Læsetid: 3 min.

Her er de ord, læserne synes skal dø

Moderne Tider bragte i december en liste med 19 ord, redaktionen mener, skal dø. Men listen var tilsyneladende ukomplet. Rigtig mange har skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2018. Her er et udvalg af de ord, læserne elsker at foragte
Moderne Tider bragte i december en liste med 19 ord, redaktionen mener, skal dø. Men listen var tilsyneladende ukomplet. Rigtig mange har skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2018. Her er et udvalg af de ord, læserne elsker at foragte
6. januar 2018

Der er ingen tvivl om...

Ofte anvendt politikerudtryk, der også findes i versionen »Det er klart, at …«. Formuleringerne efterfølges som regel af et udsagn, der hverken er særligt klart eller utvivlsomt.

Jamen

Oprindeligt blev ’jamen’ brugt som en indvending: »Kom nu! Jamen, jeg har ikke tid.« Nu er det hele Danmarks tomme sætningsindleder. Det er værre end øøøh. Og når det optræder i formen »jamen, altså …«, signalerer det ovenikøbet, at man går til retorisk angreb på sin samtalepartner.

Bidler

Nu må det stoppe. Det hedder billeder. Bil-le-der. Også selv om man er vokset op i København.

At kommentere på

Ofte anvendt formulering af journalister, der vil have eksperter eller politikere til at »kommentere på den seneste udvikling«. Men man kommentarer ikke på noget – man kommenterer bare.

Fremadrettet

Hvad er der galt med ’fremover’. Eller ’fra nu af’. ’I fremtiden’?

Jeg tænker, at …

Alle tænker jo alt muligt. Det er en meget uforpligtende måde at udtrykke sin holdning på. Sig dog ’synes’, ’mener’ eller ’tror’.

X antal

Som i »sådan har det været i x antal år«. X står i matematikken for en ubekendt, altså et ukendt antal. X kan altså være et hvilket som helst antal – for eksempel syv. Men så bliver sætningen fra før jo til »sådan har det været i syv antal år«. Og det lyder jo ret fjollet.

Rigtig, rigtig, rigtig

Det er blevet almindeligt at gentage kraftudtryk for at gøre dem ekstra vægtige: »Han løber rigtig, rigtig, rigtig stærkt«. Men det er sådan set ikke nødvendigt. Ét er nok. Eventuelt med et ’utrolig’ foran, hvis det endelig skal være.

Det ligner at ...

Som i »det ligner, at der kommer regn«. Det lyder som noget fra Bamse og Kylling. Man kan sige: ’Det ser ud til, at’ og ’det ligner en’. Men ikke ’det ligner, at …’

Kontekst

Vi har det helt igennem danske ord, ’sammenhæng’, der fuldt ud dækker betydningen af ’kontekst’. Det bruges bare for at vise, at man er en halvstuderet røver.

Så deeet …

Særlig slemt blandt socialt akavede jyske mænd. Så er det bedre bare at tie stille.

Når det så er sagt …

Hvad er der nu galt med ’men’?

Chok

Kommunalvalget var et chok. 2-0-resultatet var et chok. Tyskland er i chok. Chok er en medicinsk diagnose, der kræver behandling – lad os skrue ned for chokretorikken i det nye år.

I den grad

Benyttes i sær af jyske fodboldkommentatorer, som vil understrege rigtigheden af deres udsagn, men ikke har argumenter: »Der er i den grad lagt op til en herrefight«. Eller »De har i den grad haft fokus på det defensive.«

Knuselsker

Kan vi ikke godt nøjes med elsker?

En problemstilling

Det lyder måske klogt, men det hedder sådan set bare ’et problem’.

Godt brølt

Noget især kvinder skriver til hinanden på sociale medier. Ofte med et efterfølgende ’løvinde.’ Nævenyttigt.

Tak for dig

Noget andet kvinder skriver til hinanden på sociale medier. Man kan sige: ’tak, fordi du er dig!’ Eller ’tak for gaven’. Men man kan ikke sige ’tak for dig’.

Fagfaglig

Bruges hele tiden i skoleverdenen. »Vi er en fagfaglig skole,« betyder noget i retning af: »Vi er en skole, som går op i traditionelle, boglige fag«. Som om gymnastik, billedkunst, musik og sløjd ikke var fag.

Nu er jeg jo ikke sat i verden for at …

Sådan siger folk, når de vil skændes eller ikke gider gøre deres pligt. Men der er jo ingen af os, der er sat i verden med et særligt formål. Sig det som det er: »Jeg gider ikke.«

Et wakeupcall

Et hyppigt anvendt udtryk, som er opkaldt efter en telefonopringning fra lobbyen på et hotel. Man kan snildt bruge det gode gamle danske ord ’en øjenåbner’

At spørge ind til

Hvad er der nu galt med ’at spørge’. Eller ’at spørge til’.

Gader og stræder

Politikere kan nærmest ikke sige ordet »gader« uden at sætte »og stræder« bagefter. »Man skal kunne færdes trygt på gader og stræder.« Men hvorfor skal stræderne altid nævnes? Hvor mange stræder er der overhovedet i Danmark, når det kommer til stykket?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Erik Karlsen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Erik Karlsen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tale ned...tale op... - jeg hader de vendinger.

Troels Brøgger, Elisabeth Keis, Randi Christiansen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

"Alt andet lige" - en mølædt gammel traver, der virkelig trænger til at blive grundigt glemt og begravet.

Morten Nielsen, Troels Brøgger, Anne Mette Jørgensen og Elisabeth Keis anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det er ikke så meget ordene/ udtrykkene, der er noget galt med, som det er overdreven eller forkert brug af dem. "Fremadrettet" er et godt eksempel. Så længe det buges i sin oprindelige betydning som tillægsord (en fremadrettet kanon, projektør eller lignende), er der ingen problemer, men det er blevet meget moderne, ikke mindst blandt politikere, at bruge det som biord i betydningen "for fremtiden". Når ordet så i denne lidt krukkede anvendelse indgår i hver anden sætning, politikerne siger, begynder det at blive irriterende.

ingemaje lange, Morten Nielsen, Troels Brøgger, Flemming Berger, Anders van Amerongen, Elisabeth Keis, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Danske er på mange måder et fattigt sprog i forhold til fx engelsk og hvorfor gøre det fattigere?

Jamen, helt rigtigt set, ud med det.

Bidler, ligger rigtig godt i munden, behold det.

At kommentere på, rigtig god variant som implicit advarer mod sovs med sovs på. Behold det men med omtanke.

Fremadrettet, rigtig godt og tidstypisk buzzword, som implicerer et gran af målrettethed.

Jeg tænker at, minder lidt om det engelske "actually", som også blot er et fyldord der afslører at tankevirksomheden hos brugeren ikke er helt i top.

X antal. Superudtryk og multianvendeligt. Bør ligesom X-faktor ikke kasseres.

Rigtig, rigtig, rigtig. Alt for få gange. Udtrykker er allerede devalueret så der mindst skal syv gentageler til før det bliver sjovt. Det vil selvfølgelig dø helt af sig selv.

At, skal selvfølgelig bruges med omtanke og helst korrekt. Nå det er sagt, er det som regel altid hyggeligt med lidt Bamse og Kylling i sproget. Svært at hidse sig op over.

Kontekst. Helt i orden, antallet af halvstuderet røvere taget i betragtning.

Så deee, var rigtigt sjovt da det kom frem for hvad - tyve år siden. I dag hører man det alt for sjældent.

Når det sagt, igen et godt advarende udtryk, som forbereder modtager på at afsenderen er i om ikke syv sind, så i hvert fald to.

Chok, helt ening, tilbage hvor det kommer fra: den medicinske verden.

I den grad. Helt i orden. Ikke mindst i sportens verden, hvor der er brug for alle varianter af sproget.
Knuselsker. Fin taktil variant af det kælne elsker.

En problemstilling er ofte et problem med lidt mere kompleksitet end blot et problem. Betegnelsen lægger sig op ad den gordiske knude, men det er rigtigt at ordet sådan set godt kan undværes.

Godt brølt er et vigtigt ord, som indikerer langt mere oprørsvilje end det fesne godt sagt. Selvfølgelig skal det bevares.

Tak for dig, er på alle måder forkert. Ud med det. Det samme gælder Fagfagligt som er decideret dobbeltkonfekt. (Har ikke noget med juleknas at gøre).

Nu er jeg jo ikke sat i verden for at. Alletiders selvcentreret og irriterende udtryk og det skal jo være irriterende, for ellers kunne man jo bare sige: jeg gider ikke. Men det er rigtigt at det bruges for meget i flæng.

Wakeupcall. Igen et alletiders udtryk. Indeholder fine billeder fra hotelverdenen, som er alle pengene værd. Absolut bevaringsværdigt.

At spørge ind til. Fin variant af blot at spørge, hvor der ligesom advares mod at intimsfæren kan være nødvendig at bryde. Desværre misbruges ordet lidt for ofte, for at score billige empatipoint. Vendingen skal tøjles, men bevares og det hører faktisk hjemme i behandleruniverset.

Gader og stræder. Minder os om et Danmark der var engang og der er mangel på stræder, så bevar det endelig, om ikke andet så til inspiration.

Jens Østergaard Petersen

“At ville Danmark” giver mig gåsehud. Et af vores mindste ord bruges til at pakke hele DFs og Inger Støjbergs udlændingepolitik ind. Hvordan kan vi nogensinde få det pakket ud igen?

Nis Jørgensen, Morten Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Elisabeth Keis, Randi Christiansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

At ville noget er blot en kort udgave af - at gå helhjertet ind for noget. Det er et udmærket og klart udtryk. Altså absolut bevaringsværdigt og man kan ikke i længden forhindre hverken enkeltpersoner eller hele befolkningsgrupper i at bruge sproget. Sådan er det bare.

Jens Østergaard Petersen

Søren, nu var det sådan, at artiklen gik på ord, som læserne gerne så aflivet. Læserne er formentlig brugere af det danske sprog og må da derfor også have noget at sige. Der er jo ikke tale om at nogen vil forhindre andre i at gøre noget, men sproget - især ord, faste vendinger og metaforer - er noget, vi skaber i fællesskab og derfor har vi vel alle lov til at ønske, at visse ord gled ud af sprogbrugen, især når dette ønske ledsages af forklaringer. Ordet “vil” optræder i en prægnant betydning i “at ville Danmark”, det er klart, men begrundelsen for at jeg ønskede, at udtrykket gled ud, forholder du dig ikke til. Jeg mener, at dette tilforladelige udtryk bruges til at udtrykke en bestemt politisk holdning, som så at sige sniges ind af bagdøren med udtrykket.

Jens Østergaard Petersen

Søren, nu var det sådan, at artiklen gik på ord, som læserne gerne så aflivet. Læserne er formentlig brugere af det danske sprog og må da derfor også have noget at sige. Der er jo ikke tale om at nogen vil forhindre andre i at gøre noget, men sproget - især ord, faste vendinger og metaforer - er noget, vi skaber i fællesskab og derfor har vi vel alle lov til at ønske, at visse ord gled ud af sprogbrugen, især når dette ønske ledsages af forklaringer. Ordet “vil” optræder i en prægnant betydning i “at ville Danmark”, det er klart, men begrundelsen for at jeg ønskede, at udtrykket gled ud, forholder du dig ikke til. Jeg mener, at dette tilforladelige udtryk bruges til at udtrykke en bestemt politisk holdning, som så at sige sniges ind af bagdøren med udtrykket.

Anne Mette Jørgensen

Jeg har været irriteret over ordet, fremadrettet fra bl.a HTS brugt det i næsten hver eneste sætning. Nu kan en politiker eller spindoktor ikke åbne munden uden. Spindoktor er jo også noget vrøvl.
Fremad er jo i sig selv en retning, så hvorfor ekstra stavelser?
Har spurgt gymnasielærere og undrede mig over, at de ikke kunne se et problem i det.
Har ofte tænkt at spørge, Dansk sprognævn, men aldrig fået det gjort.
Møllehave lærte af de indsatte, at sige indviklet i stedet for kompliceret.
Chok er et medicinsk udtryk,men det tror jeg bliver svært at udrydde, da det har været brugt i årevis, og hvilket ord skal vi sætte i stedet, når man bliver chokeret, for det kan man vel godt blive uden at være syg. Skal vi sige, forskrækket?

Michael Frommelt

Rigtig mange, også journalister der burde vide bedre, siger “fordi at”. Det er der ikke noget der hedder. Så sig nu “fordi” og fortsæt med din sætning.

Et andet udtryk. der bør forsvinde, er "på sigt". Jeg kan aldrig finde ud af, om folk, der bruger det udtryk, mener "på kort sigt" eller "på langt sigt". Men måske mener de slet ikke noget....?

Christel Gruner-Olesen, Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

"Vildt". Det var vildt vejr. Kampen var for vild. Lad os nu slippe for udtrykket "vildt" som et tillægsord der dækker over alle andre tillægsord. Sig det du mener: Stort, smukt, imponerende, ckokerende, grimt.

Jytte Pedersen, Morten Nielsen, Troels Brøgger og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Portefølje. Nu har virksomheder ikke længere bare et antal forskellige produkter, de sælger. De har en produktportefølje. Og skolebørnene har ikke bare lektier for, de har en opgaveportefølje. Stop det.

ingemaje lange, Morten Nielsen, Anne Mette Jørgensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Maria Jensen

Jeg synes der må være forskel på hvilket fag man har. Sælgere må have større frihedsgrader til at anprise deres varer, end folk med sproglige uddannelser eller offentlige forpligtigelser som f.eks. journalister, lærere, politikere, embedsmænd etc.

Henrik Brøndum

@Erik Karlsen

Har jeg ikke nævnt den drevne embedsmand første bud et par gange: "Næst efter klarhed, er uklarhed bedst."

Grethe Preisler

I begyndelsen var Ordet:

Yesterday upon the stair
I met a word that wasn't there.
It wasn't there again today
I wish that it would go away.

Randi Christiansen

Søren, virkelig sjovt at du byder ind med andre tilgange - og jeg køber flere, men jeg synes, at f.eks 'tak for dig' er kærligt omend måske lidt hjælpeløst. Endvidere :

"Bidler, ligger rigtig godt i munden, behold det." Børnehavesprog, som minder mig om den periode, hvor min søn og hans venner i børnehaven sagde 'fyrgerværgeri' - morsomt, men forsvandt heldigvis.

"At kommentere på, rigtig god variant som implicit advarer mod sovs med sovs på. Behold det men med omtanke" - jeg forstår ikke dit sovsebillede, jeg ser ikke, hvad 'på' bidrager med.

"Kontekst. Helt i orden, antallet af halvstuderet røvere taget i betragtning." Jeg synes, at det er fint, at bruge danske ord, når man taler dansk, såfremt der findes et fulddækkende ord, hvilket i dette tilfælde er 'sammenhæng'.

Præcision i sproget bør af hensyn til forståelsen tilstræbes. Når f.eks eet enkelt ord anvendes om mangt og meget, er sproget fattigere. Når alt er 'fedt', 'vildt', 'fantastisk' eller hvilke ord og vendinger, der nu måtte være tidens fremherskende samleord/udtryk.

Elisabeth Keis

På den lange bane. På den korte bane.
De "baner" skal dø og erstattes af: på sigt, fremover eller fra nu af.

Morten Nielsen, Henrik Brøndum og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Som sprogfascist er jeg selvfølgelig modstander af at sproget anvendes forkert, ligesom jeg som æstetiker er træt af døde metaforer og fancy fremmedord, der anvendes ubehjælpsomt og forkert.

Men som pragmatiker anerkender jeg fuldt ud, at folk alligevel taler, som det passer dem, uanset hvad jeg siger. Så for det meste holder jeg min retfærdige vrede over mishandlingen af det danske sprog for mig selv.

Hvis man har en smule sprogøre, kan man faktisk bruge mange af disse forkætrede folkelige udtryk både sarkastisk, satirisk og gennemført ondskabsfuldt, ved fx helt bevidst at blande stående udtryk sammen og derved markere over for samtalepartneren, at man forventer at vedkommende er for dum til at lægge mærke til det.

Jeg efterlade ofte små påskeæg i mine kommentarer, i form af bevidst tåbelige formuleringer og håbløst forfejlede metaforer, og det undrer mig faktisk, at jeg stort set aldrig bliver konfronteret med denne min voldtægt af sproget.

PS til kenneth jacobsen: Udtrykket "alt andet lige" er et filosofisk værktøj med en præcis betydning, som man ikke sådan uden videre kan afskaffe, hvis man stadig vil have muligheden for at se isoleret på tingene, altså at analysere problemerne. Og selv om analyse ikke er meget værd uden en efterfølgende syntese, er det direkte tåbelig at ville forbyde analyse. Sagt i al respekt.

Så det.... (dette udtryk blev indført af Lisbeth Dahl i Cirkusrevyen engang i halvfemserne)

Nis Jørgensen, Randi Christiansen, Katrine Damm, Søren Kristensen, Henrik Brøndum og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Elisabeth Keis

Med al respekt er jeg også træt af den lidt underdanige floskel "med al respekt", som mest bruges i diskussioner mellem politiske modstandere. Det samme gælder, når disse siger noget "I al stilfærdighed". Man kan godt være høflig uden selv at fremhæve sine dyder.

Flemming Berger

Angliserede journalisters 'sætte foden ned ' giver mig et ubehagsgys,hver gang jeg - alt for ofte - støder på det.
På dansk ' sætter vi hælene i'. Et langt mere malende udtryk end det engelske.

Steffen Gliese, Elisabeth Keis, Grethe Preisler, Troels Brøgger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@ Niels Nielsen,
Vedr. udtrykket "Så det" er det vendelbomål fra Hjallerup-egnen.

Dvs. noget prangerne på Hjallerup Marked siger, hvor en brugtvognsforhandler fra Amager ville sige: "Tillykke med handelen. Vi håber De bliver lige så tilfreds med vognen, som den tidligere ejer var."

Poul Genefke-Thye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Niels Nielsen

Jeg er nu bekymret over, at du holder vreden inden døre. Du kunne da i det mindste tage et baseballbat og smadre nogle ruder i en nærliggende folkeskole, hvis en eller anden misæder taler om "spisesituationen" indenfor hørevidde?

Søren Kristensen

Sjovt i øvrigt at vi gerne må tage tonsvis af ligegyldige photos med vores smartphones, mens ikke må kalde dem bidler.

Kenneth Jacobsen

Jo tak, Niels - du har givetvis ret. Men jeg får det stadig psykisk, åndeligt og sjæleligt skidt hver evig eneste gang, jeg hører den elendige vending. Kan vi ikke finde på noget bedre - for min skyld? ;)

Tonni Hauge Bilde

Så mangler vi, næsten, kun flosklen "at italesætte". Den er nærmest blevet det nye mantra i såvel politisk, som pædagogisk, sammenhæng. Kunne vi da bare blive fri for den slags dumsmarte modeord..?

Niels Duus Nielsen

Selvfølgelig, Grethe Preisler, jeg taler kun om den renæssance, vendingen fik i det københavnske, som jeg mener er en følge af Lisbeth Dahls brug af ordet. Ligesom "voldsom Volvo" og "derudaf" opstod i folkedybet, men blev allemandseje fordi en eller anden kändis brugte det på landsdækkende TV.

Og kenneth jacobsen, jeg forstår din frustration, og vil da gerne i stedet anvende udtrykket "ceteris paribus", blot lyder det i mine øre ret så opstyltet.

Og ligesom flosklen "italesætte" er "alt andet lige" en filosofisk fagterm men en meget præcis betydning, som desværre misbruges og fejlanvendes af alle de halvstuderede røvere, som vi vælger til at være politikere, på trods af, at vi dybest set foragter dem. At de misbruger sproget er jo ikke sprogets skyld, men jeg forstår din uvilje mod ordet.

Grethe Preisler

Javel ja, Niels Nielsen - og "disruption" (som på jævnt dansk betyder "forstyrrelse" eller "sammenbrud" af den herskende orden) gled ind i dagligsproget på Christiansborg i 2017 som følge af entertaineren Hella Joof's "indianere", der "brænder hele lortet af og starter på en frisk hvert syvende år".

Kort sagt: Der står kvinder bag alt i Gamle Danmark, og hvis mændene ikke havde været her til at lægge bånd på madammerne, når de flippede ud, så det slemt ud for "os danskere" .... ;o)

Henrik Plaschke

Kenneth Jacobsen – Niels Nielsen

En fordel ved fortsat at anvende udtrykket alt andet lige er måske, at det er en præcis dansk oversættelse af tilsvarende udtryk på andre sprog. Det gælder eksempelvis for engelsk og fransk, hvor man bruger udtrykkene all other things equal og toutes choses égales par ailleurs - i sproglig forstand er begge præcist svarende til alt andet lige. Er det så ikke trods alt at foretrække fremfor ceteris paribus eller et helt nyt udtryk?

Niels Duus Nielsen

Jeg har i hvert fald tænkt mig at fortsætte med at sige "alt andet lige", med mindre jeg finder det meget magtpåliggende være højrøvet og at blære mig af en eller anden grund - i så fald er "ceteris paribus" nok det mest højrøvede udtryk, som kan irritere flest mennesker.