Interview
Læsetid: 5 min.

Udflyttet: ’Udfordringen er den lange tur hjem. Den tager fem timer’

’Jeg gad ikke læse i Odense eller Svendborg, jeg havde nok brug for et miljøskifte. Jeg har ikke været ude at rejse efter gymnasiet, så det her endte med at blive min udlandstur,’ siger Pernille Voigt, som læser til sygeplejerske i Rønne
Moderne Tider
20. januar 2018
Jeg valgte København som min førsteprioritet og Bornholm som nummer to. Jeg kunne også være kommet ind andre steder, så reelt valgte jeg faktisk Bornholm, siger Pernille Voigt om sin studieplads.

Jeg valgte København som min førsteprioritet og Bornholm som nummer to. Jeg kunne også være kommet ind andre steder, så reelt valgte jeg faktisk Bornholm, siger Pernille Voigt om sin studieplads.

Privatfoto

– Hvorfor valgte du at læse til sygeplejerske i Rønne?

»Da jeg skulle søge ind i 2015, så jeg, at Bornholm var en mulighed. Jeg har aftjent værnepligt på Bornholm, så jeg kendte øen. Jeg havde ikke lige det højeste gennemsnit i gymnasiet, og på Bornholm var alle blevet optaget året før. Jeg valgte København som min førsteprioritet og Bornholm som nummer to. Jeg kunne også være kommet ind andre steder, så reelt valgte jeg faktisk Bornholm. Enten skulle det være det helt store i København, eller også skulle det være det helt fremmede i udkanten. Jeg er fra Fyn, og jeg gad ikke læse i Odense eller Svendborg, jeg havde nok brug for et miljøskifte. Jeg har ikke været ude at rejse efter gymnasiet, så det her endte med at blive min udlandstur.«

– I denne uge meldte regeringen ud, at der kommer flere uddannelser til Rønne og andre provinsbyer. Hvad tænker du om det?

»Jeg synes, det er en god beslutning, men også modig. Jeg håber, at den kan være med til at fastholde bornholmere på øen og tiltrække folk udefra.«

Pernille Voigt

  • 23 år og sygeplejerskestuderende i Rønne.
  • Er født og opvokset i Glamsbjerg ved Assens
  • Har tidligere gået på Vestfyns Gymnasium og været værnepligtig på Almegårds Kaserne i Rønne

– I denne uge blev mange statslige arbejdspladser også flyttet ud af København. Hvad tænker du om de ansattes reaktion?

»Jeg kan godt forstå frustrationen, hvis det betyder, at man skal rive sine rødder op. Hvis man har etableret familie og fået børn. Men det med at flytte os rundt i landet, tror jeg generelt ikke er noget, vi er store tilhængere af. Hvis jeg ser på mine forældres generation derhjemme, så bor mange i præcis det samme område, som de selv er vokset op i. De har ikke rykket sig videre og har måske aldrig set så meget andet.«

– Hvad er fordelene ved at læse på Bornholm?

»Bornholmerne er så søde. Alle tager godt imod. Jeg havde faktisk tænkt, at jeg kun skulle være her i et år, for så kan man blive flyttet tilbage, men nu bliver jeg, til min uddannelse er færdig. Det er den om halvandet år.«

– Hvad er ulemperne?

»Jeg kan godt mærke, at jeg er langt væk fra familien og vennerne. Jeg synes, udfordringen er den lange tur hjem. Det tager fem timer.«

– Hvordan er sammenholdet?

»Vi er mange tilflyttere på mit hold, og det er både godt og skidt, for mange flytter tilbage igen, hvor de kom fra, når der er gået et år. Til gengæld synes jeg, at både skolen og eleverne har gjort en stor indsats for at lave mange sociale ting. Jeg har veninder, som læser til sygeplejersker i Odense. Der er de så mange på skolen, at de nærmest har mistet overblikket. Alt er meget skolerelateret, og man har så sine venner uden for skolen. Mine venner er meget dem, der går på uddannelsen.«

– Hvad var dine gymnasievenners reaktion, da du sagde, at du flyttede til Bornholm?

»Den var og er stadig: Kan man virkelig det? Men ja, det kan man godt. Og nu, hvor jeg ikke er taget hjem efter et år, siger folk: Bliver du virkelig derovre? Det må GODT NOK være fedt. Og så er der min mor, som lidt frygter, at jeg bliver herovre.«

– Hvor bor dine gymnasievenner typisk i dag?

»Langt de fleste bor i Odense, nogle i København.«

– Har du udviklet dig, mens du har været på Bornholm?

»Bestemt. Jeg er blevet mere selvstændig. Jeg kan ikke lige ringe til mor eller far og sige: ’Bruseren virker ikke’. Man må selv stå for det. Det var også en del af ideen med det. Jeg var meget tryghedssøgende, da jeg var yngre, og Bornholm er ude af min comfort zone. Det var en udfordring at komme herover igen.«

– Kendte du nogen på øen?

»Jeg havde nogle enkelte drengevenner, som stadig var på kasernen, men de rejste inden for det første halve år, jeg var har.«

– Hvordan var din første dag på øen?

»Min mor var med til at flytte mig på plads. Da hun forlod mig, kunne jeg mærke, at jeg var lidt alene. Jeg startede i februar 2016. Jeg havde et par dage, inden jeg startede, jeg gik lidt rundt og fik set tingene. Der prøvede jeg nok lidt at få dagene til at gå. Men da jeg startede på studiet, var der fart på.«

– Bornholm er kendt som den dejligste ferieø. Hvordan er der om vinteren?

»Det er lidt gråt og trist, og der er ikke så meget gang i øen, fordi mange ting er sæsonprægede. Især oppe nordpå, hvor jeg er i praktik lige nu. Det bliver mere stille om vinteren. Men i Nordskoven er det altid dejligt at gå en tur langs stranden. Sommer er federe på Bornholm, men vinteren er også til at overleve.«

– Hvornår mærkede du første gang, at du var voksen?

»Da jeg som 17-årig tog en selvstændig beslutning om, at jeg skulle flytte hjemmefra. Ikke fordi, der var problemer, men fordi min mor var økonomisk presset og havde tre piger i teenagealderen, som der skulle være plads til i en treværelses. Der tog jeg en for holdet og flyttede hjemmefra, så der kunne være plads til alle.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»Chug-a-lug med Daimi. Den bliver man bare vildt glad af. Den handler om alle de ting, der gør en glad i livet. Det er lidt blevet vores familiesang.«

– Hvis du helt selv kunne bestemme, hvor i landet, ville du så bo?

»Jeg har en forkærlighed for Aarhus og Jylland. Der er så dejligt, men svaret ville nok være Fyn lige på nuværende tidspunkt. Men jeg vil ikke lægge mig fast på noget, for så kan man kun blive skuffet. Man skal være klar til at omstille sig og holde alt åbent. Jeg tror, jeg er ret fleksibel af sind.«

– Kunne du forestille dig at blive boende på Bornholm, når du er færdiguddannet?

»Lige nu er svaret nej. Jeg vil gerne tilbage.«

– Jeg hører det ikke som et definitivt nej?

»Det handler også om, hvad man bliver tilbudt herovre. Der er efterspørgsel på hospitalet, så mange bliver faktisk. Så den er lidt semi. Umiddelbart siger jeg nej, men det handler om, hvad der er af tilbud.«

Serie

Udflytning af statslige arbejdspladser

Regeringen har offentliggjort to udflytningsrunder af statslige arbejdspladser.

Første runde i 2015 udgjorde ifølge Finansministeriet udflytning af 3.900 arbejdspladser. Anden runde blev lanceret den 17. januar 2018 uden evaluering af første runde, fordi regeringen – med statsminister Lars Løkke Rasmussens ord – »politisk vil det her«. Med tiden vil anden udflytningsrunde samlet resultere i udflytning af godt 4.000 arbejdspladser. Regeringen vil samtidig udflytte 500-1.000 uddannelsespladser.

Her kan du læse, hvad Information tidligere har skrevet om udflytningen, ligesom vi løbende følger udviklingen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

olivier goulin

Har kvinder værnepligt i Danmark?
Og er det bare mig, der er håbløst uinformeret?

/O

Jens Thaarup Nyberg

olivier goulin; - 21:11
Nej, men værneret har de.
https://www2.forsvaret.dk/temaer/vaernepligt/aftaleomvaernepligt/Pages/d...