Analyse
Læsetid: 2 min.

Når man kommer lidt for hurtigt i dunjakken

Virkeligheden viser sig af og til at være mere grå end sort og hvid
Kom Inger Støjberg lidt for hurtigt i dunjakken, da hun tidligere på ugen skyndte sig til Tingbjerg?

Kom Inger Støjberg lidt for hurtigt i dunjakken, da hun tidligere på ugen skyndte sig til Tingbjerg?

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
27. januar 2018

Inger Støjberg var som altid på pletten, da hun tirsdag tog til Tingbjerg og besøgte Kaj Bageri, som ikke ejes af Kaj, men af Ali Parnian, der her ses stående over for ministeren i bageriet. Eller rettere: resterne af Kaj Bageri, for stedet blev smadret i weekenden. Ifølge Ali, fordi han ikke ville betale 100.000 kroner i såkaldte beskyttelsespenge.

Sådan en sag er guf for Inger Støjberg, som kan komme ud med sine politiske budskaber iført helt almindelig dunjakke.

Hun havde skrevet på Facebook, at hun tog til Tingbjerg for at besøge den »flittige erhvervsdrivende«, så medierne var rigt repræsenterede, som det fremgår.

Støjbergs besøg gik som planlagt:

»Ali blev truet under Støjberg-besøg: ’De siger, de smadrer os’,« skrev BT, og Ali sagde, at han aldrig mere ville tilbage til Tingbjerg, som han angiveligt ikke vidste, var et belastet område – en udtalelse, som burde have fået alarmklokkerne til at ringe.

Ministerguf

Den konservative Mette Abildgaard var mindst lige så effektiv, da hun startede en indsamling via sin private MobilePay.

På rekordtid fik hun samlet næsten en halv million kroner ind, mens hun løbende opdaterede om, hvor godt indsamlingen gik. Pengene skulle først gå til chokolade og blomster, men der var nærmest nok til et nyt bageri.

Det gav med andre ord pote at være hurtig, og tidligt på ugen ville man være tilbøjelig til at give de to politikere topkarakterer for deres præstationer. Så godt som alle var på deres side, for hvem ønsker at kritisere en politiker, som handler hurtigt og resolut?

En tabersag

Men virkeligheden viser sig af og til at være mere grå end sort og hvid.

Pludselig var der belastende oplysninger om Ali. Var det beskyttelsespenge, det handlede om, eller var det en hævnaktion?

»Der tegner sig et broget billede« sagde politiet torsdag eftermiddag, og så ved vi nok, hvad klokken er slået. I hvert fald var det klare billede af skurk og offer blevet afgørende udfordret. Mette Abildgaard måtte skrive på Facebook, at hun nu overvejede at betale pengene tilbage til de ca. 15.000 donorer.

Abildgaard og Støjbergs resolutte ageren var pludselig blevet en tabersag. Det er den risiko, man løber, når man kommer lidt for hurtigt i dunjakken. Det bliver spændende at se, om politikere, medier og borgere med MobilePay er mere afventende næste gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

He he he.. ;-)

Rune Rasmussen

Det er faktisk ret sjovt. Hvad mon Inger Støjberg vil gøre nu? Tid til at slå op i "Hvilket spin skal der køres på sagen"-bogen, formoder jeg.

ingemaje lange, peter juhl petersen, Karsten Lundsby, Helle Walther, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det kan gerne være at Abildgaard er blevet narret. Men gør det hendes indsamling udsympatisk ? Er konsekvensen ikke snarere den at næste gang tror vi ikke den fremmede over en dørtærskel og trækker på skulderen .

Thomas B, Hanne Pedersen, Jørn Andersen og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Stærkt illustrativt for at (borgerlige) politikere hyppigt handler opportunistisk på et uinformeret grundlag.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, peter juhl petersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Godtroenhed er altid nøgen og sårbar. Skadefryd er vel også en glæde, men en mindre sympatisk en af slagsen. God søndag morgen

David Zennaro, jens peter hansen, Jørn Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Jeg tror Mette Abilgaard gjorde dette af et godt hjerte // men blomster og chokolade? - det kunne nok have været fundet på hendes eget budget og have været sendt i hemmelighed endda.. så sagen skulle selvfølgelig bruges nu den var her - op og ned er der ingen der helt ved men hvis det viser sig, at det drejer sig om beskyttelsespenge så mener jeg, at Ali skal have sine 500.000 - alle andre sager til trods. tv2 kan så lave et tudeprogram men følelserne uden på tøjet og vi ser en hårdarbejdende Ali kæmpe for sin nye Cafe i Valby

Thomas B, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Hvad nu hvis det er etniske danske unge, der har smadret butikken, måske ligger der helt andet motiv bag. Det syntes som de unge blev styret af en mere ældre fyr, og de skal klart findes og straffes, når det er sagt. Så er jeg træt af Løkke og Støjbergs cirkus med at komme farende med medie og tv folk og spille roller. Spin roller.

Brug den indsamling til en iværksætter fond for unge, der gerne vil i gang med selvstændig virksomhed. Den kunne vokse sig større. Hvad ved vi egentlig om Ali. Hjælp ham i gang, og se hvad han kan.

Jeg bryder mig ikke om det, jeg ser p.t i landet under nuværende regering, så skjules fakta, så lyves der, så fordrejes der. Og jeg synes regeringen har en stor del af skylden.

Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, David Zennaro, Ole Henriksen, Hanne Pedersen, Jørn Andersen, Karsten Lundsby og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det er problematisk, at politikere straks skal udnytte den slags sager til at profilere sig. Men det mest problematiske er dog, at der overhovedet er noget at udnytte. Uanset hvem der smadrede den butik, og uanset hvorfor de gjorde det, så er det et symptom på, at der er noget helt galt, og skadefryden i forhold til de to borgerlige politikere virker derfor noget malplaceret. Det er ikke kun dem, der har et problem.

Eva Schwanenflügel

Christian de Thura,
Selvfølgelig er der et problem, når en gruppe mennesker ustraffet kan gå ind i en butik og smadre den fire dage i træk, selvom forholdet er blevet politianmeldt fra dag ét.
Selvfølgelig er der et problem, når folketingspolitikere agerer aktivister for at profilere sig.
Selvfølgelig er det et problem, når medierne pludselig vender på en tallerken, fordi de andre erhvervsdrivende ikke vil stille op til interviews om afpresning.
Selvfølgelig er det et problem, at en anklage i Landsretten drages ind i billedet, helt unødvendigt.
Selvfølgelig er det et problem, at Ali Parnian er blevet udstillet i pressen, først som helt, siden som skurk, på et fuldkommen usikkert grundlag.
Mette Abildgård burde frigive de indsamlede midler ASAP.

Mikkel Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det har jo eksisteret al min levetid, rockerbander, mafiagrupper før i tiden, underverdenen som bruger disse metoder. Det er blot blevet mere kendt end før. Aviser og Tv når jo ud til alle via mobilen. Måske fordi politikerne bruger det politisk til at fremme egen dagsorden. Men forkert er det.

Niels Duus Nielsen

Hvis pengene er doneret til en bager, der har fået smadret sin butik, skal han vel have pengene. At han i andre sammenhænge ikke har rent mel i bagbutikken ændrer vel ikke på, at han fik sin butik smadret.

Skadefryden går for mit vedkommende på, at Støjberg og Abildgaard glædede sig til at komme i medierne som bannerførere for den (u)retfærdige harme, som driver deres xenofobi, for så at opdage, at virkeligheden er grumset, og at alt ikke er så sort/hvidt, som de i deres påtagede naivitet forestiller sig. Det er sgu da morsomt!

Eva Schwanenflügel, Mikkel Kristensen og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

yes NIels - men som jeg ser problemet, så opstår det joh hvis Ali, eller Ali's far lige har smadret eller truet en anden butiksejer - for hvem er så den reelt skyldige // jeg kan give et tænkt eksempel på en, som måske, måske blev forsøgt skudt og hvem, som måske betalte for dette - er det personen selv, hvem skal så straffes