Læsetid: 11 min.

Hvem kaster sten fra en motorvejsbro?

Flere kast med store sten fra samme motorvejsbro efterforskes som drabsforsøg. Men det er svært at indkredse gerningsmanden. For stenkast fra bro mod et tilfældigt offer er den tilsyneladende motivløse forbrydelse
Vi tror, der er noget copycat-effekt. At der er unge mænd, som søger lidt spænding, der lader sig inspirere af den omtale, andre sager får, siger vicepolitiinspektør Jørgen Andersen, Fyns Politi

Vi tror, der er noget copycat-effekt. At der er unge mænd, som søger lidt spænding, der lader sig inspirere af den omtale, andre sager får, siger vicepolitiinspektør Jørgen Andersen, Fyns Politi

Sille Veilmark

13. januar 2018

Klokken er ti minutter i et om natten den 20. december 2017. Det er regn og dis. Torben Radoor er på vej hjem til Nørre Aaby efter en hyggelig aften hos sin bror i Odense. Han har sat sig godt til rette, tændt for Vejle Lokal Radio og er netop kørt ned på Den Fynske Motorvej, da han i et glimt ser noget falde ned foran sig fra broen ved Langesøvej:

»Jeg registrerer en bevægelse. Og da det lander i min lyskegle, kan jeg se, at det er en stor sten,« siger han.

Torben Radoor kan ikke nå at undvige og hans grå Ford Focus brager ind i den kæmpestore sten. Hele forpartiet hæver sig og alle airbags udløses. Alligevel lykkes det ham at få styr på bilen og trille ind til siden lidt længere fremme. Han ryster over det hele. Det synger i venstre side af hans ansigt. Han finder sin mobiltelefon på gulvet og ringer til politiet.

»Det, der fylder i mig, er det enkle ord ’Hvorfor?’ Hvad vil den eller de personer have ud af at kaste en sten ud over en bro for at skade andre?«

Torben Radoor er ikke den eneste, der spørger sig selv, hvorfor en eller flere gerningsmænd i mindst tre tilfælde har smidt kæmpestore sten ned på Den Fynske Motorvej fra en motorvejsbro. Og stenkastene på Fyn er ikke enestående. Ifølge en intern rapport fra Nationalt Efterforskningscenter, NEC, som DR omtalte sidste år, blev der i 2016 registreret ikke mindre end 110 kast fra broer ned på biler. Fra Sydmotorvejen på Lolland-Falster til Ådalsmotorvejen i Nordjylland. 2017 ser ud til at nå nogenlunde samme niveau.

Men ingen steder er det gået så galt som netop ved Langesøvejbroen: I august 2016 blev en bil med en tysk familie på ferie ramt af en 30-kilo-tung betonflise. En kvinde døde og hendes mand blev invalid. I september 2017, blev der igen kastet sten fra en bro lige i nærheden – her fik en lastbil mindre skader. Og da Torben Radoor kolliderede med en sten, var politiet hurtige til at koble sagerne sammen og kalde gerningsmanden en ’serieforbryder’.

»Det er ikke bare drengestreger. Vi efterforsker det som drabsforsøg,« siger vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Jørgen Andersen. Han kommer for sent til vores aftale på Politigården i Odense. Politiet har efterforsket sagen i halvandet år, og mens jeg venter, når jeg at forestille mig, at forsinkelsen skyldes et afgørende gennembrud.

»Det er desværre ikke tilfældet,« siger den slanke, skaldede mand, der tager trappen med lette skridt op til første sal, hvor vi bliver bippet ind i et mødelokale.

»Det her er en sag, der kræver tålmodighed.«

Jørgen Andersen har 30-års jubilæum i etaten næste år og har arbejdet som efterforsker i mange år: drab, vold og økonomisk kriminalitet. Hvordan vil han karakterisere stenkastersagen?

»Det er en møgsag,« siger Jørgen Andersen og fortsætter:

»Fordi vi ikke har et motiv. Hvorfor gør man det her? Det står ikke klart for os. Det virker naturstridigt. Imod al sund fornuft,« siger han.

Og dermed er der tale om en meget atypisk drabssag. For de fleste drab har et motiv.

»Som Dan Turèll skriver et sted: ’Det er enten kussen eller kassen.’ Drab skyldes enten jalousi eller berigelse. Når man har motivet, ved man, hvor man skal lede. Det har vi ikke, og det gør sagen ekstra vanskelig.«

Ydermere er der i drabssager ofte en relation mellem offer og gerningsmand. Det er der heller ikke her:

»Så vi har ikke en klar profil på gerningsmanden. Eller gerningsmændene. Der kan jo være flere om det. Men vi aner det ikke.«

Unge af hankøn

I de syv sager, hvor man pågreb mulige mistænkte i 2016, var de ifølge NEC alle af hankøn og mellem 12 og 20 år. Unge drenge og mænd, der søger spænding gennem uansvarlig adfærd. På linje med andre lignende typer kriminalitet som at springe på tog i fart, køre ræs eller løsne hjulbolte på folks biler, påpeger Jesper Ryberg, filosof og professor i straf og etik ved Roskilde Universitet.

»Teenagere er typisk mindre ansvarlige end voksne. Man taler om, at unge har foden på speederen, men ikke er udstyret med bremser. De har sværere ved at styre deres impulser. Og de kan foretage sig noget uden andet snævert motiv end, at det giver et sus af spænding,« siger Jesper Ryberg.

»Deres kognitive evner er ikke så veludviklede, hvilket forklarer, hvorfor de ikke altid kan overskue konsekvenser af deres handlinger.«

De ved måske godt, at noget er farlig eller ulovligt, men kan også være påvirkelige over for pres fra venner. Eller lade sig inspirere af trends, der breder sig for eksempel via de sociale medier.

»Der var nok ikke så mange, der havde taget klovnetøj på for at skræmme andre mennesker fra vid og sans, hvis ikke de havde set det på de sociale medier,« som Jesper Ryberg siger, med henvisning til fænomenet ’killer clowns’, der rullede hen over verden for godt et års tid siden.

Også politiet tror, at omtalen af sagerne kan smitte andre.

»Vi tror, der er noget copycat-effekt. At der er unge mænd, som søger lidt spænding, der lader sig inspirere af den omtale, andre sager får,« siger Jørgen Andersen.

Men når det gælder de helt konkrete stenkast fra Langesøbroen, er der noget andet på spil, mener han:

»Vi har ikke set andre sager med samme systematik i forhold til stedet, med så korte intervaller og med så alvorlige følger. Vi går derfor ikke umiddelbart ud fra, at det er et ungt menneske, der kopierer noget, andre har gjort. Vi har en idé om, at det måske er en, som på en eller anden måde er psykisk syg. Eller meget vred. Men igen – det er kun en tese.«

Livstid i fængsel

På CNN kan man se et klip fra et retslokale i Michigan USA fra oktober 2017. Her sidder fem drenge med hænderne i håndjern bag ryggen. Håret er kortklippet, og de bøjede ansigter er bløde i trækkene. De fem er mellem 15 og 17 år. De er anklaget for uagtsomt manddrab, fordi de den 18. oktober 2017 lod en sten falde ned fra en fodgængerbro, hvor den ramte en bil med den 32-årige familiefar Kenneth White på vej hjem fra arbejde. Han blev dræbt på stedet.

»Det er ikke for sjov. Og hvis du tager en forkert beslutning, kan du komme til at tilbringe resten af dit liv i fængsel,« sagde den lokale sherif, Robert Pickell, på et pressemøde med henvisning til, at drengene risikerer en dom på livstid.

Stenkast fra broer over motorveje er et fænomen kendt verden over i hvert fald det seneste årti. For nylig estimerede man i Storbritannien, at det sker over 1.700 gange årligt på de britiske veje. USA, Tyskland, Australien og Sverige kender også til problemet. De fleste steder straffes forseelsen som uagtsomt manddrab. I nogle lande har man præventivt forsøgt sig med at sætte høje hegn op langs broerne. Andre har overvågning på centrale broer. I Danmark har vi ingen af delene.

Jeg registrerer en bevægelse. Og da det lander i min lyskegle, kan jeg se, at det er en stor sten, husker Torben Radoor, da han blev offer for en stenkaster på motorvejen

Sille Veilmark

På grund af hændelsen på Fyn og den efterfølgende omtale af hvert eneste stenkast på større veje kan man få indtryk af, at der er en stigende tendens. Men Vejdirektoratet har ikke registreret netop denne type kriminalitet gennem mere end nogle få år, og i den førnævnte rapport vurderede NEC ikke, at der er tale om et problem i vækst.

Jesper Ryberg mener ikke, stenkast fra motorvejsbroer adskiller sig fra mange andre former for kriminalitet. Om at forhindre det via overvågning siger han:

»Man kan jo i teorien forhindre alle mulige måder at begå kriminalitet på ved at skrue op for kontrollen. Men så skulle man overvåge alle broer. Spørgsmålet er, om udbyttet står mål med omkostningerne.«

Den øde bro

I november sidste år bebudede justitsminister Søren Pape (K) faktisk, at der vil blive sat videoovervågning op ved 30 udvalgte motorvejsbroer. Det er dog ikke sket endnu. Men siden Torben Radoors møde med stenen i december har noget dog ændret sig på broen ved Langesøvej: Den er oplyst af to gadelamper monteret på hver sin kæmpe betonfod.

Broen ligger omgivet af bløde bakker kantet med silhuetter af mørkegraner og nøgne vintertræer. I rabatten rådner blade i et smattet lag, og langs den ene side af broen løber regnvandet i en silende bæk. Bortset fra lyden af bilerne nedenunder og kragerne ovenover er her stille og øde. Men så nærmer to skikkelser sig langsomt fra Syd. Den ene med stavgangsstænger i hænderne.

Det er et ældre lokalkendt ægtepar på deres daglige spadseretur pakket godt ind i flerfarvet hjemmestrik.

»Nååh, du er journalist. Javel ja. Jeg var ellers klar til at notere nummerpladen, da jeg så jer parkere og gå ud på broen,« siger hun.

»Man er jo på vagt,« siger han.

De vil ikke have deres navn i avisen, for man ved jo aldrig.

»Vi vil jo helst ikke have sten ned gennem taget,« siger han. Egentlig for sjov. Men han mener det alligevel. For det føles ikke trygt, at folk kan finde på den slags lige i nærheden.

»Det er forfærdeligt. Simpelthen,« siger hun.

Politiet har været her flere gange, og de kender også nogle i området, der har fået taget mundskrab for dna.

»De har været så omhyggelige, politiet. Men hvad skal de gøre?« siger hun.

De ryster begge på hovedet.

»Det må jo være en, der har en brist,« siger hun. »For det er jo ikke normalt at smide sten efter andre. Men de synes måske, det er spændende at se, om de kan ramme?«

Regnen begynder at sile. Ægteparret trisser hjem i læ.

Dna og snustobak

Mennesket har altid haft sten ved hånden. Som våben er stenen primitiv og næsten symbolsk i sin simplicitet: Løft. Kast. Skad. I sagerne fra Den Fynske Motorvej er stenene faktisk politiets eneste spor. Der er blevet brugt både flisesten, brosten og natursten. Og der er fundet dna på en af dem, som kan kædes sammen med hærværk og stenkast i bydelen Tarup – ikke så langt fra motorvejen. 

Omtalen af den seneste hændelse har fået henvendelserne til at strømme ind, fortæller Jørgen Andersen. Og der er udlovet en dusør på 70.000 kroner fra en privatperson.

»Vi er dybt, dybt, dybt – og du må gerne citere mig for, at jeg siger det tre gange – afhængige af tips fra borgere. Vi er overbevist om, at der sidder nogen derude, som ved, hvem gerningsmanden er. I den bunke af henvendelser, vi er ved at gennemgå, kan vi finde det afgørende spor,« siger Jørgen Andersen.

»Og lige pludselig. Så har vi ham,« siger han. Og knipser.

Ud over stenene har politiet udsendt billeder til offentligheden af en snustobaksdåse af mærket Ink Strong Original fundet på et af gerningsstederne. Og en Volvo 245 stationcar set i nærheden. Begge dele kan være tilfældige.

Det hjælper ikke noget at kigge op, for hvis man har rigtig god fart på, kan man jo ikke undvige, siger Anja (t.v.). Hun tror ikke at nogen bliver født onde, men de kan måske blive det, tilføjer hun.

Sille Veilmark
Jørgen Andersen mener, at det er vigtigt at opklare sagen, ikke kun for at fange gerningsmanden, men også for at øge trygheden:

»Det har meget stor betydning for os at få genskabt trygheden for bilister på Den Fynske Motorvej. Vores infrastruktur er vigtig.«

— Men står der så ikke bare en anden klar. Uden motiv. Med en sten?

»Vi kan naturligvis aldrig forhindre, at en syg person går ud og smider en sten. Men de, som synes, det kunne være sjovt, vil måske i højere grad afholde sig fra det, hvis de frygter at blive snuppet.«

Ond eller tosset

Det er dog ikke alle, der er enige med vicepolitiinspektøren i det med trygheden. I bydelen Tarup – hvor DNA-spor kæder tilfælde af hærværk sammen med stenkastene, sidder advokatsekretæren Lisbeth med begge hænder i tørremaskinen på neglesalonen i Tarup Center. De knaldrøde negle er klar om lidt. 

»Det er da fint, hvis vedkommende bliver fanget, men så står der måske en anden,« siger hun. Tarup er ellers sådan et trygt sted, siger Lisbeth. Hun har boet her siden 1975.

»Jeg synes, det er vildt forfærdeligt, skrækkeligt og uforståeligt,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tænker særlig meget på min mand, der næsten hver dag kører til Middelfart med arbejdet. Forleden da vi kørte, kiggede jeg da op, når vi kørte under en bro. Man kan jo ikke lade være med at tænke over det.«

Kvinden i stolen til venstre ryster på hovedet, mens hun vifter med et sæt ferskenfarvede negle. Hun hedder Anja:

»Det hjælper ikke noget at kigge op, for hvis man har rigtig god fart på, kan man jo ikke undvige,« siger hun.

»Det må være nogen, der er tossede eller berusede,« siger Lisbeth.

»Ja, Jeg tror ikke på, at nogen er født onde,« siger Anja.

»Men de kan jo blive det,« indvender Lisbeth.

»Jo, jo, men jeg tror altså, at det er en, der er syg eller på anden måde udfordret,« siger Anja.

Nærdødsoplevelse

Det er lidt over tre uger siden, at Torben Radoor ramte stenen på den Fynske Motorvej. Han har fået ny bil – den gamle var totalskadet – og han døjer stadig med hovedpine, men mest af alt er han ramt på psyken. Han bruger meget tid på at tænke over, hvor galt det kunne være gået, og han bryder sig ikke om at køre på motorvejen, når det er mørkt. Som lastbilchauffør tilbringer han ellers 40 timer om ugen på vejen, og mens vi taler sammen, er han faktisk på vej med en bil fuld af grise til et slagteri i Jylland.

»Hvis jeg nærmer mig en bro, sætter jeg farten lidt ned og er ekstra opmærksom. Det sidder i mig. Det var jo en slags nærdødsoplevelse. Og selv om jeg slap godt fra det, har det sat nogle ting i perspektiv. Jeg har to små drenge, og jeg tænker da på, at man skal nyde hvert sekund, man har sammen med dem, man holder af.«

Han ved ikke, hvornår han igen vil kunne køre trygt under en motorvejsbro.

»Jeg tror ikke, jeg ville føle mig mere tryg, hvis de fik fat i gerningsmanden. For der skal nok være andre, der kan finde på at gøre det. Men derfor håber jeg alligevel, at de finder ham, der har gjort det. Sådan en person skal ikke have lov til at gå fri.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
  • Katrine Damm
Michael Hullevad og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det et jo nok ikke tilladt at sige den slags her i avisen - men ondskab findes, og det er vel det, der er motivet her. Andre bud?
Muligt, at en forsvarer i retten vil kalde det for grove drengestreger, men lad os nu kalde tingene ved deres rette navn.

John Andersen, Mette Poulsen, Ole Andersen, Povl Jensen, Erik Karlsen, Børge Neiiendam og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Mads Kølbæk

Ondskab Arne? Ja lad os endelig få kogt enhver kompleks problemstilling ned til en kamp mellem god og ond. Så kan vi sove trygt om natten, med den vished at vi er de "gode".

Sådan en binær retorik tjener intet godt formål.

Børge Neiiendam

Det miljø Stenkasterne normalt repræsenterer, kan godt lide mange penge, så umiddelbart er det forbløffende at ingen endnu har gjort reelt krav på dusørerne.

Men gruppefrygt er også en reel faktor. Og et 'vidne' (=medgerningsmand) mangler formentlig intelligens nok til, at kunne modtage og bruge et større beløb, uden at det ses i omgivelserne.

"»Ja, Jeg tror ikke på, at nogen er født onde,« siger Anja.

»Men de kan jo blive det,« indvender Lisbeth.

»Jo, jo, men jeg tror altså, at det er en, der er syg eller på anden måde udfordret,« siger Anja."

Sgu´da en mærkelig brug af ordet udfordret. Det må da være os andre, der er udfordrede. Og den duel skal udkæmpes til det sidste med hård hånd!

Eigil Thomassen - Jeg vil hjertens gerne være med til at bekæmpe bilismen. Dog ikke ved at lemlæste eller slå dem ihjel. Kampen er politisk. Ik?
Mads Kølbæk - Hvem taler om, at koge noget ned til binær retorik, for at vi andre kan sove godt om natten? Altså bortset fra dig. Hvis du har et andet bud på evt. motiver til de endog meget afstumpede handlinger, så kom frem med det.

Bjørn Pedersen

Selvom diskussion om bililisme og social arv vs. "det onde/det gode" er meget interessant, ville det praktisk set, mest nærliggende nok være at sikre sig at de politifolk og evt. dem, der arbejder med udsatte unge (hvis det altså virkelig er unge) har de ressourcer de skal bruge.

Helene Kristensen

Hvorfor i alverden bruger man ikke pengene på at sætte et godt solidt gitter op ved alle broerne. Så meget koster en stak rio-net og et par svejsere heller ikke. Det er de færreste der kan kaste 40-50 kg over et 2 meter hegn uden videre.

Men man kan jo altid snakke, debattere, nedsætte arbejdsgrupper, sætte et par kameraer op (har nogen hørt om styrthjelme og elefanthuer?).