Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Skal mit barn kende sit ophav?

Den gravide
24. februar 2018

Jeg har allerede et barn med min mand, men vi har haft svært ved at få nummer to. Efter mange forsøg er jeg blevet gravid med ægdonation – det vil sige, at min mand er sæddonor, men ægget er en fremmed kvindes. Jeg bærer dog barnet, som jeg skal føde om kort tid. Alt er godt, og vi glæder os.

Vi er dog uenige om, hvorvidt barnet skal kende til sit ophav. Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil føle os som familie – spørgsmålet er, om donationen skal holdes hemmeligt for barnet. Jeg synes det ikke, da jeg tænker, det er normalt i dag, og at det er dumt med hemmelighedskræmmeri, men min mand er bekymret for, om det vil føre til unødige spekulationer og eventuelt forsøg på at opspore donor om 20 år osv.

Lad mig høre, hvad I tænker?

Svar I:

Forældre træffer beslutninger på vegne af deres børn. Det er skræmmende at have så meget magt over andre, men også vigtigt at være skræmt over det – og ydmyg. For uanset hvad I selv måtte mene om, hvad der gør, at man er familie, hvad opvækst og biologi betyder og ikke betyder, så kan I ikke styre, hvordan jeres barn kommer til at have det med det. Og I må acceptere, at det barn en dag bliver voksent og kan træffe egne oplyste beslutninger.

Hvad jeg ved fra undersøgelser af børn, der er kommet til verden ved hjælp af donorsæd, og som har fået information om og adgang til donoren, er, at de som ældre alle er glade for at have fået lov til at opsøge ham, men at stort set ingen af dem så faktisk ender med at opsøge ham.

Først når viden holdes fra en, når det på den måde bliver en slags forseglet gåde, når nogen med vilje og magt har valgt at afskære dig fra en sandhed om dig selv, bliver det ubærligt ikke at have den adgang. Så bliver det en besættelse og et svigt.

Når I kan stå inde for jeres eget valg, så del det med jeres barn.

– Katrine Hornstrup Yde

Svar II:

Jeg kendte engang et par, som havde adopteret to børn, hvoraf det ene som teenager havde et brændende ønske om at vide, hvem de biologiske forældre var, mens den anden var ligeglad og helst fri for at vide det, helt indlevet i sin nuværende tilværelse.

I det eksempel er der altså ikke hjælp at hente, for behovene er individuelle – ligesom det er for jer som forældre. Hvis ens moralske pas er sådan indrettet, at man end ikke kan holde ud at leve med en hvid løgn eller som her en fortielse, er der ingen vej udenom: Sandheden må på et tidspunkt frem.

Ser man udelukkende på barnets tarv, er der næppe nogen grund til at afsløre ægdonationen. Man kan vel blive drillet med det i visse skolegårde?

En ting er sikkert: Så længe I bærer barnet rundt i en lift, vil det ikke stille spørgsmål om sit æggeophav. Se tiden an. Måske helt til myndighedsalderen.

»Noget vil vise sig,« som er valgsprog for en af personerne i en Dickens-roman.

Først og fremmest skal I være glade for, at man i dag kan få et barn på den måde.

– Kristen Bjørnkjær

Serie

Brevkassen

Et spørgsmål – to svar.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer