Læsetid: 11 min.

Merete Riisager vil have mere faglighed, men ikke høre på fageksperter

En bred gruppe af eksperter anbefalede i sommer at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden for at forbedre undervisningen i naturvidenskab. Men ministeren kunne ikke lide rapporten og nedsatte en ny, mindre gruppe, som konkluderede det modsatte. Forløbet har skabt frustration blandt uddannelsesforskere. Det kan undre at ministeren går op i faglighed, men ikke vil lytte til fageksperter, lyder kritikken
Er det det mere viden og faglighed eller lærere med bedre evne til at lære fra sig og tværfaglighed, der skal løfte niveauet i naturfagsundervisningen? Det er eksperter og minister uenige om.

Er det det mere viden og faglighed eller lærere med bedre evne til at lære fra sig og tværfaglighed, der skal løfte niveauet i naturfagsundervisningen? Det er eksperter og minister uenige om.

Søren Bidstrup

20. januar 2018

Naturvidenskaben i skolesystemet skal styrkes, men hvordan gør man det bedst? Snart kommer undervisningsminister Merete Riisager (LA) med et udspil til en naturvidenskabsstrategi, men forud er gået en faglig kamp med forskellige synspunkter på naturvidenskab og undervisning. En kamp, hvor flere medlemmer af en bredt sammensat ekspertgruppe føler, at de er blevet kørt ud på et sidespor af en minister, som har et radikalt anderledes syn på deres felt, end de selv har.

Det var tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der nedsatte ekspertgruppen og gav den til opgave at levere input til den nationale naturvidenskabsstrategi, som er en del af gymnasieforliget fra 2015. Strategien skal gælde for alle uddannelsestrin til og med ungdomsuddannelserne, og ekspertgruppen var bred og talte et formandskab på fem og en tilhørende strategigruppe på 42 personer. De førende universitetsforskere på området var med, og det samme var repræsentanter for alle relevante uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, blandt andre Dansk Industri og Dansk Erhverv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Bjørn Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
Kurt Nielsen, Bjørn Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Her præsenteres et godt eksempel på ministeriel arrogance over for faglig ekspertise. Inden for såvel ledelse som undervisning, til og med højere uddannelsers grunduddannelser, er eksperterne ikke dem med den fagfaglige viden, men dem med viden inden for henholdsvis ledelse og pædagogik. Selv inden for forskningens verden er der på procesniveau en klar sammenhæng mellem læring og faglighed.

Faglig viden og tværfaglighed præsenteres ofte som modsætninger, altså et enten - eller, og det er en forfejlet indstilling. Det ene kan ikke erstatte det andet. Det må opfattes som et både - og, og alt efter fag og uddannelsesniveau må man finde en balance, der er relevant i den givne sammenhæng.

Tak for en fin fremstilling af problematikken, der kommer godt omkring den, og som gør god brug af relevante kilder og interviews.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Her er det godt at tilsidesætte den ideologiske dyrkelse af tværfaglighed. Gymnasiets styrke er lærernes specialisering, og det er altså en god ide at have faglighed at kombinere først.
Der er en væsentlig positiv erfaring i den personlige oplevelse af, at ting hænger sammen, og der er en væsentlig mulighed for nybrud i, at tingenes sammenhæng opdages på ny af friske hjerner.

Bjarne Toft Sørensen

Steffen Gliese:
En forudsætning for, at en underviser i gymnasiet didaktisk kan anvende sit fag i en tværfaglig sammenhæng er en høj faglig kompetence, ikke mindst når det drejer sig om sit eget fags teorier og metoder. Det var én af de erfaringer, jeg gjorde efter gymnasiereformen, der formelt trådte i kraft i skoleåret 2005 - 2006.

I en del fag, men ikke alle, kræver det en hel del ekstra arbejde i de første 5 år efter ansættelse at opnå en reel faglig kompetence i sit fag, ikke kun fagdidaktisk, men også vedrørende det faglige, som man skal undervise i.

Det gælder især for undervisere i højniveaufag, som kun har et gymnasiesidefag fra universitetet som baggrund for deres undervisning. Dårligst stillede er typisk de undervisere, hvor gymnasiesidefaget teoretisk og metodisk ligger langt fra deres hovedfag.

Til reel undervisningskompentence hører altså såvel det at kunne anvende fagets didaktik som sine fag fra universitetet i en undervisningssammenhæng.

Mogens Bluhme Nielsen

Men man kan undre sig over at de tre fysikprofessorer ikke har været med i det opirindelige udvalg - der er næppe mange som vil være ueniger i at hvis Niels Bohr havde levet ville han have været selvskreven.

En pudsig ting er forskellen på naturvidenskabelige og human-og socialvidensskabsfolk - som ellers deler politiske og filosofiske livsanskuelser - i synet på læring og erkendelse.

I 90'erne tog Alan Sokal - venstreorienteret professor i fysik - røven på poststrukturalisterne og postmodernister ved at få en artikel optaget i et tidsskrift, som postulerede at kvantemekanikken bare var et "konstruktion" - det var baseret på en vrøvlegenerator, som brugte en masse buzzwords.

Det var starten på den såkaldte "science war".

Men jeg fornemmer at natuvidenskabsfolk på tværs af livsanskuelser har en mere masochistisk tilgang til læring. Det kræver hårdt arbejde, blod, sved og tårer - afståelse af behov for mening og umiddelbar forståelse - behovsudsættelse, selvdiciplin, høj abstraktionsevne mm.

De har ikke den samme teorifjendskhed som de overvejende pædagogisk orienterede. Man skal sætte sig ind i matematikkens og fysikkens kringlede univers SOM OM det er et mål i sig selv, som Brinkman ville sige. Og først langt senere finde mening i galskaben, praktisk anvendelse og helhedsforståelse.

Det skulle være mærkeligt, hvis ikke forskellen i erkendelses/videnskabsteori på naturvidenskab og humaniora fordrer forskellige didaktiske tilgange.

Det undrer mig hvis ikke de yppeste fysikere er præsenteret i udvalg som handler om undervisning i fysik. De kan om nogen fortælle, hvad der har begejstret dem ved faget - hvilke lærere undervejs, der har inspireret dem osv. Dyb faglig fascination og begejstring smitter børn.