer, at 55 procent har en ikkevestlig baggrund?

»Naturligvis er det det. Det at bo så tæt, som man gør i almene boliger, gør, at lyd og aktivitet forstyrrer på en anden måde end i parcelhuse. Danskere kan være generede under ramadanen, muslimer kan være generede i julen, men jeg synes, det hører til under almindelig naboirritation. Jeg oplever ikke, at vi har grupperinger på en måde, hvor man ikke kan leve sammen. Men vi har klubber, hvor man holder sig for sig selv. Vores kvindeklub er meget for dem med anden etnisk baggrund. I bankoklubben kommer der mange danskere. Vi ville gerne have, at de blandede sig mere.«

– Hvad synes du om ordet ghetto?

»Jeg bryder mig ikke om det. Vi kalder det udsatte boligområder. Men det ord må vi nok lære at leve med. Ghettolisten rummer i øvrigt meget forskellige områder, som ikke helt kan sammenlignes. I nogle af de store er der bestemt parallelsamfund på en måde, som vi ikke har. Dermed siger jeg ikke, at der ikke er sociale problemstillinger herude.«

– Er der ikke parallelsamfund i Vangkvarteret?

»Ikke forstået på den måde, at de har deres egne institutioner. Men der er et tyrkisk, et somalisk, et polsk og et dansk miljø. Der er grupperinger, men jeg vil ikke kalde det parallelsamfund.«

– Man har hørt om boligområder, hvor eksempelvis grønlændere bliver frosset ude. Er der plads til folk fra alle nationaliteter i Vangkvarteret?

»Det oplever jeg. Men der er også nogle hierarkier, som kan være mere eller mindre synlige. Der er tyrkerne, som har været her i mange år, de kom, fordi der manglede arbejdskraft. De har én status. Så er der flygtninge, som er kommet efterfølgende. Der afhænger det lidt af, hvornår de er kommet, og hvordan de har manifesteret deres tilstedeværelse. Men der er ikke nogen, der ikke er plads til. Vi har lavet en naboskabsundersøgelse, som viser, at der er høj rummelighed. Det, man har det sværest med, er misbrugere, og de kommer i alle farver.«

– Hvad tænker du om statsministerens nytårstale?

»Jeg tænker, at det er fantastisk, at der er politisk bevågenhed. Og det er positivt, at han talte om sprog, for det er alarmerende, hvor dårligt et sprog børnene har, når de starter i skole herude. Det er noget af det, vi arbejder med i samarbejde med daginstitutionerne. Han snakkede også om kriminalitet, og det er også vigtigt at sætte fokus på. Vi har ikke så store problemer her. Det tror jeg blandt andet skyldes, at vi er så heldige at have en områdebetjent, som er et kendt ansigt blandt både unge og gamle. ’Henning Håndjern’ kalder vi ham. Han kender ungerne og deres navne, og det er en enorm fordel i forhold til at bekæmpe kriminalitet og tage ting i opløbet.«

– Kunne en bulldozer, som Løkke siger, være en løsning?

»Det kan det være nogle steder. Det er også tidligere gjort med succes. Men det skal hænge sammen med en overordnet boligpolitik. De problemer, der var mellem de mursten, som man river ned, rykker bare hen mellem andre mursten. Hos os mener jeg ikke, at det vil være et godt værktøj, for der er allerede store grønne områder herude.«

– Hvad synes du om Dansk Folkepartis forslag om at indføre udgangsforbud om aftenen for unge under 18 år?

»Jeg ved ikke, hvad man vil opnå ved det. Der kan være gode og sunde årsager til, at man færdes ude efter klokken 20. Vi har en multibane, hvor de spiller fodbold, og hvor de store ofte tager ansvar for de yngre. Sådan en sommeraften ville jeg være ked af det, hvis den blev lukket ned kl. 20. De er ude til ved 22-tiden. Jeg synes faktisk, at det forslag er langt ude. Det er signalpolitik af værste skuffe, og det går imod statsministerens intention om ikke at genere alle, men kun slå ned, hvor der er behov for det.«

– Kan de sociale indsatser blive en sovepude for beboerne, hvor samfundet bare gør beboerne en bjørnetjeneste ved at holde dem i hånden?

»Ork ja. Det er vigtigt, at man er opmærksom på ikke at blive det. Man skal hele tiden tænke, at det er hjælp til selvhjælp. Vi gør ingenting for beboerne. Hvis nogen vil have en sommerfest eller en madklub, siger vi: Det er en god ide, hvad kan vi gøre for, at det bliver til virkelighed? Vi arrangerer det ikke. Sådan har det nok traditionelt været, men det er ved at skifte nu. Hvis vi gør beboerne afhængige af os, så har vi ikke gjort vores arbejde, når vi trækker os ud om fire år, eller hvor lang tid projektet nu kommer til at køre.«

– Hvad giver dig håb?

»Det gør den udvikling, vi ser – at det går den rigtige vej. Når vi kan se, at det nytter. At flere gennemfører en uddannelse og klarer sig bedre. Og så alle de små, gode hverdagsoplevelser, jeg er så privilegeret at have herude.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu