Læsetid: 6 min.

Sport: Den moderne angriber

Real Madrids nr. 9, Karim Benzema, får en del skældud for tiden. Han scorer ikke nok mål, og på banen ser han tit doven og trist ud. Lige nu er han skadet. Men er kritikken fair? Måske er ’Benz’ et stykke fodboldavantgarde, vi først så småt er ved at få begreber for
Karim Benzema (t.v) – her i konfrontation med Barcelonas Thomas Vermaelen under en La Liga-kamp kort før jul – har sin træners fulde opbakning. Jeg vil forsvare ham til min, siger Zinedine Zidane.

Karim Benzema (t.v) – her i konfrontation med Barcelonas Thomas Vermaelen under en La Liga-kamp kort før jul – har sin træners fulde opbakning. Jeg vil forsvare ham til min, siger Zinedine Zidane.

Burak Akbulut

13. januar 2018

Real Madrid er 16 point efter FC Barcelona i den spanske La Liga. Det fungerer slet ikke for offensiverne. Den tidligere, britiske landsholdsspiller Gary Lineker er en af dem, som offentligt har kritiseret Karim Benzema. Hans konverteringsrate foran mål er for ringe, mener Lineker.

»Er det bare mig, eller er Benzema en smule overvurderet? Et mål her og dér på et hold så stærkt som Real Madrid er ikke noget specielt. Ok, men ikke storslået,« skrev han på sin Twitterprofil et par måneder inde i sæsonen 2017/18.

Fra individualist til holdspiller

Karim Mostafa Benzema kom til Real Madrid fra Lyon i sommeren 2009 for 41 millioner euro. Begivenheden blev dog overstrålet af de etablerede, funklende stjerner Cristiano Ronaldo og Kaká, som præsidenten Florentino Pérez ligeledes havde erhvervet sig den sommer. Ydermere skulle Benzema kæmpe om pladsen oppe foran med argentineren Gonzalo Higuaín.

Benzemas entre blev begyndelsen på en proces og noget nyt i fodbold. Man havde set ansatser til det længe, men det var ikke tydeligt endnu. Den klassiske centerforward – for slet ikke at tale om bomberen, strikeren i feltet – var en uddøende race. I Real Madrid var resultatet af Ronaldos forvandling fra winger til løsgående målmaskine, at Benzema, ’9’eren’, gik fra at spile forward til at være en ydmyg og nærmest anonym distributør. Fra klassisk individualist til moderne holdspiller. Men en forbandet elegant én.

Centerforwarden var efterhånden ikke til at skelne fra den offensive midtbanespiller.

’Den anden angriber’

For år siden var der en del polemik omkring holdkammeraten Gonzalo Higuaín. Han endte med i 2013 at blive solgt til Napoli. Det var, fordi han ikke var et ’ægte’ Florentino Pérez-indkøb, mente mange. Det var dog ikke hele historien. Det afgørende var snarere, at Higuain ikke – i modsætning til Benzema – formåede at spille rollen som kombineret forward og playmaker, som både kan agere på kanterne og mere centralt. Den rolle klarede Reals unge franskmand med de algeriske rødder langt bedre.

Med tiden er det nemlig blevet tydeligt, at Benzema er en kompleks spiller, som i sin person forener forskellige elementer af moderne fodbold i ét.

Han fungerer til tider som boksspiller, men det er langt fra hans foretrukne position. I stedet glider han ned i banen og er spilstation. Det gælder både i kontraer, hvor det skal gå hurtigt, og når holdet har possession og fordeler bolden tålmodigt mellem sig. Typisk sker der så det, at Benzema skyder med frem, gerne 5-10 meter bag Ronaldo og ofte ved at trække flere forsvarsspillere til sig. Det lukrerer Ronaldo på igen og igen.

Positionen er svær at lokalisere præcist. Italienerne kalder den nogle gange secunda punta – den anden angriber.

Pres på modspillerne

Ofte henter Benzema bolden helt nede ved midterstregen, spiller korte pasninger med Luka Modric og Toni Kroos (som er ’rigtige’ midtbanefolk), og med lidt tålmodighed begynder modstanderens centerforsvarere at møde bolden. Afventende, for de er ikke helt med på, hvad der sker. Den dybe position giver Real Madrid mulighed for at køre backerne i stilling.

Dani Carvajal eller Marcelo i den anden side sprinter i overlap parat til at modtage bolden i en musik af geometrier, der på én gang breder spillet ud og giver plads til, at Benzema eller måske Ronaldo kan fortsætte videre ind i boksen. Det er næsten umuligt for det andet hold at dække fyldestgørende op. For hvem skal de markere? Følge med? Have øjnene på?

Den funktion, der beskrives her, minder meget om den såkaldte ’falske 9’er’. Den er især oplagt i 4-6-0-formationen, det vil sige et system, hvor man ikke spiller med deciderede angribere.

Tricket med en falsk 9’er har i princippet været længe undervejs. Østrigernes Wunderteam fra 1930’erne havde centerforwarden Matthias Sindelar, hvis adelsmærke netop var at trække dybt ned i banen og forvirre modstanderen. Senere kom ungarerne og Nándor Hidegkuti, også en ’falsk 9’er’, fra 50’erne, som sammen med brasilianerne kom til at definere moderne, zoneinddelt fodbold.

En spansk kopi

Efter Romas og Francesco Tottis succes, som i øvrigt blev kopieret af Manchester United, fulgte Arsene Wengers Arsenal, der omkring 2009 eksperimenterede med Robin van Persie som en skjult, hængende ’angriber nr. 2’ for at give plads til Nicklas Bendtner eller Eduardo. I gamle dage ville man have kaldt de tos rolle outer forwards. Persie følte sig ikke tilpas i rollen og søgte, måske uden rigtig at være bevidst om det, længere og længere frem mod feltet.

Vicente del Bosques spanske landshold vandt EM i 2012 og gjorde endelig den falske 9’er til mainstream. Cesc Fàbregas, som oprindeligt var tovejsspillende høj 8’er, fik nu rollen som den forreste forward, lige som Messi hos Barca, Totti i Roma og endnu senere Benzema i Real Madrid, og Spanien vandt 4-1 over Italien i finalen.

Det rigtigt interessante var, at Spanien havde kopieret Italien på flere fronter – den dybe playmaker, den falske 9’er, fløje i overlap med tendens til at søge ind mod midten – men på en ’spansk’ måde.

Der er nemlig furbizia, italienernes ord for list og snarrådighed, i et system med en falsk 9’er. Primært handler det om at forvirre modstanderens centrale forsvar, fange det på det forkerte ben, slå skår i deres plan. Traditionelt set vil en centerforsvarer følge én forward fra det andet hold. Samtidig forventes det, at hans makker dækker for ham. Historisk er det også et italiensk princip – nemlig i den berømte catenaccio – men det er faktisk udskældte Egil ’Drillo’ Olsen, som bør krediteres for den massive udbredelse. Drillos koncept tilbage i 90’erne var, at alle mand skulle bakke hinanden op; når den ene mand fejlede, skulle den anden mand tage over.

Benzemas krise

Når den højeste forward opererer dybt på banen, skaber det uro i det centrale forsvar. Det kommer til at flagre. Skal det følge 9’eren (eller ham, de tror er 9’eren) helt ned på midtbanen – for så at efterlade et kæmpe hul, som skal dækkes af enten den defensive midtbanespiller eller de to fullbacks, hvilket blot skaber endnu flere gabende huller i defensiven – eller afvente opspillet og blive i deres forsvarslinje?

Den italienske forsvarskæmpe Leonardo Bonucci blev engang spurgt, hvordan han forholdt sig til alle de nye forwardversioner.

»Den hopper jeg ikke på,« svarede han tørt.

Karim Benzema er tydeligvis i krise. Men husk på, at han har været foretrukket valg for ikke bare én, men mange trænere. Juande Ramos, Manuel Pellegrini, José Mourinho, Carlo Ancelotti, Rafael Benítez og nu Zinedine Zidane. En stabil krumtap omgivet af skæbner fra Real Madrids svingdørspolitik. Noget må han gøre rigtigt. Lige nu betaler han ud over den dårlige form prisen for at have været guldrandet sekundant for Cristiano Ronaldo siden 2009. Når CR7 ikke kan få kuglen ind over målstregen, gør det lige så ondt på Benz.

Zidane vil forsvare ham til døden:

»Jeg er slet ikke enig i den kritik, Benzema har fået. Min bekymring handler ikke bare om, at han ikke scorer hele tiden. Karims rolle er ikke kun at score mål. Han er en anderledes spiller. Han kommer ikke til at score 60 mål. Han gør andre ting. Jeg kan godt lide, hvad han bidrager med til holdet. Fodbold er en holdsport, og han er en af de bedste i den henseende. Det er dét, jeg kan lide ved ham. Jeg vil blive ved med at forsvare ham til min død,« sagde Zidane til sportsavisen Marca for en lille måned siden.

»En moderne angriber er ikke bare en, der scorer mål,« udtalte Benzema i september 2017 i forbindelse med offentliggørelsen af sin kontraktforlængelse til 2021.

»En angriber i dag er også en, der forbinder spillet og lægger målgivende afleveringer,« konkluderede den 30-årige angriber. Eller hvad vi nu skal kalde ham.

Måske er Karim Benzema i virkeligheden stærkt undervurderet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En bette fejl: Juande Ramos stoppede efter 08-09-sæsonen, hvilket var før Perez' anden præsidentperiode i 2009-. Det var tidspunktet, hvor Real Madrid købte Ronaldo, Kakka, Benz, Xabi, Arbeloa og Albiol. Udover at Perez hentede nye galacticos, så ansatte han chilianeren: Manuel Pellegrini som træner, så det var ham, der først trænede Benzema i Madrid.