Læsetid 15 min.

Carsten Jensen: En kollaboratørs bekendelser

Det er paradoksalt, at vi, der bruger vores ytringsfrihed på at påpege konsekvenserne, når had og frygt bliver drivkraften i den offentlige samtale, bliver kaldt ytringsfrihedens modstandere. Ikke mindst når vi ved, at det er gennem samtalen, kværulanteriet og konflikten, at demokratiet opbygger sit immunforsvar mod hadets og frygtens destruktive kræfter
»Hvis jeg kritiserer Inger Støjberg, opmuntrer jeg så attentatmændene? Er det sådan, jeg skal forstå Pia Kjærsgaard og Niels Ivar Larsen?« spørger Carsten Jensen.

»Hvis jeg kritiserer Inger Støjberg, opmuntrer jeg så attentatmændene? Er det sådan, jeg skal forstå Pia Kjærsgaard og Niels Ivar Larsen?« spørger Carsten Jensen.

Jakob Dall

13. januar 2018

Da jeg fredag den 5. januar åbner Information og læser Niels Ivar Larsens klumme på side 2, vågner jeg op til en smertelig erkendelse. Jeg er en ven af terrorister og mordere.

Det er muligt, jeg ikke selv ved det, men det ville klæde mig, hvis jeg straks aflagde bekendelse.

Jeg er nemlig sammen med Suzanne Brøgger og en række andre navngivne danskere »kollaboratør«, når det kommer til islamistisk terrorisme og »indgår i en objektiv alliance med voldsmænd«.

Jeg tilhører det »segment af meningsmagere, der excellerer i at delegitimere ofre og derigennem legitimere voldsmænd«. Ikke bare det, jeg nærer »en grænseløs foragt«, når det kommer til mennesker som Flemming Rose, Kurt Westergaard og andre og synes, de selv er ude om det, hvis de udsættes for attentater.

Ved morgenbordet stirrer jeg fortumlet ned i yoghurten, hvor granatæblets røde kerner lyser som røde dråber af blod. Jeg indser, at jeg nu må revidere hele min biografi. Skulle jeg nogen sinde overveje at udgive en erindringsbog, må den bære titlen: Min vej til volden.

Hvordan er det kommet dertil? spørger jeg mig selv. Hvor gik det galt?

Er kritik en opfordring til vold

Kun to dage senere, kan jeg i et interview i Berlingske læse, hvordan integrationsminister Inger Støjberg må leve omgivet af livvagter.

I en blog skriver Folketingets formand Pia Kjærsgaard, at også dette er en sag om ytringsfrihed. »Naturligvis omfatter denne frihed også retten til at kritisere andres udtalelser og finde dem utilstedelige,« skriver Kjærsgaard i noget, der ligner en indrømmelse. Men – og der er et stort men: »Problemet opstår, når denne kritik pludselig dukker op i kølvandet på debatten om trusler og angreb og dermed indirekte legitimerer disse overgreb.«

Mange politikere, jeg er uenige med, må leve med livvagter, og så må de ifølge Kjærsgaard, der selv er omgivet af livvagter, ikke kritiseres.

Igen må jeg spørge mig selv, om jeg er voldsmændenes kollaboratør.

Jeg har skrevet satirisk og kritisk om Inger Støjberg, og enhver der kan læse mellem linjerne, kan godt se, at jeg ikke har nogen varme følelser for integrationsministeren. Lad mig sige det lige ud: Jeg har ingen respekt for Inger Støjberg. Jeg har endog kun foragt for hendes skingre stolthed over en gemen udlændingepolitik.

»Dansk kulturlivs evige vandrepokal, den kronisk inkompetente Morten Hesseldahl, hvis karriere p.t. er korttidssparkeret foran Det Kongelige Teater, overgik alle i vid, da han udnævnte os til 'tolvtonekunstnere',« skriver Carsten Jensen.

Sigrid Nygaard
Hvis jeg kritiserer integrationsministeren, opmuntrer jeg så attentatmændene? Er det sådan, jeg skal forstå Pia Kjærsgaard og Niels Ivar Larsen? Er det den demokratiske debats nye vilkår? Hvis du angriber dem, du er uenig med, bringer du deres liv i fare?

Livvagter beskytter ikke kun mod overfald, men også mod kritik. Den uundgåelige konklusion er altså, at demokratiet beskyttes bedst med munden lukket?

Retsstatens regnskab

Jeg synes, at det er synd for Danmark, at vi har den udlændingepolitik, vi har. Jeg synes, at det er synd for Danmark, at vi har Inger Støjberg som integrationsminister. Jeg synes også, at det er synd for Danmark, at Inger Støjberg ikke kan færdes frit på gaden uden at blive overfuset eller truet på livet.

Jeg er ikke i tvivl om, at Inger Støjberg, den dag regnskabet bliver gjort op, vil fremstå som en lovbryder, der med en ihærdig embedsførelse grænsende til misbrug bærer et stort personligt ansvar for mange menneskelige tragedier. Det regnskab skal selv sagt ikke gøres op af en attentatmand, men af retsstaten og den folkelige anstændighedsfølelse.

Jeg kan med stor ærlighed sige, at jeg selv ikke i mit inderste, hemmelige rum ville fremhviske ordene »Det bad hun selv om«, hvis Støjberg skulle blive offer for et attentat.

På lignende måde nærer jeg ikke nogen »grænseløs foragt« for hverken Flemming Rose eller Kurt Westergaard. De kom begge i klemme i en redaktionel linje, de ikke selv havde lagt. Muhammed-tegningerne blev deres skæbne, og de har forvaltet deres lod med stor værdighed.

Fronterne forbliver

Hvorfor grave den gamle historie op? Var det ikke nok med tiårs jubilæet for Muhammed-tegningernes offentliggørelse i 2015? Gider vi virkelig mere? Ja, jeg gider. Fordi problemet, som Niels Ivar Larsens klumme demonstrerer, ikke vil gå væk. Fronterne bliver ved med at være de samme.

Efter at have vaklet og tøvet så længe lever Flemming Rose nu op til sin egen ideologi om ytringsfrihed og tilkommer derfor en forsinket tak, skriver dagens kronikør
Læs også

Tegningerne gjorde umådeligt skade. På Danmarks omdømme rundt om i verden, på danske ambassader, på menneskers liv. Var de værd at forsvare? Ja, demokratiets principper, ikke mindst ytringsfriheden, er altid værd at forsvare. Var de samtidig værd at kritisere? Ja, de var værd at kritisere. En omsiggribende hetz mod etniske minoritetsgrupper er altid værd at kritisere, og det var det mønster, tegningerne indgik i. Er det virkelig umuligt at tænke de to tanker på samme tid og indse, at kritik ikke er identisk med ønsket om censur og forbud?

Skulle et polemisk angreb på en politisk modstander være det samme som et aktivt forsøg på i al fremtid at forhindre ham eller hende adgang til talerstol eller mikrofon? Eller kunne motivet bag et sådant angreb være det stik modsatte: et ønske om at fremprovokere en reaktion eller bare eftertanke?

’Tolvtonekunstnere’

Jeg kender historien på nært hold, for jeg blev selv involveret som medforfatter til et åbent brev til danskerne bragt på forsiden af Politiken i december 2005, hvor jeg som en af 12 forfattere – blandt dem Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Hanne-Vibeke Holst og Benny Andersen – advarede mod den stigende diskrimination af landets etniske minoriteter.

Vores brev er gået over i historien som et småborgerligt forarget angreb på den ikke blot befriende åbne, men også mentalhygiejnisk sunde tone i den danske udlændingedebat. Det var vores påståede ønske om en bedre »tone« i debatten, der var så naragtigt. Dansk kulturlivs evige vandrepokal, den kronisk inkompetente Morten Hesseldahl, hvis karriere p.t. er korttidssparkeret foran Det Kongelige Teater, overgik alle i vid, da han udnævnte os til »tolvtonekunstnere«.

’Ytringer kan være elegante, klodsede, dumme eller grænseoverskridende. Det er bare ikke det, der var eller er spørgsmålet her, ligesom det heller ikke er et spørgsmål om, hvorvidt ytringer i almindelighed skal kunne kritiseres,’ skriver Morten Hesseldahl i sin replik til Carsten Jensen om Muhammed-tegningerne.
Læs også

Det lykkedes daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen med hans demagogiske os eller dem-syn på verden at sætte sig på debatten. Enten går man betingelsesløst ind for Muhammed-tegningerne, eller også er man en modstander af ytringsfriheden, lød det statsministerielle dekret. Et standpunkt, hvor man kritiserer tegningerne uden at anfægte avisens ret til at trykke dem, eksisterer ikke. Det er et enten-eller. »Jeg går ind for ytringsfriheden, og jeg bruger min ytringsfrihed til at kritisere indholdet i tegningerne,« er en argumentation, der ifølge statsministeren savner enhver legitimitet.

»Toneangivende danske intellektuelle har igennem snart halvandet årti forsvaret råheden. Hver gang nogen løftede røsten for at protestere mod hadretorikken, der altid på den mest monotone vis havde muslimer som sit mål, var de der med deres pegefinger: I er fjender af ytringsfriheden!«

Sigrid Nygaard
Mellem linjerne, eller rettere midt i mellem de to hovedsætninger, indsniger der sig altid et uhørligt, men så meget desto mere tungtvejende »men«. Tegningernes modstandere indleder altid deres kritik med en læbebekendelse til demokratiet, som de hævder, de går ind for, men den bekendelse kan ifølge Fogh Rasmussen på forhånd afvises som hyklerisk.

Et stort monumentalt »men« rejser sig som en mur mellem kritikerne og demokratiet og gør dem ikke blot til oplysningstraditionens fjender, men også til den religiøse fanatismes objektive allierede. Det var statsministerens hensigt at skille fårene fra bukkene, som han sagde, og mange intellektuelle sluttede sig brægende til hans fromme fåreflok.

Pest, baciller, kræftknuder

Vi 12 forfattere fremstod derimod som et paradoks. Forfattere, der om nogen nyder godt af ytringsfriheden, har indledt et flankeangreb på den offentlige samtale og ønsker censuren genindført. Det var pointen, da Gyldendals litterære direktør Johannes Riis i sin traditionelle tale ved forlagets efterårsreception otte måneder senere fordømte forlagets egne forfattere. Bagefter spurgte jeg ham, om han havde fundet sin tale i Anders Fogh Rasmussens papirkurv. Det hjalp, må jeg tilstå, ikke på dialogen.

I vores åbne brev nævner vi ikke Muhammed-tegninger med et ord. Det var Jyllands-Postens sag, ikke vores. Vi havde intet ønske om at redigere Jyllands-Posten, der efter en kort oplysningstid i 90’erne var faldet tilbage i provinsielt mørke.

Vi nævner eksempler på diskriminerende lovgivning, vi nævner tvangsudvisninger på tvivlsomt grundlag af afviste asylansøgere, den ubarmhjertige opsplitning af flygtningefamilier, vi nævner udtalelser fra politikere, hvor muslimske medborgere stemples som »pest«, »baciller« og »kræftknuder«, vendinger, hvis racistiske indebyrd vist ingen kan være i tvivl om, og vi nævner, hvordan også optakten til de blodige etniske udrensninger på Balkan var et dramatisk skift i den offentlige sprogbrug blandt politikere og ikke mindst prominente intellektuelle. Det er med andre ord den politiske klasse, vi retter vores angreb imod.

Man kan afvise alle vore bekymringer som naragtige, latterlige, overflødige, udtryk for et humanistisk forkvaklet menneskesyn, fjernt fra al jordnær realisme og reel menneskekundskab, men nøjagtige hvordan er de »antidemokratiske« og udtryk for et ønske om aktivt at nedbryde hele den vestlige oplysningstradition?

Jamen, vi kritiserer jo tonen, lyder anklagen. Vi vil lukke munden på vores modstandere! Danmark skal bombes tilbage til den middelalder, hvor muslimerne bevæger sig som fisk i vandet, fordi middelalderen er om ikke i deres gener, så i en nedarvet kultur, de nu gennem årtier har bevist, at de ikke formår at befri sig for.

Ytringsfriheden skal bruges

Her er, hvad vi skrev: »Det er på tide, at vi alle begynder at bruge den ytringsfrihed, som ikke blot er vores grundlovssikrede ret, men også demokratiets fundament. Det er på tide, at vi deler os efter vores anskuelser og dybeste overbevisninger, også og især dem, der går på tværs af partiskel. Det er på tide, at vi siger fra.«

Vi opfordrer med andre ord ikke til en begrænsning af ytringsfriheden. Vi opfordrer til en øget brug af den. Det er alle dem, der tier, vi tilskynder til at tale, det nye tavse flertal på den humanistiske midte, vi vil bringe tilbage i den politiske debat.

To måneder senere, i februar 2006, offentliggør vi endnu et åbent brev i Politiken. Her skriver vi:

»Men det handler ikke kun om tonen i debatten. Det handler også om den praksis, der uvægerligt ledsager et sprog, som konsekvent nedvurderer hele samfundsgrupper.«

Senere i det åbne brev svarer vi direkte på censur-anklagen: »Vi er blevet beskyldt for at ville genindføre censuren i Danmark, fordi vi har kritiseret en sprogbrug, der stempler hele grupper af medborgere som laverestående væsener, pest og kræftceller. Men vi ønsker ikke, at love og paragraffer skal anvendes imod Dansk Folkepartis misbrugere af ytringsfriheden… Farlige bliver demagogerne for alvor, når ingen modsiger dem og udstiller deres reducerende menneskesyn, der ikke giver plads til alle, uanset etnisk oprindelse og tro.«

Pointen er den samme: Vi vil ikke begrænse ytringsfriheden, men have flere til at bruge den. Enhver har ret til at sige, hvad han eller hun vil, men enhver har også ret til at påpege konsekvenserne, når had og frygt bliver drivkraften i den offentlige samtale. Der skal et meget dygtigt spin til for at få det til at fremstå, som om vi er ytringsfrihedens modstandere, men det lykkedes for Anders Fogh Rasmussen, ikke mindst fordi en del af den danske intelligentsia meldte sig ind i fåreflokken.

Det intellektuelle forsvar for råheden

I en bog fra 2008, Adskillelsens politik, skrevet sammen med forfatteren Jens-Martin Eriksen slår Frederik Stjernfelt fast, at »talsmændene for tonen«, dvs. Muhammed-tegningernes kritikere, drømmer om »et idealsamfund«, hvor »en etos af respektfuld og ærværdig dialog ville styre den offentlige meningsudveksling… et samfund fyldt med løgne og fortielser, forstillelser og kvalmende ærbødighed over for de politiske magthavere.« (s. 272) Jeg tilføjer, at denne karakteristik ikke er ment som en parodi. Polemik ligger i det hele taget den akademisk-nøgterne professor i semiotik fjernt. Her taler en videnskab med fodnoter sit klare, uimodsigelige sprog.

Rune Lykkeberg følger op i en bog fra 2012, hvor han slår fast, at »den intellektuelle kritik af »tonen« i udlændingedebatten« er udtryk for det, han kalder en »antidemokratisk indstilling«. Alle har ret hedder Lykkebergs bog. Men det er altså ikke alle, der har ret. I hvert fald ikke dem, der i den offentlige debat advarer mod følgerne af en konstant diskriminering af etniske og religiøse minoriteter.

Toneangivende danske intellektuelle har igennem snart halvandet årti forsvaret råheden. Hver gang nogen løftede røsten for at protestere mod hadretorikken, der altid på den mest monotone vis havde muslimer som sit mål, var de der med deres pegefinger: I er fjender af ytringsfriheden! Den såkaldte politiske korrekthed var i deres øjne den vestlige civilisations fjende nr. 1.

Men måske var vi, der forsvarede minoriteterne mod en diskrimination, der aldrig indskrænkede sig til sproget alene, ikke fjender af ytringsfriheden, men blot fjender af ekstremismen, hvis verbale amokløb vi fandt det nødvendigt at give et svar på.

Selv de mindste ånder har ytringsfrihed

Ved skæbnens ironi udkom Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangamas over tusind sider store monumentalværk, Men, om ytringsfrihedens vanskæbne i det ellers så demokratiske Danmark i samme november måned, som ytringsfrihedens vildeste, seksløbersvingende westernhelt Donald Trump vandt sin sejr. Bogens lakoniske titel er inspireret af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens demagogiske os eller dem-syn på verden, en tankegang, som juristen og professoren fuldt ud tilslutter sig. Enten går man betingelsesløst ind for hæmningsløsheden, eller også er man en modstander af ytringsfriheden.

Muhammed-tegningernes demokratiske alibi er selv sagt i orden. Det var også det, der fik mig til i februar 2006 i filmmagasinet Ekko at svare på spørgsmålet, om ytringsfriheden også gjaldt for Muhammed-tegningerne med »et ubetinget ja«. »Det er ikke Voltaire eller Diderot eller for den sags skyld Georg Brandes, der skriver i Jyllands-Posten, men ytringsfriheden gælder for ånder i alle størrelser, selv de ynkeligste.«

I tiåret for tegningernes offentliggørelse fik jeg endnu en henvendelse fra Ekko, der bad mig give en vurdering af tegningerne og deres senere effekt. Redaktøren Claus Christensen spurgte mig, om jeg var indforstået med, at min artikel blev illustreret med Kurt Westergaards tegning. Jeg svarede selvfølgelig ja.

Med hån skal dansken opdrages

Det var Jyllands-Postens idé, at muslimske medborgere med hån, spot og latterliggørelse skal opdrages til at blive bedre danskere. Det er den tidselbuket, der skal overrækkes dem ved ankomsten til kolonihaven Danmark.

Det ville være forkert at fortie, at den konservative avis’ inspiration kommer fra den danske radikalismes ikon, Georg Brandes.

I tredje bind af Hovedstrømninger skriver Brandes om den franske oplysnings tænkere og deres opgør med de kirkelige autoriteter, at »Man havde ikke magtens våben, men spottens, og med spot og hån angreb man da først. Man tilintetgjorde med latter.« (Hovedstrømninger bd. 3, s. 58) De tre nøgleord er her alle til stede, hån, spot og latterliggørelse.

»Hvordan føles det konstant at være genstand for latterliggørelse og diskrimination? I kunst- og kulturreservatet er indlevelse et plusord. Uden for reservatet er det et tabuord. Indlever man sig et øjeblik i følelserne hos de mennesker, der daglig frakendes enhver værdi, er man allerede på samme side som ytringsfrihedens fjender,« skriver Carsten Jensen. 

Sigrid Nygaard
På Kurt Westergaards tegning af Profeten er der anbragt en bombe i turbanen. På bomben står den islamiske trosbekendelse, den såkaldte shahada. Islam og terrorisme er synonyme, lyder budskabet. Om denne påstand omvender muslimer til dansk kultur, er nok tvivlsomt.

Der ligger da også en anden og mere tungtvejende hensigt bag: Tegningen skal styrke en fordom hos de etniske danskere. Vi starter med Georg Brandes, der kæmpede hele sit liv mod fordomme, og vi ender med et knæfald for den livsfarligste af alle fordomme, hvor en let genkendelig etnisk underklasse af afvigende hudfarve og religion udnævnes til en eksistentiel trussel.

Hvordan føles det konstant at være genstand for latterliggørelse og diskrimination? I kunst- og kulturreservatet er indlevelse et plusord. Uden for reservatet er det et tabuord. Indlever man sig et øjeblik i følelserne hos de mennesker, der daglig frakendes enhver værdi, er man allerede på samme side som ytringsfrihedens fjender.

Hykleriet

Informations litterære Montana-pris gik i år til Lone Aburas for bogen Det er et jeg der taler (Regnskabets time). Alene den passage er prisen værd, hvori hun med dræbende ironi refererer det udbredte synspunkt, at vi skal være glade for Dansk Folkepartis konstante tilsvining af fremmede, for ellers går det bare som i Sverige, hvor en trængt befolkning er nødt til at nedbrænde asylcentre for at komme af med sine berettigede frustrationer. Det betyder, skriver hun, »… at jeg og en masse andre må lægge krop til alt det pladder, fordi dealen i det regnestykke er, at så bliver folk ikke rigtige nazister, men mere bare ligesom Krarup…« Her er hykleriet i hele ytringsfrihedsdebatten spiddet.

Afgørende er ifølge Stjernfelt, Niels Ivar Larsen og andre, at tegningernes ophavsmænd, blandt dem Kurt Westergaard, bliver udsat for dødstrusler og i Westergaards tilfælde senere et attentatforsøg. Den ubetingede solidaritet med de dødstruede tegnere har som konsekvens, at der ikke kan tages kritisk stilling til deres tegninger. Ethvert forsøg på at sætte tegningerne til debat bliver udlagt som et forræderi, ikke blot mod de dødstruede tegnere selv, men også mod grundtanken i ytringsfriheden. Resultatet bliver, at ytringsfrihedens forkæmpere udsteder et forbud mod kritik. Her bliver debatten fastlåst i det næste årti. Enhver ytring fra den yderste højrefløj bliver fra nu af fredet.

På en mærkelig måde avler denne tegning tabuer til alle sider. Tilhængerne frygter efter attentatet i Paris mod satiremagasinet Charlie Hebdo og senere mod Krudttønden og synagogen i København for konsekvenserne, hvis de viser tegningen. Kritikerne ved omvendt, at de står over for øjeblikkelig ekskommunikation fra det demokratiske fællesskab, hvis de åbner munden, fordi enhver kritik tolkes som et angreb på ytringsfriheden.

DF fik aldrig modstand

Det startede med et ønske om at udvide ytringsfriheden. Det er endt med en indskrænkning af den. Diskussionsforbudet omfatter enhver ytring fra det yderste højre, fra Facebook til den svenske kunstner Dan Park, hvis osende ubehagelige satire over svenskere med afrikansk baggrund bliver uanfægtbar på dansk grund, fordi han i Sverige er dømt for racisme. Men hvorfor indebærer forfølgelse automatisk urørlighed? Hvorfor er det ikke muligt at forsvare højreekstremisternes mundtlige, skriftlige eller kunstneriske ytringsfrihed og samtidig give deres underlødige, hadske lort fingeren? De er uretmæssigt forfulgte, dårlige kunstnere. Hvorfor er denne sætning umulig? Udelukker forsvaret for deres rettigheder en stillingtagen til kvaliteten af deres udsagn?

Det er gennem samtalen, skænderiet, kværulanteriet, konflikt, kritik og modkritik, at demokratiet opbygger sit immunforsvar mod hadets og frygtens destruktive kræfter. I Danmark er dette immunforsvar delvist nedbrudt, af højreekstremisterne, af medier og politikere, men også af ytringsfrihedens intellektuelle fåreflok, der i et opgør med den såkaldte politiske korrekthed krævede, at hadet uantastet fik lov at holde sine enetaler. På den måde er den endeløse kamp om ytringsfriheden en tragedie. Dens eneste resultat har været en stadig erosion af humanismens kulturelle hegemoni i befolkningen. Der er en grund til, at Dansk Folkeparti vandt værdikampen: De fik aldrig nogen modstand.

Læs også

Lad mig et øjeblik vende tilbage til mordet på Charlie Hebdos medarbejdere, som var udgangspunktet for Niels Ivar Larsens anklager mod Suzanne Brøgger, undertegnede og flere andre for at være mordernes kollaboratører og oven i købet nære en grænseløs skadefro foragt for de myrdede. Samme dag mordet fandt sted, blev jeg interviewet af Jyllands-Posten om min holdning. Interviewet ligger fuldt tilgængelig på nettet og kan checkens af alle, der vil, inklusiv Larsen.

»Carsten Jensen opfordrer alle borgere i Paris til at vise støtte til Charlie Hebdo. Også selv om han nødvendigvis ikke er enig i den journalistiske linje, som magasinet er kendt for.«

»’Alle mennesker i Paris burde i morgen gå rundt med et eksemplar af Charlie Hebdo stikkende op af jakkelommen, så man kunne se, at de havde det, og at de var imod attentatet,’ siger Jensen, der ikke vil protestere, hvis andre aviser genoptrykker nogle af de tegninger, som Charlie Hebdo under massive protester har trykt de seneste år.« (Jyllands-Posten 7. januar 2015)

Har Niels Ivar Larsen læst interviewet? Ville det have ændret noget, hvis han havde? Jeg tror desværre, at svaret er ligegyldigt. Fronterne er så fastlåste, selvretfærdigheden så monumental, og de sidste nuancer har for længst fået nakkeskuddet.

Den nye tavshed

I dag, da deres ideer triumferer i den over alt fremstormende populisme, er ytringsfrihedens militante forkæmpere bemærkelsesværdigt tavse. Hvorfor stod de ikke forrest i rækken med hævede arme, da Donald Trump blev indsat? Hvorfor udnævner de ikke dagen for præsidentens indsættelse, fredag den 20. januar 2017 til Ytringsfrihedens Dag?

Den nyindsatte præsidents uforglemmelige tiltrædelsestale er jo eksemplarisk. Her bliver den politiske korrekthed og alt det multikulturelle vrøvl lagt i graven i et angreb på alle slags minoriteter. Der er ikke nogen hyklerisk hensyntagen til identitetsfanatikerne, der altid skal råbe om, hvor krænkede de føøøler sig. Var det ikke bare så befriende at lytte til?

Tidligere præsident George W. Bush kaldte ganske vist talen for noget »weird shit«. Men hallo! I øjnene på en sand forkæmper for ytringsfriheden kunne det da ikke gøres bedre.

Så hvor er I alle sammen henne?

Da Trump blev valgt, skrev den nigeriansk-amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie i The New Yorker, at hvert eneste værdifulde ideal nu burde fremhæves igen og igen, »fordi en grim idé, der ikke bliver udfordret, ender med at blive antaget for normal.«

Det er det, der er sket i Danmark. Her er det grimme for længst blevet normalt. I den forstand har vi på den mest triste, beskæmmende vis været et laboratorium for den populisme, der nu bryder frem over alt i Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Svennevig
  • Olaf Tehrani
  • Hanna Grarversen
  • Jakob Silberbrandt
  • Jes Enevoldsen
  • Anders Reinholdt
  • Leif Koldkjær
  • Torben Ethelfeld
  • Ulla Holger
  • Trond Meiring
  • Kurt Nielsen
  • Søren Veje
  • Olav Storm Jensen
  • Ole Frank
  • Poul Erik Pedersen
  • Marie Jensen
  • Peter Tygesen
  • Ervin Lazar
  • Torben Skov
  • Philip B. Johnsen
  • Torben K L Jensen
  • Simon Lund Petersen
  • Ulla Søgaard
  • Anders Graae
  • Michael Povlsen
  • Nike Forsander Lorentsen
  • Benny Larsen
  • Anders Sørensen
  • Hans Martens
  • Jens Frederiksen
  • Sup Aya Laya
  • Niels Møller Jensen
  • Per Jongberg
  • Flemming Berger
  • Nils Sørensen
  • Jakob Trägårdh
  • Lars Bo Jensen
  • Kim Øverup
  • Chr. Mondrup
  • Annemette Due
  • Katrine Damm
  • Hanne Pedersen
  • Tino Rozzo
  • Peter Wulff
  • Hans Nielsen
  • Niels Nielsen
  • Kristen Carsten Munk
  • lars søgaard-jensen
  • Anker Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Marianne Borgvardt
  • Steen Sohn
  • Margit Tang
  • Jørn Vilvig
  • Stig Bøg
  • Randi Overgård
  • Eva Schwanenflügel
  • Curt Sørensen
  • Rasmus Knus
  • Espen Bøgh
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Lars Koch
  • Oluf Husted
  • Grethe Preisler
  • Hans Larsen
  • olivier goulin
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Frede Jørgensen
Michael Svennevig, Olaf Tehrani, Hanna Grarversen, Jakob Silberbrandt, Jes Enevoldsen, Anders Reinholdt, Leif Koldkjær, Torben Ethelfeld, Ulla Holger, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Søren Veje, Olav Storm Jensen, Ole Frank, Poul Erik Pedersen, Marie Jensen, Peter Tygesen, Ervin Lazar, Torben Skov, Philip B. Johnsen, Torben K L Jensen, Simon Lund Petersen, Ulla Søgaard, Anders Graae, Michael Povlsen, Nike Forsander Lorentsen, Benny Larsen, Anders Sørensen, Hans Martens, Jens Frederiksen, Sup Aya Laya, Niels Møller Jensen, Per Jongberg, Flemming Berger, Nils Sørensen, Jakob Trägårdh, Lars Bo Jensen, Kim Øverup, Chr. Mondrup, Annemette Due, Katrine Damm, Hanne Pedersen, Tino Rozzo, Peter Wulff, Hans Nielsen, Niels Nielsen, Kristen Carsten Munk, lars søgaard-jensen, Anker Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Borgvardt, Steen Sohn, Margit Tang, Jørn Vilvig, Stig Bøg, Randi Overgård, Eva Schwanenflügel, Curt Sørensen, Rasmus Knus, Espen Bøgh, Maj-Britt Kent Hansen, Lars Koch, Oluf Husted, Grethe Preisler, Hans Larsen, olivier goulin, Sebastian Sylvester Rosenberg og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg iler med to "nyheder" en fra 2012: Kurt Westergaard inviterer Asmar Abdol-Hamid til kaffe og en times samtale i radio24syv's "Mikrofonholder" hvor Asmar efter ca. 10 minutter fortæller, at nu, seks
år senere, har hun forstået Kurts tegning og beder om tilgivelse for tidligere dumhed.

I 2013, den 3/9, medvirker både Asmar Abdol-Hamid og Ahmed Akkari i DR's: "Religionsrapport" og
fortæller begge om deres nye KLARSYN på Westergaards nemt forståelige tegning.

Statsmnisteren, AFR, skulle have sendt en mappe med de 13 bedste/værste Roald Als og andres tegninger af sig selv, Pia Kjærsgaard og oppositionens ledere, rundt til de mellemøstlige ambassadører, der ønskede foretræde for pressens minister.

Ole Bach, Michael Andersen, Søren Ferling, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Henrik Brøndum og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Poul Jacobsen

Godt brøle.
Velgørende med en nuanceret og grundig argumentation gennemtænkt og solid.
Poul Jacobsen

kjeld hougaard, Mogens Holme, Kjeld Hansen, Kurt Nielsen, Per Jongberg, peter juhl petersen, Vibeke Hansen, Torben Kjeldsen, Ulla Søgaard, Espen Bøgh, Anders Graae, Ulrika Hardt, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Ole Sporring, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Lars-Bo Andersen, Jakob Trägårdh, Sus johnsen, Tino Rozzo, Kirsten Lindemark, Steffen Nielsen, Frede Jørgensen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fremragende! Bedre kan det næppe siges, hvordan vort land er sunket ned i dyndet.

Mogens Dam, Jes Enevoldsen, kjeld hougaard, Mogens Holme, Mikkel Kristensen, Kjeld Hansen, Kurt Nielsen, Ebbe Pedersen, Per Jongberg, Marie Jensen, peter juhl petersen, Hans Nielsen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Vibeke Hansen, Torben Kjeldsen, Ulla Søgaard, Espen Bøgh, Ulrika Hardt, Katrine Damm, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Jakob Trägårdh, Britta B. Hansen, Sus johnsen, Kirsten Lindemark, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Nielsen, Frede Jørgensen, Hans Larsen, Tommy Clausen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Tiltrængt mentalhygiejne i en skinger og trætende "enten er du med os, ellers er du mod os" debatkultur.

Jes Enevoldsen, Mogens Holme, Kjeld Hansen, Kurt Nielsen, Ebbe Pedersen, Marie Jensen, peter juhl petersen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Vibeke Hansen, Trond Meiring, Ulla Søgaard, Anne Lintrup, Ulrika Hardt, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh, Sus johnsen, Tino Rozzo, Kirsten Lindemark, Steffen Nielsen, Stig Bøg og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Citat fra artiklen:
- Det er gennem samtalen, skænderiet, kværulanteriet, konflikt, kritik og modkritik, at demokratiet opbygger sit immunforsvar mod hadets og frygtens destruktive kræfter.
I Danmark er dette immunforsvar delvist nedbrudt, af højreekstremisterne, af medier og politikere, men også af ytringsfrihedens intellektuelle fåreflok, der i et opgør med den såkaldte politiske korrekthed krævede, at hadet uantastet fik lov at holde sine enetaler.

På den måde er den endeløse kamp om ytringsfriheden en tragedie. Dens eneste resultat har været en stadig erosion af humanismens kulturelle hegemoni i befolkningen.
Der er en grund til, at Dansk Folkeparti vandt værdikampen: De fik aldrig nogen modstand.

Mogens Holme, Kjeld Hansen, Kurt Nielsen, peter juhl petersen, Torben Skov, Henriette Bøhne, Michael Povlsen, Katrine Damm, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh, Sus johnsen, Kirsten Lindemark, Jørn Ulsing, Frede Jørgensen og Steffen Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Nielsen

Carsten Jensen evner at sætte ord på alle de tanker, der har gennemstrømmet en siden og for den sags skyld før Muhammedtegningerne skabte en verden, hvor almindelig anstændig debat led sit skibbrud.
Pludselig blev det et must at tiltale enhver med lidt mørkere hud som en potentiel terrorist og enhver, der kritiserede denne måde at omtale andre mennesker, blev udnævnt til landsforræder.

Mogens Holme, Dorthe Mortensen, Mikkel Kristensen, Kjeld Hansen, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Marie Jensen, peter juhl petersen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh, Kirsten Lindemark og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

En skam at et intellektuelt fyrtårn som Carsten Jensen, lader sin berettigede protest mod det generelle fremmedhad opløse i en cocktail af manglende politisk forståelse og had til DF, Kærsgaard, Støjbjerg, Rasmussen etc.

Jeg har ikke selv den helt store politiske forståelse, men nok til at se, at denne indignerede debat rammer helt ved siden af det muliges kunst.

Thomas Krag, Peder Bahne, Christian Larsen, Taina Berg, Anders Koch og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

men Fogh havde efterladt den håndfaste Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker som fangevogtere for en regering.
Er det Voltaire, Diderot , Brandes eller Carsten Jensen, der har skrevet denne beskrivelse af politiske modstandere ??

Jens Thaarup Nyberg

"Hvorfor er det ikke muligt at forsvare højreekstremisternes mundtlige, skriftlige eller kunstneriske ytringsfrihed og samtidig give deres underlødige, hadske lort fingeren? De er uretmæssigt forfulgte, dårlige kunstnere. Hvorfor er denne sætning umulig? Udelukker forsvaret for deres rettigheder en stillingtagen til kvaliteten af deres udsagn?"
Fordi de ikke er kunstnere.

peter juhl petersen, Trond Meiring, Stig Bøg, Niels Nielsen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

Det eneste jeg ønsker er, at stærke stemmer som f.eks. Carsten Jensens og Georg Metz's bliver ved og ved og ved med at tale medmenneskelighedens, solidaritetens, værdighedens og simpelthen kærlighedens sag, trods den stadig større bulder fra alle de angstes vrede.

Jes Enevoldsen, kjeld hougaard, Christina Laugesen, Mogens Holme, Dorthe Mortensen, Kjeld Hansen, Kurt Nielsen, Ebbe Pedersen, Ole Frank, David Joelsen, Peter Wulff, Torben K L Jensen, Vibeke Hansen, Trond Meiring, Ulla Søgaard, Jan Weber Fritsbøger, Anders Graae, Ulrika Hardt, Michael Povlsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh, Sus johnsen, Tino Rozzo, Jørn Ulsing og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Carsten Jensen påberåber sig som mange på den modsatte fløj, Brandes.OK. Da har vi nok ikike helt samme udgangspunkt. Men er Brandes beundrere ikke enten meget inkonsekvente, eller også eftergivende for vold, hvis de følger CJs tankegang? Det virker for mig som om den er: Angreb på religion er fint og flot og vi skal have så meget som muligt og så hård som muligt. Indtil de andre griber til vold? Eller truer med det? Eller det er nogle trosretninger der må angribes? Eller "minoriteter" skal undtages? Hvilke? Alle? Nogle? Hvem skal bestemme hvem der bør undtages? Regeringen? Carsten Jensen? Jeg? Kristeligt Dagblad? Alle de "progressive" (hvem det så er - er det en beskyttet titel?)

Søren Ferling, Peder Bahne, Martin Lund, Hans Aagaard og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg er Bertel Haarder, minister for udstødelse, en mageløs skabning af støv og hykleri, et menneske med morgenangst, men jeg er ingen svækling, jeg er god til det med blod, jeg kan hugge hovedet af høns og aflive killinger, og at føre krig på isflager er det bedste jeg ved. Jeg er Bertel Haarder, jeg har flertallet bag mig, og jeg har et budskab.«
Skrev CJ for snart 15 år siden. Diskursen er vist på begge fløje lav, men ikke hyggelig.

Britta Felsager, Thomas Krag, Christian Larsen, Hans Aagaard, Maria Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
hanne plaschke

Kære Carsten Jensen. Tak for grrundig og velskrevet input i ytringsfrihedsdebatten. Vi, der hører til segmentet af "venstreorienterede, speltspisende hallalhippier, som er at sammenligne med landsforræderne under anden verdenskrig", må se at komme op på den hest igen! Ud med mobning af minoriteter og op med frihed og demokrati!

Ole Frank, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Ulla Søgaard, Nike Forsander Lorentsen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Man skal godt nok være alternativt begavet, hvis man, som Niels Ivar Larsen, tror at normale mennesker synes at dødsvold, attentater og terrorisme er i orden; gu er det for helvede ej, det er afstumpet og afskyeligt. Og kan vi så komme videre med at forholde os til, hvorfor nogle mennesker begår sådanne forbrydelser, og få lov til at sige, at noget af det, ytringsfriheden bruges til er noget pubertært lort. Verden er desværre ikke mere civiliseret, end at hvis man går en tur på strøget og siger idiot til alle dem, man møder, så er man ret sikker på at få et par på skrinet af en, der føler sig ramt, fordi han faktisk er en idiot.

Jørn Lybech, Mogens Holme, Kjeld Hansen, Kurt Nielsen, Britta Felsager, Ole Frank, Lars-Bo Andersen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I en undersøgelse, jeg så i The Independent forleden, viste det sig at 99% af alle adspurgte i DK var glade for at bo her i modsætning til fx Bulgarien hvor det vist var under 70 %. Denne ene procent har ordet i tide og utide og siger at de andre taler grimt. Og det er jo rigtigt. De andre taler grimt, men vi siger bare sandheden klart og tydeligt. Solidariteten med flygtningene er ikke hykleri, nej slet ikke, men i ghettoen på Østerbro sender de hjertensgode mennesker deres børn i den private skole, helt hvid og uskyldsren og fyldt med søde og tolerante børn, der også synes det er synd for flygtninge og forfulgte. Er sandheden ikke den, at den dårlige samvittighed over ikke selv at indgå aktivt i integrationen hele tiden kan holdes væk med et angreb på de værste udsagn fra de sædvanlige brøleaber. Hvad er CJ's tribut til integrationen i DK ? Er sandheden ikke den, at han og Lykkeberg er lige langt væk fra de mennesker de bruger deres begavede artikler på at behandle. Det minder om hine tider hvor universitetsmarxisterne æælskede arbejderklassen, der overhovedet ikke gad dem eller anede hvem de var. Mon der findes over én procent i Tingbjerg, der ved hvem disse stolte riddere er og at de udkæmper store kampe om hvem der har mest ret til at tale om dem. I det DF-dominerede Thyregod, var der for et år siden en skoleklasse som tog til København for at protestere mod at en skolekammerat skulle udvises. Jeg fik en barmhjertig samaritanoplevelse , de udstødte DF'eres børn som aktive humanister over for hin enkelte. Det gav faktisk pote, men de gik også bare i den lokale folkeskole.

Britta Felsager, Peder Bahne, Taina Berg, Hans Aagaard og Henny Paudel anbefalede denne kommentar

Åhh, hvad skulle vi dog gøre uden Carsten Jensen?

Han er som altid, mand for at anskueliggøre de urimeligheder Den Humanistiske Elite konstant udsættes for, og som forståeligt nok får dem alle til at føle sig stigmatiseret; i dette tilfælde, helt urimeligt, som kollaboratører.

Helt urimeligt, fordi kollaboratører normalt bekender sig til et eller andet ideologisk synspunkt, eller et særligt verdens- eller menneskesyn, og det er åbenlyst ikke tilfældet her.

Carsten Jensen og hans "humanistiske" venner, har ét eneste gennemgående omsorgs- og empatimål, og det er Carsten Jensen og hans venner, og skulle de "humanistiske" vinde en dag blæse en anden vej, end hvor de mandschauvinistiske og fascistiske ideologiers vinde blæser idag, er de naturligvis straks at finde dér, bare der er glorier at pudse.

CJ skriver om tegningerne: "Var de samtidig værd at kritisere? Ja, de var værd at kritisere. En omsiggribende hetz mod etniske minoritetsgrupper er altid værd at kritisere, og det var det mønster, tegningerne indgik i."

Nej, Carsten Jensen, det var det ikke! Mønsteret de indgik i, var en undersøgelse af, hvorvidt NOGLE muslimer havde ret til at definere, hvorvidt VI ANDRE måtte kritisere deres IDEOLOGI, og det kan da undre, at CJ - helt på linie med de som undersøgelsen var rettet imod - stadig ikke er i stand til at adskille ideologikritik, fra individhetz!

Carsten Jensen linker i ovenstående til et åbent brev han og andre kloge forfattede for 12 år siden, og må med denne fremhævelse formodes stadig, at være fortaler for regeringers ansvar for at retlede medier og politisk opposition i, ikke at viderebringe "fremmed-fjendtlige synspunkter.":
"Regeringen har med sit medløb over for de anti-etniske tendenser et klart ansvar for atmosfæren af stigende intolerance over for landets etniske minoriteter, det gælder også i en vis målestok dele af den politiske opposition samt medierne, der ofte ukritisk viderebringer fremmed-fjendtlige synspunkter."

Tjah, rigtig demokratisk er den slags fundamentalistisk samfundssyn jo ikke, men gammeldags pladderdemokrati har vist heller aldrig været Carsten Jensens stærke side!!

Søren Ferling, Britta Felsager, Peder Bahne og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Det er på sin vis værdifuldt at visse af bidragene i denne debattråd meget beredvilligt tjener til underbyggelse og illustration af Carsten Jensens pointer. Nej, er synpunktet, det er ikke i orden at have et komplekst syn på tingene. Hvis man syntes at JP´s trykning af muhammedtegningerne var en kritisabel måde at gribe tingene an på, ja, så må det være fordi man støttede fundamentalisterne og var/er imod ytringsfriheden.
Jeg tænker på den gamle molbohistorie, hvor man vil forhindre en bonde i at trampe kornet ned med sine ekstra store fødder, da han vil ud og jage storken væk fra marken. Løsningen bliver at seks mænd bærer ham ud på en dørplade. Nu må man så forstå at hvis man synes det var en dårlig løsning, så må det være fordi man er helt og holdent på storkens side og vil begrænse bøndernes handlefrihed. Sådan er logikken, også hos Niels Ivar Larsen.
Det er blevet sådan, at hvis man ikke beundrer en minister for at fejre med lagkage at have forhindret mennesker i desperat nød i at få hjælp, ja, så er det bare fordi man er blevet så politisk korrekt at man ikke tør indrømme at man godter sig over at kunne beholde sin overflod for sig selv. Og det er jo ikke mindst det kritikken af pladderhumanisten Carsten Jensen går på her i debatsporet: at han prøver at fremstille sig bedre end almindelige, fornuftige mennesker, som godt kan leve med lidt dæmonisering af befolkningsgrupper, man ikke selv risikerer at komme til at tilhøre, fordi det pynter lidt på den dårlige samvittighed over at ignorere deres trængler.

Christina Laugesen, Egon Stich, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Ole Frank, Vibeke Hansen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nogle højst usympatiske mennesker der lufter deres lede synspunkter, det lever CJ højt på, hvad han ellers mener om de problemer der angiveligt er uden for ghettoen på Østerbro aner jeg ikke . Kon nu med et bud i stedet for at kalde modstanderne kældermennesker. Hvad ER det CJ har at tilbyde ud over en pænere tilgang til sproget når det gælder den" fremmede"?

Søren Ferling, Britta Felsager, Peder Bahne, Christian Larsen, Jens Bruun, Hans Aagaard og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

The Necessity of Impurities
Primo Levi: “In order for the wheel to turn, for life to be lived, impurities are needed, and the impurities in the soil, too, as is known, make it fertile. Dissension, diversity, the grain of salt and mustard are needed: Fascism does not want them, forbids them, and that’s why you’re not a Fascist; it wants everybody to be the same, and you are not. But immaculate virtue does not exist either, or if it exists it is detestable.”

Kim Folke Knudsen

Carsten Jensen Tak for dit sandhedsvidne og bliv ved med din intelligente og lynende skarpe pen. Vi er mange der hylder din stemme som Danmarks samvittighed. Den der skær i samfundets dystre side risikerer at få etablissementet på nakken. Det indlæg som Niels Iver Larsen bringer i Information den 5 Januar 2018 kunne være et ærefuldt og værdigt forsvar for det franske satireblad Charlie Hebdo. Massakren på avisen var et bevis på, at ytringsfrihedens fjender er mange og ondskabsfulde. Men Niels Ivar Larsen begår det infame karaktermord på Dig, Suzanne Brøgger, Sven Skovmand, Jon Stephensen og Birthe Rønn Hornbech at beskylde Jer alle for terrorist sympatisører. Beskyldningen er så grov, usaglig og personligt intimiderende, at I sammen burde overveje et sagsanlæg mod Niels Ivar Larsen for injurier. En mand er en mand og Niels Ivar Larsen må stå til ansvar for hans løsagtige og ondskabsfulde påstande om Jer. Tak for at du tog til genmæle i Informations spalter Carsten Jensen. Du er den rette indehaver af Frihedens omtankens og demokratiets flamme. Lad ikke din pen ligge i skuffen tak.

Christian Groth, Jes Enevoldsen, Christina Laugesen, Egon Stich, Mogens Holme, Kjeld Hansen, Tino Rozzo, Kurt Nielsen, Marie Jensen, Vibeke Hansen, Ulrika Hardt, Michael Povlsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Carsten Jensen skriver om Trumps indsættelses tale:

Den nyindsatte præsidents uforglemmelige tiltrædelsestale er jo eksemplarisk. Her bliver den politiske korrekthed og alt det multikulturelle vrøvl lagt i graven i et angreb på alle slags minoriteter.

Der er ikke nogen hyklerisk hensyntagen til identitetsfanatikerne, der altid skal råbe om, hvor krænkede de føøøler sig. Var det ikke bare så befriende at lytte til?

De eneste strofer i Trumps tale som er imod nogen er følgende:

...
We will reinforce old alliances and form new ones, and untie the world against radical Islamic terrorism which we will eradicate from the face of the earth.
...

Læs selv Carsten Jensen,
og skriv gerne en uddybende artikel om hvad troede han skrev:

Donald Trump inauguration speech full transcript:

https://www.belfasttelegraph.co.uk/news/world-news/donald-trump-inaugura...

Ryan Klitholm

CJ rocks! Endnu, endnu en gang. Hvorfor er der egentlig så få "kendte meningsdannere" med fornuften i behold, som taler idiotien, racismen, kulturnedbrydningen og undergravningen af fællesskabet imod?

Christina Laugesen, Hans Nielsen, Kjeld Hansen, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Ole Frank, Marie Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Jeg ved med mig selv, at vi alle sammen, hver og én, gør det bedste vi formår.

Og hvis dét ikke er godt nok til at fastholde civilisationen - fordrageligheden, åbenheden, imødekommenheden mellem fremmede - hvad sker der så?

Realpolitik, dét er NU. Sammenrend af populisme, magtbegær, historieløshed, følelsesforvirring, manglende tillid til selv og andre, manglende indlevelsesevne, frygt, foragt, godgørelse, hjælpevillighed, omsorg, handlekraft, viljestyrke, udholdenhed, fleksibilitet, imødekommelse, det er OS.

Vil vi at fremtiden skal være som fortiden, brunskjorter, sortskjorter, krig, bliver det sådan. Men flere mennesker behøver en anden måde at samtale på. Flere mennesker er fremtiden. Det går ikke væk. Ikke med våben, ikke med love, ikke med uciviliseret adfærd.

Det går ikke væk. Vi bliver flere og verden ændrer sig. Vil vi ændre os også - enkeltvist og kollektivt - eller vil vi - enkeltvist og kollektivt - lade IKKE-OS dø eller aktivt slå dem ihjel? Er det det, VI vil? Er det?

Asger Engberg

Kære Carsten

Jeg er den mest dominerende intellektuelle på højrefløjen. Jeg definerede hele opgøret imellem islam og demokrati, jeg er med i Lars Vilks komiteen og så videre.

Kritikken fra vores side har ikke været at i ikke kan finde ud af at forsvare ytringsfriheden, det har været, at i har en alt for overfladisk forståelse af problematikken.

Jeg ved af Machangama og andre ikke helt har fattet hvad der var op og ned, men os som sad og styrede debatten ved godt hvad der foregår.

Min kritik hsr været, at venstrefløjen hænger fast i en kulturmarxistisk forståelse af verden, hvor migranter og andre “minoriteter” skal beskyttes.

Hvis man, i følge Breibart, læser Marcuse og alle de andre kulturmarxister, så finder msn ud af, at de udskiftet arbejdernes diktatur med minoriteternes diktatur.

Da vi kæmper for frihed, lighed og broderskab, så må vi, som en naturlig sag, bekæmpe det diktatur i forsøger at indføre.

Marcuses mål var ikke demokrati, men et kommunistisk styre.

Den kritik er gået HELT hen over hovedet på jer. Og det er fordi medierne reelt har censureret de centrale meningsdannere på højrefløjen.

Der kan man sige ikke er jeres skyld, men det har den effekt, at den demokratiske debat er stoppet. I hsr STADIG ikke fattet kritikken.

Det har reelt den effekt, at højrefløjens projekter udvikles i er lille ekkokammer, uden den større kritik.

Den kan jeg godt forstå er irriterende, det synes jeg også selv er irriterende. Jeg mener at ideer skal være er resultat af en intellektuel kamp.

Ja faktisk er hovedargumentet for at beskære DR, at de netop ikke skaber seriøse rammer for meningsdannelsen, men censurerer den væk.

Vi er ikke enige om særlig meget, men vi er enige om, at samfundets holdninger skal skabes i dialog.

Problemet er at medierne ikke vil være med til at skabe den ægte dialog.

Du kan se mere på min lille avis. Thermopylae.dk

Med venlig hilsen
Asger

Søren Ferling, Britta Felsager, Hans Aagaard, Henrik Brøndum og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Nielsen

Henrik Brøndum, til hverdag går vi hele tiden på kompromis med hinanden og forsøger sammen at udføre det muliges kunst - i en vanvittig verden fuld af modsigelser. Men hver fredag (eller hvad dag det nu er) skider vi allesammen det muliges kunst et langt stykke og får os et godt, ondskabsfuldt grin sammen med Metz. Lidt sjældnere læser vi Carsten Jensen, som så til gengæld skriver meget længere.

Både Metz og Jensen har en evne til at udtrykke sandheden fuldstændig kompromisløst, og det kan virke helt katharsisk efter en lang uge i kompromis-modus. Jeg gætter på, at grunden til at vore politikere er så elendige er, at de aldrig forlader kompromis-modus for at tænke lidt over, hvad de EGENTLIG vil med deres politik. Metz og Jensen husker os på, hvorfor vi er så vrede, og at der er ting, som der ikke kan gås på kompromis med.

Racisme er en af de ting, vi ikke kan gå på kompromis med. Man kan ikke være småracistisk, enten er man racist, eller også er man ikke.

Tilsvarende med ytringsfriheden: Enten går man ind for, at folk har frihed til at ytre sig, eller også gør man ikke. At kræve at Carsten Jensen overholder tonen i debatten er helt i skoven: Som han selv skriver, forsøgte han for år tilbage sammen med en masse kolleger at højne debatniveauet ved at kritisere tonen, men det lykkedes jo ikke, racisterne insisterede jo på at fastholde deres ret til at tale svinsk om andre mennesker.

Og det er på denne front, slaget skal vindes.Både Jensen og Metz er store retorikere, der kan svine en politisk modstander til, uden at det nogensinde vil kunne give anledning til et sagsanlæg om injurier. De siger jo bare kompromisløse og siger sandheden, og det er ikke forbudt at sige sandheden - endnu da.

Mogens Holme, Mikkel Kristensen, Kjeld Hansen, Touhami Bennour, Kurt Nielsen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Henrik Brøndum og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Tak til Carsten Jensen, som altid velformuleret og en nydelse at læse. Der er en central sætning i teksten: “Det regnskab skal selv sagt ikke gøres op af en attentatmand, men af retsstaten og den folkelige anstændighedsfølelse.”
Den folkelige anstændighedsfølelse? Er det ikke netop den, der udgør kerneproblemet? For hvad er den og hvilke værdier bygger den på?
Den franske filosof Jacques Ranciére har skrevet en bog, Hadet til Demokratiet, hvori han belyser og analyserer problematikken vi i virkeligheden alle har med at acceptere demokratiet uden forbehold.
Citat:
Demokratiet er hverken et samfund, der skal styres, eller et styre af samfundet. Det er selve dette ustyrlige, som ethvert styre, når alt kommer til alt, må opdage som sit eget fundament.

Kjeld Hansen, Kurt Nielsen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Nielsen

Asger Engberg, din kritik går rent ind. Polariseringen har betydet, at der ikke rigtig findes et midterstandpunkt til at balancere yderfløjene. Det er også forklaringen på, at medierne ikke trykker
de mere markante og rabiate synspunkter - fordi de simpelthen ikke ved, hvad de skal svare, da der åbenbart ikke bedrives politik på midten, kun medløberi.

Så når du fra din højrefløj argumenterer for dine højreorienterede standpunkter, har du kun mig ovre fra den yderste venstrefløj at diskutere med. Folk inde på midten bliver forvirrede, for vi er begge dygtige til at argumentere, men vi kan jo ikke begge have ret.

Dig og mig generer det ikke, vi er altid glade for at indgå i et godt slagsmål med en politisk modstander, for ingen af os er i tvivl, om vi hver især har ret, og at modstanderen tager helt gejl.

Den "brede midte" derimod, "det tavse flertal" ved pludselig ikke, hvad det skal synes - du er jo en fæl højreorienteret, så dig vil de helst ikke støtte alt for åbenlyst, for det venstre ekkokammer vil måske se det som et knæfald for racismen, mens jeg jo er en fæl socialist, hvilket i det højre ekkokammer er identisk med at være kommunist og folkemorder - så i stedet undlader de at trykke indlægget, eller sletter kommentaren.

Det er derfor, der ikke rigtigt er en dialog. Dig og mig kan sagtens få os en debat, men hvis du er højreorienteret intellektuel af hjertet, vil jeg aldrig kúnne overbevise dig om mine synspunkter, ig omvendt.

Hvad vi kan, derimod, i et demokratisk samfund, er begge at forsøge at påvirke midten, hvis der var en midte at overbevise. Men det er der ikke, Danmark er splittet midt over, så vi kan kun råbe i vore respektive ekkokamre.

PS:
Det er derfor jeg holder så meget af Informations kommentarspor - det er et af de få steder i landet, hvor man kan få intellektuel kamp til stregen. Ligesom det er et af de få steder, hvor tonen er så fordragelig, at den midte i dansk politik, som faktisk finde uden for Christiansborg, også kan komme til orde, og faktisk af og til tager ordet og opridser nogle ganske interessante kompromisforslag.

Ole Frank, Anders Reinholdt, Mikkel Kristensen, Kjeld Hansen, Søren Ferling, Kurt Nielsen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Anders Graae, Henrik Brøndum, Trond Meiring, Michael Povlsen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels Nielsen

Jeg har ikke noget stort problem med at Carsten Jensen og George Metz etc. uddeler svinere på raffineret vis. Det er da meget sødt. Men jeg tror ikke det har den store gennemslagskraft i debatten, og det kan være et problem.
Selv anstrenger jeg mig for at undgå svinere. Jeg fandt ud af jeg var ganske god til dem, som 12 årig og benyttede dem meget i nogle årtier. Nu er jeg mere tilhænger af Rockefeller måden: "Jeg bliver ikke uvenner med en mand, jeg ruinerer ham bare."

Knap så polemisk, hvis min opponent i debatten, finder det nødvendigt at svine mig til, antager jeg det skyldes, at opponenten mangler argumenter, og så går jeg straks igang med udnytte dette svaghedstegn.

På disse sider, er jeg glad for, at det nu er ret sjældent, der rettes svinere grænsende til trusler imod mig. Vi kan jo håbe den gode tone i blandt amatørkommentatorerne en dag spreder sig til de professionelle "meningsdannere". Det kan være det er et naivt håb, det generelle mønster er jo flere penge jo flere beskidte tricks., forretningsfolk er ikke engle.

Kurt Nielsen, Britta Felsager, Eva Schwanenflügel, Hans Nielsen, Hans Aagaard, Britta B. Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Da så at sige enhver diskussion om"etik" eller "anstændighed" omntrendt er fraværende når det gælder andre opfattelser og trosretninger (kristne,jøder o.s.v.) er det vært at se at der kan være tale om andet end at med "anstændighed" menes særrettigheder. Hvad er de fornuftigtsbegrundede eller, alternativt "etiske" grunde til det?

Niels Nielsen

Det er ikke al litteratur, som søger gennemslagskraft, Henrik Brøndum. Og ligesom du og jeg garanteret over en bajer ville elske at være uenige om alt muligt og prøve alle mulige argumenter af på hinanden, uden at blive uvenner af den grund, tror jeg at du ligesom mig kan nyde en velformet sviner, selv om den er uretfærdig. Hverken Metz eller Jensen har som formål at overbevise højreorientrede, deres tekster er derimod tænkt som støtterklæringer til alle os, der ikke er højreorienterede, og som af og til kan miste modet.

"Op med humøret", råber Metz og Jensen i kor. En gang om ugen tager vi den store sociale solidaritets- ig fællesskabshat af og udnævner eksplicit højrefløjen til de idioter, som de vitterligt er (med Asger Engberg som en mulig undtagelse), resten af ugen forsøger vi så at tale så pænt, at vi ikke skræmmer de midtersøgende alt for langt væk.

At læse Metz er lidt blevet for mig ligesom at gå i kirke en gang om ugen og høre et opbyggeligt ord. Ikke at jeg på nogen måde tror, at Metz er Gud, men måske er han profet? Direkte oversat betyder profet:= "fortaler", altså en person, som taler om ting, før de sker, og selvom Jensen og Metz excellerer i kunsten at lobhudle den umiddelbare fortid, bliver der jo hele tiden spillet op ad den bande, som kan karakteriseres med ordene "hvordan det kunne være, hvis der ikke var så mange idioter indenfor dansk politik".

"Resultatet bliver, at ytringsfrihedens forkæmpere udsteder et forbud mod kritik. Her bliver debatten fastlåst i det næste årti. Enhver ytring fra den yderste højrefløj bliver fra nu af fredet."

- skriver Carsten Jensen. Det er da om noget en profeti, der vil frem, og som vi i den grad skal forhindre i at blive virkelighed.

Kjeld Hansen, Søren Ferling, Kurt Nielsen, Hans Martens, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Poul Erik Pedersen, Jens Thaarup Nyberg, Henrik Brøndum og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg tillader mig at genoptrykke en lille fabel, men nu i redigeret udgave:
Os muslimer, jøder, homoseksuelle, pædofile, indvandrere og negre bliver altid skræmte til døden, når vi ser mennesker opdage toget Enig Angst, når det holder til afgang.
For hver gang ser vi lokomotivet samle masser af kræfter for at kunne trække alle de vogne, der måtte blive nødvendige op i fuld hastighed.
Vi ser dem, der løser billet betale med deres følelse af underlegenhed, vrede og afmagt, og vi ser dem, når de sidder i toget og straks føler sig som bedre mennesker sammen med de andre passagerer.
Men toget af Enig Angst kører helt til endestationen, og her behøver ingen mere at skulle stå til ansvar for hverken deres holdninger eller handlinger.
Og desværre vælger de færreste at stå af undervejs på stationerne Enøjet, Fordom eller Had.
Til gengæld stiger her flere og flere på toget, lokket af de mange glade og enige mennesker, der fylder vognene med varme råb og slagord. Og til sidst ser vi dem ligefrem hænge udenpå toget i flere lag, mens det kører, som var det et indisk tog i myldretiden.
Hurtigere og hurtigere kører toget ind i en lang mørk tunnel uden lys for enden.
Og efter dage og nætter i mørke og kulde når toget Enig Angst i fuld fart sidste station på turen.
Den endelige Ondskab.
En flere kilometer tyk klippevæg som aldrig lader sig rokke af de mange påkørsler.

Anders Graae, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lars Rasmussen, Trond Meiring, Britta B. Hansen, Espen Bøgh, Jens Thaarup Nyberg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

En fascinerende problemstilling.

Person A:"Muslimske indvandrer har en voldelig og udemokratisk religion og de vil ikke indrømme det!"

Person B: "Højrefløjen næres af racisme og lefler for usle kældermenneskers indre svinehund!"

Person A: "Din dæmoniserende tale anspore til vold og had! Jeg fremfører nødvendig kritik!"

Person B: "Din dæmoniserende tale anspore til vold og had! Jeg fremfører nødvendig kritik!"

Britta Felsager, Eva Schwanenflügel, Lars Rasmussen, Hans Nielsen, jens peter hansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
HC Bisschop Mogensen

I dag søndag d. 14.01.18 er en af dagens tekster fra evangelisten Mattæus 13. Kap. 24 til 30

En anden lignelse fremsatte Jesus for dem og sagde:
»Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«

Britta Felsager, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Lars Rasmussen, Else Marie Arevad, Trond Meiring, Hans Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

https://www.legaldesk.dk/artikler/hvad-er-injurier
Det er en udbredt misforståelse, at du i medfør af ytringsfriheden må sige lige, hvad du vil, også selvom det er nedsættende eller æreskrænkende mod andre. Der er visse grænser for, hvad du må sige om andre, og det kan du i denne artikel læse mere om.
Kort om injurier
Injurier er en betegnelse for æreskrænkelser og dækker bl.a. over nedsættende og fornærmende udtalelser eller handlinger mod andre personer.
Det er ulovligt at fremsætte eller udbrede injurierende eller ærekrænkende udsagn om andre offentligt. Det betyder, at du hverken må krænke andres navn eller rygte, eller hænge folk ud på de sociale medier og beskylde dem for handlinger, som de ikke har begået.
Det er altså injurierende, hvis du enten:
Skriver krænkende eller fornærmende om en anden persons ære
Beskylder en person for usandheder
Beskylder en person for noget, som ikke er bevist

Søren Ferling, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Poul Erik Pedersen, Niels Jørgen M d C S Langkilde og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar

Carsten Jensen har skrevet en glimrende kronik - ingen tvivl om det. Problemet med Carsten Jensen er, at han ikke kan skrive noget som helst, uden at svine sine modstandere til på værste vis. Han kan simpelt hen ikke styre sig.
Man finder et glimrende eksempel i denne kronik: "Dansk kulturlivs evige vandrepokal, den kronisk inkompetente Morten Hesseldahl, hvis karriere p.t. er korttidssparkeret foran Det Kongelige Teater".
At Carsten Jensen ikke bryder sig om Morten Hesseldahls holdninger er en ting, men det berettiger ikke Carsten Jensen til at fyre sådan en sviner af. Hvilken betydning har det, at Morten Hesseldahl aktuelt er ansat ved Det Kongelige Teater? Ingen! Dertil kommer, at han beskriver Hesseldahl som "kronisk inkompetent" - sagt lige ud: Sikke en omgang bullshit, at fyre af, Carsten Jensen.
Man kunne med god ret beskrive Carsten Jensen som "kronisk hadefuld" eller "kronisk indigneret". Men spørgsmålet er jo, om Carsten Jensen ville kunne tåle at læse en sådan beskrivelse af ham selv.
Når det kommer til Muhammed-tegningerne, som Carsten Jensen åbenbart ikke kan lægge fra sig, har han i øvrigt overset, at Anders Fogh Rasmussen selv indirekte undsagde tegningerne. Han udtalte således, at han aldrig selv ville have tegnet sådanne tegninger. Men måske Carsten Jensen godt er klar over, at denne lille detalje ville gribe forstyrrende ind i det billede, han forsøger at tegne af Anders Fogh Rasmussen.

Anders Hede, Martin Sørensen, Søren Ferling, Britta Felsager, Niels Jørgen M d C S Langkilde og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Nielsen

Jan Hansen, hvis du kendte Morten Hesseldahl, ville du vide at karakteristikken ikke rammer helt ved siden af. Hvis der er noget galt med joken er det, at den er lidt for indforstået - folk som ikke kender Hesseldahl fanger åbenbart ikke joken.

Ole Frank, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Der må være bare en af Carsten Jensens kollaboratører, der vil vise hvilke sætninger i Donald Trumps tiltrædelsestale, som kan give Carsten Jensen ret i følgende:

''Den nyindsatte præsidents uforglemmelige tiltrædelsestale er jo eksemplarisk. Her bliver den politiske korrekthed og alt det multikulturelle vrøvl lagt i graven i et angreb på alle slags minoriteter. Der er ikke nogen hyklerisk hensyntagen til identitetsfanatikerne, der altid skal råbe om, hvor krænkede de føøøler sig. Var det ikke bare så befriende at lytte til?''

Læs: Donald Trumps tiltrædelsestale:
https://www.belfasttelegraph.co.uk/news/world-news/donald-trump-inaugura...

Jens Thaarup Nyberg

Emil Eiberg-Jensen; - 13:41
Der er vist ingen specielle sætninger, i tiltrædelsestalen, der underbygger Carsten Jensens mening. Vi skal vel snarere se på ånden i talen: America first ... osv.

Vibeke Hansen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Britta B. Hansen

Der er noget, der skurer i mine øjne. Og det er den centrale sætning i dette afsnit:

"Jeg har skrevet satirisk og kritisk om Inger Støjberg, og enhver der kan læse mellem linjerne, kan godt se, at jeg ikke har nogen varme følelser for integrationsministeren. Lad mig sige det lige ud: Jeg har ingen respekt for Inger Støjberg. Jeg har endog kun foragt for hendes skingre stolthed over en gemen udlændingepolitik."

"Jeg har ingen respekt for Inger Støjberg." betyder for mig, at CJ ikke har respekt for hende som person og som menneske. Både før og efter dette statement differentierer CJ sit udsagn, men ikke i denne sætning. Her bliver IS forkastet som helhed.

Så lidt, som jeg bryder mig om bare en eneste af IS's love, fejringer, kagepresentationer, formodede løgne, hendes hårdnakkedhed, hendes adfærd, hendes ....whatever, så bliver jeg som humanist vel nødt til at respektere hende som person.

Ellers er det hele vel ikke ret meget værd, og had møder had.

Jeg tror, det er det danskerne mener, når de siger 'Gå efter bolden ...'.

Martin Sørensen, Kurt Nielsen, Britta Felsager, Henrik Brøndum, Hans Aagaard, Arne Thomsen, Leo Nygaard og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Jørgen M d C S Langkilde

Det er ganske interessant, at man kan skrive så hadefuldt om den gode tones velsignelser.

René Arestrup, Søren Ferling, Britta Felsager og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar

Det er rigtigt at Carsten Jensen har et problem med sine svinere. Det er ikke holdbart mere.
Det er vigtigere at vise vejen på en konstruktiv måde.
Det andet er bare flabet dreng i klassen, der skal få Mette til at fnise.
Alligevel tilgiver jeg ham, mere end jeg tilgiver højrefløjen.
For højrefløjen kæmper med sine svinere for at få systematiseret undertrykkelsen af den medfølelse, vi føler overfor svagheden. Både når vi møder den ansigt til ansigt og når vi skal påduttes den som generel politisk strategi.
Denne foragt (angst) for svagheden er en del af grundlaget for udvikling af fascisme.
Og det er jeg ikke meget for..

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Gå efter bolden. Det lyder meget godt, men vores problem er at vi har en klasse af politikere, på begge fløje, som basalt set er mellemledere til leje. De mener ikke specielt det de siger, men ser deres suite af udmeldinger som "en del af spillet." Lidt ligesom det tøj de har på. Det er nødvendigt for at gøre karriere at sige dit og dat, og klæde sig sådan og sådan.

At kritisere deres holdninger er meningsløst fordi de skifter dem ud når de (snart) skifter stilling. At kritisere deres karakter giver mere mening fordi det tjener som offentlig advarsel om at deres eneste loyalitet er overfor deres næste arbejdsgiver, ikke overfor deres ideologi (det bras) eller befolkningen (de bønder).

Egon Stich, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Britta Felsager, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Flemming Berger, Leo Nygaard og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Retsstatens regnskab”
Når nu vores langt overvejende Trump’ske had prædikende Folketing, når grænsen for økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, kul og gas, må de mennesker der besidder medmenneskelighed beskytte dette fremmedfjendske Trump’ske had prædikende Folketing, skyldige i alt denne ligegyldighed over for ‘deres’ medmennesker, for ikke livet, når hele den grusomme realitet går op for alle, skal starte med, at der bliver begået overgreb, der tangere det Trump’ske had prædikende Folketings.

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor skal Støjberg, Khader, Westergaard m.fl beskyttes, og mod hvad/hvem.
Er det mod fundamentalistiske islamister, fanatiske venstreorienterede danskere eller mod Karsten Jensen. Er der overhovedet en reel fare, eller er det bare alle disse modparter, der opgejler en imaginær situation.
Fjern al beskyttelse og lad os - den gemene befolkning - få syn for sagn.

På det højtragende plan er sammenhængningskraften helt væk. Man nyder uenighed og strid.
Hvorfor. Hvad er det der ødelægger den gode stemning. Er det fædrelandselskerne eller er det fremmedelskerne ? Er det fredelige folk eller er det de fredsforstyrrende humanister - læs, de tossegode.

Philip B. Johnsen

Der er en underliggende dagsorden, der ikke vil lykkedes, for det overvejende Trump’ske had prædikende Folketing.

Den store danske Trump’ske skatterabat og syndebuk politiken, med det nye paradigmeskiftet mod krigs/klimaflygtninge, kom alene til at handle om de kortsigtede økonomiske gevinster, der ikke blev indfriet og det bliver på sigt enden for det overvejende Trump’ske had prædikende Folketing.

Inden for de kommende få årtier vil cirka en million danske adresser, ud af de samlede 3,6 millioner danske adresser, der i dag har et meget højt grundvandsspejl (få centimeters dybde) under kraftigt nedbør, formodentlig have vand inde i huset eller fugt i fundamentet nogle år, en del af året og muligvis i flere måneder af gangen og udviklingen accelerere, så antallet af berørte, kan blive væsentlig større, hvis ikke politikere skifter spor og begynder, at bygge deres politik på fakta og tager afstand til ‘alternative fakta’ løgn, skabt på baggrund af traditionelle vækstøkonomers, fejlagtige forståelse af de menneskeskabte klimaforandringers påvirkning af samfundsudviklingen og den fejlagtige påstået positive effekt, af økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul.

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

DMI.
“Den samlede nedbør på landsplan endte i 2017 på 849 millimeter, og det gør året til det tiende vådeste, som DMI har registreret, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.

Det meste af den nedbør, der rammer jordoverfladen, fordamper direkte fra overfladen. En del løber også via vandløb og kloakker. Den resterende lille del af nedbørsmængden siver ned i jorden og bliver til grundvand.

Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 millimeter og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede.

Cirka en million danske adresser - ud af de samlede 3,6 millioner adresser - har et meget højt grundvandsspejl (få centimeters dybde) under kraftigt nedbør.

Det sandsynlige scenarie med ændret klima og mere fremtidigt nedbør vil gøre, at grundvandsspejlet hæves. Det fører til, at områder bliver omdannet til vådområde.
Kilder: DMI, dingeo.dk

‘Fakta’ om Danmark’s samlede energiforbrug.
Elektricitet forbruget der i virkeligheden udgør 20% af vores energiforbrug, potientielt produceret fra vedvarende energi som biomasse, vind og sol, 45,8% af de 20% af det danske elektricitet forbrug stamme fra grøn energi fra vindmøller mm.’(regeringen), 80% af det globale energiforbrug, er ikke elektricitet.

For Danmarks vedkommen, hvis medregnet alle de vare vi forbruger i Danmark, hvor noget af produktionen er flytte ud af landet og medregnet luftfart og skibstrafik, skibstrafik, hvilket Danmark har meget af, der er udeladt af energiregnskabet globalt, er det formodentlig omkring de 98% af Danmarks energi forbrug, der kommer fra olie, gas og kul afbrænding, med andre ord, Danmark er muligvis ‘samlet set’, verdens mest CO2 udledende land, målt på den enkelte indbygger i 2018.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Hvad er det, Clement Kjærsgaard plejer at sige? Jo mere uenig, du er med nogen, jo pænere skal du tale til dem. Man kommer aldrig i dialog med nogen ved at kalde dem klamme kældermennesker og lignende. Man kommer derimod let til at stemple sig selv som en underlødig debattør.

Ole Frank, René Arestrup, Eva Schwanenflügel, Morten Simonsen, Søren Ferling, Kurt Nielsen, Britta Felsager, Hans Aagaard, Philip B. Johnsen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Else Marie Arevad
Enig.
Man bør altid kalde en spade for en spade, det fremmer forståelsen.

Ole Frank, Britta Felsager, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Sider