Læsetid: 4 min.

I retten: »Hvis man står og kaster knive op i luften, må man også forvente selv at blive ramt«

I sidste uge i retssal 104 i Retten på Frederiksberg var en mand tiltalt for trusler om vold mod et folketingsmedlem
En 32-årig mand er tiltalt for trusler mod folketingsmedlem Josephine Fock

En 32-årig mand er tiltalt for trusler mod folketingsmedlem Josephine Fock

Mia Mottelson

27. januar 2018

»Atju! Atju!«

Forsvarer Knud Vedelsby nyser fem gange på vej ind ad døren til det lille retslokale.

»Prosit,« siger tiltalte, »jeg har også selv lige haft en ordentlig omgang forkølelse.«

Udenfor falder sneen i store fnug over Frederiksberg, mens dommer Kari Sørensen og domsmænd indtager deres pladser på podiet.

C er anklaget for i februar at have sendt e-mails med trusler om vold til folketingsmedlem Josephine Fock. I e-mailene skriver han blandt andet, at han håber, at hun vil blive spyttet på, når hun går på gaden, at hendes børn bliver voldtaget og hendes mand slået ned.

C skriver, at han kan love hende »at helvede vil snige sig ind« i hendes liv, og at han »ønsker alt det værste« for hende.

Fordi C både truer en offentlig ansat i tjeneste og hendes familie er han sigtet efter både paragraf 119, stk. 1 og paragraf 266.

Mens anklageren læser korrespondancen højt i retssalen sidder C med rank ryg og lytter. Han er iklædt beige bukser og brune ruskindsstøvler, og hans ansigt er mildt.

Folkemord

Da den 32-årige C indtager vidneskranken, erkender han straks at have sendt e-mailene som reaktion på et debatindlæg bragt af internetmediet Altinget.

»Hun skrev noget med, at hun håbede, at 2017 ville blive et bedre år for flygtningene.«

Debatindlægget gjorde C vred. Vred over, at »de mennesker vælter ind over vores grænser« og, mener han, langsomt erstatter Europas oprindelige og hjemmehørende befolkninger. Hans stemme ryster.

Anklageren vil bevise, at C vidste, at hans mails kunne virke truende.

Mia Mottelson
C mener, at politikere som Josephine Fock er med til at bedrive folkemord på det europæiske folk. »Og ifølge menneskerettighedskonventionen artikel 19 og 10, har jeg ret til at frembringe kritik af de folkevalgte,« siger han. »Men så bliver man anholdt for det, det er jo helt forrykt!«

»Hvad er baggrunden for at inddrage hendes familie?« spørger anklageren.

»Hvis man står og kaster knive op i luften, må man også forvente selv at blive ramt,« siger C og forklarer, at politikere som Josephine Fock forskanser sig i villakvartererne, og derfor ikke oplever, hvordan indvandringen er ved at smadre det danske samfund.

»Jeg har også talt meget med min familie om det her. De begyndte først at tro på mig, da de oplevede konsekvenserne på egen krop.«

C kommer med lange svar på anklagerens spørgsmål. Han vil gerne plædere for og tale om ændringer i demografien og henviser til adskillige paragraffer og konventioner.

Da anklageren spørger, om C kan forstå, at man kan læse hans mails som en trussel, svarer han at »man skal læse det, som Fanden læser Biblen, hvis man skal se nogen trussel i det«.

Det er lidt inshallah

Den mailkorrespondance med folketingsmedlemmet, som C er sigtet for, kørte over et døgn. I sin sidste mail undskylder han, at han har været lidt hård i formuleringerne. Ifølge forsvarer Knud Vedelsby, er det et tegn på, at C ikke ønskede at true.

»Du er ikke ude på at true?« spørger han C.

»Nej, men jeg kan godt forstå, hvis hun føler sig truet på et eksistentielt plan. Hvis hun har fattet noget af det, jeg har skrevet til hende, så begynder hun på det her tidspunkt måske at være nervøs for konsekvenserne af sin politik.«

»Okay, men det er ikke din intention at gøre de her ting ved hende? Spytte på hende?«

»Nej, jeg vil det bedste for alle. Jeg vil også gerne understrege, at jeg jo skriver ’Kære Josephine’ og ’venlig hilsen’ til hende.«

I sin procedure argumenterer forsvareren for, at der er forskel på at true og så at ønske, at noget sker. At selv om C ikke selv har intentioner om, at spytte på Josephine Fock eller skade hendes familie, så ville han ikke ærgre sig, hvis det skete.

»Det er lidt inshallah, som muslimerne siger. Om Gud vil, så sker det. Et ønske er ikke en trussel.«

Forsvareren mener, at C bare tog del i en politisk debat.

Mia Mottelson
Anklageren derimod mener, at C ikke kan have undgået at vide, at modtageren af e-mailene ville blive bange. Han mener, at det var C’s hensigt at skræmme politikeren, og remser den ene sag op efter den anden, hvor folk er blevet straffet med fængsel for at skrive truende i facebookbeskeder eller e-mails.

Desuden mener han, at C skal straffes yderligere, da det er under to år siden, han blev dømt efter samme paragraf, dengang for at tage kvælertag på en politibetjent.

Borgerkrig

Mens dommer og domsmænd voterer fortsætter samtalen i retssalen. C vender sig mod sin forsvarer.

»Er der egentlig nogensinde nogen stater eller nationer, der er blevet dømt for folkemord på den her måde?«

»Nej, ikke for det, som du taler om.«

C fnyser på den måde, man gør, når man føler sig misforstået.

»Jamen, hvornår fatter de det. Der udbryder jo borgerkrig, hvis vi ikke gør noget ved den her tilstrømning! Har I set billeder fra London? Paris? Ja, bare Sverige? Der har de lige gruppevoldtaget en pige.«

»Jeg tror nu ikke, borgerkrigen venter lige om hjørnet,« beroliger hans forsvarer.

Da dommer og domsmænd vender tilbage sænker roen sig igen.

»Vi dømmer dig til tre måneders ubetinget fængsel,« siger dommer Kari Sørensen.

»Jeg ved, det er en hård straf, men det er nødvendigt, for det at true nogen i offentlig tjeneste er noget, vi ser alvorligt på.« C nikker accepterende.

Dommeren fortæller, at hun og domsmændene var enige om at tro, at C på et tidspunkt i korrespondancen må have indset, at folketingsmedlemmet følte sig truet. Desuden har de lagt ekstra tid til på grund af C’s tidligere sammenstød med politiet.

Forsvareren anmoder om 14 dages betænkningstid til at vurdere, om de ønsker at anke sagen, inden C igen bevæger sig ud i vintervejret.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu