Læsetid: 9 min.

11. februar 1918: Da arbejdsløse stormede Børsen

Bevæbnet med revolvere, revolutionære kamptaler og en tro på den kommende revolution, angreb hundredvis af arbejdsløse 11. februar 1918 Børsen i København. Stormen på Børsen bliver symbolet på arbejderklassens vrede
Polititet fik ryddet Børsen på et par timer, men urolighederne fortsatte ude i byen til ud på natten. Her ved Christiansborg.

Polititet fik ryddet Børsen på et par timer, men urolighederne fortsatte ude i byen til ud på natten. Her ved Christiansborg.

Arbejdermuseet & ABA

10. februar 2018

Da de to revolutionære arbejdere, Andreas Fritzner og Christian Christensen, var begyndt at samarbejde med svenske ligesindede, havde en idé plantet sig. Syndikalismens direkte aktion. Det var en aktionsform, som stod i modsætning til ikke bare parlamentarismen, men også til arbejdernes eget parti, Socialdemokratiet.

»Den direkte aktion udtrykker det kampprincip, at arbejderne selv direkte handler på egne vegne,« som Christensen formulerede det. Syndikalisme er en retning inden for arbejderbevægelsen, der lægger vægt på at organisere arbejderne i fagforeninger (syndikatet) frem for at gå den parlamentariske vej i kampen for socialisme.

Fastelavnsmandag 1918 kom den direkte aktions kampprincip for alvor på prøve. Fritzner og Christensen havde sammen med en gruppe arbejdsløse planlagt at storme landets finansielle centrum, Børsen. Her sad spekulanterne, der havde tjent tykt på verdenskrigen. Magten skulle overtages og porten til Børsen smækkes og låses med et stort skilt: »Spillebulen er lukket af de arbejdsløse!« Aktionen krævede nøje planlægning og snilde, men også vovemod og en tro på den kommende revolution.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Palle Yndal-Olsen
  • Curt Sørensen
  • Jack Køhler
  • Niels Nielsen
  • Brian W. Andersen
  • Bettina Jensen
  • Benjamin Bach
  • Bjørn Pedersen
  • ulla enevoldsen
  • Torben K L Jensen
  • Torben Arendal
  • Claus Høeg
Ervin Lazar, Palle Yndal-Olsen, Curt Sørensen, Jack Køhler, Niels Nielsen, Brian W. Andersen, Bettina Jensen, Benjamin Bach, Bjørn Pedersen, ulla enevoldsen, Torben K L Jensen, Torben Arendal og Claus Høeg anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Fantastisk historie - som måske er ved at gå i ring.

/O

Brian W. Andersen, Henrik L Nielsen, Torben Arendal og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Tak til Albert Scherfig og Nicklas Damkjær for dette historiske tilbageblik. Det bidrager til at udfylde et tomrum i i danske netmedier, som kan ende med af vise sig særdeles vigtigt at få udfyldt.

Vi er i en tid hvor næsten al debat er polariseret og hvor det meste af den foregår på nettet. Meget af denne er gennemsyret af kasten med skyld baseret på politisk historie, hvor tusindvis af danskere, uden akademisk og historisk uddannelse/viden, beskylder hinanden for at være historieløse ud fra enkelte historiske eksempler, der oftest er plukket ud af 40ernes, 60ernes og 80ernes begivenheder. Dette bliver som regel "dokumenteret" med små læsevenlige artikler fra nyhedsmedier, blogs og ikke mindst Wikipedia. Alt for meget af indholdet i den debat er styret af de yderste kræfter på henholdsvis den nationalistiske højrefløj og den libertarianistiske højrefløj, hvilket i høj grad dikterer fastlåste debatter om udlændinge, indvandringshistorie, penge, ejendomsret og frihedsbegreber. Hovedparten af dansk samfundshistorie fra år 1900 og op til i dag er for det meste glemt eller ignoreret, hvilket til dels skyldes mangel på let læselige artikler, der kan deles online, og som kommer fra kendte medier som de fleste danskere regner som troværdige i en eller anden grad. Ovenstående artikel passer netop til den beskrivelse. Den udfylder en lille del af tomrummet.

Den gør det endda på en måde, der kan vise sig lige så vigtig. Den fortæller et stykke af den danske historie med et narrativ, hvor læseren har mulighed for at identificere sig med følelserne hos de personer, der deltog i begivenhederne. I vores nutidsverden af digital underholdning og medier kan historiske begivenheder fortalt som en afhandling kun nå få hundrede akademikere, hvorimod samme begivenheder fortalt som et historisk drama kan nå helt op til 2-3 millioner i vores lille land. Ikke at der er noget nyt i at man lettere bliver hørt ved at tale til folk følelser, end man gør ved at tale til deres fornuft, men virkningerne af dette er mangedoblet af vores digitale mediekultur.

Jeg syntes at ovenstående artikel fortjener at blive set i kontekst med et historisk tidsbillede som jeg savner at se under relaterede artikler, hvilket er Anders Thorkilsens tilbageblik på samme periode: https://www.information.dk/moti/2015/10/vores-samfund-altid-vaeret-splittet

Vi skal lære af historien og det kan vi ikke, når flertallet slet ikke kender den, så jeg ser meget gerne flere artikler, der omhandler forrige århundredes danske historie. Det var igennem denne historie at vi udviklede udviklede et samfund med unikke løsningsmodeller til mange problemer, der i årtier har givet os identitet og særstatus som "klassens pæne dreng" i omverdenens øjne. Det er vi nu på vej til at smide væk for at blive ligesom alle "de andre", men det bør vi nok ikke være så hurtige til.
Måske er det hvad vi skal og måske ikke, men inden at vi kollektivt vælger, er det en god idé at alle lige husker hvorfor og hvordan vi skabte det hele i første omgang. Jeg mener at netop dette fortjener en større plads i debatten end det aktuelt har i dag.

Palle Yndal-Olsen, Curt Sørensen, Jens Thaarup Nyberg, Jack Køhler og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

God artikel og god research. Jeg kan derudover anbefale min gamle artikel fra 1968 ( jeg var den gang helt ung nynsat amanuensis) , som byggede på et personligt interview med Andreas Fritzner, som endnu levede den gang, samt lange samtaler med en af dansk arbejderbevægelses historikere Carl Heinrich Petersen. Derudover var jeg igennem samtlige årgange af 'Fagoppositionens Sammenslutnings' blad 'Solidaritet' . Min artikel hedder: "Den syndikalistiske Ideologi i den danske arbejderbevægelse ca 1910-1921" og blev publiceret i noget så mærkeligt som " Historiske Jyske Samlinger, Ny række,, nr 8, 1968 og må kunne fremskaffes i kopi gennem det danske bibliotekssystem. I mit seneste arbejde "Den europæiske Deltagelseskrise" udgivet på forlaget Frydenlund , København 2017 giver jeg i kapitel III en indgående fremstilling af den europæiske arbejderbevægelses generelle udvikling i bla.a den her omhandlede periode og mellemkrigsårene igennem.

Iøvrigt kan jeg fuldt ud tilslutte mig Brian Andersens oven anførte betragtninger.