I retten: ’Jeg tager alt det kokain, jeg kan få fat i’

»Vi er klar. Og i julestemning og det hele,« siger forsvarer Knud Vedelsby til retsbetjenten i retssal 28. Hun griber telefonen og ringer for at få tiltalte hentet op nede fra cellerne.

S bliver ført ind af to fængselsbetjente: en kraftig kvinde i løst joggingtøj med det rødbrune hår samlet i en løs knude i nakken. Hun blev anholdt den 14. november tæt ved Mændenes Hjem på Vesterbro, anklaget for at have solgt kokain på gaden. I lommerne, i et mavebælte og en taske havde hun halvandet gram kokain, 4.700 kroner i kontanter samt to digitale vægte.

S fortæller, at hun er 33 år og har været misbruger i 15 år. De mange penge stammede ikke fra narkosalg, men var hævet i banken, og så havde hun netop vundet 1.700 kroner i en spilleautomat i en nærliggende kiosk. Stoffet, som betjenten fandt i hendes jakke ved ransagningen, kender hun ikke noget til. Hun mere end antyder, at det er politimanden, der har placeret det.

Mia Mottelson

»Tager du kokain på daglig basis,« spørger den kvindelige anklager.

»Nogle gange et gram om dagen, andre gange 100. Jeg tager alt det kokain, jeg kan få fat i,« siger S.

Få måneder inden hun blev anholdt, var hun blevet løsladt fra fængslet efter en anden dom for besiddelse af stoffer. Hun er ikke på kontanthjælp, fortæller hun. Hendes søster hjælper hende økonomisk.

Anklageren konkluderer, at det må løbe op i mange penge, når et gram kokain koster 500 kroner på gadeplan.

»Er din søster virkelig så flink, at hun finansierer det?,« spørger hun.

»Ja, hun er rigtig flink,« siger S.

»Det må hun da være,« siger anklageren tørt.

I gaden hjælper man hinanden

Hun spørger til de digitale vægte. Dem bruger S for ikke at blive snydt, når hun køber kokain, forklarer hun. De har ikke noget med salg at gøre.

Anklageren viser fotokopier af beskeder fra tiltaltes mobiltelefon. Og læser højt:

»Kan jeg sende Robert hen til dig med 300 kroner, så sender du med tilbage. Kys. Så er du sød.«

Anklageren mener, ordvekslingen dokumenterer en handel. Men S forklarer, at hun køber stoffer med til andre, hvis hun selv er ude og købe.

»Det er en af min veninder, hende der. Hvis jeg er i gaden og andre spørger, om jeg vil hjælpe, så gør jeg det.«

S mener, at betjenten Kenneth, som anholder hende, er personligt ude efter hende.

»Hvis I kigger tilbage i andre sager, så er det ham hver eneste gang,« siger S.

»Det kan være, at han bare er god til sit arbejde,« siger anklageren.

Faktisk er Kenneth netop det næste og eneste vidne: En ung fyr med helt kort plysset hår, i joggingbukser og en tyk dynejakke. Kenneth arbejder i specialsektionen, der målrettet tager sig af gadehandel. Det har han gjort i seks år, fortæller han.

Mia Mottelson

Han bekræfter, at han kender S fra tidligere sager.

»Har du noget personligt imod hende,« spørger anklageren.

»Nej, overhovedet ikke,« siger Kenneth.

Han var på patrulje i civil, da han anholdt S, fordi han havde fået oplysninger om, at hun solgte stoffer. Mens han forklarer, sidder S med armene over kors, hagen løftet og et hånligt smil på læben.

Kenneth fortæller, at han ved anholdelsen fandt en såkaldt salgspakke – en lille sølvpapirspakke med 0,2 gram kokain, og at en del af pengene, han konfiskerer, er krøllede sedler:

»Det indikerer, at de stammer fra narkotikahandel, fordi de er proppet ned i lommen,« siger Kenneth.

»Var S påvirket, da du anholdt hende?« vil anklageren vide.

»Ja,« siger Kenneth.

»Er hun kendt misbruger?«

»Ja. Det er alle sælgere,« siger Kenneth. »Men vi går ikke efter misbrugerne,« siger han.

»Vi tager som udgangspunkt kun folk i forbindelse med handel.«

S ryster energisk på hovedet og mumler noget frem for sig, man ikke kan høre.

Et ganske stærkt stof

Da politimanden har forladt retten, læser anklageren op fra tiltaltes straffeattest. Flere af de otte domme, hun har fået siden 2014, er for handel med kokain og heroin. Senest i juni i år fik hun et års fængsel, som hun netop i dag er blevet indkaldt til at afsone.

Under sin procedure kalder anklageren tiltaltes forklaring om stofferne, vægtene og pengene »utroværdig«, og historien om hendes økonomiske forhold »helt vildt usandsynlige«.

»Jeg tror ikke, at hendes søster finansierer et stofforbrug i den her størrelsesorden. De her penge stammer fra salg af stoffer på gadeplan,« konkluderer anklageren, der mener, at det skal koste 10 måneders fængsel.

»Det er også skærpende, at det her er et ganske stærkt stof, vi ikke vil have, at man render rundt og sælger på gaden,« slutter anklageren.

Forsvareren procederer for, at S skal frifindes:

»Hun har været misbruger i 15 år. At hun har to gram kokain på sig, er ikke så usædvanligt for en misbruger,« siger Knud Vedelsby.

Mia Mottelson

»Anklagemyndigheden har ikke løftet bevisbyrden her. Der er intet bevis på salg,« siger han. Men skulle retten finde S skyldig, skal straffen højst være fire måneder, konkluderer han.

Tiltalte nikker og smiler.

Dommerne trækker sig tilbage. Udenfor falder støvregnen. Vintermørket falder på. Der går næsten en time, før dommerne er tilbage. S bliver idømt syv måneders fængsel af tre enige dommere. Ud over selve sagen, har de i udmålingen også lagt vægt på hendes kriminelle forhistorie. Forsvarer og tiltalte går ind bag en dør for at diskutere, om afgørelsen skal ankes. Gennem døren kan man høre, at S råber og skælder ud.

»Der ankes,« siger forsvareren kort, da de kommer tilbage. Han tager vinterfrakken på.

»God jul og godt nytår,« siger han og giver S hånden. Hun skal tilbringe begge dele på kvindeafdelingen i Vestre Fængsel.