Læsetid: 1 min.

Kære mand, er du nogensinde kommet til at overtræde et andet menneskes seksuelle grænse?

På Information arbejder vi på et større projekt om seksuelle gråzoner og grænser set fra mændenes perspektiv
På Information arbejder vi på et større projekt om seksuelle gråzoner og grænser set fra mændenes perspektiv

Sofie Holm Larsen/iBureauet

29. januar 2018

I podcast- og artikelserien ’Grænseland – samtaler med mænd om sex’ vil vi vende blikket mod mændene.

For der mangler et sprog for at snakke om, at sex til tider er svært. At det måske i sin essens er en grænseoverskridende aktivitet.

At verden ikke er opdelt i good guys, der altid gør det rigtige og de slemme drenge, der altid gør noget forkert.

Vi skal tale åbent og ikke-dømmende om, at sex kan være svært, og at grænser kan være flydende og svære at identificere. I sig selv og i andre. Ikke mindst når man er helt ung.

Formålet med serien er at få mænd i alle aldre til at snakke om og reflektere over deres erfaringer med seksuelle gråzoner og grænser. Drømmen er ultimativt at få sat gang i en debat om, hvordan særligt de helt unge mænd klædes på til at navigere mere sikkert i seksualiteten.


Vi vil derfor meget gerne tale med mænd i alle aldre om dengang, de måske gik for langt, og om de gange, de ikke gik langt nok.

Om dilemmaet ved at være en erobrer, der skal række ud efter et kys, uden at blive en krænker, der skrider ind over en grænse. Hvordan føles det at bære dét ansvar – og hvordan føles det at svigte det?

Vi vil gerne vide mere om, hvordan det opleves at være mand i en tid, hvor debatten om seksuelle overgreb præger medierne.

Vil du fortælle din historie, så skriv til minhistorie@information.dk. Anonymitet er en mulighed.

På forhånd tak!

Rasmus Bo Sørensen og Anna von Sperling

Læs historierne fra grænselandet

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Clausen

Åh Gud Fader. Hvorfor insisterer Information på at ville en ligegyldig klumme-avis? Det er sørgeligt at se journalistikken bevæge sig fra dem der vil bevidne og formidle verden - til dem der vil belære og mene noget om den. Hvornår laver Information en podcast om det?

Anders Sørensen

@Morten Clausen, hvorfor er der her ikke tale om "bevidning og formidling"? Jeg synes ikke, oplægget til ovenstående projekt signalerer, at der skal tales med løftede pegefingre ud fra en bedrevidende position - men snarere om netop "bevidning of formidling".

Ole Frank, Maria Jensen og Anna von Sperling anbefalede denne kommentar
Anna von Sperling

Hej Morten,
Det er ikke klummer, der belærer eller mener noget, men interview med mænd, der fortæller/bevidner om deres oplevelser i seksualitetens grænseland. Men hvis det er emnet der ikke interessere dig er det jo en ærlig sag.
bedste hilsner
Anna

Grethe Preisler

Fortæl os ærligt (og om ønsket anonymt) om dine personlige oplevelser med kvinder i seksualitetens grænseland.

#Diskretion en æressag

Det er rimeligt ynkeligt at det kun er mænd, som skal spørges. Kan ingen overhovedet forestille sig, at også kvinde kan begå overgreb?
Derudover ligner det lidt for meget at Information efterligner Politiken - måske de skulle ansætte nogle mere opfindsomme journalister, end blot stjæle historie fra en anden avis.

morten rosendahl larsen, Jørn Andersen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"mente skribenterne virkelig kun at mænd skulle krybe til korset her?"

Der er ikke nogen mulighed for en åben diskusion af mænds perspektiv som ikke "krænker" et bestemt segment af danske feminister.

Af samme grund vil den preselekterede gruppe (Informations læsere), der i teorien kunne besvare undersøgelsens spørgsmål blive barberet ned til den hårde kerne af "feministiske" mænd.

Og bekræfte Sørensens og von Sperlings antagelser. Med mindre selvfølgelig at disse antagelser i forvejen er så vildt farvede og overdrevne af den lokale tendens til groupthink at den overgår effekter af den selektionsbias, undersøgelsen lider af.

Der er ca. ingen chancer for at resultatet vil være brugbart til andet en yderligere farving af egne antagelser og/eller produktion af clickbait overskrifter.

Mads Jakobsen, Jørn Andersen, Jens Christensen og Henrik Søgård anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Jeg er enig med Amalie Lyhne som mener at:

"Feminismen er i dag degeneret til en hysterisk og selvretfærdig bevægelse, der ønsker positiv særbehandling af kvinder - ikke ligestilling mellem kønnene...

Den slags særbehandling er ikke bare diskrimination af mænd (og det er slemt nok i sig selv). Nej, det maler også et skrækkeligt billede af kvinder som svage og uselvstændige - et billede, vi burde have efterladt i 50'erne, hvor det hører til."

Jes Balle Hansen , Jens Christensen og Henrik Søgård anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Lars Steffensen, er "feminismen" en samlet bevægelse? Er #MeToo udtryk herfor?

Det forekommer mig mere, som at folk m/k, der er modstander af besværlige kvindfolk, ønsker at se dem og #Metoo som netop det: en samlet flok forvrøvlede og forstokkede individer, der let sættes i bås som udtrykkende et hele, man kan gøre lidt nar af, skulle de ske at kæfte for meget op.

Bortset fra det finder jeg det mærkværdigt, at man ikke ønsker at høre beretninger fra mænd, der har befundet sig i krydsningsfeltet mellem okay og ikke-okay, hvad angår seksuelle relationer eller tilnærmelser. Hvorfor denne instinktive, aggressive modvilje mod, at man som køn står i skudlinjen? Føler man sig truffet?

Bettina Jensen

Ulighed mellem kønnene afspejler klasseuligheden i vore samfund. Kvinde kamp er klassekamp, blev det vist også nævnt engang - og det er så ærgerligt at se de partikulære (særinteresse)kampe forplumre udsynet til vore samfundsmæssigt basale, dysfunktionelle dynamikker - men det er helt givet at overklassen griner hele vejen til banken. Måske nedlader den sig også til selv at købe et magasin eller to, hvor underholdningen beskrives.

Mikael Velschow-Rasmussen, Grethe Preisler og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Charlotte Hegnsvig, inkludere kvinder i hvad? #MeToo?

Hvorfor ikke undlade at gøre det? Det ville være en meget bedre øvelse. Medmindre, naturligvis, at man mener, at mænd på samme måde og i samme grad er udsat for lige præcis den problemstilling, som #MeToo er udtryk for.

Lars Steffensen

@Anders

...er "feminismen" en samlet bevægelse?

Sikkert ikke. Men mange af de fornuftige kræfter har gjort det så godt, at de har gjort sig selv overflødige. De er desuden blevet mere eller mindre udstødt af bevægelsen som den eksisterer idag - aka 3rd wave feminism eller deromkring.

Marsha Linehan har arbejdet ud fra en feministisk verdensforståelse og fået meget godt ud af det.

Camille Paglia er stadig værd at høre på, men er vist uden indflydelse i bevægelsen.

Man bør også lytte til kvinder som Cassie Jaye, Helena Cronin, Karen Straughn og Daisy Cousins.

"#MeToo"
MeeToo har en kerne af ægte behov og ægte krænkelse. Men det er også en bevægelse, der har potentiale til at blive misbrugt til ukendelighed. Der findes in lille skare mænd som er magtfulde nok til at kunne udnytte deres magt i forhold til kvinder. Jeg har ikke nogen forståelse for den slags misbrug. De ligger som de har redt. Men de flest mænd er vist mest bare usikre, famlende og desperate nok til at opføre sig kortsigtet, kluntet og pletvist idiotisk.

Der er også grupper af feminister, som forstår at udnytte situationen til at så mest muligt splid. De er ikke nogen hjælp for de virkelige ofre, men kan muligvis mele deres egen kage ved at slå mest muligt splid mellem kønene.

De har også formået at udviske forskellene mellem ofre for klodsede tilnærmelser og kvinder, der er opvokset med en enlig mor + 4 forskellige sted-fædre, der alle objektiviserede og/eller voldtog dem. Og som derfor har livslange identitetsproblemer, personlighedsforstyrrelser, selvmordsadfærd og andre alvorlige problemer.

"Føler man sig truffet?"

Nej. Og hvis man bare skyder vildt ud i mørket, så skal man ikke være overrasket over at man rammer langt forbi.

Anders Sørensen

@Lars Steffensen, namedropping er altid cool. Du namedropper, som gjaldt det livet. Det gør det ikke, bare rolig.

Det gælder sådan set bare om at få lidt vidner i tale. Til forsvar for mænd. Til forsvar for kvinder; who knows.

Måske bare mindre desperat?

Mads Kjærgård

Svært at være mand, idet det jo ligesom forventes, at man tager initiativet, og det kan jo være svært hvis man skal være 100 % sikker. Hvis kvinden fortryder, kan hun stadigvæk anlægge sag om voldtægt. Se til Assange! Så vidt jeg kan forstå det, så havde kvinden eller var det kvinderne? Indvilget i sex første gang, men ikke anden gang. Jeg tænker, at det i situationen kan være svært lige, at samle den op. Altså at man skal have consent hver gang.

Nu er det jo frivilligt om man vil deltage, men efter at have skimmet mændenes bemærkninger her, kunne jeg blive foranlediget til at tænke: er sandheden ilde hørt? Nu har debatten kørt et stykke tid omkring seksualiteten og dets grænser set fra hunkønnets problematikker, måske det faktisk er en god ide at få det fra vores.

Jesper Dambatran

Gemma Barker er et godt bevis på at det er vigtigt at inkludere kvinders historier om overgreb. Hvorfor så snævert et segment?