Læsetid: 3 min.

Vores version: Revolution – en opskrift

Det syder og bobler igen i Iran, hvor demonstranter i Teheran protesterer mod præstestyret. Men hvordan går det lige med de politiske revolutioner i dag? Hvilken opskrift kan vi udlede af de seneste års revolutionære bestræbelser i Syrien, Ukraine, Egypten ...?

Jesse Jacob/iBureauet

13. januar 2018

Det syder og bobler igen i Iran, hvor demonstranter i Teheran protesterer mod præstestyret. Men hvordan går det lige med de politiske revolutioner i dag? Hvilken opskrift kan vi udlede af de seneste års revolutionære bestræbelser i Syrien, Ukraine, Egypten ...?

1. Opskriften er din strategi – følg den!

Revolutioner starter ofte spontant, men skal de have succes, kræver det hurtigt en klart formuleret strategi. Kunsten er ikke at vinde befolkningens opbakning under demonstrationer i den indledende fase. Det er sådan set nemt nok at skabe en oppisket, emotionel stemning. Kunsten er at fastholde kampgejsten, og det kræver, at alle ved, hvad de egentlig kæmper for.

I begyndelsen af mange revolutioner opstår der et magtens tomrum. Det var eksempelvis ikke Ruhollah Khomeini, der startede protesterne, der førte til den iranske revolution i 1979, men det var ham, der formåede at gribe momentum og nøje følge denne opskrift.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu