Baggrund
Læsetid: 3 min.

Idedebat: Kina vil have forskning i verdensklasse, der følger partilinjen

Kina satser på forskning og innovation til at gennemføre partiets målsætning om at blive en moderne socialistisk stat. Partiets opdrag til forskerne er klar: Naturvidenskaben skal tjene nationens genopbygning, mens samfundsvidenskabelige fag skal undlade at kompromittere partilinjen og sikre partiets gennemslagsakraft
Moderne Tider
20. januar 2018

Den kinesiske partitop var til stede, da Kinas bedste forskere i sidste uge modtog hæderspriser for deres forskning. I år var det krudteksperten Wang Zeshan og virusforskeren Hou Yunde, der modtog den største hæder og et varmt håndtryk fra præsident Xi Jinping.

Premierminister Li Keqiang holdt talen, men præsident Xi Jinping var der og markerede Kinas ambitioner om at blive en førende videnskabs- og teknologination, keji qiangguo.

Forskning og innovation er en hjørnesten i Kinas Kommunistiske Partis ambitioner om at blive »et mægtigt moderne socialistisk land, der er velstående, stærkt, demokratisk, kulturelt fremstående, harmonisk og smukt«, som præsident Xi Jinping understregede på den 19. partikongres i efteråret.

»Vi bør stræbe efter at være videnskabens og teknologiens frontlinje, styrke grundforskning og lave store gennembrud i banebrydende grundforskning og originale nyskabelser,« lød det fra Xi Jinping.

Også på uddannelsesområdet ønsker Kina at være førende, når Folkerepublikken Kina om 31 år fejrer 100 års jubilæum. Den målsætning blev offentliggjort i forbindelse med efterårets 19. partikongres af Kinas undervisningsminister Chen Baosheng.

»Jeg håber, at Kina vil spille en ledende rolle inden for uddannelse verden over. Det betyder, at uddannelsesstandarder i Kina vil blive verdens standarder.«

Målet om at styrke kinesisk uddannelse og forskning hænger sammen med Kinas overordnede satsning på teknologi og innovation som drivkraft i omlægningen til en moderne økonomi.

»Hvis Kina vil være stærkt, og det kinesiske folk skal have et godt liv, skal vi være stærke inden for videnskab og teknologi,« udtalte Xi Jingping på en konference om teknologi og innovation i maj 2016.

Kinas uddannelses- og forskningssektor har i løbet af de sidste tre årtier allerede gennemgået en høj grad af internationalisering. Kina har uddannelsessamarbejde med 180 lande. Der er i dag etableret 516 Konfucius-Institutter fordelt på 140 lande, og en tredjedel af de studerende, der på globalt plan vælger at studere i udlandet, rejser til Kina – det gælder primært studerende fra andre lande i Asien.

Forskning med kinesisk særpræg

Mens forskning i teknologi og naturvidenskab officielt bliver tilskrevet en vigtig rolle i nationens opbygning, så skal humaniora og samfundsvidenskaberne tjene Kinas Kommunistiske Parti og sikre partiets gennemslagskraft i samfundet. Her skal forskere bidrage til at give partiideologien folkelig gennemslagskraft, hjælpe med at fortælle nationens historie på en måde, der ikke udfordrer partilinjen og i det hele taget styrke samfundsvidenskabernes kinesiske karakteristika.

»Vi vil arbejde hårdt for at studere marxistisk teori, arbejde hurtigere på at udvikle filosofi og samfundsvidenskaber med kinesisk særpræg og udvikle nye typer tænketanke med særlige kinesiske træk,« udtalte Xi Jinping på partikongressen.

Gennem censur og politisk styrede forskningslegater har Kina øget kontrollen med humaniora og de samfundsvidenskabelige fag.

I efteråret blev den kinesiske forsker Tan Song fra Chongqing Normal University fyret angiveligt på grund af sin forskning i de problematiske landreformer, der blev gennemført under Mao Zedong i 1950’erne.

Kinas øgede politiske indflydelse har også allerede sat sig spor i den internationale akademiske verden.

I sommer kom Cambridge University Press under angreb, efter det kom frem, at det anerkendte forlag efter pres fra Kina var gået med til at fjerne hundredevis af akademiske artikler og boganmeldelser på nettet, fordi de omhandlede politisk følsomme emner.

Efter hård kritik fra internationale forskere gik Cambridge University Press dog med til at genoprette sin database. Men senere på efteråret kunne Financial Times afsløre, at Springer Nature også havde censureret dele af sit indhold med henblik på sit publikum i Kina.

Tilbage til prisoverrækkelsen i sidste uge, der sluttede med stående bifald. På den kinesiske statskanal CCTV kunne man i halvandet minut – ud af et indslag på ti minutter – se Xi Jinping trykke den forreste rækkes ivrige tilskueres fremstrakte hænder. Så blev der igen zoomet ud og præsidenten satte sig til rette på en stol i midten af rækken af politikere og forskere til et gruppebillede.

Uden at holde tale sørgede Xi Jinping med sin tilstedeværelse for at markere, at forskning og innovation står øverst på den politiske dagsorden. Kina vil være en stærk forskningsnation, der kan præge verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her