Læsetid: 11 min.

Merete Riisager vil have mere faglighed, men ikke høre på fageksperter

En bred gruppe af eksperter anbefalede i sommer at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden for at forbedre undervisningen i naturvidenskab. Men ministeren kunne ikke lide rapporten og nedsatte en ny, mindre gruppe, som konkluderede det modsatte. Forløbet har skabt frustration blandt uddannelsesforskere. Det kan undre at ministeren går op i faglighed, men ikke vil lytte til fageksperter, lyder kritikken
Er det det mere viden og faglighed eller lærere med bedre evne til at lære fra sig og tværfaglighed, der skal løfte niveauet i naturfagsundervisningen? Det er eksperter og minister uenige om.

Er det det mere viden og faglighed eller lærere med bedre evne til at lære fra sig og tværfaglighed, der skal løfte niveauet i naturfagsundervisningen? Det er eksperter og minister uenige om.

Søren Bidstrup

20. januar 2018

Naturvidenskaben i skolesystemet skal styrkes, men hvordan gør man det bedst? Snart kommer undervisningsminister Merete Riisager (LA) med et udspil til en naturvidenskabsstrategi, men forud er gået en faglig kamp med forskellige synspunkter på naturvidenskab og undervisning. En kamp, hvor flere medlemmer af en bredt sammensat ekspertgruppe føler, at de er blevet kørt ud på et sidespor af en minister, som har et radikalt anderledes syn på deres felt, end de selv har.

Det var tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der nedsatte ekspertgruppen og gav den til opgave at levere input til den nationale naturvidenskabsstrategi, som er en del af gymnasieforliget fra 2015. Strategien skal gælde for alle uddannelsestrin til og med ungdomsuddannelserne, og ekspertgruppen var bred og talte et formandskab på fem og en tilhørende strategigruppe på 42 personer. De førende universitetsforskere på området var med, og det samme var repræsentanter for alle relevante uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, blandt andre Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Rapporten kom i sommer og anbefaler blandt andet at styrke fagdidaktikken på læreruddannelsen og at lave et forsøg med et mere tværfagligt naturvidenskabsfag, hvor man bruger naturvidenskaben til at arbejde med konkrete, autentiske problemstillinger frem for at have undervisning i de enkelte fag hver for sig.

Konsensus

Arbejdet var grundigt. Forud for strategigruppens arbejde blev der udarbejdet videnskabelige rapporter, hvor den toneangivende forskning på området blev refereret. Gruppen mødtes i alt fire gange i løbet af 2016/2017, og formandskabet sammenfattede gruppens arbejde til en rapport, som blev afleveret til ministeren i juni 2017. Der havde været knaster undervejs i arbejdet, men man var nået frem til et godt og brugbart resultat, mener professor emeritus på Københavns Universitet Jens Dolin, som var en del af formandskabet:

»Der var konsensus om anbefalingerne. Vi var meget tilfredse med, at det var lykkes at nå frem til et fælles resultat, som hele gruppen af eksperter og organisationer stod bag,« siger han. Information har talt med i alt syv medlemmer af strategigruppen, som alle bekræfter dette billede.

Men ministeren kunne ikke lide forslagene om at styrke didaktik og tværfaglighed. Det gav hun allerede udtryk for på et møde med formandskabet, før rapporten blev udgivet, fortæller Jens Dolin:

»Ministeren sagde direkte om dele af rapporten, at det ikke var noget, blå blok var interesseret i. Hun ville hellere have mere vægt på det, man kalder fagfaglighed og viden.« Hun ville altså styrke lærernes faglige kompetencer inden for fysik, kemi etc. frem for at styrke deres fagdidaktiske kompetencer.

Strategigruppen foretog efterfølgende nogle små justeringer, men ændrede ikke grundlæggende i rapporten efter mødet med ministeren:

»Det ville være urimeligt at ændre rapportens anbefalinger med den faglighed, der stod bag den. Det ville vi ikke kunne gøre med integriteten i behold. Alle med forstand på det ved, at elever ikke bliver dygtigere af at have en lærer, som kun er dygtig til sit fag. Læreren skal selvfølgelig kunne sit fag, men det, der betyder noget, er, hvordan læreren underviser, og derfor er fagdidaktikken den vigtigste faktor.«

Videnskaben er entydig på området, siger Jens Dolin, som har forsket i netop naturvidenskabernes didaktik i over 20 år:

»Lærerne skal selvsagt have det nødvendige minimum af faglig viden. Men ud over den minimumsviden, er der ingen sammenhæng mellem, hvor gode lærerne er til deres fag, og hvor dygtige eleverne bliver til faget. Du kan sagtens have en dygtig universitetsprofessor i matematik, som ikke kan finde ud af at undervise.«

Stefan Hermann, som er formand for Danske Professionshøjskoler, hvor blandt andet læreruddannelsen hører under, er enig:

»Det er ikke nok bare at have kærlighed for partikler og naturvidenskab, hvis man skal være en god lærer. Der er et helt entydigt forskningsbelæg for, at didaktikken spiller en afgørende rolle for både motivationen og præstationen hos eleverne. Det vil alle, der har med pædagogik og uddannelsesforskning at gøre, kunne bekræfte,« siger Stefan Hermann.

Ny gruppe

Trods den brede opbakning til anbefalingerne fra både forskere og interessenter, var ministeren ikke enig. Hun valgte at nedsætte et nyt udvalg, en såkaldt rådgivningsgruppe. Information har fået aktindsigt i den mail, ministeren i den forbindelse skrev til undervisningsordførerne i regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Om den brede strategigruppes rapport skrev hun den 15. juni 2017:

»Jeg synes, at det er nogle meget relevante hovedtemaer, der er peget på, men der vil være nogle af underanbefalingerne, jeg ikke vil gå videre med.«

Til oppositionens undervisningsordførere sendte hun et lignende brev, dog var den sidste sætning her klippet ud. Der stod altså kun om de »relevante hovedtemaer,« men ikke noget om de underanbefalinger, som ministeren ikke ville gå videre med. Til sidst i mailen står der, at hun vil nedsætte en ny rådgivningsgruppe:

»Jeg har brug for at tænke mig grundigt om,« skrev ministeren. Rådgivningsgruppen skulle rådgive ministeren om, hvordan strategigruppens anbefalinger bedst kunne føres ud i livet. Men gruppen måtte også gerne komme med helt nye anbefalinger. Rådgivningsgruppen bestod af tre fysikere fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet samt to lærere. De tre forskere på Københavns Universitet vægter ifølge Jens Dolin tydeligvis fagfagligheden højere end fagdidaktikken, hvilket han mener vidner om deres manglende kendskab til undervisning i det almene skolesystem.

Tilbage i strategigruppen var mange forundrede, mens andre var decideret vrede:

»Man var frustrerede over, at hun kunne finde på at nedsætte en rådgivningsgruppe, der ikke har de nødvendige kompetencer. At hun vælger tre fra Niels Bohr Institutet, som ikke ved noget om undervisning i grundskolen, var provokerende. De to lærere, der var med, var der ikke nogen, der kendte. Men de er næppe eksperter. Så det ministeren reelt havde valgt at gøre, var at tilsidesætte et ekspertpanel med den tungeste og bredeste ekspertise i Danmark og i stedet følge en smal gruppe af folk, som ikke er eksperter,« siger Jens Dolin.

De medlemmer af strategigruppen, Information har talt med, er alle i højere eller mindre grad enige i denne udlægning. En af dem er rektor for Rosborg Gymnasium i Vejle, Hanne Hautop, som repræsenterede Danske Gymnasier:

»Jeg synes, det var en underkendelse af det arbejde, vi havde lavet, at hun valgte at nedsætte en ny gruppe. Og hun valgte fem personer med ret markante synspunkter. De skulle mene noget andet end os, det var det klare indtryk, man havde,« siger Hanne Hautop.

Bjørn Hansen, som er lærer og repræsenterede Danmarks Lærerforening, er enig:

»Jeg oplevede, at man sagde: ’Tak for indsatsen, men vi lægger det over i en ny arbejdsgruppe’. I forhold til de forventninger, jeg havde, var det ikke optimalt. Vil vores anbefalinger overhovedet blive brugt til noget? Er arbejdet spildt?« spørger han.

Det er forskelligt, hvor meget tid de medlemmer, Information har talt med, har brugt på arbejdet. Den, som har brugt længst tid, har i alt brugt, hvad der svarer til en måneds arbejde. Den, som har brugt mindst tid har brugt otte arbejdsdage. Arbejdet er ulønnet, det er altså medlemmernes respektive arbejdspladser, der betaler lønudgifterne i forbindelse med den slags arbejde. En af de skuffede er Martin Krabbe Sillasen, som er docent og ekspert i naturfagsundervisning på VIA University College:

»Det er en del af den demokratiske proces, at man som minister kan nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger. Det bidrager jeg meget gerne til. Det, der er kritisabelt er, når man kun gør det for at vise, at man gerne vil have input – men ikke lytter til det, man sætter i gang  og i stedet laver et censurudvalg, som tilsyneladende er sat i verden for at konkludere det modsatte. Så hun vælger det, der passer ind i hendes politiske agenda,« siger Martin Krabbe Sillasen, som dog vil stille op igen, hvis han en anden gang bliver spurgt af ministeriet:

»Det er klart, at på et tidspunkt tænker man: Hvad er formålet med det? Men hvis jeg bliver inviteret med igen, så stiller jeg da op. Men jeg vil nok spørge ind til, hvordan ministeren vil sikre, at arbejdet bliver omsat til praksis,« siger han.

Strategigruppens medlemmer fra erhvervslivet har været svære at få i tale, blandt andet har Dansk Industri ikke svaret på Informations henvendelse.

Ingeniørforeningen IDA’s repræsentant i udvalget, Anne Katrine Bojsen, fortæller, at hun var »forundret, men ikke fortørnet« over nedsættelsen af det nye udvalg.

»Ministeren kan jo rådføre sig med hvem, hun vil,« siger hun. Men også hun undrede sig over sammensætningen: »Det kræver dyb faglig viden at lave god og kreativ naturfagsundervisning. Men det er vigtigt at huske på, hvem modtagerne af undervisningen er. Og jeg tror ikke, at en fysiker på Niels Bohr Institutet nødvendigvis er den bedste til at vide, hvordan man lærer børn i 5. klasse om naturfag,« siger Anne Katrine Bojsen.

Hun håber, at nogle af strategigruppens anbefalinger om mere problembasering og anvendelsesorientering kommer med i ministerens fremtidige strategi.

»Ideen er at tage den måde, ingeniører arbejder på, ind i undervisningen og dermed bruge naturvidenskaben til at løse konkrete samfundsudfordringer, også kaldet engineering. Det synes vi er en god ide, og vi håber, at den bliver taget godt imod af ministeren, selv om vi synes, at nogle af ministerens signaler desværre peger i den modsatte retning,« siger hun.

Ikke normalt

Lektor på Aalborg Universitet og ekspert i offentlig forvaltning Sten Bønsing siger, at forløbet »ikke er normalt«. Han henviser især til nedsættelsen af den nye rådgivningsgruppe:

»Det er set før i historien, at eksperter kommer med anbefalinger og så konstaterer ministeren, at ’det kan godt være, men vi gør noget andet’. Men at man så nedsætter en unik gruppe med dem, man har mest lyst til at høre på, vil jeg ikke kalde normalt.«

Han understreger dog, at også dette er set før:

»Det er ikke normalt, men det sker oftere, end det gjorde engang. Jeg har en fornemmelse af, at der er kommet mere af den slags i de seneste 10 år, uden at det er noget, jeg kan dokumentere,« siger Sten Bønsing og tilføjer:

»Det minder lidt om Anders Fogh Rasmussens opgør med smagsdommerne, som han aflyste og indførte igen.«

Der er som udgangspunkt ikke noget forvaltningsmæssigt problem i metoden:

»Ministre er frit stillede med hensyn til, hvilke råd de vil modtage. Embedsmændene er forpligtede til aktivt at lytte til omverdenen og tage eksperternes råd med videre. De kan ikke lukke sig inde i deres egen boble, men skal trække på de bedste eksperter. Men ministeren kan vælge at overrule det. Dog er der en grænse,« siger Sten Bønsing:

»Når det senere skal ende med en politisk aftale, og hvis hun så helt skævvrider den rådgivning, hun har fået, uden at melde det ud politisk, så kan det blive til vildledning. Men så skal det være meget vildt.«

Faglighed frem for didaktik

Efter nedsættelsen af rådgivningsgruppen var der så mange utilfredse medlemmer af strategigruppen, at man forsøgte at skrive et fælles brev med en kritik af processen. Men da der også var medlemmer, som lagde vægt på ministerens ret til at gøre, som hun gjorde, og alle derfor ikke kunne bakke op om et brev, blev det aldrig sendt. Mange i strategigruppen repræsenterer organisationer, som er afhængige af at have et godt forhold til ministeriet, og det kan ifølge Jens Dolin være årsagen til, at man ikke ønsker at stå frem med kritik.

Kort før jul kom ministerens rådgivningsgruppe med sine anbefalinger. De var som forventet på flere afgørende punkter i strid med de anbefalinger, strategigruppen kom med i sommer.

»Der skal være fokus på at styrke undervisernes engagement og passion for deres fag gennem et stærkt fokus på kernefaglighed frem for didaktik,« står der blandt andet i rådgivningsgruppens anbefaling.

»Det afspejler meget godt de tre universitetsfolk, der sad i gruppen,« siger Jens Dolin. »De vil prioritere fagfagligheden frem for didaktikken ligesom ministeren.«

— Hvis ministeren ønsker at styrke fagfagligheden og derfor har nedsat denne gruppe, er det så ikke hendes ret som minister?

»Jo. Alle kan gøre, som de vil. Men jeg synes, det er rimeligt, at ministeren lytter til eksperterne og det, der er konsensus om. Der var bred enighed om vores oplæg blandt alle med forstand på det. Jeg synes, det er uheldigt med en minister, som negligerer konsensusarbejdet for at få sin egen dagsorden igennem. Det giver et skel i miljøet, som vi så må arbejde på at overkomme,« siger Jens Dolin. Han kalder det også paradoksalt at en minister, som går meget op i fagligheden ikke lytter til de førende fageksperter:

»Det er interessant, at en minister, som mener, at viden er vigtigt – og som går meget op i faglighed – vælger nogle med marginal viden på området til at rådgive sig.«

Undervisningsminister Merete Riisager mener ikke, at der er noget odiøst i, at hun valgte at nedsætte en ny rådgivningsgruppe, da strategigruppens arbejde var færdigt i sommer:

»Den til enhver tid siddende regering kan nedsætte udvalg og grupper, som den vil, til at give input. Det er jo ikke det samme som, at man skal bruge 100 procent af det, udvalgene anbefaler. Det skulle gerne være sådan, at partier har en politik, som man gerne vil have gennemført. Det kan være det samme, som man får anbefalet, men det kan også være, at det ikke er det. Jeg anerkender dem, man normalt hører, men jeg sætter også en ære i at invitere forskere og praktikere ind, som ikke normalt har deres gang i ministeriet. Derfor har jeg inviteret andre interessenter end the usual suspects ind for at få forskelligartede input.«

— Den første gruppe er vel mere mangfoldig – den anden er kun på fem personer?

»Ja, men det der var behov for var at få flere forskere og praktikere ind. Jeg har også talt med andre for at få input til naturfagsstrategien.«

— Du skrev den 15. juni til dine kolleger, at der var ting, du ikke ville gå videre med. Hvis du allerede vidste det på det tidspunkt, hvorfor så nedsætte en ny gruppe?

»Hvad er der mistænkeligt ved det?«

— Hvorfor nedsatte du rådgivningsgruppen?

»Det har jeg lige svaret på. Fordi jeg gerne vil have en større berøringsflade med folk, som ikke har deres faste gang på Christiansborg.«

— Nogle af eksperterne fra strategigruppen undrer sig over, hvorfor der er tre fra Niels Bohr Institutet med i gruppen?

»Jeg kan forestille mig, at nogle af dem, som kritiserer det her, er bekymrede for, at min tilgang er mere kundskabsorienteret. Og til det kan jeg bare sige: ’Ja, det er den.’ Jeg vægter videnskab og kundskabstankegang meget tungt, og det gør jeg i hele mit arbejde. Det er vigtigt at have forskningen og kundskabstilgangen med.«

— Hvad ved fysikere om didaktik?

»En naturvidenskabsstrategi skal ikke kun handle om didaktik.«

— Hvad synes du generelt om tværfaglighed?

»Det bliver simpelthen for hypotetisk. Jeg synes, vi skal vente med at diskutere naturfagsstrategien til den fremlagt.«

— Er det et hypotetisk spørgsmål, hvad du synes om tværfaglighed?

»Jeg kommer ikke til at diskutere elementerne, før strategien bliver fremlagt.

— Er der ikke et paradoks i, at du siger, at du går meget op i faglighed og videnskabelige tankegang, men ikke lytter til de eksperter, som ved mest om det her?

»Men hvordan kan du udlede, at jeg ikke lytter til dem? Vi må tage perspektiverne, når strategien foreligger,« siger Merete Riisager.

Undervisningsministeriets strategi for naturvidenskab forventes at blive offentliggjort i løbet af de kommende uger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Bjørn Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
Kurt Nielsen, Bjørn Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Her præsenteres et godt eksempel på ministeriel arrogance over for faglig ekspertise. Inden for såvel ledelse som undervisning, til og med højere uddannelsers grunduddannelser, er eksperterne ikke dem med den fagfaglige viden, men dem med viden inden for henholdsvis ledelse og pædagogik. Selv inden for forskningens verden er der på procesniveau en klar sammenhæng mellem læring og faglighed.

Faglig viden og tværfaglighed præsenteres ofte som modsætninger, altså et enten - eller, og det er en forfejlet indstilling. Det ene kan ikke erstatte det andet. Det må opfattes som et både - og, og alt efter fag og uddannelsesniveau må man finde en balance, der er relevant i den givne sammenhæng.

Tak for en fin fremstilling af problematikken, der kommer godt omkring den, og som gør god brug af relevante kilder og interviews.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Her er det godt at tilsidesætte den ideologiske dyrkelse af tværfaglighed. Gymnasiets styrke er lærernes specialisering, og det er altså en god ide at have faglighed at kombinere først.
Der er en væsentlig positiv erfaring i den personlige oplevelse af, at ting hænger sammen, og der er en væsentlig mulighed for nybrud i, at tingenes sammenhæng opdages på ny af friske hjerner.

Bjarne Toft Sørensen

Steffen Gliese:
En forudsætning for, at en underviser i gymnasiet didaktisk kan anvende sit fag i en tværfaglig sammenhæng er en høj faglig kompetence, ikke mindst når det drejer sig om sit eget fags teorier og metoder. Det var én af de erfaringer, jeg gjorde efter gymnasiereformen, der formelt trådte i kraft i skoleåret 2005 - 2006.

I en del fag, men ikke alle, kræver det en hel del ekstra arbejde i de første 5 år efter ansættelse at opnå en reel faglig kompetence i sit fag, ikke kun fagdidaktisk, men også vedrørende det faglige, som man skal undervise i.

Det gælder især for undervisere i højniveaufag, som kun har et gymnasiesidefag fra universitetet som baggrund for deres undervisning. Dårligst stillede er typisk de undervisere, hvor gymnasiesidefaget teoretisk og metodisk ligger langt fra deres hovedfag.

Til reel undervisningskompentence hører altså såvel det at kunne anvende fagets didaktik som sine fag fra universitetet i en undervisningssammenhæng.

Mogens Bluhme Nielsen

Men man kan undre sig over at de tre fysikprofessorer ikke har været med i det opirindelige udvalg - der er næppe mange som vil være ueniger i at hvis Niels Bohr havde levet ville han have været selvskreven.

En pudsig ting er forskellen på naturvidenskabelige og human-og socialvidensskabsfolk - som ellers deler politiske og filosofiske livsanskuelser - i synet på læring og erkendelse.

I 90'erne tog Alan Sokal - venstreorienteret professor i fysik - røven på poststrukturalisterne og postmodernister ved at få en artikel optaget i et tidsskrift, som postulerede at kvantemekanikken bare var et "konstruktion" - det var baseret på en vrøvlegenerator, som brugte en masse buzzwords.

Det var starten på den såkaldte "science war".

Men jeg fornemmer at natuvidenskabsfolk på tværs af livsanskuelser har en mere masochistisk tilgang til læring. Det kræver hårdt arbejde, blod, sved og tårer - afståelse af behov for mening og umiddelbar forståelse - behovsudsættelse, selvdiciplin, høj abstraktionsevne mm.

De har ikke den samme teorifjendskhed som de overvejende pædagogisk orienterede. Man skal sætte sig ind i matematikkens og fysikkens kringlede univers SOM OM det er et mål i sig selv, som Brinkman ville sige. Og først langt senere finde mening i galskaben, praktisk anvendelse og helhedsforståelse.

Det skulle være mærkeligt, hvis ikke forskellen i erkendelses/videnskabsteori på naturvidenskab og humaniora fordrer forskellige didaktiske tilgange.

Det undrer mig hvis ikke de yppeste fysikere er præsenteret i udvalg som handler om undervisning i fysik. De kan om nogen fortælle, hvad der har begejstret dem ved faget - hvilke lærere undervejs, der har inspireret dem osv. Dyb faglig fascination og begejstring smitter børn.