Læsetid: 1 min.

Velkommen til Grænseland

I en ny podcast- og artikelserie vender vi blikket mod mændene. Vi skal tale åbent og ikke-dømmende om, at sex kan være svært, og at grænser kan være flydende og svære at identificere. I sig selv og i andre. Ikke mindst når man er helt ung. Her kan du lytte til en kort smagsprøve på podcasten.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

29. januar 2018

I en ny podcast- og artikelserie vender vi blikket mod mændene. Vi skal tale åbent og ikke-dømmende om, at sex kan være svært, og at grænser kan være flydende og svære at identificere. I sig selv og i andre. Ikke mindst når man er helt ung.

Formålet med serien er at få mænd i alle aldre til at snakke om og reflektere over deres erfaringer med seksuelle gråzoner og grænser. Drømmen er ultimativt at få sat gang i en debat om, hvordan særligt de helt unge mænd klædes på til at navigere mere sikkert i seksualiteten.

Lyt til smagsprøven og abonner på podcasten. Så dukker første afsnit automatisk op i din podcast-afspiller 17. februar.

Grænseland

’Grænseland – samtaler med mænd om sex’ er en podcastserie fra Information om seksuelle grænser og gråzoner. I seks afsnit fortæller en række mænd om de gange, de kom til at gå for langt – og om de gange, de ikke gik langt nok. De fortæller om at være en erobrer, der forventes at tage initiativ – uden at blive en krænker, der overskrider en grænse. De taler for at gøre os alle sammen klogere på, hvorfor det af og til går galt – og hvad der skal til for, at det oftere går godt. Din vært er Rasmus Bo Sørensen.

Redaktion: Anna von Sperling og Rasmus Bo Sørensen. Klip: Malte Vuorela.

Grænseland er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste podcasts

  • ’Grænseland’ – afsnit V: Et slag for de bløde fyre

    10. marts 2018
    Der er et nyt afsnit klar i din podcast-afspiller
  • ’Grænseland’ – afsnit IV: Som et vådt stykke ler

    3. marts 2018
    Jacob har to oplevelser med grænseoverskridelser i sit liv. Én han begik mod en sød pige til en kollegiefest. Og én der blev begået mod ham af en verdensmand et sted i Europa. Steen Shapiro mener, at den generation af unge, der vokser op lige nu, skal navigere i et historisk vanskeligt felt, når det kommer til sex og grænser. Og de er dårligt klædt på til opgaven
  • ’Grænseland’ – afsnit III: Nu skete der i det mindste noget

    24. februar 2018
    Som ung tog Lars Husum imod et afslag i nattelivet som var det en afvisning af ham som menneske. Så en aften stjal han et kys fra en fremmed kvinde mod hendes vilje. Og i en lejlighed på Nørrebro taler trillingerne Mads, Sune og Rasmus om scorehistorier og mandefællesskaber

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu