Læsetid: 18 min.

FCK-teenager solgt for 20 millioner: ’Jeg har ikke opnået en skid’

16-årige Mads Bidstrup har aldrig lavet andet end at spille fodbold. Seks dage om ugen i fem år har han levet sit liv i en verden af sportslige, psykologiske og fysiologiske ’koncepter’. Nu er han blevet solgt for 20 millioner kroner. Information har fulgt ham og resten af FCK’s fodboldspillerfabrik gennem efteråret
På U17-holdet var jeg en af de bedste. Nu skal jeg lige vænne mig til at være en af de laveste i hierarkiet. Man råber og skriger jo ikke, når man er den yngste, siger Mads Bidstrup, her fotograferet til en træning i december

På U17-holdet var jeg en af de bedste. Nu skal jeg lige vænne mig til at være en af de laveste i hierarkiet. Man råber og skriger jo ikke, når man er den yngste, siger Mads Bidstrup, her fotograferet til en træning i december

Sigrid Nygaard

3. februar 2018

Mads Bidstrup var lige så overrasket som alle andre, da Tipsbladet kort før jul bragte en artikel under overskriften: ’Leipzig-direktør: Vi vil have FCK-talent’.

»Mads er en spiller, som vi stoler på kan begå sig på førsteholdet inden for en overskuelig fremtid,« stod Leipzigs sportsdirektør citeret for. Men intet lå fast, understregede han.

Hjemme i Køge lå Mads Bidstrup i sin seng og spillede PlayStation. Han havde endelig et par ugers ferie efter et usædvanligt hårdt efterår. Fri fra 1. g på Niels Brock handelsgymnasium. Fri fra FCK’s U19-hold.

Måske skyldtes det, at han for et par måneder forinden havde afbrudt samarbejdet med sin seneste agent. I hvert fald anede Mads Bidstrup intet om interessen fra den tyske storklub, før hans venner begyndte at tagge ham under Tipsbladets opslag på Facebook.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Gårde Henriksen
  • Benno Hansen
Claus Gårde Henriksen og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Sokkelund

Det der med at købe & sælge spillere har jeg aldrig forstået mekanikken i. Er det den klub, der sælger en spiller, der kan putte millionerne i lommen? Sådan tænker jeg, når jeg læser om spillerfabrikken. Hvad med spilleren, det handler om? Hvad får han? Hvad har han at skulle ha' sagt?
Fodbold er 'showbizz', men jeg har da aldrig hørt om skuespillere, rockmusikere eller tennisspillere, der bliver solgt.

Karsten Lundsby, Tino Rozzo, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Andersen

@Svend Erik Sokkelund
Transfersummen går til klubben. Men spilleren får til gengæld en sign-on-fee og så selvfølgelig den løb, som han kan forhandle sig til.

Og er spilleren ikke tilfreds med kontrakten med den nye klub - eller gider han bare ikke spille for lige dén klub, så står det ham frit for at sige nej. Fodboldens slavehandel blev afskaffet med Bosman-dommen i 1995.

Svend Erik Sokkelund og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Jesper Dambatran

Musikere kan for den sags skyld godt flytte selskab og skulle betale for at slippe ud af kontrakten på x antal udgivelser indenfor en fastsat tidsramme. Bl.a. George Michael ville fri a Sony i sen-90'erne og havde en hilsen med i "fastlove" et sæt headphones med Fony påskrevet.

Skuespillere spiller ikke for at hold eller et knyttet til at selskab mere end én film ad gangen så vidt jeg ved. Måske med mindre de laver lange serier over flere sæsoner. Nu er skuespillere heller ikke under det samme pres som en fodboldspiller der ikke kan tage en scene/straffespark om.

Tennis er så vidt jeg ved ikke en holdsport så det er ikke så relevant.

Torben Lindegaard

@Jan Damskier

"Hvem interesserer sig for denne artikel?"

Jeg må indrømme, at jeg fandt artiklen interessant.

Sebastian Dorset, Karsten Lundsby, Svend Erik Sokkelund, Benno Hansen, Anders Reinholdt, Anders Sørensen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Jonas Jakobsen

Jeg håber ikke, at det er folk, der har været gennem fodboldmaskinen, der kommer til at være flest af fremover.

“Men hans liv er også mere alvorligt end deres, tilføjer han. Han ved, at anerkendelse er noget, man vinder ved at præstere“

Præstér eller vær et nul.