Læsetid: 2 min.

Billedsprog: Find fem fejl

Billedmanipulation er blevet mere sofistiskeret med den digtale teknik. Men grundlæggende er funktionen den samme, som da Stalin fik fjernet sine modstandere – indbildte som virkelige – fra familiealbummerne

Billedmanipulation er blevet mere sofistiskeret med den digtale teknik. Men grundlæggende er funktionen den samme, som da Stalin fik fjernet sine modstandere – indbildte som virkelige – fra familiealbummerne

3. februar 2018

Alle kender opgaverne i Anders And, hvor man kan finde fejl ved at kigge grundigt på to tilsyneladende identiske billeder. Lidt på samme måde havde mange det med månedens cover i Vanity Fair.

Siden 1995 har det amerikanske magasin årligt lavet et Hollywood Issue, hvor tidens stjerner bliver præsenteret i glamourøs indpakning.

Men inden årets billede af 12 kendisser blev offentliggjort denne uge, havde der været travlt med billedredigeringen: En af gæsterne til festen, skuespilleren James Franco, blev nemlig sendt digitalt ud af det gode selskab, efter at en række kvinder har beskyldt ham for at udnytte dem seksuelt.

Kommunisten blev til vand

I den proces fik skuespilleren Reese Witherspoon fejlagtigt redigeret et ekstra ben ind under kjolen. Samlet sætter det billedet på listen over de mere klodsede coverups i nyere tid. Man skulle ellers tro, at de rådede over dygtigere grafikere end Dansk Folkeparti, der blev genstand for national spot, da de i en kampagne klippede en golden retriever ind i en kernefamilie.

At redigere billeder, så de passer til en ny eller mere velkommen virkelighed, er dog en disciplin lige så gammel som fotografiet selv og et kendt værktøj i propaganda. Et af de mest kendte eksempler er nok billedet af Stalin og kommunisten Nikolaj Jezjov ved Moskvakanalen i 1930’erne, mens sidstnævnte stadig tilhørte partiets indercirkel.

Siden blev han arresteret og henrettet. Og hvor der før var Jezjov, var der efter 1940 bare kanalvand.

Tilbage til start

Engang var det saks, klister og maling, der satte uønskede personer visuelt i skammekrogen. Nutidens slettelak hedder Photoshop, og det er langt fra altid, at ændringerne afslører sig ved trebenede skuespillere.

Men moderne billedlæsere ved, at vi skal være skeptiske. Det kan være løgn. Eller en redigeret version af sandheden. Og i en nær fremtid bliver vi nødt til at skærpe vores sanser yderligere: ’Generativ audio’ hedder det næste svindlerværktøj, hvor man kan skabe citater, som aldrig er blevet sagt, ved at manipulere med lydoptagelser af den menneskelige stemme. Det samme er på vej med levende billeder.

Men hvor er vi, når billeder, lyd og video ikke længere er, hvad det var engang? Vi er såmænd tilbage ved Anders And-opgaven: Puds brillerne og spids ørerne. Og find fem fejl.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Nørgaard Andersen

Jamen, det er da fuldstændig absurd: Man redigerer en mandlig kendis ud af billedet, fordi han er blevet ramt af #MeToo, og samtidig reproducerer man et totalt mandschauvinistisk, sexistisk mønster ved at fremvise alle de smækre yngre damer, letpåklædte og halvvejs blottede, mens de de overlegne herrer i borgerskabets rustning troner over dem i som småkonger i smokinger. Og for lige som at understrege pointen - at det er mændenes besidderblik på tiltrækkende kvinder, der sætter scenen - så er gamle, småfede Oprah Winfreys krop pakket bort i et telt af en heldækkende kjole. Da hun jo er helt ude af det seksuelle spil kan hun som den eneste får lov at befamle en ung, formstøbt kvinde.
På den måde er det sikret at vi alle forstår at det ikke er kvindernes talent, men deres seksuelle objektværdi, der har skaffet dem en plads i på parnasset.
Og kvinderne stiller sig gerne an som højkulturelle hetærer, måske håber de at de på den måde også kan skaffe sig adgang til at beklage sig på #MeToo.

Niels Duus Nielsen

Noget af det første, jeg lærte på et kursus i kildekritik på universitetet, var at man ikke kan stole på billeder. Ikke alene fordi de kan være manipulerede, men fordi billeder altid har en ramme, så man ikke får at se, hvad der er udenfor billedet, og fordi billedteksten ikke behøver at have noget med det emne at gøre, som billedet illustrerer.

Et af eksemplerne var et billede af en gruekedel i en kælder i Polen, som blev fremstillet som en sæbekoger, der omdannede jøder til håndsæbe, hvor det i virkeligheden bare var en gruekedel i en kælder i Polen, som datidens husmødre brugte til at vaske tøj i.

Dette problem forstærkes kun af moderne mediers behov for billedmateriale: Hvis et fly styrter ned i skoven, og der ikke er nogen i nærheden til at se og høre det med en mobiltelefon, får begivenheden ingen medieomtale og har dermed ingen eksistens.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er efterhånden beskæmmende, at så mange mænd er blevet stødt ud i mørket pga. nogle anonyme anklager.
Hvis #metoo stadig skal leve (og det er der ganske givet behov for), er det vigtigt, at anklagerne står frem med navns nævnelse.
Det er mig bekendt aldrig sket før i dette omfang, at man uden videre kan anklage hvem som helst for hvad som helst, der får store konsekvenser for den anklagede, men ikke for anklageren, der bare kan gemme sig.