Baggrund
Læsetid: 4 min.

I retten: ’Jeg tager alt det kokain, jeg kan få fat i’

I sidste uge i retssal 28 i Københavns Byret var en kvindelig misbruger tiltalt for handel med stoffer på Vesterbro
I sidste uge i retssal 28 i Københavns Byret var en kvindelig misbruger tiltalt for handel med stoffer på Vesterbro

Mia Mottelson

Moderne Tider
6. januar 2018

»Vi er klar. Og i julestemning og det hele,« siger forsvarer Knud Vedelsby til retsbetjenten i retssal 28. Hun griber telefonen og ringer for at få tiltalte hentet op nede fra cellerne.

S bliver ført ind af to fængselsbetjente: en kraftig kvinde i løst joggingtøj med det rødbrune hår samlet i en løs knude i nakken. Hun blev anholdt den 14. november tæt ved Mændenes Hjem på Vesterbro, anklaget for at have solgt kokain på gaden. I lommerne, i et mavebælte og en taske havde hun halvandet gram kokain, 4.700 kroner i kontanter samt to digitale vægte.

S fortæller, at hun er 33 år og har været misbruger i 15 år. De mange penge stammede ikke fra narkosalg, men var hævet i banken, og så havde hun netop vundet 1.700 kroner i en spilleautomat i en nærliggende kiosk. Stoffet, som betjenten fandt i hendes jakke ved ransagningen, kender hun ikke noget til. Hun mere end antyder, at det er politimanden, der har placeret det.

Mia Mottelson

»Tager du kokain på daglig basis,« spørger den kvindelige anklager.

»Nogle gange et gram om dagen, andre gange 100. Jeg tager alt det kokain, jeg kan få fat i,« siger S.

Få måneder inden hun blev anholdt, var hun blevet løsladt fra fængslet efter en anden dom for besiddelse af stoffer. Hun er ikke på kontanthjælp, fortæller hun. Hendes søster hjælper hende økonomisk.

Anklageren konkluderer, at det må løbe op i mange penge, når et gram kokain koster 500 kroner på gadeplan.

»Er din søster virkelig så flink, at hun finansierer det?,« spørger hun.

»Ja, hun er rigtig flink,« siger S.

»Det må hun da være,« siger anklageren tørt.

I gaden hjælper man hinanden

Hun spørger til de digitale vægte. Dem bruger S for ikke at blive snydt, når hun køber kokain, forklarer hun. De har ikke noget med salg at gøre.

Anklageren viser fotokopier af beskeder fra tiltaltes mobiltelefon. Og læser højt:

»Kan jeg sende Robert hen til dig med 300 kroner, så sender du med tilbage. Kys. Så er du sød.«

Anklageren mener, ordvekslingen dokumenterer en handel. Men S forklarer, at hun køber stoffer med til andre, hvis hun selv er ude og købe.

»Det er en af min veninder, hende der. Hvis jeg er i gaden og andre spørger, om jeg vil hjælpe, så gør jeg det.«

S mener, at betjenten Kenneth, som anholder hende, er personligt ude efter hende.

»Hvis I kigger tilbage i andre sager, så er det ham hver eneste gang,« siger S.

»Det kan være, at han bare er god til sit arbejde,« siger anklageren.

Faktisk er Kenneth netop det næste og eneste vidne: En ung fyr med helt kort plysset hår, i joggingbukser og en tyk dynejakke. Kenneth arbejder i specialsektionen, der målrettet tager sig af gadehandel. Det har han gjort i seks år, fortæller han.

Mia Mottelson

Han bekræfter, at han kender S fra tidligere sager.

»Har du noget personligt imod hende,« spørger anklageren.

»Nej, overhovedet ikke,« siger Kenneth.

Han var på patrulje i civil, da han anholdt S, fordi han havde fået oplysninger om, at hun solgte stoffer. Mens han forklarer, sidder S med armene over kors, hagen løftet og et hånligt smil på læben.

Kenneth fortæller, at han ved anholdelsen fandt en såkaldt salgspakke – en lille sølvpapirspakke med 0,2 gram kokain, og at en del af pengene, han konfiskerer, er krøllede sedler:

»Det indikerer, at de stammer fra narkotikahandel, fordi de er proppet ned i lommen,« siger Kenneth.

»Var S påvirket, da du anholdt hende?« vil anklageren vide.

»Ja,« siger Kenneth.

»Er hun kendt misbruger?«

»Ja. Det er alle sælgere,« siger Kenneth. »Men vi går ikke efter misbrugerne,« siger han.

»Vi tager som udgangspunkt kun folk i forbindelse med handel.«

S ryster energisk på hovedet og mumler noget frem for sig, man ikke kan høre.

Et ganske stærkt stof

Da politimanden har forladt retten, læser anklageren op fra tiltaltes straffeattest. Flere af de otte domme, hun har fået siden 2014, er for handel med kokain og heroin. Senest i juni i år fik hun et års fængsel, som hun netop i dag er blevet indkaldt til at afsone.

Under sin procedure kalder anklageren tiltaltes forklaring om stofferne, vægtene og pengene »utroværdig«, og historien om hendes økonomiske forhold »helt vildt usandsynlige«.

»Jeg tror ikke, at hendes søster finansierer et stofforbrug i den her størrelsesorden. De her penge stammer fra salg af stoffer på gadeplan,« konkluderer anklageren, der mener, at det skal koste 10 måneders fængsel.

»Det er også skærpende, at det her er et ganske stærkt stof, vi ikke vil have, at man render rundt og sælger på gaden,« slutter anklageren.

Forsvareren procederer for, at S skal frifindes:

»Hun har været misbruger i 15 år. At hun har to gram kokain på sig, er ikke så usædvanligt for en misbruger,« siger Knud Vedelsby.

Mia Mottelson

»Anklagemyndigheden har ikke løftet bevisbyrden her. Der er intet bevis på salg,« siger han. Men skulle retten finde S skyldig, skal straffen højst være fire måneder, konkluderer han.

Tiltalte nikker og smiler.

Dommerne trækker sig tilbage. Udenfor falder støvregnen. Vintermørket falder på. Der går næsten en time, før dommerne er tilbage. S bliver idømt syv måneders fængsel af tre enige dommere. Ud over selve sagen, har de i udmålingen også lagt vægt på hendes kriminelle forhistorie. Forsvarer og tiltalte går ind bag en dør for at diskutere, om afgørelsen skal ankes. Gennem døren kan man høre, at S råber og skælder ud.

»Der ankes,« siger forsvareren kort, da de kommer tilbage. Han tager vinterfrakken på.

»God jul og godt nytår,« siger han og giver S hånden. Hun skal tilbringe begge dele på kvindeafdelingen i Vestre Fængsel.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Igen - narkotikapolitikken er udtryk for den misopfattelse, at stoffet skaber en misbrugsprofil. Den er der i forvejen, og kureres ikke ved at blive lagt i lænker. Det kriminelle stofmarked genererer ovenikøbet en yderligere uhensigtsmæssig adfærd og dermed livssituation i en negativ spiral, der øger misbruget. Som altså ikke brydes men forværres, og som en direkte følge af den herskende narkotikapolitik.

Lyt til misbrugsekspert læge peter rindom, som anbefaler en afkriminalisering af stofmarkedet. De dermed frigivne midler kan passende anvendes til at hjælpe misbrugere, som er syge mennesker. Det er sygt at kriminalisere dem.

Michael Kongstad Nielsen

Uenig, kære Randi. Stoffet skaber misbrug. Penge skaber misbrug, Alkohol skaber misbrug.
Online - børsspekulation skaber misbrug. Spil skaber misbrug. Krimi-romaner skaber misbrug. Hvad skal vi overhovedet med et ordenligt liv og levned?

Niels Duus Nielsen

Neh, MKN, mangel på kærlighed skaber misbrug, stoffer, penge, sprit og overdreven sex osv. er erstatninger for manglende kærlighed. Og med kærlighed mener jeg noget, som rækker ud over individet og giver mening i tilværelsen, den indlejrethed i verden, som skaber jordforbindelse, så man ikke hele tiden føler trang til at bedøve sig selv for at glemme din fundamentale ensomhed.

Randi kalder det spiritualitet, men det er blot en strid om ord, for vi mener i grunden det samme - vi søger alle det jeg, som er et vi, som samtidig er det vi, som er et jeg. Nogle finder det i kærligheden til en kvinde, andre i kærligheden til Gud, selv har jeg fundet det i kærlighed til livet, warts and all.

Jens Thaarup Nyberg, Michael Kongstad Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Michael, mit udgangspunkt er, at vi befinder os i et kvantefelt, som tager form efter vores bevidsthed. Antagelsen understøttes i stigende grad fra mange sider - både filosofisk, som betyder kærlighed til viden, og videnskabeligt i f.eks. kvantefysikken, men også hjerneforskere og sågar medicinere er på den frekvens.

Når et menneske derfor oplever en indre tomhed, en mangeltilstand, vil der naturligt være en dragning mod at fylde tomheden ud. Hvad bliver der så fyldt på? Det er afhængigt af prædisponeringen i kombination med det presente bevidsthedsniveau. Dynamikkens forløb - hvorvidt du bliver fjernsynsnarkoman, sukkernarkoman, sexafhængig eller stofmisbruger - afhænger ikke af tilgængelighed men af arv og miljø.

Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Sry, sidste linje skulle have været : 'men af samspillet mellem arv og miljø'.

Tilgængelighed i miljøet er derfor en faktor, men ikke den afgørende og derfor ikke der, indsatsen primært skal foretages. Og da slet ikke i form af kriminalisering.

Michael Kongstad Nielsen

Niels Nielsen
07. januar, 2018 - 20:02
og
Randi Christiansen
08. januar, 2018 - 11:56

- tak til jer begge. I kommer med gode formuleringer, som jeg nyder.

Hilsen Michael.

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar